Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning) § 5

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, i hvidvaskloven)

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 1, stk. 1, oplister de virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde.

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, at filialer, distributører og agenter af en række nærmere opregnede udenlandske finansielle virksomheder er omfattet af hvidvaskloven.

Dette omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, sparevirksomheder, udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, forsikringsformidlere, når de formidler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt, samt danske UCITS og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt.

Hvidvaskloven, som implementerer 4. og 5. hvidvaskdirektiv, er baseret på et territorialprincip. Det betyder, at de virksomheder og personer, der er nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, og udøver virksomhed i Danmark, skal overholde hvidvasklovens regler. Der henvises til de specielle bemærkninger til hvidvasklovens § 1, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 41 som fremsat, side 66.

Udenlandske virksomheders og personers filialer, distributører og agenter, som opererer her i landet, skal således allerede i dag overholde hvidvaskloven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, medfører, at filialer, distributører og agenter af de nærmere oplistede finansielle virksomheder ikke omfattes af hjemlandstilsyn, men derimod værtslandstilsyn på området for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 10 af 7. oktober 1992, jf. Folketingstidende 1992-1993, A, L 10 som fremsat, spalte 317 og 318, og til de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1, nr. 9, i lovforslag nr. L 47 af 9. november 2005, jf. Folketingstidende 2005-2006, A, L 47 som fremsat, side 15.

Det foreslås, at der i hvidvasklovens § 1, stk. 1 , efter »følgende virksomheder og personer«, indsættes », herunder filialer, distributører og agenter af disse her i landet«.

Forslaget medfører, at det eksplicit vil fremgå af § 1, stk. 1, at udenlandske forpligtede virksomheders og personers filialer, distributører og agenter, der udøver virksomhed i Danmark, er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Med forslaget sker der ikke en udvidelse af, hvilke typer af virksomheder, der kan udøve virksomhed i Danmark gennem filialer, distributører eller agenter. For valutavekslingsvirksomhed vil det således eksempelvis fortsat ikke være muligt for udenlandske valutavekslingsvirksomheders filialer, distributører og agenter at udøve denne virksomhed i Danmark. Der er ikke en lovfæstet adgang for valutavekslingsvirksomheder til at udbyde grænseoverskridende virksomhed med en tilladelse fra andre EU- eller EØS-lande. Der henvises til Folketingstidende 2016-2017, B, L 41, betænkning, side 7. Valutavekslingsvirksomhed må således kun udøves her i landet af virksomheder, der har tilladelse som valutavekslingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank eller offentlige myndigheder, jf. hvidvasklovens § 40.

Forslaget medfører således alene en præcisering af gældende ret.

Der henvises til afsnit 2.14. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, nr. 9, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, at filialer, distributører og agenter af en række nærmere opregnede udenlandske finansielle virksomheder er omfattet af hvidvaskloven.

Dette omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, sparevirksomheder, udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger, forsikringsformidlere, når de formidler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt, samt danske UCITS og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt.

Som følge af forslaget til ændring af § 1, stk. 1, i hvidvaskloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det, at § 1, stk. 1, nr. 9, i hvidvaskloven ophæves, da denne herefter vil være indeholdt i § 1, stk. 1, i øvrigt.

Den foreslåede ændring medfører således ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 3 (1, stk. 1, nr. 17, og § 2, nr. 12, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 17, at virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som persongrupper, der er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14-16, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere, eksterne bogholdere og enhver anden person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed, er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 12, at der ved udbyder af tjenesteydelser til virksomheder forstås enhver, som ikke er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14-16, når denne erhvervsmæssigt udøver den i bestemmelsen nærmere oplistede virksomhed.

Som konsekvens af, at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 1, stk. 1, nr. 17 , og § 2, nr. 12 , således, at nr. 14-16 ændres til nr. 13-15.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 1, stk. 6, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at hvidvaskloven helt eller delvist ikke finder anvendelse for virksomheder og personer, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 19, og som alene i begrænset omfang udøver finansiel aktivitet.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 1, stk. 6 , således, at nr. 19 ændres til nr. 18.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 5 (§ 2, nr. 4, litra b i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 4, litra b, at der ved korrespondentforbindelse forstås en forbindelse mellem en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, (korrespondenten) til en anden virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, (respondenten), hvor der leveres lignende ydelser, herunder forbindelser indgået med henblik på værdipapirtransaktioner eller overførsler af midler.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 2, nr. 4, litra b, således, at nr. 1-13 eller 19 alle steder ændres til nr. 1-12 eller 18.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 6 (§ 2, nr. 11, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 2, nr. 11, at med tomt bankselskab forstås en virksomhed, der driver virksomhed svarende til virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-11 og 19, der ikke er fysisk til stede i det land, hvor den har hjemsted, ikke ledes eller administreres i det pågældende land, og som ikke indgår i en reguleret finansiel koncern.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 2, nr. 11, således, at nr. 1-11 eller 19 ændres til nr. 1-10 eller 18.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 7 (§ 7, stk. 2, 1.pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at den daglige ledelse i virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19 og 23-27, skal udpege en hvidvaskansvarlig, altså en ansat, der har fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden i henhold til lovens § 8, stk. 2, § 17, stk. 2, nr. 5, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 1, nr. 3.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 7, stk. 2, nr. 1, således, at nr. 10, 11, 19 og 23-27 ændres til nr. 9, 10, 18 og 22-26, samt at det præciseres, at forpligtelsen til at udpege en hvidvaskansvarlig ikke gælder for virksomhedernes filialer, distributører og agenter her i landet.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 8 (§ 7, stk. 3, 2. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 7, stk. 3, 2. pkt., at erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra kravene i lovens § 7, stk. 1, om pligten til at udarbejde en risikovurdering, for advokater, når disse udøver virksomhed som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 7, stk. 3, 2. pkt., således, at nr. 14 ændres til nr. 13.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 9 (§ 8, stk. 3 og 4, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 8, stk. 3, at den daglige ledelse i virksomheder, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-7, og som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at have en compliancefunktion, skal udpege en complianceansvarlig på ledelsesniveau.

Det følger af hvidvasklovens § 8, stk. 4, at bestyrelser i virksomheder, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-7, og som har en intern revision eller intern audit, og bestyrelser i andre virksomheder, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og som i henhold til anden lovgivning er underlagt krav om en intern revision eller intern audit, skal sikre, at den interne revision eller interne audit vurderer, hvorvidt virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 8, stk. 3, og 4, således, at det præciseres, at kravene om at udpege en complianceansvarlig og kravet om intern revision eller intern audit ikke gælder for virksomhedernes fililer, distributører og agenter her i landet.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 10 (§ 8, stk. 5, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 8, stk. 5, at virksomheder, hvor det vurderes relevant, skal udpege et medlem af direktionen, der er ansvarlig for virksomhedens gennemførelse af kravene i hvidvaskloven.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 8, stk. 5, således, at det præciseres, at kravet om at udpege et hvidvaskansvarligt direktionsmedlem ikke gælder for virksomhedernes fililer, distributører og agenter her i landet.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 11 (§ 14, stk. 6, 2. pkt., og § 27, stk. 3, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 6, 2. pkt., at de personer og virksomheder, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14-17, er undtaget fra kravet om at afbryde en etableret forretningsforbindelse, hvor kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovens kapitel 3 ikke kan gennemføres. Dette gælder, når de bistår en advokat, som fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.

Som konsekvens af, at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 14, stk. 6, 2. pkt., således, at nr. 14-17 ændres til nr. 13-16.

Det følger af hvidvasklovens § 27, stk. 3, at virksomheder og personer som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14-17, er frataget pligten til at underrette, når de bistår en advokat før, under og efter en retssag eller bistår med at fastslå en klients retsstilling.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 27, stk. 3, således, at nr. 14-17 ændres til nr. 13-16.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 12 (§ 27, stk. 2, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at revisorer som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 15, er undtaget fra pligten i lovens § 26 om at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient, når de repræsenterer en klient i Landsskatteretten.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 27, stk. 2, 1. pkt., således, at nr. 15 ændres til nr. 14.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 13 (§ 35, stk. 1 , 1. pkt ., § 35 a, stk. 1, og § 36, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 35, stk. 1, 1. pkt., således, at nr. 11 ændres til nr. 10.

Det følger af hvidvasklovens § 35 a, stk. 1, at såfremt en virksomhed eller person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og en ansat eller tidligere ansat indgår en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til offentlige myndigheder.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 35 a, stk. 1, således, at nr. 11 ændres til nr. 10.

Det følger af hvidvasklovens § 36, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, ikke må udsætte den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 36, stk. 1, 1. pkt., således, at nr. 11 ændres til nr. 10.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 14 (§ 35, stk. 1, 4. pkt., i hvidvaskloven)

§ 35 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) indeholder regler om whistleblowerordninger i virksomheder og hos personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20 og 22-24.

Bestemmelserne implementerer artikel 38, 61, stk. 2, litra b, og 61, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 og artikel 1, stk. 1, nr. 23 og nr. 39, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018. Videre er § 35 i hvidvaskloven et resultat af dele af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) og den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Det fremgår af § 35, stk. 1, i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20 og 22-24, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Virksomheder og personer skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomhederne eller personerne har fulgt op på indberetningerne.

Det fremgår af § 35, stk. 2, at ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Det fremgår af hvidvasklovens § 35, stk. 3, at stk. 1 alene finder anvendelse for virksomheder og personer, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 skal være etableret senest 3 måneder efter, at virksomheden eller personen har ansat den sjette ansatte.

Det følger af hvidvasklovens § 35, stk. 4, at tilsynsmyndigheden i særlige tilfælde, hvor myndigheden vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, kan dispensere fra kravet i stk. 1. Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold, som tilsiger, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Et eksempel herpå kan være, hvis overskridelsen af grænsen på fem ansatte er midlertidig, eller hvis virksomheden er under afvikling.

Det foreslås at indsætte et 4. pkt. i § 35, stk. 1, i hvidvaskloven, hvorefter lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt., jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslåede er en konsekvens af ikrafttrædelsen af lov om beskyttelse af whistleblowere, jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.

Det foreslåede præciserer, at lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen omfattet af 1. pkt., jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere. § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere implementerer whistleblowerdirektivets artikel 3, stk. 1. Whistleblowerdirektivets artikel 3, stk. 1, regulerer whistleblowerdirektivets forhold til regler om whistleblowerordninger i sektorspecifikke EU-retsakter, herunder ordningerne på det finansielle område.

Det foreslåede præciserer, at reglerne i hvidvaskloven har forrang, når de giver whistlebloweren en bedre beskyttelse, end whistlebloweren vil få i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere. Indberetninger til whistleblowerordninger i virksomheder og hos personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20 og 22-24, i hvidvaskloven, skal derfor fortsat kunne foretages anonymt i medfør af § 35, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven. Det betyder bl.a., at kravene om bekræftelse, opfølgning og feedback, jf. § 12, stk. 2, nr. 1-3, i lov om beskyttelse af whistleblowere, ikke gælder i de tilfælde, hvor indberetningen er indgivet anonymt, og hvor det som følge af udformningen af whistleblowerordningen ikke vil være muligt at sende en sådan bekræftelse, følge op eller give feedback til whistlebloweren. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den anonyme indberetning indgives til en fysisk postkasse.

Det foreslåede ændrer ikke på det skriftlige dokumentationskrav, der gælder for opfølgninger på indberetninger, og som bidrager til at sikre en effektiv tilsynsførelse, jf. § 35, stk. 1, 3. pkt., i hvidvaskloven.

Lov om beskyttelse af whistleblowere forpligter som udgangspunkt alene arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern whistleblowerordning, jf. § 9, stk. 1, i lov om beskyttelse af whistleblowere. En undtagelse til dette udgangspunkt gælder for de arbejdsgivere, som er omfattet af anvendelsesområdet for de EU-retsakter, som er nævnt i whistleblowerdirektivets bilag del II, jf. § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Det foreslåede præciserer, at whistleblowerordninger i virksomheder og hos personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20 og 22-24, i hvidvaskloven ud over at leve op til kravene i hvidvaskloven tillige skal opfylde minimumskravene i lov om beskyttelse af whistleblowere i det omfang, kravene giver de ansatte en bedre beskyttelse end hvidvaskloven. Whistleblowerordninger i virksomheder og hos personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20 og 22-24, i hvidvaskloven med færre end 50 ansatte skal således også opfylde minimumskravene i lov om beskyttelse af whistleblowere i det omfang, kravene giver de ansatte en bedre beskyttelse end hvidvaskloven.

Der er herved ikke taget stilling til, hvorvidt indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf. § 1, nr. 2, i lov om beskyttelse af whistleblowere, omfatter indberetninger i medfør af § 35 i hvidvaskloven.

Det foreslåede indebærer ikke en ændring i den personkreds, som den interne whistleblowerordning i medfør af hvidvaskloven skal stilles til rådighed for. En forpligtet virksomhed eller person er således fortsat kun forpligtet til at stille ordningen til rådighed for virksomhedens eller personens ansatte. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.23.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i § 35, stk. 2, i hvidvaskloven, om at ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst, vil ikke blive berørt af det foreslåede 4. pkt.

Tilsynsmyndighedens mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra kravet i § 35, stk. 1, jf. stk. 4, i hvidvaskloven, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, vil bestå. Tilsynsmyndigheden kan imidlertid ikke undtage fra kravene i lov om beskyttelse af whistleblowere. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20 og 22-24, med 50 eller flere ansatte vil derfor skulle have en whistleblowerordning i henhold til lov om beskyttelse af whistleblowere og leve op til kravene i denne lov, uanset at Finanstilsynet måtte undtage virksomheden fra kravet i § 35, stk. 1, i hvidvaskloven.

Finanstilsynets tilsyn med de i medfør af hvidvaskloven forpligtede virksomheder og personer vil ikke blive berørt af den foreslåede bestemmelse. Finanstilsynet vil fortsat have kompetence til at føre tilsyn med disses overholdelse af bl.a. § 35 i hvidvaskloven, herunder kravet om at have en intern whistleblowerordning, at indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt, og at virksomheden og personen skriftligt skal kunne dokumentere, hvordan virksomheden eller personen har fulgt op på indberetningerne. Finanstilsynet har ikke kompetence til at føre tilsyn med reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere. I de situationer hvor et krav eksempelvis følger af både § 35 i hvidvaskloven og reglerne i lov om beskyttelse af whistleblowere, vil Finanstilsynet have kompetence til at føre tilsyn med overholdelsen af § 35 i hvidvaskloven.

Til nr. 15 (§ 35, stk. 1 , 1. pkt ., og § 36, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13-20 og 22-24, for så vidt angår alternative investeringsfonde, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Herudover følger det af hvidvasklovens § 36, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13-20 og 22-24, ikke må udsætte den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.

Det følger endvidere af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 25-27, at udbydere af veksling mellem én eller flere typer af virtuelle valutaer, udbydere af overførsel af virtuelle valutaer og udstedere af virtuelle valutaer er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde. Hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 25-27, trådte i kraft den 1. juli 2021. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 25-27, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 193A som fremsat, side 1679.

Som konsekvens af at udbydere af veksling mellem én eller flere typer af virtuelle valutaer, udbydere af overførsel af virtuelle valutaer og udstedere af virtuelle valutaer er blevet omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, foreslås, at virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 25-27, overholder kravet i den gældende § 35, stk. 1, 1. pkt., om at have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Tilsvarende foreslås det, som konsekvens af at udbydere af veksling mellem én eller flere typer af virtuelle valutaer, udbydere af overførsel af virtuelle valutaer og udstedere af virtuelle valutaer er blevet omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, at virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 25-27, overholder kravet i den gældende § 36, stk. 1, 1. pkt. , hvorefter de ikke må udsætte den ansatte eller den tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af, at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens eller personens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til en tilsynsmyndighed eller til en ordning i virksomheden.

Som yderligere konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 35, stk. 1, 1. pkt., og § 36, stk. 1, 1. pkt., således, at nr. 13-20 og 22-24 ændres til nr. 12-19 og 21-26.

Til nr. 16 (§ 35 a, stk. 1, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 35 a, stk. 1, at såfremt en virksomhed eller person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13-20, og en ansat eller tidligere ansat indgår en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør heraf til offentlige myndigheder.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 35 a, stk. 1, således, at nr. 13-20 ændres til nr. 12-19.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 17 (§ 38, stk. 3, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvadsklovens § 38, stk. 3, at oplysninger om, at der er givet underretning efter lovens § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter lovens § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder i koncerner omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 eller 23-27, og andre virksomheder i koncernen, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 38, stk. 3, således, at nr. 1-13, 19 eller 23-27 ændres til nr. 1-12, 18 eller 22-26.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 18 (§ 38, stk. 5, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 5, at oplysninger om, at der er givet underretning efter lovens § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter lovens § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14, 15 og 17, og lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til 4. hvidvaskdirektiv, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 38, stk. 5, således, at nr. 14, 15 og 17 ændres til nr. 13, 14 og 16.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 19 (§ 38, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 6, at oplysninger om, at der er givet underretning efter lovens § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter lovens § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-15, 17, 19, 21, 23-27, forudsat, at 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav, der svarer til 4. hvidvaskdirektivs krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, og 3) modtageren er underlagt forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 38, stk. 6, således, at nr. 1-15, 17, 19, 21 og 23-27, ændres til nr. 1-14, 16, 18, 20 og 22-26.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 20 (§ 38, stk. 7, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 7, at muligheden for at videregive oplysninger om undersøgelser og underretninger efter bestemmelsens stk. 5 og 6 ikke finder anvendelse på virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 17, der leverer samme ydelser som ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 38, stk. 7, således, at nr. 17 ændres til nr. 16.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 21 (§ 41 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 41, at Finanstilsynet kan give tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 19, hvis en række opregnede betingelser er opfyldt.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 41 således, at nr. 19 ændres til nr. 18.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 22 (§ 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 49, stk. 1, 1. pkt., § 51, § 53 og § 54, stk. 1 og 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet fører tilsyn med, at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, overholder hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af hvidvasklovens § 47, stk. 3, at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 9, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, 23 og 24, der er er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU- eller EØS-lande.

Det følger af hvidvasklovens § 49, stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, samt leverandører og underleverandører til disse skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Det følger af hvidvasklovens § 51, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheder og personer, som er nævnt lovens i § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af hvidvasklovens § 53, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om pligt for virksomheder omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden.

Det følger af hvidvasklovens § 54, stk. 1, at såfremt en virksomhed eller person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19 og 23-27, har videregivet oplysninger om virksomheden eller personen, og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden eller personen at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og hvis Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens eller personens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.

Det følger af hvidvasklovens § 54, stk. 2, at såfremt virksomheden eller personen omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19, 23-27, ikke berigtiger oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre henvisningerne i § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 , § 49, stk. 1, 1. pkt. , § 51, § 53 og § 54, stk. 1, og stk. 2 , således, at nr. 1-13, 19 og 23-27, ændres til nr. 1-12, 18 og 22-26.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 23 (§ 47, stk. 3 og 50, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 47, stk. 3, at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 9, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 23 og 24, der er er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU- eller EØS-lande.

Det følger af hvidvasklovens § 50, stk. 1, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i et EU- eller EØS-land efter forudgående aftale med Finanstilsynet kan foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer, agenter og distributører omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 9, af udenlandske virksomheder med hjemsted i det pågældende land.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 47, stk. 3, og § 50, stk. 1, 1. pkt., således, at nr. 9 udgår.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 24 (§ 48, stk. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 48, stk. 2, at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 23-27, skal registreres hos Finanstilsynet for at kunne udøve deres aktiviteter.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 48, stk. 2, således, at nr. 23-27 ændres til nr. 22-26.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 25 (§ 49, stk. 6, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 49, stk. 1, at virksomheder og personer, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13, 19, 23-27, samt leverandører og underleverandører til disse skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn, skal gives af egen drift og hurtigst muligt.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 5, at Finanstilsynet kan kræve at få adgang til alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som af Finanstilsynet skønnes nødvendige for Finanstilsynets afgørelse af, om en person eller virksomhed er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

Det følger af den gældende § 49, stk. 6, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 5 til brug for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 56, stk. 3.

Det følger af lovens § 56, stk. 1, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 er forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Det følger af § 56, stk. 3, at stk. 1 ikke er til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en række nærmere oplistede danske og udenlandske myndigheder og organer.

Ifølge de gældende bemærkninger til § 49, stk. 6, svarer bestemmelsen til, hvad der gælder efter de øvrige tilsynslove, herunder lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 155 som fremsat, side 152.

Det anføres i bemærkningerne, at bestemmelsen blandt andet er begrundet i den finansielle sektors struktur med dannelse af internationale koncerner, som medfører et større behov for samarbejde mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder.

Dette giver sig også udslag i det øgede fokus, de finansielle direktiver har på udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne, herunder artikel 48 i 4. hvidvaskdirektiv.

Det følger af § 347, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 23-34, nævnte myndigheder og organer, dvs. udenlandske myndigheder og organer.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 49, stk. 6, ses således at skulle forstås i overensstemmelse med bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed. De myndigheder og organer, som stk. 6 ses at omhandle, er således udenlandske myndigheder og organer.

Den gældende bestemmelse i stk. 6, henviser således utilsigtet til en bredere kreds af myndigheder og organer, idet den henviser til (hele) § 56, stk. 3.

Det foreslås at ændre § 49, stk. 6, i hvidvaskloven, således, at det præciseres, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 5 til brug for de myndigheder og organer, der er nævnt i § 56, stk. 3, nr. 18, 19 og 21.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil således medføre, at det præciseres, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 5 til brug for de udenlandske myndigheder og organer, der er nævnt i § 56, stk. 3, nr. 18, 19 og 21.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der medbestemmelsens nuværende formulering er usikkerhed om, hvorvidt indhentelse også kan ske til nationale myndigheder og organer.

Med præciseringen bringes ordlyden i overensstemmelse med bestemmelsen i § 347, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, hvilket i henhold til de gældende bemærkninger til bestemmelsen i § 49, stk. 6, i hvidvaskloven er hensigten.

Der er ikke med ændringen tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen, hverken i forhold til hvilke myndigheder og organer, der kan indhentes oplysninger til, eller hvilke oplysninger der kan indhentes.

Til nr. 26 (§ 50, stk. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 50, stk. 2, at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et EU- eller EØS-land om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, vedrørende virksomheder og personer som omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 23-27, med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet eller inspektioner på et andet EU- eller EØS-lands område.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 50, stk. 2, således, at nr. 1-13 og 23-27, ændres til nr. 1-12 og 22-26.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 27 (§ 51 a, stk. 1, og § 51 b, stk. 1, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvaskloven § 51 a, stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19 og 23-27 at afsætte den person, der er udpeget som hvidvaskansvarlig i henhold til lovens § 7, stk. 2, hvis personen ikke har tilstrækkelig godt omdømme eller personens adfærd giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde.

Det følger af hvidvaskloven § 51 b, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed eller person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19 og 23-27, at virksomheden eller personen midlertidigt ikke må optage nye kundeforhold, når der er konstateret en alvorlig overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Som konsekvens af, at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 51 a, stk. 1, og § 51 b, stk. 1, 1. pkt., således, at nr. 10, 11, 19 og 23-27 ændres til nr. 9, 10, 18 og 22-26, samt at det præciseres, at Finanstilsynet ikke kan udstede påbud om afsættelse af en hvidvaskansvarlig eller midlertidigt stop for nye kunder til virksomheders filialer, distributører og agenter her i landet.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 28 (§ 51 a, stk. 1, i hvidvaskloven)

Den gældende § 51 a, stk. 1, i hvidvaskloven indeholder en bemyndigelse for Finanstilsynet til at påbyde en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24, at afsætte den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis personen ikke har tilstrækkelig godt omdømme eller personens adfærd giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt.

Det foreslås i § 51 a, stk. 1 , at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24, at afsætte den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis personen efter § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke kan bestride stillingen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil kunne påbyde en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24 at afsætte en person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, hvis vedkommende ikke længere kan anses for at have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke virksomhedens risikoeksponering. Finanstilsynet vil fremover f.eks. kunne gribe ind over for en person udpeget i henhold til § 7, stk. 2, hvis Finanstilsynet vurderer, at personen ikke har truffet de foranstaltninger, som en person i vedkommendes stilling med rimelighed kunne forventes at træffe for eksempelvis at forebygge, afhjælpe eller standse hvidvask og terrorfinansiering i virksomheden, hvor den udviste adfærd eller passivitet skyldes manglende kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Adgangen til at gribe ind over for en person der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, på grund af manglende kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering, jf. § 7, stk. 2, 3. pkt., forventes som udgangspunkt anvendt i situationer, hvor personens adfærd indebærer, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt. Der vil være tale om tilfælde, hvor en person i alvorlig grad har vist sig ikke at være egnet til sin stilling. Eksempelvis kan der være tale om, at den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse efter § 7, stk. 2, har en adfærd, der viser, at vedkommende ikke har den tilstrækkelige kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at varetage stillingen. Dette til trods for at både Finanstilsynet og ledelsen i forbindelse med vedkommendes tiltræden vurderede, at vedkommende formelt opfyldte kravet om tilstrækkelig kendskab. Finanstilsynet vil alene kunne afsætte en person udpeget i henhold til § 7, stk. 2, i tilfælde af alvorlige svigt, hvor det ikke er muligt at rette op på den manglende egnethed inden for en rimelig tid.

Et påbud meddelt i henhold til stk. 1 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågældende virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører. En sådan anmodning skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene senest 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former. Dette følger af § 51 a, stk. 2, i lov hvidvaskloven.

Til nr. 29 (§ 51 c i hvidvaskloven)

Der findes ikke i gældende ret en bemyndigelse for Finanstilsynet til at gribe ind over for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en valutavekslingsvirksomhed, som ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1. Finanstilsynet har imidlertid bemyndigelse til at inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden ikke opfylder kravene til at få en tilladelse, jf. § 41, nr. 2, jf. § 46, nr. 3, herunder kravene om at medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal opfylde egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1.

Det foreslås i § 51 c at indsætte en bemyndigelse for Finanstilsynet til at gribe ind over for et ledelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed, der ikke opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1.

Med den foreslåede § 51 c vil Finanstilsynet fremover kunne påbyde en valutavekslingsvirksomhed at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, 1. pkt. Efterkommer valutavekslingsvirksomheden ikke påbuddet, følger det af det foreslåede § 80, stk. 2, at Finanstilsynet har hjemmel til at pålægge tvangsbøder til en valutavekslingsvirksomhed i de situationer, hvor virksomheden ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Hermed opnår Finanstilsynet et bedre tvangsmiddel til at sikre et mere hurtigt og effektivt indgreb end blot muligheden for at inddrage valutavekslingsvirksomhedens tilladelse.

Finanstilsynet har endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i valutavekslingsvirksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan vedkommende straffes med bøde, jf. § 79, 2. pkt., som foreslås med dette lovforslag.

Det følger af det foreslåede i stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet kan påbyde en valutavekslingsvirksomhed at afsætte en direktør i valutavekslingsvirksomheden inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 45, stk. 1, ikke kan bestride stillingen.

Dette kan eksempelvis være fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning, eller anden relevant lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis. Overtrædelse af anden relevant lovgivning kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen. Finanstilsynet foretager en konkret vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at personen ikke anses for at leve op til hæderlighedskravet.

Det kan eksempelvis også dreje sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført valutavekslingsvirksomheden tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., kan Finanstilsynet under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en valutavekslingsvirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan således påbyde et medlem af bestyrelsen i en valutavekslingsvirksomhed at nedlægge sit hverv, hvis Finanstilsynet vurderer, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv som følge af manglende efterlevelse af kravene om egnethed og hæderlighed i § 45, stk. 1.

Dette kan eksempelvis være fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis. Overtrædelse af anden relevant lovgivning kan eksempelvis være overtrædelser af strafbelagte bestemmelser i hvidvask-, skatte- og selskabslovgivningen. Finanstilsynet foretager en konkret vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at personen ikke anses for at leve op til hæderlighedskravet.

Det kan eksempelvis også dreje sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført valutavekslingsvirksomheden tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Det er forventningen, at valutavekslingsvirksomheden selv griber ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de tilfælde, hvor valutavekslingsvirksomheden ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrelsesmedlem.

Inden Finanstilsynet påbyder valutavekslingsvirksomheden at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af valutavekslingsvirksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets bestyrelse, som i medfør af § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde en valutavekslingsvirksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning indtil en straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 45, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en valutavekslingsvirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til valutavekslingsvirksomheden, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører virksomheden skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 2, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en valutavekslingsvirksomhed i sager, hvor ledelsesmedlemmet midlertidigt er fjernet fra valutavekslingsvirksomhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen. Dette er dog ikke tilfældet, hvis der i forbindelse med straffesagen er sket rettighedsfrakendelse med hensyn til den eller de stillinger, hæderligheds- og egnethedsvurderingen angår.

Afgørelsen om egnethed og hæderlighed, jf. § 45, stk. 1, vil desuden efterfølgende kunne prøves ved en civil sag ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til valutavekslingsvirksomheden, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt., eller et påbud direkte til personen, jf. det foreslåede stk. 1, 2. pkt., og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 4.

Ifølge det foreslåede stk. 3 skal varigheden af påbud meddelt efter stk. 1, 2. pkt., på baggrund af § 45, stk. 1, nr. 2 og 4-6, fremgå af påbuddet.

Man vil ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af valutavekslingsvirksomheden eller af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 76. Denne klageadgang opretholdes.

Efter det foreslåede stk. 4, kan valutavekslingsvirksomheden og den person, som påbuddet vedrører, forlange påbud meddelt efter stk. 1 og 2 indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Et påbud om, at en valutavekslingsvirksomhed skal afsætte en direktør, eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, skal af retssikkerhedsmæssige grunde kunne prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarlig for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af det foreslåede stk. 4, at valutavekslingsvirksomheden og den person, som afgørelsen vedrører, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene kan som udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at Finanstilsynet af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde påbud meddelt efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Efter 1. pkt. har Finanstilsynet hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud til et medlem af bestyrelsen om at nedlægge sit hverv i henhold til stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 3. pkt. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

Efter 2. pkt. kan en ansøger forlange et afslag fra Finanstilsynet på en ansøgning om tilbagekaldelse af et påbud meddelt efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indbragt for domstolene. I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Efter 3. pkt. skal en anmodning herom indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Ønsker et bestyrelsesmedlem, at Finanstilsynet skal indbringe spørgsmålet om tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af den pågældendes hverv for domstolene, skal anmodning herom indgives inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt bestyrelsesmedlemmet.

Efter 4. pkt. kan en anmodning om domstolsprøvelse kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. Det er således ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. Begrænsningerne har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det i stk. 6 , at Finanstilsynet har mulighed for at inddrage en valutavekslingsvirksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Endvidere vil Finanstilsynet have mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.

Inddragelse af virksomhedens tilladelse vil skulle ske efter § 41, nr. 2, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, i hvidvaskloven.

Det følger af det foreslåede i stk. 7, at stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden ledelsesansvarlige, når en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Med det foreslåede vil der blive taget højde for, at der ikke stilles krav om en specifik selskabsform for at opnå tilladelse som valutavekslingsvirksomhed. I de tilfælde hvor en valutavekslingsvirksomhed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, får Finanstilsynet således samme muligheder for at kunne gribe ind over de ledelsesansvarlige i valutavekslingsvirksomheden.

Det følger af § 45, stk. 1, at kravene om egnethed og hæderlighed skal være opfyldt af medlemmer af ledelsen i en valutavekslingsvirksomhed, indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, eller af den eller de ledelsesansvarlige, når virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.

Hvor den ledelsesansvarlige i en valutavekslingsvirksomhed, der drives som en juridisk person uden bestyrelse og direktion, ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at afsætte den ledelsesansvarlige.

Det er indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, som skal opfylde kravene om egnethed og hæderlighed. Da der er sammenfald imellem identiteten af valutavekslingsvirksomheden, der er en enkeltmandsvirksomhed, og dennes indehaver, kan indehaveren ikke afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, når vedkommende ikke opfylder kravene i § 45, stk. 1. Det samme er tilfældet i de situationer, hvor der rejses tiltale mod en indehaver af en valutavekslingsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 45, stk. 1, nr. 3.

Opfylder indehaveren af en valutavekslingsvirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, ikke længere kravene til egnethed og hæderlighed i § 45, stk. 1, kan Finanstilsynet trække virksomhedens tilladelse jf. lovens § 46, nr. 3.

Til nr. 30 (§ 52 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 52, at Finanstilsynet for virksomheder og personer som omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 23-27, kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, og hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende og registrere elektronisk i Finanstilsynets it-system ved at benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur, samt om brugen af dette system.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 52 således, at nr. 23-27 ændres til nr. 22-26.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 31 (§ 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 4, stk. 5, 1.pkt., og stk. 6, § 59, stk. 1 og 2, og § 60 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, og filialer, distributører og agenter her i landet af sådanne virksomheder overholder hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf og forordninger udstedt af Europa-Parlamentets og Rådet indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen skal samarbejde med de kompetente myndigheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, udøver disse aktiviteter her i landet, eller når virksomheder og personer, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU- eller EØS-lande.

Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 5, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i et andet EU- eller EØS-land efter forudgående aftale med Erhvervsstyrelsen kan foretage inspektion hos de her i landet beliggende virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, med hjemsted i det pågældende land.

Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan anmode de kompetente myndigheder i et EU- eller EØS-land om at medvirke til at påse overholdelsen af hvidvaskloven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, vedrørende virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet eller inspektioner på et andet EU- eller EØS-lands område.

Det følger af hvidvasklovens § 59, stk. 1, at virksomheder og personer, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, skal give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for styrelsens virksomhed.

Det følger af hvidvasklovens § 59, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved kontrolbesøg.

Det følger af hvidvasklovens § 60, at Erhvervsstyrelsen kan påbyde de virksomheder og personer, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18 og 22, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Som konsekvens af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 57, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 57, stk. 4, og i § 57, stk. 5, 1. pkt., § 57, stk. 6, § 59, stk. 1 og stk. 2 og § 60 således, at nr. 15-18 og 22 ændres til nr. 14-17 og 21.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 32 (§ 57, stk. 2, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 57, stk. 2, at medlemmer af ledelsen og reelle ejere af virksomheder samt personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 17, ikke må være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes stilling eller kontrollerende indflydelse.

Som konsekvens af, at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 57, stk. 2, således, at nr. 17 ændres til nr. 16.

Den foreslåede ændring medfører ikke en materiel ændring af hvidvaskloven.

Til nr. 33 (§ 58, stk. 1 og 6, og § 61 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 58, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 18, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at kunne udøve denne virksomhed.

Det følger af hvidvasklovens § 58, stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan inddrage registreringen af en virksomhed eller person, hvis et medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse, eller virksomheden eller personen eller en af virksomhedens reelle ejere efterfølgende er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, hvervet, registreringen eller den kontrollerende indflydelse, eller har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, eller hvis virksomheden eller personen ikke er eller ophører med at være omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 18.

Det følger af hvidvasklovens § 61, at Erhvervsstyrelsen for virksomheder og personer, som er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 18, kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, og hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende og registrere elektronisk i styrelsens it-system ved at benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur, og om brugen af dette system.

Som konsekvens af, at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre § 58, stk. 1 og stk. 6 og § 61 således, at nr. 18 ændres til nr. 17.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 34 (§ 64, stk. 1, 1. pkt. , i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 1, 1. pkt., at Advokatrådet fører tilsyn med, at advokater omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14, overholder hvidvaskloven og de regler, der er udstedt i medfør heraf, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 3, at Advokatrådet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, udøver advokatvirksomhed her i landet, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14, der er underlagt dansk tilsyn, opererer i andre EU- eller EØS-lande.

Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 4, 1. pkt., at tilsynsmyndighederne i et andet EU- eller EØS-land efter forudgående aftale med Advokatrådet kan foretage inspektion hos de her i landet beliggende virksomheder og personer med hjemsted i det pågældende land, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14.

Det følger af hvidvasklovens § 64, stk. 5, at Advokatrådet kan anmode de kompetente myndigheder i et EU- eller EØS-land om at medvirke til at påse overholdelsen af hvidvaskloven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, vedrørende virksomheder og personer, der udøver den type virksomhed, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 14, med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land ved tilsynsaktioner, kontroller på stedet eller inspektioner på et andet EU- eller EØS-lands område.

Som konsekvens, af at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre i § 64, stk. 1, 1. pkt. , to steder i stk. 3 , og i stk. 4, 1. pkt. , og, stk. 5, således, at nr. 14 ændres til nr. 13.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 35 (§ 65, stk. 1 , 1. pkt., og stk. 5, § 66, stk. 1, og § 73 i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 65, stk. 1, 1. pkt., at Spillemyndigheden fører tilsyn med, at udbydere af spil omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 20, overholder hvidvaskloven, de regler, der er udstedt i medfør heraf, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af hvidvasklovens § 65, stk. 5, at Spillemyndigheden skal samarbejde med de kompetente tilsynsmyndigheder i et andet EU- eller EØS-land, når udbydere af spil, der er under tilsyn i et andet EU- eller EØS-land, udbyder spil her i landet, eller når udbydere af spil omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 20, udbyder spil i andre EU- eller EØS-lande.

Det følger af hvidvasklovens § 66, stk. 1, at Spillemyndigheden kan påbyde udbydere af spil omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 20, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, regler udstedt i medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.

Det følger af hvidvasklovens § 73, at skatteministeren i forhold til Spillemyndigheden og udbydere af spil, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 20, kan fastsætte regler om digital kommunikation og om underskriftsformer samt fravigelse af underskriftskrav. Som konsekvens af, at hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 9, foreslås ophævet i dette lovforslags § 5, nr. 2, foreslås det at ændre i § 65, stk. 1, 1. pkt. , og stk. 5 , § 66, stk. 1, og § 73 således, at nr. 20 ændres til nr. 19.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af hvidvaskloven.

Til nr. 36 (§ 79, 2. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af den gældende § 79, i hvidvaskloven, at en virksomhed eller en person, der ikke efterkommer et påbud, som er givet i medfør af § 51, § 54, stk. 1, eller §§ 60 eller 66, kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 79, 2. pkt., at den, der ikke efterkommer et påbud givet i medfør af § 51 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., kan straffes med bøde.

Det følger af det foreslåede, at et bestyrelsesmedlem personligt kan straffes med bøde, hvis vedkommende ikke efterkommer påbuddet om at nedlægge sit hverv ved manglende opfyldelse af egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1, jf. § 51 c, stk. 1, 2. pkt., inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Et bestyrelsesmedlem vil endvidere kunne straffes personligt med bøde, hvis vedkommende ikke efterkommer påbuddet om at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale med den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, jf. § 51 c, stk. 2, 3. pkt., inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Til nr. 37 (§ 80, stk. 2, i hvidvaskloven)

Den gældende § 80, i hvidvaskloven indeholder en generel hjemmel for Finanstilsynet til at pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer tvangsbøder, såfremt man undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler dem.

En tilsynsmyndighed kan ikke pålægge tvangsbøder, hvis tilsynsmyndigheden har konkret mistanke om, at en enkeltperson eller en juridisk person har begået en lovovertrædelse, jf. § 10 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Tvangsbøder kan dog anvendes, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Der henvises til retssikkerhedsloven for fortolkning af denne bestemmelse.

Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Det gælder derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder, bortfalder ved forholdets lovliggørelse, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelse og henstand m.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennem udpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.v.

Det er politiet, der træffer afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 409 af 9. april 2015 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen).

Hvis tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, skal tilsynsmyndigheden oversende sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, jf. § 37 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

De særlige regler på området er begrundet med tvangsbøders særlige formål, som er at gennemtvinge opfyldelsen af en lovbestemt forpligtigelse.

Politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, forudsætter derfor også, at det ved politiets behandling af sagen kan lægges til grund, at handlepligten aktuelt ikke er opfyldt. Politiets behandling af sagen sker typisk på grundlag af oplysninger fra fordringshaver. Efter omstændighederne kan politiet eventuelt bistå med undersøgelsen heraf.

Hvis tilsynsmyndigheden, efter at sagen er oversendt til politiet, modtager oplysning om, at forpligtelsen er opfyldt, skal myndigheden hurtigst muligt orientere politiet herom.

Det foreslås at indsætte § 80, stk. 2, hvorefter Finanstilsynets generelle adgang til at pålægge tvangsbøder også omfatter den situation, hvor en valutavekslingsvirksomhed undlader at efterkomme et påbud meddelt i henhold til § 51 a, stk. 1, eller § 51 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at Finanstilsynet kan pålægge en virksomhed omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24, tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet om at afsætte en person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, ved dennes manglende opfyldelse af kravene i § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Det følger endvidere af det foreslåede, at Finanstilsynet kan pålægge en valutavekslingsvirksomhed tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet om at afsætte direktøren ved dennes manglende opfyldelse af egnetheds- og hæderlighedskravene i § 45, stk. 1, jf. § 51 c, stk. 1, 1. pkt., inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

En valutavekslingsvirksomhed vil endvidere kunne pålægges tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet om at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale med den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, jf. § 51 c, stk. 2, 1. pkt., inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.