Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og flere andre love (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.) § 3

Til nr. 1 (fodnoten til lov om investeringsforeninger. m.v.)

Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1718 af 27. november 2020, indeholder en note, der oplister de direktiver og ændringsdirektiver, som er implementeret helt eller delvist i loven. Endvidere er en række forordninger oplistet, hvori indgår bestemmelser, som er medtaget i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres.

Det foreslås at indsætte henvisning til Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-tidende 2014, nr. L 352, side 1 i fodnoten til loven.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lov om investeringsforeninger m.v., at loven gennemfører dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 samt supplerer Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014.

Til nr. 2 (§ 2, nr. 21, litra b, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lov om investeringsforeninger m.v. § 2 indeholder en oplistning af definitioner.

Det fremgår af § 2, nr. 21, litra a og b, at et feederinstitut er, a) En UCITS, jf. nr. 4, eller en afdeling heraf, der har tilladelse i sit hjemland til at investere mindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS, eller b) en dansk UCITS eller en afdeling heraf, der har tilladelse efter § 12, stk. 2, henholdsvis § 15, stk. 3, § 16, stk. 3, eller § 17, stk. 3.

Det foreslås i § 2, nr. 21, litra b, at ændre »stk. 3« til: »stk. 4« tre steder.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 5-7, der indsætter et nyt stk. 3, i §§ 15-17.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med det foreslåede.

Til nr. 3 (§ 2, nr. 27, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 2 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en række definitioner.

Det forslås at indsætte nr. 27 i § 2 således at bæredygtighedsrisiko defineres som i artikel 2, nr. 22, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 1, nr. 1, første led, i Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Bestemmelsen afspejler bæredygtighedsrisiko som defineret i artikel 2, nr. 22, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen). Bæredygtighedsrisiko er i disclosureforordningen defineret som miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som, hvis den opstår, kunne have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering.

Til nr. 4 (§ 12, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Begrebet central investorinformation fremgår af § 12, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.

Begrebet dækker over et dokument med central investorinformation der har til formål at give et overblik over den relevante afdeling eller andelsklasse, herunder oplysninger om afdelingens investeringsprofil og omkostningerne i forbindelse med en investering i afdelingen eller andelsklassen.

Det foreslås at ændre »centrale investorinformation« til »centrale information« i § 12, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.

Ændringsforslaget er fremsat for at ensrette terminologien i lov om investeringsforeninger m.v. og PRIIP-forordningen og UCITS-direktivet. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 15, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 15, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet skal give tilladelse til nye afdelinger i en investeringsforening, når afdelingerne er gyldigt stiftet, og Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingerne.

Det følger af § 150, stk. 1, 1. pkt., at en afdeling højst må placere 20 pct. af sin formue i indskud og likvide midler i accessorisk omfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Det følger dog af § 150, stk. 1, 2. pkt., at nyoprettede afdelinger kan overskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 måneder fra datoen for afdelingens tilladelse.

Det foreslås, i den nye § 15, stk. 3, at en investeringsforening, hvis nyoprettede afdeling ønsker at fravige spredningsreglerne i kapitel 15, bortset fra § 150, stk. 1, i op til 6 måneder fra tilladelsen skal have Finanstilsynets godkendelse af bestyrelsens instruks for afdelingens overholdelse af princippet om risikospredning.

Det foreslåede er en delvis implementering af artikel 57, stk. 1, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).

Den foreslåede bestemmelse vil give Finanstilsynet mulighed for at tillade, at en nyoprettet afdeling i en investeringsforening, under overholdelse af princippet om risikospredning, kan fravige de grænser, der er fastsat i kapitel 15, i lov om investeringsforeninger m.v., i op til 6 måneder fra datoen for Finanstilsynets tilladelse til afdelingen, hvis investeringsforeningen ønsker at påbegynde investering af formuen i værdipapirer og således forkorte perioden, hvor afdelingens formue primært er placeret i indskud og likvide midler.

Bestemmelsen medfører, at nyoprettede afdelinger i en investeringsforening, som ønsker at fravige spredningsreglerne i kapital 15, bortset fra § 150, stk. 1, i op til 6 måneder fra tilladelsen, skal ansøge Finanstilsynet herom. Ansøgningen skal vedlægges bestyrelsens instruks for afdelingens fravigelse af spredningsreglerne ved overholdelse af princippet om risikospredning og kan indsendes til Finanstilsynet samtidig med, at afdelingen søger om tilladelse.

Finanstilsynet vil, forud for en sådan tilladelse, skulle vurdere, om princippet om risikospredning kan overholdes ud fra bestyrelsens instruks for afdelingen.

Instruksen for afdelingens overholdelse af princippet om risikospredning skal indeholde konkrete anvisninger for, hvordan hensynet til risikospredning overholdes i opstartsfasens første 6 måneder, uanset at alle spredningsregler i kapital 15 ikke overholdes.

Instruksen skal indeholde anvisninger for, hvordan flest mulige spredningsregler kan overholdes i opstartsfasens første 6 måneder, og instruksen må ikke give mulighed for, at enkelte positioner i afdelingen opnår en størrelse, som er uhensigtsmæssig for afdelingen.

Instruksen skal indeholde anvisninger for, hvordan afdelingen i løbet af maksimalt 6 måneder fra Finanstilsynets tilladelse til afdelingen kan efterleve spredningsreglerne i kapitel 15, således at risikoen for, at afdelingen ikke kan overholde reglerne efter 6 måneder fra tilladelsen minimeres.

Endeligt skal instruksen udformes på en sådan måde, at spredningsreglerne overskrides i kortest mulig tid fra Finanstilsynet giver tilladelse til afdelingen. Instruksens retningslinjer for afvejningen af, hvordan afdelingen investerer hensigtsmæssigt i opstartsfasen, skal som minimum inddrage afdelingens størrelse og likviditeten i de finansielle instrumenter, som afdelingen investerer i.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 16, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 16, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet skal give tilladelse til nye afdelinger i en SIKAV, når afdelingerne er gyldigt stiftet, og Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingerne.

Det følger af § 150, stk. 1, 1. pkt., at en afdeling højst må placere 20 pct. af sin formue i indskud og likvide midler i accessorisk omfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Det følger dog af § 150, stk. 1, 2. pkt., at nyoprettede afdelinger kan overskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 måneder fra datoen for afdelingens tilladelse.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at en SIKAV, hvis nyoprettede afdeling ønsker at fravige spredningsreglerne i kapitel 15, bortset fra § 150, stk. 1, i op til 6 måneder fra tilladelsen skal have Finanstilsynets godkendelse af bestyrelsens instruks for afdelingens overholdelse af princippet om risikospredning.

Det foreslåede er en delvis implementering af artikel 57, stk. 1, 2. afsnit, i UCITS-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse vil give Finanstilsynet mulighed for at give tilladelse til, at en nyoprettet afdeling i en SIKAV, under overholdelse af princippet om risikospredning, kan fravige de grænser, der er fastsat i kapitel 15, i lov om investeringsforeninger m.v., i op til 6 måneder fra datoen for Finanstilsynets tilladelse til afdelingen, hvis SIKAV’en ønsker at påbegynde investering af formuen i værdipapirer og således forkorte perioden, hvor afdelingens formue primært er placeret i indskud og likvide midler.

Bestemmelsen medfører, at nyoprettede afdelinger i en investeringsforening, som ønsker at fravige spredningsreglerne i kapital 15, bortset fra § 150, stk. 1, i op til 6 måneder fra tilladelsen, skal ansøge Finanstilsynet herom. Ansøgningen skal vedlægges bestyrelsens instruks for afdelingens fravigelse af spredningsreglerne ved overholdelse af princippet om risikospredning og kan indsendes til Finanstilsynet samtidig med, at afdelingen søger om tilladelse.

Finanstilsynet vil, forud for en sådan tilladelse, skulle vurdere, om princippet om risikospredning kan overholdes ud fra bestyrelsens instruks for afdelingen.

Instruksen for afdelingens overholdelse af princippet om risikospredning skal indeholde konkrete anvisninger for, hvordan hensynet til risikospredning overholdes i opstartsfasens første 6 måneder, uanset at alle spredningsregler i kapital 15 ikke overholdes.

Instruksen skal indeholde anvisninger for, hvordan flest mulige spredningsregler kan overholdes i opstartsfasens første 6 måneder, og instruksen må ikke give mulighed for, at enkelte positioner i afdelingen opnår en størrelse, som er uhensigtsmæssig for afdelingen.

Instruksen skal indeholde anvisninger for, hvordan afdelingen i løbet af maksimalt 6 måneder fra Finanstilsynets tilladelse til afdelingen kan efterleve spredningsreglerne i kapitel 15, således at risikoen for, at afdelingen ikke kan overholde reglerne efter 6 måneder fra tilladelsen minimeres.

Endeligt skal instruksen udformes på en sådan måde, at spredningsreglerne overskrides i kortest mulig tid fra Finanstilsynet giver tilladelse til afdelingen. Instruksens retningslinjer for afvejningen af, hvordan afdelingen investerer hensigtsmæssigt i opstartsfasen, skal som minimum inddrage afdelingens størrelse og likviditeten i de finansielle instrumenter, som afdelingen investerer i.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 17, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af den gældende § 17, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet skal give tilladelse til nye afdelinger i en værdipapirfond, når afdelingerne er gyldigt stiftet, og Finanstilsynet har godkendt fondsbestemmelserne vedrørende afdelingerne.

Det følger af § 150, stk. 1, 1. pkt., at en afdeling højst må placere 20 pct. af sin formue i indskud og likvide midler i accessorisk omfang i ét kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Det følger dog af § 150, stk. 1, 2. pkt., at nyoprettede afdelinger kan overskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 måneder fra datoen for afdelingens tilladelse.

Det foreslås, i § 17, stk. 3, at en værdipapirfond, hvis nyoprettede afdeling ønsker at fravige spredningsreglerne i kapitel 15, bortset fra § 150, stk. 1, i op til 6 måneder fra tilladelsen skal have Finanstilsynets godkendelse af bestyrelsens instruks for afdelingens overholdelse af princippet om risikospredning.

Det foreslåede er en delvis implementering af artikel 57, stk. 1, 2. afsnit, i UCITS-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse vil give Finanstilsynet mulighed for at give tilladelse til, at en nyoprettet afdeling i en værdipapirfond, under overholdelse af princippet om risikospredning, kan fravige de grænser, der er fastsat i kapitel 15, i lov om investeringsforeninger m.v., i op til 6 måneder fra datoen for Finanstilsynets tilladelse til afdelingen, hvis værdipapirfonden ønsker at påbegynde investering af formuen i værdipapirer og således forkorte perioden, hvor afdelingens formue primært er placeret i indskud og likvide midler.

Bestemmelsen medfører, at nyoprettede afdelinger i en investeringsforening, som ønsker at fravige spredningsreglerne i kapital 15, bortset fra § 150, stk. 1, i op til 6 måneder fra tilladelsen, skal ansøge Finanstilsynet herom. Ansøgningen skal vedlægges bestyrelsens instruks for afdelingens fravigelse af spredningsreglerne ved overholdelse af princippet om risikospredning og kan indsendes til Finanstilsynet samtidig med, at afdelingen søger om tilladelse.

Finanstilsynet vil, forud for en sådan tilladelse, skulle vurdere, om princippet om risikospredning kan overholdes ud fra bestyrelsens instruks for afdelingen.

Instruksen for afdelingens overholdelse af princippet om risikospredning skal indeholde konkrete anvisninger for, hvordan hensynet til risikospredning overholdes i opstartsfasens første 6 måneder, uanset at alle spredningsregler i kapital 15 ikke overholdes.

Instruksen skal indeholde anvisninger for, hvordan flest mulige spredningsregler kan overholdes i opstartsfasens første 6 måneder, og instruksen må ikke give mulighed for, at enkelte positioner i afdelingen opnår en størrelse, som er uhensigtsmæssig for afdelingen.

Instruksen skal indeholde anvisninger for, hvordan afdelingen i løbet af maksimalt 6 måneder fra Finanstilsynets tilladelse til afdelingen kan efterleve spredningsreglerne i kapitel 15, således at risikoen for, at afdelingen ikke kan overholde reglerne efter 6 måneder fra tilladelsen minimeres.

Endeligt skal instruksen udformes på en sådan måde, at spredningsreglerne kun overskrides i kortest mulig tid fra Finanstilsynets afgiver tilladelse til afdelingen under hensyntagen til, at afdelingen kan investere dens midler hensigtsmæssigt i opstartsfasen. Ved afvejningen heraf, skal instruksen mindst inddrage afdelingens aktuelle størrelse og likviditeten i de finansielle instrumenter, som afdelingen investerer i.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 63, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende § 63, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder krav om, at investeringsforeninger skal have effektive former for virksomhedsstyring. Dette omfatter bl.a. krav til den organisatoriske struktur, god administrativ og regnskabsmæssig praksis samt skriftlige forretningsgange, procedurer til at identificere og styre risici, ressourcer, håndtering af interessekonflikter, interne kontrolprocedurer, it-kontrol- og sikringsprocedurer.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 63 i lov om investeringsforeninger m.v. hvorefter en investeringsforening skal tage hensyn til bæredygtighedsrisici, når investeringsforeningen opfylder kravene i stk. 1.

Bestemmelsen vil indebære, at investeringsforeninger løbende skal vurdere ikke blot alle relevante finansielle risici m.m., men også alle bæredygtighedsrisici i deres virksomhedsstyring med henblik på at sikre, at investeringsforeningens processer, systemer og interne kontrol afspejler bæredygtighedsrisici, og at investeringsforeningen har teknisk kapacitet og viden for at kunne analysere disse risici.

Bæredygtighedsrisiko defineres i lovforslagets § 3, nr. 3, som bæredygtighedsrisiko defineret som i artikel 2, nr. 22, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088. Definitionen afspejler bæredygtighedsrisiko som defineret i artikel 2, nr. 22), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen). Bæredygtighedsrisiko er i disclosureforordningen defineret som miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som, hvis den opstår, kunne have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 1, nr. 2, i Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 63, stk. 4, nr.1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 63, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler på en række områder angående investeringsforeninger, herunder virksomhedsstyring. Bemyndigelsen er udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 865 af 2. juli 2014 om ledelse, styring og administration af danske UCITS.

Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS gennemfører bestemmelser fra Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab.

Det følger af § 30, stk. 1, i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS, at direktionen skal fastsætte en skriftlig risikostyringsstrategi for styring af de administrerede UCITS risici, som identificerer hver afdelings risikotyper.

Artikel 1, nr. 5, i Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) fastsætter, at investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber skal integrere bæredygtighedsrisici i bl.a. de aktiviteter, som er omfattet af § 30, stk. 1, i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at ændre stk. 1 og 2 til stk. 1-3.

Bestemmelsen indebærer, at bemyndigelsen udvides, og Finanstilsynet dermed vil kunne fastsætte nærmere regler om bæredygtighedsrisici angående ledelse, styring og administration af danske UCITS.

Til nr. 10 (overskriften før § 102, overskriften før § 103, § 175, stk. 3, nr. 11, og § 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Begrebet central investorinformation fremgår af § 12, stk. 4, nr. 2, overskriften før § 102, overskriften før § 103, § 175, stk. 3, nr. 11, og § 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.

Begrebet dækker over et dokument med central investorinformation der har til formål at give et overblik over den relevante afdeling eller andelsklasse, herunder oplysninger om afdelingens investeringsprofil og omkostningerne i forbindelse med en investering i afdelingen eller andelsklassen.

Det foreslås at ændre »central investorinformation« til »central information« i overskriften før § 102, overskriften før § 103, § 175, stk. 3, nr. 11, og § 177, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.

Ændringsforslaget er fremsat for at ensrette terminologien i lov om investeringsforeninger m.v. og PRIIP-forordningen og UCITS-direktivet. Der er således ikke tilsigtet nogen materiel ændring af retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 (§ 103 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 103, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITS udarbejde et dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse, der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted. Den centrale investorinformation skal udleveres til interesserede detailinvestorer og skal indeholde information om de væsentlige karakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karakteren af og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende bliver tilbudt.

Det fremgår af § 103, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at den danske UCITS løbende skal opdatere de væsentlige dele af den centrale investorinformation.

Det fremgår af § 103, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at den centrale investorinformation skal offentliggøres på den danske UCITS' hjemmeside.

Det fremgår af § 103, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at dokumentet med central investorinformation og senere ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtaget i Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Det fremgår af § 103, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om indsendelse af den centrale investorinformation til Finanstilsynet.

Det fremgår af § 103, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v., at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og formen af den centrale investorinformation og om udlevering heraf.

Dokumentet med central investorinformation skal give detailinvestorer et overblik over den relevante afdeling eller andelsklasse, herunder oplysninger om afdelingens investeringsprofil og omkostningerne i forbindelse med en investering i afdelingen eller andelsklassen.

Formålet er at give detailinvestor forståelse for karakteren af en investering i den pågældende afdeling eller andelsklasse og at give detailinvestor mulighed for at bedømme investeringens risici, så detailinvestoren kan foretage en beslutning om investering på et oplyst grundlag. Reglerne skal samtidig sikre, at alle detailinvestorer, der ønsker at investere i UCITS-afdelinger eller andelsklasser i den Europæiske Union, enten nationalt eller på tværs af landegrænser får den samme information om den relevante afdeling eller andelsklasse, så det bliver nemt at sammenligne de forskellige UCITS-afdelinger og andelsklasser på tværs.

Bestemmelsen fastlægger de overordnede krav til informationen til detailinvestor.

Ifølge § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 2092 af 14. december 2020 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel kan en værdipapirhandler på eget initiativ vælge at behandle en professionel kunde eller en godkendt modpart som en detailkunde. Det kan ske på ad hoc basis eller generelt.

Det foreslås at nyaffatte § 103 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås i § 103, stk. 1, at ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske UCITS udarbejde og på sin hjemmeside offentliggøre et dokument med central information for hver afdeling eller andelsklasse i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at danske UCITS fremover vil skulle udarbejde et såkaldt PRIIP-dokument i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) og offentliggøre dette på sin hjemmeside.

Ved sammensatte investeringsprodukter forstås en investering, hvor det beløb, der skal tilbagebetales til detailinvestoren (afkastet), afhænger af en eksponering mod referenceværdier eller mod udviklingen af et eller flere aktiver, som detailinvestorer ikke direkte har købt. En afdeling i en dansk UCITS er et PRIIP-produkt og omfattet af forordningen.

Formålet med forordningen og dermed de afledte forslag til ændringer er at øge investorbeskyttelsen for detailinvestorer. Detailinvestorer bliver i stigende grad tilbudt et bredt udvalg af sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er), når de overvejer at foretage en investering. Nogle af disse produkter kan være komplekse og vanskelige at forstå.

Dokumenter med central information indgår i detailinvestorers beslutningsgrundlag i forbindelse med investering. Derfor har danske UCITS et betydeligt ansvar over for detailinvestorer for at sikre, at dokumenterne ikke er vildledende, unøjagtige eller i uoverensstemmelse med de relevante dele af den danske UCITS’ kontraktlige dokumenter.

Den danske UCITS skal stille dokumentet med central information til rådighed for detailinvestorer i god tid, inden de pågældende detailinvestorer bliver bundet af en kontrakt eller et tilbud vedrørende den danske UCITS.

En detailkunde skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. En detailkunde er således en kunde, som ikke er professionel kunde.

Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).

Det foreslås, at det skal fremgå af § 103, stk. 2, at ved udbud af andele i en dansk UCITS til professionelle investorer kan den danske UCITS, i stedet for at udarbejde et dokument som anført i stk. 1, udarbejde et dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse, der opfylder kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted.

Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 103, stk. 1, med den modifikation, at UCITS, der alene bliver udbudt til professionelle investorer, fremover kan vælge mellem at udarbejde et UCITS KIID eller et PRIIP KID.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at UCITS, der udbydes til professionelle investorer, fortsat kan udarbejde ”central investorinformation” i overensstemmelse med direktiv 2009/EF, medmindre de beslutter at udarbejde et ”dokument med central information” som fastsat i forordning (EU) nr. 2386/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).

En professionel kunde skal forstås i overensstemmelse med definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 10, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU.

Det foreslås i § 103, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., at den danske UCITS regelmæssigt gennemgår oplysningerne i dokumentet, jf. stk. 1 og 2, og ændrer dokumentet, hvis gennemgangen viser, at det er nødvendigt. Den ændrede udgave gøres straks tilgængelig på UCITS’ hjemmeside.

Gennemgangen af dokumentet, jf. stk. 1, skal som udgangspunkt ske mindst én gang hver tolvte måned efter datoen for den første offentliggørelse i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 653/2017 af 8. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) vedrørende reguleringsmæssige tekniske standarder for præsentation, indhold, gennemgang og revision af dokumenter med central information og betingelser for opfyldelse af kravet om at stille sådanne dokumenter til rådighed.

Gennemgangen af dokumentet, jf. stk. 2, skal som udgangspunkt ske mindst én gang hver tolvte måned efter datoen for den første offentliggørelse i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospekt udleveres på andet varigt medium end papir eller via websted.

Det foreslåede vil medføre, at den danske UCITS har en forpligtelse til løbende at sørge for, at de oplysninger, der fremgår af den centrale information, er korrekte og opdaterede. Herudover har den danske UCITS en forpligtelse til straks at offentliggøre det opdaterede dokument på sin hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).

Det foreslås i § 103, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at dokumentet, jf. stk. 1 og 2, og senere ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet senest 3 hverdage efter offentliggørelsen.

Ændringsforslaget er fremsat for at ensrette lovens terminologi med forordningens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 103 a, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 103 a, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at oplysningerne nævnt i stk. 1 bl.a. skal indeholde en beskrivelse af, på hvilken baggrund løn og goder tildeles, og angive navnet på den person, der er ansvarlig for tildeling af løn og goder. Har investeringsforeningen nedsat et aflønningsudvalg, jf. § 48 b, stk. 1, skal oplysningerne nævnt i stk. 1 angive dettes sammensætning.

Det foreslås, at § 103 a, i lov om investeringsforeninger m.v. ophæves.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af PRIIP-forordningens ikrafttrædelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13 (§ 161, stk. 1, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., oplister de regler, direktiver og forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 161, stk. 1, nr. 10, i lov om investeringsforeninger m.v., at indsætte henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).

Det foreslåede medfører, at Finanstilsynet vil blive udpeget som den kompetente myndighed til at påse overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 i lov om investeringsforeninger m.v.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 indeholder bl.a. krav om, at producenter af sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer udarbejder et dokument med central information for disse produkter, inden de stilles til rådighed for detailinvestorer, og at disse stilles til rådighed for detailinvestorer i god tid, inden de køber disse produkter.

Det følger desuden af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014, at en medlemsstats kompetente myndighed, i dette tilfælde Finanstilsynet, under en række nærmere angivne betingelser kan forbyde markedsføring og distribution af danske UCITS eller træffe andre foranstaltninger over for sådanne produkter, hvis de udgør en væsentlig trussel mod investorbeskyttelsen, de finansielle markeders orden og integritet eller den finansielle stabilitet i medlemsstaten.

Til nr. 14 (§ 175, stk. 3, nr. 11 i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 175, stk. 1, fastsætter en tavshedspligt for Finanstilsynets ansatte omhandlende de fortrolige oplysninger, som de har kendskab til gennem Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

§ 175, stk. 3, fastsætter en række undtagelser til tavshedspligten i stk. 1. Det fremgår af § 175, stk. 3, nr. 11, at central investorinformation i henhold til § 103 og regler udstedt i medfør af § 103, stk. 6, er undtaget fra tavshedspligten i medfør af stk. 1.

Det foreslås i § 175, stk. 3, nr. 11, at »og regler udstedt i medfør af § 103, stk. 6« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 10, der affatter § 103 på ny og dermed ophæver § 103, stk. 6.

Til nr. 15 (§ 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. at overtrædelse en række bestemmelser i loven straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i § 190, stk. 1, 1. pkt., at § 103 a, udgår.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 16 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. at overtrædelsen af en række bestemmelser i loven straffes med bødes.

Det foreslås i § 190, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 63, stk. 1 og 2« til: »§ 63, stk. 1 og 3«.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8, der indsætter et nyt stk. 2 i § 63.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med det foreslåede.

Til nr. 17 (§ 190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvilke manglende efterlevelse af påbud eller forbud, der straffes med bøde.

Med lovforslaget foreslås Finanstilsynet udpeget som den kompetente myndighed for PRIIP-forordningen for så vidt angår danske UCITS. Herved tillægges Finanstilsynet bl.a. kompetence til at udøve de beføjelser vedrørende produktintervention, som følger af PRIIP-forordningen. Disse beføjelser består i, at Finanstilsynet under ganske særlige omstændigheder kan forbyde eller indføre andre restriktioner i markedsføringen af PRIIP’er, jf. artikel 17 i PRIIP-forordningen.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke som § 190, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., der anfører, at med bøde straffes den, som overtræder et forbud, en begrænsning eller en restriktion meddelt i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Ansvarssubjektet er den fysiske eller juridiske person, der enten producerer, rådgiver om eller sælger et sammensat eller forsikringsbaseret investeringsprodukt. Den strafbare handling består eksempelvis i, at en producent markedsfører et sammensat produkt på trods af, at Finanstilsynet har nedlagt et forbud mod produktet. Den strafbare handling kan desuden være en distributør, der sælger et forsikringsbaseret produkt i strid med de restriktioner, som Finanstilsynet måtte have fastsat i medfør af forordningen.

Det vil ved strafudmålingen være relevant at tage udgangspunkt i bl.a. virksomhedens omsætning i forhold til det pågældende produkt og karakteren af den restriktion, som virksomheden ikke efterlever.