Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.) § 4

Til nr. 1 (§ 38 stk. 8, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvaskloven § 38, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning til hvidvasksekretariatet efter hvidvaskloven § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter hvidvasklovens § 25, stk. 1.

Det følger af hvidvasklovens § 38, stk. 8, at tavshedspligten i § 38, stk. 1, ikke er til hinder for, at advokater, revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed.

Det foreslås i § 38, stk. 8, at indsætte »dog« i bestemmelsen efter »er«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at præcisere, at revisorer, advokater, eksterne bogholdere og skatterådgiveres ret til at fraråde klienter at udøve ulovlig virksomhed alene vedrører den konkrete rådgivningssituation, samt at klienten ikke må oplyses om tidligere eller eventuelle fremtidige undersøgelser og underretninger.

Hvidvasklovens § 38, stk. 8, er en undtagelse til tavshedspligten i hvidvasklovens § 38, stk. 1. Det betyder, at tavshedspligten i stk. 1 ikke er til hinder for, at advokater, revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed.

Undtagelsen i stk. 8 gælder alene i den konkrete rådgivningssituation, hvor en revisor, advokat, ekstern bogholder eller skatterådgiver bliver opmærksom på, at klienten overvejer eller planlægger at udføre en handling, som er ulovlig.

Et eksempel herpå kan være en advokat eller en skatterådgiver, som bliver opmærksom på, at en klient vil forsøge at hvidvaske penge ved at købe og videresælge dyre møbler for penge, som klienten har opnået gennem sort arbejde. Advokaten vil i dette eksempel kunne oplyse klienten om, at pågældende handlinger er hvidvask, og fraråde klienten at udføre handlingerne.

Et andet eksempel kan være en situation, hvor en revisor bliver opmærksom på, at en klient vil overføre penge til en organisation, som er mistænkt for terrorisme. Revisoren vil i dette eksempel kunne oplyse klienten om, at der kan være tale om terrorfinansiering, og fraråde klienten at gennemføre transaktionen.

Et tredje eksempel kan være en situation, hvor en ekstern bogholder bliver opmærksom på, at en klient planlægger at modtage en kontantbetaling for salg af varer på 22.000 kr. Den eksterne bogholder kan her oplyse klienten om, at handlingen vil være en overtrædelse af kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5, hvorefter erhvervsdrivende ikke må modtage kontante betalinger på 20.000 kr. eller derover, og fraråde klienten at tage imod kontantbetalingen.

Undtagelsen i stk. 8 giver ikke revisorer, advokater, eksterne bogholdere og skatterådgivere adgang til at oplyse klienter om, at der tidligere har været foretaget en underretning om klienten til Hvidvasksekretariatet, jf. hvidvasklovens § 26, eller at underretning overvejes.

Ligeledes giver undtagelsen i stk. 8 ikke revisorer, advokater, eksterne bogholdere og skatterådgivere adgang til at oplyse klienter om, at der tidligere har pågået undersøgelser af klientens usædvanlige transaktioner og aktiviteter, jf. hvidvasklovens § 25, eller at en igangsættelse af en undersøgelse overvejes.

Bestemmelsen omfatter alene de virksomheder og personer, der er opregnet i bestemmelsen og omfatter derfor f.eks. ikke pengeinstitutter.

For så vidt angår øvrige virksomheder og personer kan disse fraråde deres kunder at begå strafbare forhold, hvis det vurderes at kunne ske, uden at kunden får oplyst, at underretning om hvidvask eller finansiering af terrorisme indgives eller vil blive indgivet.

Bestemmelsen gennemfører artikel 39, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.