Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) § 6

Til nr. 1 (fodnoten til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.’s titel)

Med lovforslaget nyaffattes fodnoten til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.

Pengemarkedsforeningsforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemføres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, som sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdelse af forordningen, jf. bl.a. pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Af lovtekniske årsager foreslås det at nyaffatte fodnoten til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 12 og 13, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

§ 3 i FAIF-loven indeholder definitioner af begreber, som bruges i loven.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 12 med definition af en alternativ investeringsfond med variabel kapital (AIF-SIKAV), hvorved forstås en alternativ investeringsfond stiftet i medfør af afsnit VIII, som et selskab med en eller flere investorer, hvis vedtægter angiver, at foreningen er en AIF-SIKAV, og som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, som har ansvaret for at forvalte AIF-SIKAV’en.

Selskabstypen AIF-SIKAV svarer til selskabstypen SIKAV’er i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til § 3, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. må SIKAV’er alene anvendes til brug for danske UCITS og har eneret og pligt til at bruge betegnelsen SIKAV, hvorfor det er nødvendigt at anvende en anden betegnelse for denne selskabstype, når den anvendes til brug for etableringen af en alternativ investeringsfond.

Afsnit VIII indeholder strukturbestemmelser for kapitalforeninger. En kapitalforening defineres i § 3, nr. 11, i FAIF-loven som en alternativ investeringsfond stiftet i medfør af lovens afsnit VIII, som en forening med en eller flere investorer, hvis formål er at skabe et afkast til foreningens investorer i likvide midler, herunder valuta, eller finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed og som forvaltes af en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde.

Kravet om, at en AIF-SIKAV skal udpege en forvalter til administration af AIF-SIKAV’en, svarer til, at en SIKAV omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. skal udpege et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til administration af SIKAV’en. En forvalter kan få tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde i medfør af § 11 i FAIF-loven. Ifølge § 10 a i lov om finansiel virksomhed kan et investeringsforvaltningsselskab desuden forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, hvis selskabet får tilladelse hertil i medfør af § 11 i FAIF-loven.

En AIF-SIKAV har alene en bestyrelse og ingen direktion. Der er ingen begrænsninger i, hvilke aktiver en AIF-SIKAV må investere i. Investorerne kan derfor i vedtægterne for foreningen selv fastsætte hvilke typer af aktiver fonden må investere i.

En vigtig forskel mellem en AIF-SIKAV og en kapitalforening er, at en kapitalforening kun må investere i finansieller instrumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed samt likvide midler herunder valuta, hvorimod der ikke foreslås begrænsninger i, hvilke aktiver en AIF-SIKAV kan investere i. Det kan således fastsættes i vedtægterne for en AIF-SIKAV, hvilke aktiver den kan investere i. Dermed kan selskabstypen AIF-SIKAV anvendes til at etablere en europæisk langsigtet investeringsfond (ELTIF), som skal kunne investere både i ejerandele og fysiske aktiver samt foretage udlån.

Det foreslås desuden at indsætte et nyt nr. 13 med definition af en AIF-værdipapirfond, hvorved forstås en alternativ investeringsfond som er en økonomisk enhed, der ikke er en juridisk enhed, som er etableret af en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde og hvis fondsbestemmelser angiver, at fonden er en AIF-værdipapirfond.

Selskabstypen AIF-værdipapirfond svarer til værdipapirfonde i lov om investeringsforeninger m.v. I henhold til lovens § 3, stk. 8, må værdipapirfonde alene anvendes til brug for danske UCITS og har eneret og pligt til at bruge betegnelsen værdipapirfond, hvorfor det er nødvendigt at anvende en anden betegnelse for denne selskabstype, når den anvendes til brug for etableringen af en alternativ investeringsfond.

En AIF-værdipapirfond bliver en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Det betyder, at en AIF-værdipapirfond ikke vil være en juridisk person, der kan være part i retssager og at den ikke vil få en selvstændig ledelse. Rent juridisk bliver en AIF-værdipapirfond en del af den FAIF, der har oprettet den. Økonomisk derimod bliver den en selvstændig enhed, og de midler, som tilhørere en AIF-værdipapirfond, vil alene skulle anvendes til fordel for investorerne og, de vil skulle holdes adskilte fra FAIF’ens øvrige midler.

En AIF-værdipapirfond vil kun kunne etableres af bestyrelsen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde i medfør af § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde eller af et investeringsselskab, der har en sådan tilladelse, jf. § 10 a i lov om finansiel virksomhed.

Forvalterens bestyrelse vil som den øverste myndighed skulle træffe beslutninger om en AIF-værdipapirfonds forhold f.eks. ændring af fondsbestemmelserne og ophør. Forvalteren vil udgøre den daglige ledelse i en AIF-værdipapirfond, da den ikke vil kunne have sin egen direktion. Et særligt kendetegn ved en AIF-værdipapirfond vil være, at investorerne ikke får nogen indflydelse på ledelsen af AIF-værdipapirfonden, således som de har i både kapitalforeninger og i AIF-SIKAV’er.

Der er ingen begrænsninger i, hvilke aktiver en AIF-værdipapirfond må investere i, men der vil ikke være noget til hindre for, at det i vedtægterne for fonden fastsættes hvilke typer af aktiver fonden må investere i. Dermed kan en AIF-værdipapirfond anvendes til at etablere en europæisk langsigtet investeringsfond (ELTIF), som skal kunne investere både i ejerandele og fysiske aktiver samt foretage udlån.

Til nr. 3 (§ 6, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)

I § 6, stk. 2 henvises til § 3, stk. 1, nr. 27.

Som følge af forslaget om at indsætte to nye numre i § 3, stk. 1, ændres henvisningen i § 6, stk. 2, fra § 3, stk. 1, nr. 27 til § 3, stk. 1, nr. 29.

Til nr. 4 (§ 11, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)

I § 11, stk. 6, henvises til § 3, stk. 1, nr. 38.

Som følge af forslaget om at indsætte to nye numre i § 3, stk. 1, ændres henvisningen i § 11, stk. 6, fra § 3, stk. 1, nr. 38 til § 3, stk. 1, nr. 40.

Til nr. 5 (§ 17, nr. 7 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)

Finanstilsynet vil inddrage en tilladelse for en forvalter af alternative investeringsfonde, helt eller delvis, herunder forbyde markedsføring af de alternative investeringsfonde, hvis en forvalter f.eks. ikke længere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil, eller hvis forvalteren ikke længere kan opretholde tilladelsen som følge af anden lovgivning.

Med dette lovforslags § 6, nr. 6, indsættes et nyt nummer i § 17 i FAIF-loven, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse for en forvalter af alternative investeringsfonde, der har direkte kundekontakt, hvis forvalteren ikke overholder reglerne i hvidvaskloven.

Som følge heraf foreslås en mindre konsekvensændring i § 17, stk. 1, nr. 7, i FAIF-loven.

Ændringen er af lovteknisk karakter. Der tiltænkes ingen ændring i den gældende retstilstand.

Til nr. 6 (§ 17, nr. 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)

Det følger af § 17 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet inddrager en forvalter af alternative investeringsfondes tilladelser efter denne lov helt eller delvis, herunder forbyder markedsføring af de alternative investeringsfonde, som forvalteren forvalter, hvis en forvalter anmoder om dette, har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis, ikke længere opfylder betingelserne for at få en tilladelse, gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler, der er udstedt i medfør af loven, ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, ikke udøver aktiviteter omfattet af tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde i en periode på over 6 måneder, ikke længere overholder betingelserne for at udøve skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, nr. 3, litra a, såfremt forvalteren har tilladelse hertil, eller ikke længere kan opretholde tilladelsen som følge af anden lovgivning.

Det foreslås med tilføjelsen af et nyt nr. 8, at Finanstilsynet kan inddrage en forvalter af alternative investeringsfondes tilladelse, hvis forvalteren gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde som følge af virksomhedens grove eller gentagne overtrædelse af hvidvaskloven. Virksomheden skal indstille sin drift inden for den frist, som Finanstilsynet fastsætter i sin afgørelse om inddragelse af tilladelsen.

Muligheden for at inddrage en forvalter af alternative investeringsfondes tilladelse, foreslås indført for at styrke Finanstilsynets mulighed for at sikre, at hvidvaskloven overholdes af virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.

Virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet har således en væsentlig samfundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at det finansielle system ikke misbruges til hvidvask af penge eller til terrorfinansiering, og at tilliden til det finansielle system derved skades.

Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning, idet virksomheden ved en inddragelse af sin tilladelse mister muligheden for at udøve de aktiviteter, der kræves tilladelse til.

Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om grove eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af tilladelse vil typisk være aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af forholdet, og dette ikke er sket.

Det må som udgangspunkt forudsættes, at en mindre indgribende reaktion anvendes over for virksomheden, før tilladelsen inddrages. Kan forholdene i virksomheden rettes op ved en mindre indgribende reaktion, end at trække virksomhedens tilladelse og kan tilliden til den finansielle sektor opretholdes, skal den mindre reaktion vælges. En mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at virksomheden retter op på de kritisable forhold i virksomheden, eller at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af virksomhedens hvidvaskansvarlige eller direktør eller påbud om nedlæggelse af bestyrelseshverv.

En virksomheds manglende efterlevelse af påbud om afsættelse af den hvidvaskansvarlige, jf. hvid-vaskloven § 51 a, som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 4, vil som udgangspunkt være en grov overtrædelse af hvidvaskloven, der kan føre til inddragelse af tilladelsen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

En afgørelse om inddragelse af tilladelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet i medfør af § 189 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 7 ( §28, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)

I § 28, stk. 4, henvises til § 3, stk. 1, nr. 27.

Som følge af forslaget om at indsætte to nye numre i § 3, stk. 1, ændres henvisningerne i § 28, stk. 4, fra § 3, stk. 1, nr. 27 til § 3, stk. 1, nr. 29.

Til nr. 8 (Overskriften til afsnit VIII, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

Overskriften til det gældende afsnit VIII i FAIF-loven er ”Strukturbestemmelser for kapitalforeninger”.

Det foreslås at ændre overskriften til ”Afsnit VIII. Strukturbestemmelser for kapitalforeninger« til »Strukturbestemmelser for kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde”.

Den foreslåede ændring er en følge af at der indføres en adgang til også at etablere alternative investeringsfonde som AIF-SIKAV’ER og AIF-værdipapirfonde. Disse nye selskabstyper foreslås omfattet af strukturbestemmelserne i afsnit VIII. Formålet med ændringen er således at præcisere, at reglerne i afsnit VIII tillige gælder for de nye selskabstyper.

Til nr. 9 (§ 133, stk. 1,1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

I henhold til § 133, stk. 1, i FAIF-loven kan en kapitalforening stiftes af en eller flere stiftere. Både fysiske og juridiske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne handleevne og retsevne, kan stifte en kapitalforening. Personligt drevne virksomheder kan således ikke stifte en kapitalforening. Der stilles ikke særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl. En stifter må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Kravet om retsevne indebærer eksempelvis, at et anparts- eller aktieselskab, som selv er under stiftelse og derfor endnu ikke har opnået retsevne, ikke kan være stifter af en kapitalforening. Et kapitalselskab opnår først retsevne som juridisk person, når stiftelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås at ændre § 133, stk. 1, 1. pkt., så det fremgår, at bestemmelsen tillige finder anvendelse på en AIF-SIKAV. Forslaget betyder, at der vil være de samme krav til stiftere af AIF-SIKAV’er, som der er til stiftere af kapitalforeninger. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås, at alternative investeringsfonde også skal kunne etableres som AIF-SIKAV’er.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 133 stk. 1, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 164.

Til nr. 10 (§ 133, stk. 2, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

I henhold til § 133, stk. 2, i FAIF-loven skal kapitalforeningens stifterne underskrive et stiftelsesdokument, som skal indeholde foreningens vedtægter. Der er ikke andre krav til indholdet af stiftelsesdokumentet og vedtægterne end hvad der følger af lovens § 134, stk. 1 og 2, og § 137, stk. 1. I henhold til § 134, stk. 1, skal vedtægterne indeholde vilkår om, at foreningens kapital kan variere. Efter § 134, stk. 2, skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, hvordan foreningen kan opdeles i afdelinger baseret på en bestemt del af aktiverne. Efter § 137, stk. 1, skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, at når afdelingerne kan opdeles i andelsklasser så kan bestyrelsen opdele nyetablerede afdelinger i andelsklasser, og at bestyrelsen kan opdele en eksisterende afdeling i andelsklasser efter investorernes beslutning herom på en generalforsamling. Stiftelsesdokumentet skal som minimum udtrykke stifternes vilje til stiftelse af kapitalforeningen.

Der er som udgangspunkt ikke krav om afholdelse af stiftende generalforsamling. Hvis stifterne ikke i forbindelse med stiftelsen har foretaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifterne dog senest to uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor.

Det foreslås at ændre § 133, stk. 2, så det fremgår, at bestemmelsen tillige finder anvendelse på en AIF-SIKAV. Forslaget betyder, at der vil være samme krav til stiftelsesdokumentet, valg af bestyrelse og afholdelse af generalforsamling for en AIF-SIKAV, som der er til stiftelsesdokumentet for en kapitalforening.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 132 stk. 2, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 164.

Til nr. 11 (§ 133, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v .)

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter en AIF-værdipapirfond alene kan etableres af en forvalter af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde.

Da en AIF-værdipapirfond ikke er en juridisk enhed, skal den ikke stiftes som en kapitalforening eller en AIF-SIKAV. Den etableres i stedet ved, at forvalterens bestyrelse træffer beslutning herom. Det betyder, at en AIF-værdipapirfond ikke er en juridisk person, der kan være part i retssager og, at den ikke har en selvstændig ledelse. Rent juridisk er en AIF-værdipapirfond en del af den FAIF, der har oprettet den. Økonomisk derimod er den en selvstændig enhed, og de midler, som tilhørere en AIF-værdipapirfond, skal alene anvendes til fordel for investorerne og, de skal holdes adskilte fra FAIF’ens øvrige midler.

En forvalter kan få tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde i medfør af § 11 i FAIF-loven. Ifølge § 10 a i lov om finansiel virksomhed kan et investeringsforvaltningsselskab desuden forvalte en eller flere alternative investeringsfonde, hvis selskabet får tilladelse hertil i medfør af § 11 i FAIF-loven.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det foreslås, at alternative investeringsfonde også skal kunne etableres som AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Til nr. 12 (§ 134, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

Ifølge den gældende § 134, stk.1, i FAIF-loven kan en kapitalforenings foreningskapital variere på de vilkår, der er fastsat i foreningens vedtægter. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en kapitalforening, er investor i kapitalforeningen og i afdelingen.

Lovens § 134, stk. 2, indeholder et krav om, at kapitalforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger. Hver afdeling skal være baseret på en bestemt del af aktiverne. Det betyder, at man altid ved hvilke aktiver der tilhører en afdeling. Medmindre andet fremgår af vedtægterne, er det bestyrelsen, der kan etablere nye afdelinger og foretage de hermed forbundne ændringer af vedtægterne.

Det foreslås at nyaffatte § 134, stk. 1 , hvorefter en kapitalforening eller en AIF-SIKAV efter § 134, stk. 1, 1. pkt. skal have en forenings- eller selskabskapital. Kapitalen kan variere i henhold til de nærmere bestemmelser, som er fastsat herom i vedtægterne.

I § 134, stk. 1, 2. pkt. foreslås, at en AIF-værdipapirfond skal have en fondskapital. Fondskapitalen kan variere i henhold til de nærmere bestemmelser, som er fastsat herom i fondsbestemmelserne.

I § 134, stk. 1, 3. pkt. foreslås, at enhver, der ejer en andel i en afdeling i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, er investor i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden og afdelingen.

Vedtægterne for en kapitalforening eller en AIF-SIKAV og fondsbestemmelserne for en AIF-værdipapirfond skal angive de vilkår, hvorpå forenings-, selskabs- eller fondskapitalen kan variere. Denne variation fremkommer ved, at der udstedes nye andele eller indløses andele fra investorerne. Der vil således komme til at gælde de samme regler for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde om kapital og om, hvem der er investor, som der i dag gælder for kapitalforeninger.

Med forslaget bliver AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde omfattet af § 134, stk. 1.

Det foreslås desuden at nyaffatte § 134, stk. 2 , hvorefter kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde skal organiseres med en eller flere afdelinger. Hvis der etableres flere afdelinger skal hver afdeling være basere på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes eller fondsbestemmelsernes bestemmelser herom. Bestyrelsen for en kapitalforening eller en AIF-SIKAV kan etablere nye afdelinger og foretage hermed forbundne vedtægtsændringer, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Bestyrelsen for en AIF-værdipapirfonds forvalter kan etablere nye afdelinger, medmindre andet fremgår af fondsbestemmelserne.

Vedtægterne for en kapitalforening eller en AIF-SIKAV og fondsbestemmelserne for en AIF-værdipapirfond skal indeholde bestemmelser om, hvordan foreningen eller fonden kan opdeles i afdelinger baseret på en bestemt del af aktiverne. Der vil således komme til at gælde de samme regler for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde om opdeling i og etablering af afdelinger, som der i dag gælder for kapitalforeninger.

Hver afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, men ikke en juridisk enhed. Det betyder, at en afdeling ikke er en juridisk person, der kan være part i retssager og, at den ikke har en selvstændig ledelse. Rent juridisk er afdelingen en del af den kapitalforening, AIF-SIKAV eller for AIF-værdipapirfondes vedkommende den FAIF, hvori den er oprettet. Økonomisk derimod er afdelingen en selvstændig enhed, og de midler, som tilhørere en afdeling, skal alene anvendes til fordel for investorerne i den pågældende afdeling og, de skal holdes adskilte fra kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipapirfondens øvrige midler.

Investorer i en afdeling af en kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond har derfor ikke nogen økonomisk interesse i afdelinger, som de ikke har investeret i.

Til nr. 13 (§ 134, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

Den gældende § 134, stk. 3, i FAIF-loven regulerer de enkelte afdelingers hæftelse. Hver afdeling hæfter kun for deres egne forpligtelser og sin andel af de omkostninger, der er fælles for alle afdelingerne i en kapitalforening. En afdeling hæfter dog også subsidiært og solidarisk for andre afdelingers andele af fællesomkostninger, hvis der ved en retslig opfølgning er konstateret, at de pågældende afdelinger ikke kan opfylde deres forpligtelser til at betale deres andel af fællesomkostningerne.

Det foreslås, at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at bestemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond. Forslaget betyder, at reglerne om hæftelse mellem afdelingerne i en kapitalforeningen også vil gælde mellem afdelingerne i AIF-SIKAV’er og mellem afdelingerne i AIF-værdipapirfonde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 133, stk. 3, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 164.

Til nr. 14 (§ 134, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ifølge den gældende § 134, stk. 4, i FAIF-loven kan en afdeling opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.

Det foreslås, at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at bestemmelsen tillige finder anvendelse, hvis muligheden for opdelingen i andelsklasser fremgår af fondsbestemmelserne for en AIF-værdipapirfond. AIF-SIKAV’er har vedtægter ligesom kapitalforeninger. De er derfor omfattet af ordlyden af bestemmelsen som den er affattet i dag.

Herefter vil der gælde de samme regler for opdeling i andelsklasser af afdelinger i kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 133 stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 164.

Til nr. 15 (§ 134, stk. 5, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 134, stk. 5, i FAIF-loven hæfter en investor i en afdeling ikke personligt for kapitalforeningens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at bestemmelsen tillige finder anvendelse på AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde. Derved udvides de regler, der gælder for investorernes hæftelse i kapitalforeninger, til også at gælde for hæftelsen i AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Til nr. 16 (§ 134, stk. 6 og 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til den gældende § 134, stk. 6, i FAIF-loven skal alle investorer i en kapitalforening have samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i kapitalforeningen. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til udbytte og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor dog skal have mindst én stemme.

Det følger desuden af den gældende § 134, stk. 7, at det skal fremgå af en kapitalforenings vedtægter, efter hvilke regnskabsregler kapitalforeningen vil aflægge årsrapport.

Det foreslås at nyaffatte § 134, stk. 6. I § 134, stk. 6, 1. pkt. foreslås, at alle investorer i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden.

I § 134, stk. 6, 2. pkt. foreslås, at alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til udbytte og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV dog skal have mindst én stemme.

Bestemmelsen sikrer, at alle investorer i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV, uanset hvilken eller hvilke afdelinger investoren har investeret i, har de samme rettigheder for så vidt angår forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som vedrører alle investorerne i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV, f.eks. muligheden for at deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås endvidere, at alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen.

Forhold, der ikke er afdelingsspecifikke, men som vedrører alle investorerne i en kapitalforening eller AIF-SIKAV er f.eks. muligheden for at deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer.

Forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen kunne f.eks. være udbytteprocenten i den pågældende afdeling.

Som udgangspunkt skal principperne om samme rettigheder på henholdsvis foreningsniveau og afdelingsniveau forstås som samme rettigheder pr. andel. Har en investor således dobbelt så mange andele som en anden investorer, har førstnævnte også dobbelt så mange stemmer. Udgangspunktet kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til udbytte (f.eks. kupon) og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor dog skal have mindst én stemme.

Investorerne i AIF-værdipapirfonde har ikke stemmeret i spørgsmål om AIF-værdipapirfondens forhold, fordi der ikke er nogen medlemsindflydelse i AIF-værdipapirfonde, således som der er i både kapitalforeninger og i AIF-SIKAV’er. Fonden ledes af fondens forvalter og investorerne har ingen indflydelse på dens drift.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, udstedelse af andele uden ret til udbytte og fastsættelse af regler om stemmeretsbegrænsning, idet enhver investor i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV dog skal have mindst én stemme. Det vil f.eks. komme til at betyde, at det kun er investorerne i en andelsklasse, der kan stemme om forhold der er specifikke for den pågældende andelsklasse.

Hensigten med nyaffattelsen har været at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen, så den også gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Det foreslås desuden at nyaffatte § 134, stk. 7, hvorefter det skal fremgå af en kapitalforenings eller en AIF-SIKAV’s vedtægter eller af en AIF-værdipapirfonds fondsbestemmelser, efter hvilke regnskabsregler kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden vil aflægge årsrapport.

Hovedreglen er at selskaber m.v. aflægger årsrapport i henhold til årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 (årsregnskabsloven). Finansielle virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet skal dog som hovedregel aflægge årsregnskab efter Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for den relevante type virksomhed. F.eks. skal pengeinstitutter aflægge regnskab efter Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Der stilles ikke særlige krav til, hvilke regler en alternativ investeringsfond skal aflægge regnskab efter. Det vil afhænge af, hvilken juridisk form fonden har. Er den f.eks. et aktieselskab, skal den aflægge regnskab efter årsregnskabsloven. For kapitalforeningers, AIF-SIKAV’ers og AIF-værdipapirfondes vedkommende er der mulighed for at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven eller efter Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014.

Det vil være generalforsamlingen i en kapitalforening eller i en AIF-SIKAV, der som øverste myndighed træffer beslutning om, hvilke regler en alternativ investeringsfond skal aflægge regnskab efter. Tilsvarende vil det være bestyrelsen for forvalteren for en AIF-værdipapirfond, der som øverste myndighed træffer beslutning om, hvilke regler AIF-værdipapirfonden skal aflægge regnskab efter.

Ligesom det er gældende for kapitalforeninger, skal der ikke ske indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 17 (§ 135 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til den gældende § 135, stk. 1, i FAIF-loven har kapitalforeninger eneret til at benytte betegnelsen kapitalforening i deres navn. En kapitalforenings forvalter udgør kapitalforeningens daglige ledelse, jf. § 135, stk. 2, i loven.

Det foreslås at nyaffatte § 135, så bestemmelsen udvides til også at gælde for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Det foreslås i stk. 1, at en kapitalforening har eneret og pligt til i deres navn at benytte begrebet kapitalforening.

Det foreslås i stk. 2, at en AIF-SIKAV har eneret og pligt til i deres navn at benytte begrebet AIF-SIKAV eller alternativ investeringsfond med variabel kapital.

Det foreslås i stk. 3, at en AIF-værdipapirfond har eneret og har pligt til i deres navn at benytte begrebet AIF-værdipapirfond.

Bestemmelserne i stk. 1-3 skal sikre, at en kapitalforening, AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond entydigt kan identificeres som en sådan, ikke mindst af hensyn til Erhvervsstyrelsens registrering af kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er, men også af hensyn til deres andre interessenter. Bestemmelserne er ikke til hinder for, at en kapitalforening, AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond i sit navn f.eks. også angiver, at den er en hedgeforening eller en hedgefond, idet denne betegnelse frit kan anvendes efter ophævelse af eneretten til denne betegnelse i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås i stk. 4, at en kapitalforenings, AIF-SIKAV’s eller AIF-værdipapirfonds forvalter udgør foreningens eller fondens daglige ledelse.

Det betyder, at der for disse selskabsformer skal udpeges en forvalter eller et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse til at administrere sådanne alternative investeringsfonde. En kapitalforening, AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond kan ikke selv ansætte personale til at forvalte foreningen.

Til nr. 18 (§ 136, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ifølge den gældende § 136, stk. 1, i FAIF-loven skal en kapitalforenings forvalter, når kapitalforeningen er stiftet, anmelde den til registrering i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges et eksemplar af kapitalforeningens stiftelsesdokument og vedtægter.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen.

I § 136, stk. 1, 1. pkt. foreslås, at når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er stiftet eller AIF-værdipapirfond etableret, skal forvalteren foretage anmeldelse til Erhvervsstyrelsen.

I § 136, stk. 1, 2. pkt. foreslås, at, anmeldelsen af en kapitalforening eller en AIF-SIKAV skal vedlægges et eksemplar af kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens stiftelsesdokument og vedtægter.

Derved udvides anvendelsesområdet for bestemmelsen, så den også gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Det kan bemærkes, at Erhvervsstyrelsen herefter vil registrere kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en og tildele foreningen et CVR-nr. Ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen indestår forvalteren for, at kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en lever op til kravene for kapitalforeninger eller AIF-SIKAV’er på anmeldelsestidspunktet, herunder at foreningens eller fondens formål er at skabe et afkast til sine investorer ved investering i de aktiver som den må investere i, at kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens vedtægter angiver, de er en kapitalforening henholdsvis en AIF-SIKAV, at kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’ene har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, og at kapitalforeningen har angivet »kapitalforening« i kapitalforeningens navn, at AIF-SIKAV’en har angivet »AIF-SIKAV« i AIF-SIKAV’ens navn.

Til nr. 19 (§ 136, stk. 2, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 136, stk. 2, i FAIF-loven kan en kapitalforening, som endnu ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen, ikke erhverve rettigheder og indgå forpligtelser. Kapitalforeningen kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen og har således ikke retsevne, før den bliver registreret i Erhvervsstyrelsen. Det er en følge af, at kapitalforeningen ikke bliver en selvstændig juridisk eller økonomisk enhed før den er registreret.

Det foreslås at ændre stk. 2, 1. pkt., så tidspunktet for, hvornår kapitalforeningen kan erhverve retsevne, er det samme for AIF-SIKAV’er.

Det bemærkes, at en AIF-værdipapirfond alene bliver en selvstændig økonomisk enhed efter stiftelsen, og at den ikke skal registreres i Erhvervsstyrelsen, fordi den ikke er en juridisk enhed. Juridisk er den en del af den FAIF, som administrerer den, derfor får de ikke retsevne.

Det foreslås desuden at ændre stk. 2, 2. pkt., så tidspunktet for, hvornår kapitalforeningen kan være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen, tillige gælder for en AIF-SIKAV.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 135, stk. 2, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 166.

Til nr. 20 (§ 136, stk. 3, 1.pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 136, stk. 3, i FAIF-loven, at de, der har indgået eller som har et medansvar for en forpligtigelse, der er indgået på vegne af kapitalforeningen inden den er registreret, hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk herfor. Ved registreringen overtager kapitalforeningen disse forpligtelser.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at bestemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 135, stk. 3, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 166.

Til nr. 21 (§ 136, stk. 4 og 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til den gældende § 136, stk. 4, i FAIF-loven skal en kapitalforenings forvalter anmelde ændringer i kapitalforeningens vedtægter til Erhvervsstyrelsen, der foretager de fornødne registreringer.

Det følger af § 136, stk. 5, i loven, at selskabslovens kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 finder anvendelse på kapitalforeninger med de fornødne tilpasninger. Uanset bestemmelsen i § 9, stk. 1, i selskabsloven skal anmeldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at beslutningen om at ændre vedtægterne er truffet.

Det foreslås at nyaffatte § 136, stk. 4, således at når en kapitalforening eller en AIF-SIKAV har ændret sine vedtægter, skal kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde ændringerne til Erhvervsstyrelsen, der foretager de nødvendige registreringer. Herved udvides bestemmelsen til også at gælde for AIF-SIKAV’er.

Erhvervsstyrelsen gør vedtægterne offentligt tilgængelige i styrelsens it-system, og det sikres derfor, at det løbende er de seneste vedtægter, der er tilgængelige.

Det foreslås desuden at nyaffatte § 136, stk. 5, hvorefter selskabslovens kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 finder anvendelse på kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er med de fornødne tilpasninger. Uanset bestemmelsen i selskabslovens § 9, stk. 1, skal anmeldelse af vedtægtsændringer være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 4 uger efter at beslutningen om ændringen er truffet. Derved udvides den gældende regel til også at omfatte AIF-SIKAV’er.

Selskabslovens regler finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, fordi kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er ikke er aktieselskaber eller anpartsselskaber. Når reglerne i selskabsloven eksempelvis nævner »kapitalselskab« og »det centrale ledelsesorgan«, skal det forstås som henholdsvis kapitalforening eller AIF-SIKAV’en og kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens bestyrelse. Bestemmelsen fastsætter en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan registrere f.eks. til- og afgang af medlemmer af ledelsen og revisionen vedrørende disse former for AIF’er efter de regler, der gælder for registrering af kapitalselskaber. Kapitel 2 i selskabsloven fastsætter generelle regler for Erhvervsstyrelsens registrering og frister, mens henvisningerne til § 366 og § 367, stk. 1 og 4, vedrører straffebestemmelser og henvisningen i § 371 vedrører klageadgang. Efter § 366 og § 367, stk. 1 og 4, i selskabsloven kan undladelse af at anmelde forhold til Erhvervsstyrelsen straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der henvises til bemærkningerne til §§ 9-23, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven, jf. Folketingstidende 2008-2009, L 170, tillæg A, side 5279.

Det foreslås at fristen på fire uger for anmeldelse til registrering kun omfatter vedtægtsændringer, mens andre anmeldelser er omfattet af de almindelige regler for anmeldelse. Det medfører, at andre anmeldelser til registrering, f.eks. af nye medlemmer af ledelsen eller en ny revisor, skal anmeldes til registrering senest to uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet, jf. § 9, stk. 1, i selskabsloven, idet kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er her skal følge de almindelige regler. Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger.

Til nr. 22 (§ 136, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 136, stk. 6, i FAIF-loven skal enhver anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, som en forvalter foretager efter bestemmelserne om kapitalforeninger i denne lov, vedlægges en erklæring afgivet af forvalteren, hvoraf det fremgår, at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med bestemmelserne om kapitalforeninger i denne lov.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at bestemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV.

Forslaget betyder, at kravet om, at en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen skal vedlægges en erklæring om, at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med de gældende regler på området, også vil gælde for AIF-SIKAV’ere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 135, stk. 6, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 166.

Til nr. 23 (§ 137, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 137, stk. 1, i FAIF-loven kan bestyrelsen, når vedtægterne i en kapitalforening indeholder bestemmelser om, at afdelingerne kan opdeles i andelsklasser, uden videre opdele afdelingen i andelsklasser ved etableringen af en ny afdeling uden videre eller opdele en eksisterende afdeling i andelsklasser efter investorernes beslutning herom på en generalforsamling.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den tillige gælder for en AIF-SIKAV. Forslaget betyder, at afdelinger i AIF-SIKAV’er tillige kan opdeles i andelsklasser, hvis denne mulighed fremgår af AIF-SIKAV’ens vedtægter.

Til nr. 24 (§ 137, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

Efter § 137, stk. 1 , kan bestyrelsen, når vedtægterne i en kapitalforening indeholder bestemmelser om, at afdelingerne kan opdeles i andelsklasser, ved etablering af en ny afdeling uden videre opdele afdelingen i andelsklasser og opdele en eksisterende afdeling i andelsklasser efter investorernes beslutning herom på en generalforsamling.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2. Ifølge den foreslåede bestemmelse vil det være bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter, der træffer beslutninger som nævnt i stk. 1. Forslaget skyldes, at det er bestyrelsen for en AIF-værdipapirfonds forvalter, der træffer alle beslutninger vedrørende fondens forhold. Det vil herefter være bestyrelsen for forvalteren af AIF-værdipapirfonden, som træffer beslutning om nye afdelinger skal opdeles i andelsklasser. Det samme gælder for opdeling af eksisterende afdelinger i andelsklasser, fordi der i en AIF-værdipapirfond ikke er nogen generalforsamling, hvor investorer kan træffe beslutninger om fondens forhold.

Til nr. 25 (§ 138 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 138 i FAIF-loven skal en kapitalforening, der modtager midler fra detailinvestorer, på sin egen eller sin forvalters hjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet, og give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse samt om principperne for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den tillige gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond. Forslaget betyder, at AIF-SIKAV’ere og AIF-værdipapirfonde får en tilsvarende forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om oprettede andelsklasser, hvis de modtager midler fra detailinvestorer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 137, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 166.

Til nr. 26 (§ 139, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 139, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsforvaltere m.v. har kapitalforeningen hjemsted det samme sted som forvalteren, hvis en kapitalforening har udpeget en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted (hovedkontor) i Danmark.

Det foreslås, at indsætte ordene »eller AIF – SIKAV« efter ordet »kapitalforening« og »AIF-SIKAV’en « efter ordet »kapitalforeningen«. Dermed ændres § 139, stk. 1, så det fremgår, at bestemmelsen tillige gælder for en AIF-SIKAV. AIF-værdipapirfonde foreslås ikke omfattet af bestemmelsen, fordi de juridisk er en del, af den forvalter, som har oprettet dem. De har derfor automatisk samme hjemsted som deres forvalter.

Til nr. 27 (§ 139, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det følger af § 139, stk. 2, i loven, at hvis kapitalforeningen har udpeget en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted (hovedkontor) i et andet land end Danmark, skal kapitalforeningen indgå aftale med en repræsentant om repræsentation af kapitalforeningen her i landet. Kapitalforeningen har hjemsted der, hvor repræsentanten har hjemsted (hovedkontor), og hovedkontor der, hvor forvalteren har hovedkontor.

Der foreslås at ny affatte § 139, stk. 2, således at, hvis en kapitalforening eller en AIF-SIKAV har udpeget en forvalter af alternative investeringsfonde med hjemsted i et andet land, skal kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en indgå aftale med en repræsentant om repræsentation af kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en her i landet. Kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en har hjemsted der, hvor repræsentanten har hjemsted, og hovedkontor der, hvor forvalteren har hovedkontor.

Ved hovedkontor forstås det sted, hvor ledelsen har sæde eller hvor størstedelen af de administrative funktioner udføres.

Forslaget indebærer alene at den gældende regel udvides til at omfatte AIF-SIKAV’er.

En kapitalforening eller en AIF-SIKAV, der er stiftet i Danmark men som administreres i udlandet, kan ikke have hjemsted i udlandet, fordi den stadig er en dansk kapitalforening henholdsvis en dansk AIF-SIKAV, der er reguleret af denne lov. Det er usædvanligt, at hovedkontoret ikke er beliggende der, hvor kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en har sit hjemsted, men det kan være en konsekvens af den grænseoverskridende administration.

Repræsentanten kan være en advokat m.v. Forslaget skal ses på baggrund af selskabsretlige principper om, at et selskab er dansk, når det har hjemsted her i landet. Repræsentanten repræsenterer kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en i Danmark således, at myndighederne kan kontakte kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en hos repræsentanten.

AIF-værdipapirfonde foreslås ikke omfattet af bestemmelsen, fordi de juridisk er en del af den forvalter, som har oprettet dem. AIF-værdipapirfonde, der er oprettet af en forvalter i et andet land kan derfor ikke være en dansk AIF-værdipapirfond omfattet af denne lov.

Til nr. 28 (§ 140, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Det foreslås at nyaffatte § 140.

Efter den gældende § 140, stk. 1, træffes en beslutning om likvidation af en afdeling i en kapitalforening af generalforsamlingen.

Det foreslås i § 140, stk. 1, at beslutning om likvidation af en afdeling i en kapitalforening eller AIF-SIKAV træffes af generalforsamlingen. Beslutning om likvidation af en afdeling i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter, hvorefter også AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde bliver omfattet af den regel der er gældende for kapitalforeninger.

Da en AIF-værdipapirfond ikke er en selvstændig juridisk person udøves de kompetencer, som i en forening er tillagt generalforsamlingen af værdipapirfondens forvalter. Har en afdeling aldrig haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling i henhold til den foreslåede § 142.

Efter den gældende § 140, stk. 2, skal generalforsamlingens beslutning om likvidation indeholde en bestemmelse om, hvem der skal være likvidator. Likvidator træder i bestyrelsens og forvalterens sted.

Der foreslås i § 140, stk. 2 , at en beslutning om likvidation skal indeholde en bestemmelse om, hvem der skal være likvidator. Likvidator træder i bestyrelsens og forvalterens sted.

Det foreslås endvidere, at skifte ordet generalforsamling ud med begrebet en beslutning. Hermed opnås, at bestemmelsen vil kunne finde anvendelse for både kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er, hvor det er generalforsamlingen, der træffer beslutningen, og AIF-værdipapirfonde, hvor det er forvalterens bestyrelse, der træffer beslutningen.

Efter den gældende § 140, stk. 3, kan likvidator kan til enhver tid afsættes af generalforsamlingen.

Der foreslås en nyaffattelse af § 140, stk. 3, for, at den også skal kunne dække AIF-værdipapirfonde, som ikke har en generalforsamling. Det foreslås, at likvidator til enhver tid kan afsættes af kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens generalforsamling eller af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter.

Til nr. 29 (§ 141, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 141, stk. 5, i FAIF-loven skal likvidator forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, som godkendes af generalforsamlingen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det for kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens vedkommende er generalforsamlingen og for AIF-værdipapirfondens forvalters vedkommende er bestyrelsen, der skal godkende likvidationsregnskabet.

Forslaget indebærer alene, at den gældende regel udvides til at omfatte likvidatorer af AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Til nr. 30 (§ 141, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 141, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v. anses en kapitalforening for afviklet, når likvidation af kapitalforeningens eneste eller sidste afdeling er gennemført. Når en kapitalforening er afviklet i henhold til

1. pkt., skal likvidator anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges det af generalforsamlingen godkendte likvidationsregnskab og en erklæring afgivet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvidationen er gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne om likvidation i denne lov.

Det foreslås at en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond anses for afviklet, når likvidation af foreningens eller fondens eneste eller sidste afdeling er gennemført. Når en kapitalforening eller AIF-SIKAV er afviklet i henhold til 1. pkt., skal likvidator anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal vedlægges det likvidationsregnskab, der er godkendt af generalforsamlingen eller af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter, og en erklæring afgivet af likvidator, hvoraf det fremgår, at likvidationen er gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne om likvidation i denne lov.

Når kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en er slettet fra Erhvervsstyrelsens register, ophører dens juridiske proces og partsevne. En likvidator pålægges ikke pligt til at anmelde afviklingen af en AIF-værdipapirfond til Erhvervsstyrelsen, fordi denne ikke er registreret i Erhvervsstyrelsen. Når AIF-værdipapirfonden er slettet fra Erhvervsstyrelsens register, ophører det som en økonomisk enhed.

Forslaget indebærer alene, at den gældende regel udvides til at omfatte AIF-SIKAV’er.

Bestemmelsen er nødvendig, da Erhvervsstyrelsen ved behandling af anmeldelse om afvikling alene forestår registrering af afviklingen og ikke foretager en materiel prøvelse af afviklingen.

Til nr. 31 (Overskriften før § 142 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Overskriften før § 142 i FAIF-loven er ”Afvikling af kapitalforeninger og afdelinger uden investorer”.

Det foreslås at ændre overskriften til ”Afvikling af kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er, AIF-værdipapirfonde og afdelinger uden investorer”.

Den foreslåede ændring er en følge af at der indføres en adgang til også at etablere alternative investeringsfonde som AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde. Disse nye former foreslås omfattet af muligheden for afvikling i lovens § 142, når der ikke er investorer i AIF-SIKAV’en eller fonden. Formålet med ændringen af overskriften er således at præcisere, at denne regel tillige gælder for de nye selskabstyper.

Til nr. 32 (§ 142 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ifølge § 142, stk. 1, i FAIF-loven kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af kapitalforeningen eller afdelingen, hvis en kapitalforening eller en afdeling aldrig har haft investorer. Når en kapitalforening eller afdeling er afviklet i henhold til stk. 1, skal kapitalforeningens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte § 142. Forslaget indebærer alene, at den gældende bestemmelse tillige omfatter AIF-SIKAV’er.

Det foreslås i stk. 1, at hvis en kapitalforening, AIF-SIKAV eller en afdeling aldrig har haft investorer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af foreningen, selskabet eller afdelingen.

En kapitalforening, AIF-SIKAV eller en af deres afdelinger, der ikke har haft nogen investorer, har ikke nogen investorer at tage hensyn til ved afvikling af foreningen eller afdelingen, hvorfor likvidationsformen er unødvendig. I øvrigt kan en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en af deres afdelinger uden investorer ikke afholde en generalforsamling, fordi der ikke er nogen investorer til at møde op for at træffe beslutning om afvikling. Det er derfor naturligt, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om afvikling når en AIF-SIKAV eller en afdeling ikke har nogen investorer.

Det foreslås i stk. 2, at når en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en afdeling er afviklet i henhold til stk. 1, skal foreningens eller AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen skal derefter afregistrere kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en.

Til nr. 33 (§ 143, stk. 1, 1. pkt. i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 143, stk. 1, 1. pkt. i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. træffes beslutningen om afvikling af en andelsklasse i en kapitalforening af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2.

Det foreslås at indsætte »en kapitalforening« efter »eller en AIF-SIKAV« i § 143, stk. 1, 1. pkt.

Efter forslaget skal beslutningen om afvikling af en andelsklasse i en AIF-SIKAV ligeledes træffes af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2.

Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

Det foreslås at ændre § 143, stk. 1, 1. pkt. så det for kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens vedkommende er generalforsamlingen og for AIF-værdipapirfondens forvalters vedkommende er bestyrelsen, der træffer beslutningen om afviklingen af en andelsklasse.

Det er kun de investorer, der har andele i en andelsklasse i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV, som har stemmeret ved afstemning om, hvorvidt en andelsklasse skal afvikles. For AIF-værdipapirfonde er det bestyrelsen for forvalteren af AIF-værdipapirfonden, der beslutter om en andelsklasse skal afvikles. Afvikling af en andelsklasse gennemføres formløst ved, at kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden overfører investorernes andele til en anden andelsklasse i samme afdeling. Ønsker investorerne ikke, at deres andele overføres til en anden andelsklasse, indløser foreningen, selskabet eller fonden de andele, der er udstedt i den pågældende andelsklasse, og afdelingen sælger de hertil svarende aktiver. Hvis investorerne i en andelsklasse eller forvalterens bestyrelse har truffet beslutning om at overføre deres andele til en anden andelsklasse i afdelingen, kan en investor, der ikke ønsker overførsel af sine andele til en anden andelsklasse kræve sig indløst på almindelig vis mod at betale de dertil knyttede omkostninger. Hvis investorerne i en andelsklasse på en generalforsamling eller forvalterens bestyrelse derimod har truffet beslutning om, at investorenes andele skal indløses, skal en investor, der ønsker overførsel af sine andele til en anden andelsklasse, rette sig efter flertallets beslutning og lade sig indløse. Dette er dog ikke til hinder for, at en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond kan tilbyde en sådan mindretalsinvestor at få overført sin andel til en anden andelsklasse i afdelingen, men investoren har ikke krav på et sådant tilbud i forbindelse med afvikling.

Forslaget indebærer alene, at den gældende bestemmelse tillige omfatter AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Til nr. 34 (§ 143, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 143, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. træffes beslutningen om afvikling af en andelsklasse i en kapitalforening af andelsklassens investorer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

I § 143, stk. 1 foreslås det at indsætte efter 1. pkt. som nyt pkt., at beslutning om afvikling af en andelsklasse i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fondens forvalter. Det skyldes, at investorerne i en AIF-værdipapirfond ikke har indflydelse på fondens forhold.

Til nr. 35 (§ 143, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 143, stk. 2, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af en andelsklasse, der aldrig har haft investorer.

Det foreslås at ændre § 143, stk. 2, så det præciseres, at det er bestyrelsen for foreningen AIF-SIKAV’en eller forvalteren for AIF-værdipapirfonden, der træffer beslutning om afvikling af en andelsklasse, der aldrig har haft investorer.

Den foreslåede stk. 2, omhandler den situation, hvor en andelsklasse ikke har nogen investorer. I disse situationer er der ikke nogen investorer at tage hensyn til ved afvikling af andelsklassen og i øvrigt er der ikke nogen investorer, der på en generalforsamling i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV kan træffe beslutning om afvikling. Beslutning herom ligger derfor naturligt hos bestyrelsen for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en.

Forslaget indebærer alene, at den gældende bestemmelse tillige omfatter AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Til nr. 36 (§ 144 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ifølge § 144 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. finder selskabslovens §§ 233 og 234 anvendelse på kapitalforeninger og afdelinger heraf med de fornødne tilpasninger. Reglerne i selskabslovens omhandler bl.a., hvem der kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling og konkurs samt om ændring af et selskabs navn, når det er under rekonstruktion eller konkursbehandling.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den tillige gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Med de fornødne tilpasninger menes, at »selskabets« skal forstås som »kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipapirfondens«, at »det centrale ledelsesorgan« skal forstås som »bestyrelsen« for kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller for forvalteren af en AIF-værdipapirfond, at »kapitalselskabet« og »selskabet« skal forstås som »kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden«. Endvidere skal henvisningen i § 233, stk. 3, til § 226 forstås som § 145 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Endelig finder § 233, stk. 5, og § 234, stk. 1, ikke anvendelse på kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er eller AIF-værdipapirfonde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 144, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 168.

Til nr. 37 (§ 145, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter § 145, stk. 1, kan Finanstilsynet anmode skifteretten på kapitalselskabets hjemsted om at opløse en kapitalforening, hvis kapitalforeningen ikke har en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde.

Det foreslås, at ændre »på kapitalselskabets hjemsted om at opløse en kapitalforening, hvis kapitalforeningen« til: »på kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens hjemsted om at opløse en kapitalforening eller AIF-SIKAV, hvis foreningen eller selskabet«.

Til nr. 38-41, (§ 145, stk. 2-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 145 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde fastlægger de nærmere regler for tvangsopløsning af en kapitalforening, hvis den ikke har en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde.

Efter § 145, stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte en frist, inden for hvilken kapitalforeningen kan udpege en forvalter, der har tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde.

Ifølge stk. 3, skal Finanstilsynets beslutning om at oversende en kapitalforening til tvangsopløsning i skifteretten offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system

Ifølge stk. 4, skal kapitalforeningen beholde sit navn med tilføjelsen ”under tvangsopløsning.

Ifølge stk. 5 kan skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer og en revisor. Skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, træffer afgørelser om kapitalforeningens forhold og omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af statskassen.

Ifølge stk. 6, skal skifteretten når bobehandlingen er afsluttet, meddele dette til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, som registrerer kapitalforeningens opløsning i styrelsens it-system.

Det foreslås at ændre de pågældende bestemmelser, så det fremgår, at de tillige gælder for en AIF-SIKAV. Forslaget betyder, at AIF-SIKAV’er vil blive tvangsopløst på samme måde som en kapitalforening, hvis de ikke har en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 144, stk. 1-6, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 168 og169.

Til nr. 42 (§ 145, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I perioden fra kapitalforeningens oversendelse til skifteretten og til der er udpeget en likvidator, må bestyrelsen i kapitalforeningen alene foretage dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for kapitalforeningen og dens kreditorer, jf. § 145, stk. 7 i FAIF-loven.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen. Det foreslås i § 145, stk. 7, 1. pkt., at bestyrelsen i kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en alene må foretage dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en og deres kreditorer, i perioden fra kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens oversendelse til skifteretten og til der er udpeget en likvidator.

Udpegelsen af likvidator skal være endelig

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen skal være tilbageholdende med, hvilke dispositioner, de træffer.

Den foreslåede formulering indebærer alene, at den gældende bestemmelse også omfatter AIF-SIKAV’er.

Til nr. 43 og 44 (§ 145, stk. 8 og 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 145, stk. 8 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde bestemmer, at tidligere medlemmer af bestyrelsen og ledelsen i kapitalforeningens tidligere forvalter er forpligtet til at bistå likvidator efter likvidators tiltræden i fornødent omfang med oplysninger om kapitalforeningens virke frem til likvidationens indtræden. Bestyrelsen og ledelsen i kapitalforeningens forvalter skal herunder give likvidator de oplysninger, som måtte være nødvendige for likvidators vurdering af bestående og fremtidige krav.

I § 145, stk. 9, bestemmes, at likvidator kan anmode skifteretten om at indkalde tidligere medlemmer af kapitalforeningens bestyrelse og ledelsen i kapitalforeningens forvalter til møde i skifteretten med henblik på indhentelse af oplysninger i henhold til stk. 8.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at den tillige gælder for AIF-SIKAV’er.

Tidligere medlemmer af bestyrelsen og ledelsen i kapitalforeningens tidligere forvalter skal efter likvidators tiltræden bistå likvidator med oplysninger om kapitalforeningens virke frem til likvidationens indtræden, herunder oplysninger, der er nødvendige for likvidators vurdering af bestående og fremtidige krav. Likvidator kan anmode skifteretten om at indkalde tidligere medlemmer af kapitalforeningens bestyrelse og ledelsen i kapitalforeningens forvalter til at møde i skifteretten med at indhente sådanne oplysninger, jf. stk. 8 og 9.

Det foreslås at ændre de pågældende bestemmelser, så det fremgår, at de tillige gælder for en AIF-SIKAV. Forslaget betyder, at AIF-SIKAV’er får en tilsvarende proces for tvangsopløsningen af disse selskabsformer, hvis de ikke har en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 144, stk. 8-9, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 168.

Til nr. 45 (§ 146, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v.)

§ 146 i FAIF-loven fastsætter regler om fusioner af to kapitalforeninger eller to afdelinger i en kapitalforening.

Ifølge § 146, stk. 1, kan en kapitalforening fusionere med en anden kapitalforening, og en afdeling i en kapitalforening kan fusionere med en anden afdeling i en kapitalforening. Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan. En fusion af kapitalforeninger gennemføres ved, at den ophørende kapitalforening overdrager sine afdelinger til den fortsættende kapitalforening, jf. stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte § 146, stk. 1 og 2, som følge af, at bestemmelsen om fusioner tillige skal omfatte AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Det foreslås i § 146, stk. 1, 1. pkt., at en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond kan fusionere med en anden kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond.

Det foreslås i § 146, stk. 1, 2. pkt. , at en afdeling i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond kan fusionere med en anden afdeling i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond. Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan. Der er ikke fastsat nærmere regler om fusionsplanens indhold.

Bestemmelsen indebærer, at afdelinger i de tre former for AIF’er kan fusionere med hinanden selv om de kommer fra forskellige former.

Det foreslås i § 146, stk. 2, at en fusion af kapitalforeninger, AIF-SIKAV’er eller AIF-værdipapirfonde gennemføres ved at den ophørende kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond overdrager sine afdelinger til den fortsættende kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.

Til nr. 46 (§ 147, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ifølge § 147, stk. 1, i FAIF-loven træffes en beslutning om fusion i den ophørende enhed af generalforsamlingen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at beslutning i den ophørende enhed også kan træffes af bestyrelsen for en alternativ værdipapirfonds forvalter. Forslaget betyder, at den gældende bestemmelse tillige gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond.

Til nr. 47 (§ 148, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 148, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter regler for, hvornår en kapitalforening anses for afviklet i tilfælde af en fusion.

Det følger af § 148, stk. 1, at en kapitalforening, som ophører ved fusion, anses for afviklet, når kapitalforeningen har overdraget sine afdelinger til den fortsættende kapitalforening og investorerne i den ophørende kapitalforening har fået ombyttet deres andele med andele i den forsættende kapitalforening.

Det foreslås at nyaffatte § 148, stk. 1 , hvorefter en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, som ophører ved fusion, anses for afviklet, når kapitalforeningen, AIF-SIKAV’en eller AIF-værdipapirfonden har overdraget sine afdelinger til den fortsættende enhed og investorerne i den ophørende enhed har fået ombyttet deres andele med andele i den forsættende enhed.

Når en enhed er afviklet er den ophørt med at eksistere. Dette sker når alle afdelinger i overensstemmelse med aftalegrundlaget er overført til den fortsættende enhed.

Til nr. 48 (§ 148, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter § 148, stk. 3, anses en kapitalforening for afviklet, når foreningens eneste eller sidste afdeling er fusioneret med en afdeling fra en anden kapitalforening og denne afdeling er den fortsættende enhed.

Det foreslås at nyaffatte § 148, stk. 3 , hvorefter en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, anses for afviklet, når kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipapirfondens eneste eller sidste afdeling er fusioneret med en afdeling fra en anden kapitalforening, AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond, og denne afdeling er den fortsættende enhed

Med forslaget bliver AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 49 (§ 148, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter § 148, stk. 4, skal en kapitalforenings forvalteranmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen når kapitalforeningen er afviklet.

Det foreslås at der i § 148, stk. 4 , efter »en kapitalforening« indsættes »eller en AIF-SIKAV «, og efter »skal kapitalforeningens« indsættes »eller AIF-SIKAV’ens «.

Forslaget indebærer, at forvalteren af en AIF-SIKAV’er også skal anmelde afviklingen af AIF-SIKAV’en, og at reglerne om afvikling i tilfælde af en fusion tillige gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Forslaget sikrer, at der ikke bliver en »tom skal« tilbage, når alle afdelinger i en kapitalforening, en AIF-SIKAV er fusioneret ud af foreningen eller selskabet. Når alle afdelinger fusioneres ud, behøver man således ikke en selvstændig afvikling af disse enheder.

Til nr. 50 (§ 149, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 149 i FAIF-loven fastlægger regler for spaltningen af en afdeling i en kapitalforening.

Ifølge § 149, stk. 1, kan en afdeling i en kapitalforening spaltes. Forud for spaltningen skal kapitalforeningen offentliggøre en spaltningsplan.

Det foreslås at ændre § 149, stk. 1 , så det fremgår, at der også kan ske spaltning af en afdeling i en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond.

Forslaget betyder, at reglerne i § 149 om spaltning af en afdeling tillige gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 148, stk. 1, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 169.

Til nr. 51 og 52 (§ 150, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 150, stk. 1, i FAIF-loven træffes beslutning om spaltning af en afdeling i en kapitalforening af afdelingens investorer på generalforsamlingen. Beslutning om modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver og forpligtelser som led i en spaltning træffes i den modtagende afdeling af bestyrelsen, jf. stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte stk. 1, således, at beslutning om spaltning af en afdeling i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV træffes af afdelingens investorer på generalforsamlingen. Beslutning om spaltning af en afdeling i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fondens forvalter. Den foreslåede nye affattelse indebærer alene, at den nuværende bestemmelse udvides til at omfatte AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Det foreslås desuden at ændre stk. 2, så det er bestyrelsen for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en eller bestyrelsen i forvalteren af AIF-værdipapirfonden, der kan træffe beslutning om modtagelse af en del af en anden afdelings aktiver og forpligtelser som led i en spaltning.

Forslaget betyder, at det er investorerne i en afdeling, der træffer beslutning om spaltning af en afdeling af en kapitalforening eller en AIF-SIKAV, mens det er bestyrelsen for en forvalter af en AIF-værdipapirfond, der træffer beslutning om spaltning af en afdeling af en AIF-værdipapirfond.

Til nr. 53 (§ 152, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 152 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastsætter regler for, hvornår en kapitalforening eller en afdeling heraf anses for afviklet som følge af en spaltning.

I henhold til § 152, stk. 2, anses en kapitalforening for afviklet, når kapitalforeningens eneste eller sidste afdeling ved en spaltning har overdraget alle afdelingens aktiver og forpligtelser til afdelinger i en eller flere andre kapitalforeninger. Når en kapitalforening er afviklet i henhold til stk. 2, skal kapitalforeningens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 3.

Det foreslås at nyaffatte stk. 2, så en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond anses for afviklet, når kapitalforeningens, AIF-SIKAV’ens eller AIF-værdipapirfondens eneste eller sidste afdeling ved en spaltning har overdraget alle afdelingens aktiver og forpligtelser til afdelinger i en eller flere andre enheder.

Forslaget indebærer, at reglerne om afvikling i tilfælde af en spaltning tillige gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde. Forslaget sikrer, at der ikke bliver en »tom skal« tilbage, når alle afdelinger i en kapitalforening, en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond er spaltet ud af foreningen eller fonden. Når alle afdelinger spaltes ud, behøver man således ikke en selvstændig afvikling af disse enheder. Det samme gælder for afdelingers vedkommende når afdelingen har overdraget samtlige sine aktiver og forpligtelser til en modtagende afdeling.

Til nr. 54 (§ 152, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Efter stk. 3, skal en kapitalforenings forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen, når en kapitalforening er afviklet i henhold til stk. 2.

Det foreslås efter »en kapitalforening« at indsætte ordene »eller AIF-SIKAV« og efter »skal kapitalforeningens« at indsætte »eller AIF-SIKAV’ens«.

Dermed skal forvalteren af en AIF-SIKAV anmelde afviklingen af AIF-SIKAV’en til Erhvervsstyrelsen.

Forslagene indebærer, at reglerne om afvikling i tilfælde af en spaltning tillige gælder for AIF-SIKAV’er. Forslaget sikrer, at der ikke bliver en »tom skal« tilbage, når alle afdelinger i en kapitalforening eller en AIF-SIKAV er spaltet ud af foreningen eller selskabet. Når alle afdelinger spaltes ud, behøver man således ikke en selvstændig afvikling af disse enheder. Det samme gælder for afdelingers vedkommende når afdelingen har overdraget samtlige sine aktiver og forpligtelser til en modtagende afdeling.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 151, stk. 3, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 170.

Til nr. 55 og 56 (§ 153, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 153 i FAIF-loven regulerer muligheden for at flytte en afdeling fra en kapitalforening til bl.a. en anden kapitalforening.

I henhold til § 153, stk. 1, kan en afdeling i en kapitalforening overflyttes til en anden kapitalforening. Ved overflytning bliver investorerne i den overflyttede afdeling investorer i den kapitalforening, som afdelingen overflyttes til, jf. stk. 2.

Det foreslås at ændre stk. 1, så en afdeling i en AIF-SIKAV eller en AIF-værdipapirfond kan overflyttes til en anden AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.

Det foreslås desuden at ændre stk. 2, så betegnelsen kapitalforening ændres til en kapitalforening, en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond.

Forslagene indebærer, at reglerne om overflytning af en afdeling tillige gælder for AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Formålet med reglen er at gøre det let og ubureaukratisk at overflytte en afdeling i sin helhed fra en enhed til en anden enhed.

Bemærkningerne til § 152, stk. 1-2, i lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L175 som fremsat, side 150.

Til nr. 57 (§ 154 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

I henhold til § 154, stk. 1 og 2, i FAIF-loven træffes en beslutning om overflytning af en afdeling i den kapitalforening, hvor afdelingen overflyttes fra, af afdelingens investorer på generalforsamlingen, mens en beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den kapitalforening, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen. En kapitalforening anses for afviklet, når foreningens eneste eller sidste afdeling er overflyttet til en anden kapitalforening, og kapitalforeningens forvalter skal anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 3 og 4.

Det foreslås at nyaffatte § 154, så reglerne om, hvem der har kompetencen til at træffe beslutning om overflytning af en afdeling og afviklingen af en kapitalforening i den forbindelse, også gælder for en AIF-SIKAV og en AIF-værdipapirfond.

Det foreslås i stk. 1, at beslutning om overflytning af en afdeling i den kapitalforening eller AIF-SIKAV, hvor afdelingen overflyttes fra, træffes af afdelingens investorer på generalforsamlingen. Beslutning om overflytning af en afdeling i en AIF-værdipapirfond træffes af bestyrelsen for fondens forvalter.

I kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er er det kun afdelingens investorer, der kan deltage i en sådan beslutning. I AIF-værdipapirfonde har investorerne ingen beslutningskompetencer i fonden. Beslutninger vedrørende fondens forhold træffes alene af bestyrelsen for AIF-værdipapirfondens forvalter.

Det foreslås i stk. 2, at beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en eller af forvalteren af en AIF-værdipapirfond.

Det vil sige, at hvis investorerne i en AIF-værdipapirfond er utilfredse med forvalterens bestyrelses beslutninger, så har de ingen mulighed for at omgøre den. De må sælge deres andele og dermed forlade fonden.

Det foreslås i stk. 3, at en kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond anses for afviklet, når foreningens eller fondens eneste eller sidste afdeling er overflyttet til en anden kapitalforening, AIF-SIKAV eller AIF-værdipapirfond.

Det foreslås i stk. 4, at når en kapitalforening, AIF-SIKAV er afviklet i henhold til stk. 3, skal kapitalforeningens eller AIF-SIKAV’ens forvalter anmelde afviklingen til Erhvervsstyrelsen.

Nyaffattelsen indebærer alene at de gældende regler om hvem, der er kompetent til at træffe beslutning om overflytning af afdelinger også kommer til at omfatte AIF-SIKAV’er og AIF-værdipapirfonde.

Til nr. 58 (§ 155, stk. 1, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Ifølge § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. påser Finanstilsynet overholdelsen af regler udstedt i medfør af FAIF-direktivet, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 27 b.

Finanstilsynet kontrollerer endvidere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og i delårsrapporter udstedt i medfør af § 131 er overholdt for forvaltere af alternative investeringsfonde, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.

Finanstilsynet påser yderligere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen påser dog overholdelsen af § 136.

Finanstilsynet påser endelig overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet også skal påse overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rå-dets Forordning (EU) nr. 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger og regler udstedt i medfør heraf.

Forordningen om pengemarkedsforeninger fastsætter en række nye krav til investeringsinstitutter, der investerer i kortfristede pengemarkedsinstrumenter. Der er krav om, hvordan de skal organisere sig og navnepligt, hvilke instrumenter, som de må investere i, spredningsregler og om indberetning af oplysninger om pengemarkedsforeningernes investeringer.

Det betyder, at Finanstilsynet som en del af sit løbende tilsyn og på undersøgelser tillige skal føre tilsyn med, at danske forvaltere af alternative investeringsfonde overholder reglerne i forordningen om pengemarkedsforeninger.

Til nr. 59 (§ 185, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 185 stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det foreslås at ophæve § 185, stk. 3.

Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 6, nr. 60, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 186 i FAIF-loven.

Til nr. 60 (§ 186 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde)

Efter § 186, stk. 1, i FAIF-loven kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk. 2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.

Bemyndigelsen i den gældende lovs § 186 er ikke udnyttet af erhvervsministeren.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at indsætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en generel fravigelse af underskriftskravet.

Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev indført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december 2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der udgår fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32 b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således det samme område som den nuværende bestemmelse i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 186.

Det foreslås i § 186. at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågældende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For meddelelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågældende virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgængelig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde.

Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvornår forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed, får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig til.

Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myndighed anses for rettidig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer (sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgængelig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksomheden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.

Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Til nr. 61 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

§ 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m. v. er en straffebestemmelse. Det følger af bestemmelsen, at overtrædelser af lov om alternative investeringsfonde m.v., kan straffes med bøde eller fængsel. Forældelsesfristen for straffeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Det følger af forordningen om pengemarkedsforeningers artikel 40, stk. 1, at de kompetente myndigheder skal fastsætte regler om sanktioner og andre foranstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen. Disse sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Det foreslås derfor at indsætte en hjemmel i § 190, stk. 1, til at straffe overtrædelse af forordningen om pengemarkedsforeningers artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1, med bøde.

Med forslaget indføres mulighed for at give bødestraf for overtrædelser af forordningen om pengemarkedsforeninger for en række forpligtelser, der påhviler en pengemarkedsforening og de personer, der leder den.

En pengemarkedsforening er et investeringsinstitut, som kun investerer i kortfristede pengemarkeds-instrumenter. I Danmark kan et investeringsinstitut, som reguleres af forordningen, antage andre juridiske former end en alternativ investeringsfond. En pengemarkedsforening efter forordningen kan også være en pengemarkeds-SIKAV, en pengemarkedsfond eller en pengemarkeds investeringsforening.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regulerer forvalteren af AIF’en. Det er derfor forvalteren, der har ansvaret for at overholde en række pligter vedrørende indretning og drift af AIF’en. Det er derfor også forvalteren, der kan pålægges ansvar og straf efter stk. 1.

Hvis pengemarkedsforeningen er organiseret som en AIF, er det forvalteren af den pågældende AIF, der er strafsubjekt ved overtrædelse af pengemarkedsforordningens artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1.

Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal der lægges vægt på størrelsen af den risiko, som overtrædelsen har udsat investorerne for, overtrædelsens grovhed og, om der er sket gentagne overskridelser.

Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler, herunder forpligtigelser vedrørende de enkelte artikler i pengemarkedsforeningsforordningen, der strafbelægges med lovforslaget:

Artikel 4, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at et institut for kollektiv investering ikke kan etableres, markedsføres eller forvaltes i Den Europæiske Union som en penge-markedsforening, medmindre det er blevet godkendt i overensstemmelse med forordningen.

Bestemmelsen indeholder en godkendelsespligt og det vil være objektivt konstaterbart om der er opnået en godkendelse.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 4, stk. 1, er forvalteren.

Artikel 6 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at de AIF’er, der investerer efter en pengemarkedsstrategi kan og skal anvende betegnelsen pengemarkeds- AIF.

Bestemmelsen er f.eks. overtrådt, hvis en AIF, der investerer i pengemarkedsinstrumenter ud fra en strategi om at opnå pengemarkedsrenten, ikke benytter ordet pengemarkeds-AIF som en del af foreningens navn. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF anvender ordet pengemarkeds-AIF som en del af AIF’ens navn

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 6 er forvalteren.

Artikel 7, stk. 1-4, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en pengemarkedsforening og en forvalter af en pengemarkedsforening til enhver tid skal overholde reguleringen for pengemarkedsforeninger.

Det betyder f.eks. at forvalteren som daglig ledelse skal sørge for at pengemarkeds-AIF’ens formue til enhver tid overholder de investerings- og spredningsregler, der gælder for den pågældende type af pengemarkeds-AIF. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF overholder disse grænser.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 7, stk. 1-4, er forvalteren.

Artikel 9 i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer, hvilke typer finansielle instrumenter en pengemarkedsforening må investere i og, hvilke aktiviteter de ikke må beskæftige sig med.

Det betyder f.eks. at pengemarkeds-AIF’en f.eks. ikke må investere i aktier, fordi aktier ikke er et pengemarkedsinstrument. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i ikke investerbare aktiver som f.eks. aktier.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 9 er forvalteren.

Artikel 10, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller nærmere krav, som de finansielle instrumenter skal opfylde for, at en pengemarkedsforening må investere i dem.

Det betyder f.eks. at pengemarkeds-AIF’en f.eks. ikke må investere i pengemarkedsinstrumenter, der har en restløbetid på mere end 397 dage. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 10, stk. 1, er forvalteren.

Artikel 11, stk. 1-3, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, hvilke gældsbreve og securitiseringer med sikkerhed i konkrete aktiver, som de forskellige typer af pengemarkeds-AIF’er må investere i.

Det betyder f.eks. at en pengemarkeds-AIF med kort løbetid f.eks. kun må investere i sådanne gældsbreve, der har en restløbetid på 397 dage eller mindre. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 11, stk. 1-3, er forvalteren.

Artikel 12-14 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, hvilke indlån i kreditinstitutter, afledte finansielle instrumenter og genkøbsaftaler, som pengemarkedsforeninger må investere i.

Det betyder f.eks. at pengemarkeds-AIF’er kun må placere deres midler i indlån i pengeinstitutter, der til enhver tid kan hæves. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 12-14 er forvalteren.

Artikel 15, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer de krav, som omvendte genkøbsaftaler skal opfylde som betingelse for at pengemarkeds-AIF’er har adgang til at indgå sådanne aftaler. En omvendt genkøbsaftale er en aftale, hvorved en part modtager værdipapirer eller rettigheder knyttet til et værdipapir fra en modpart og samtidig forpligter sig til at sælge dem tilbage til en nærmere angiven pris og på et senere tidspunkt, der er nærmere angivet, eller som skal angives nærmere.

Det betyder f.eks., at pengemarkeds-AIF’en kun må placere deres midler i en omvendt genkøbsaftale, der til enhver tid kan opsiges med et varsel på højst to arbejdsdage. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med en sådan investeringsrestriktion.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 15, stk. 1-5, er forvalteren.

Artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer pengemarkeds-AIF’ers adgang til at erhverve andele eller kapitalandele i andre pengemarkedsforeninger.

F.eks. må en pengemarkeds-AIF ikke placere sine midler i andele i en anden pengemarkedsforening, der kan placere mere end 10 pct. af sine aktiver i andele i andre pengemarkedsforeninger, eller som besidder andele i den erhvervende pengemarkeds-AIF. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, er forvalteren.

Artikel 17, stk. 1-6, og stk. 8-9, samt artikel 18, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav til den risikospredning, som en pengemarkedsforening skal iagttage i forbindelse med sin investering af formuen.

F.eks. må en pengemarkeds-AIF ikke placere mere end 10 pct. af sine midler i pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, som en enkelt enhed har udstedt. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 17, stk. 1-6, og stk. 8-9, samt artikel 18, stk. 1, er forvalteren.

Artikel 19-21 i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav om, at en pengemarkeds-AIF skal indføre, implementere og konsekvent anvende en forsvarlig intern procedure for kreditkvalitetsvurdering. Der stilles krav til, hvordan denne procedure for intern kreditkvalitetsvurdering skal indrettes, hvilke faktorer, der skal medtages i vurderingen og, hvorledes en pengemarkeds-AIF skal kunne dokumentere dens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering.

F.eks. må en pengemarkeds-AIF ikke alene basere sin kreditvurdering på et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditvurdering. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har en intern kreditvurderingsprocedure, fordi AIF’en skal have forretningsgange og arbejdsbeskrivelser herfor, og AIF’en skal dokumentere anvendelsen af den interne kreditvurdering.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 19-21 er forvalteren.

Artikel 23 i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav til ledelsen om, hvordan de forskellige ledelsesniveauer skal føre kontrol med den interne procedure for kreditkvalitetsvurderingen. F.eks. skal den daglige ledelse og bestyrelsen for en pengemarkeds-AIF godkende den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering.

Det vil f.eks. være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis den daglige ledelse eller bestyrelsen for en pengemarkeds-AIF ikke har godkendt AIF’ens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse og bestyrelsen for en pengemarkeds-AIF har godkendt AIF’ens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering, fordi disse godkendelser skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 23 er forvalteren.

Artikel 24, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i pengemarkeds-AIF’er med kort løbetid. F.eks. må porteføljen i en pengemarkeds-AIF med kort løbetid højst have en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på højst 60 dage.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porteføljen i en pengemarkeds-AIF med kort løbetid har en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på over 60 dage. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi man på en undersøgelse kan beregne porteføljens vægtet gennemsnitlig renteløbetid.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 24, stk. 1, er forvalteren.

Artikel 25, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i standard pengemarkedsAIF’er. F.eks. må porteføljen i en standard pengemarkeds-AIF højst have en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på højst 6 måneder.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porteføljen i en standardpengemarkeds-AIF har en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på over 6 måneder. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkeds-AIF har investeret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi man på en undersøgelse kan beregne porteføljens vægtet gennemsnitlig renteløbetid.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 25, stk. 1, er forvalteren.

Artikel 26 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at hvis en pengemarkeds-AIF anmoder om eller finansierer en ekstern kreditvurdering af pengemarkeds-AIF’en, så skal AIF’en eller dens forvalter klart angive dette i pengemarkeds-AIF’ens prospekt og i alle meddelelser til investorerne.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 26 er forvalteren.

Artikel 27 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at forvalteren af en pengemarkeds-AIF skal indføre, implementere og anvende procedurer for at forudsige effekten af samtidig indløsninger fra flere investorer.

Hvis forvalteren af en pengemarkeds-AIF ikke har og ikke anvender en sådan procedure vil det være en overtrædelse af bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en pengemarkeds-AIF har og anvender en sådan, fordi disse procedurer og deres anvendelse skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 27er forvalteren.

Artikel 28, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at alle pengemarkeds-AIF’er skal indføre solide stresstestprocesser, der giver mulighed for at identificere mulige hændelser eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som kan have ugunstige konsekvenser for pengemarkeds-AIF’en. Bestemmelsen stiller ligeledes krav om hvilke faktorer, som stresstesten skal baseres på. Det kan f.eks. være hypotetiske ændringer i likviditetsniveauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin portefølje, og hypotetiske ændringer i kreditrisikoniveauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin portefølje, herunder kredithændelser og ratinghændelser.

Hvis forvalteren af en pengemarkeds-AIF ikke har og anvender en sådan stresstestproces vil det være en overtrædelse af bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en pengemarkeds-AIF har og anvender en sådan stresstestproces, fordi den og dens anvendelse skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 28, stk. 1-5, er forvalteren.

Artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav til, hvor ofte og hvorledes en pengemarkedsforenings aktiver skal værdiansættes. F.eks. skal en pengemarkeds-AIF’s aktiver værdiansættes mindst dagligt.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkeds-AIF’ens aktiver ikke værdiansættes dagligt. Det vil være objektivt konstaterbart, om aktiverne værdiansættes dagligt, fordi værdiansættelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, er forvalteren.

Artikel 30, stk. 3, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at nettoaktivværdien af en pengemarkeds-AIF’s formue skal beregnes og offentliggøres mindst dagligt og offentliggøres på pengemarkeds-AIF’ens hjemmeside.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkeds-AIF’en undlader at beregne nettoaktivværdien af en pengemarkeds-AIF’s formue og offentliggøre den mindst dagligt på pengemarkeds-AIF’ens hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi beregningen af nettoaktivværdien og offentliggørelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 30, stk. 3, er forvalteren.

Artikel 31, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en statsgældsbaseret pengemarkeds-AIF med konstant nettoaktivværdi, jf. forordningens artikel 2, nr. 11, skal beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og at forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel skal beregnes og overvåges løbende og offentliggøres dagligt på pengemarkeds-AIF’ens hjemmeside.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkeds-AIF’en undlader at beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og offentliggøre den mindst dagligt på pengemarkeds-AIF’ens hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 31, stk. 3-4, er forvalteren.

Artikel 32, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet skal beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og at forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel skal beregnes, overvåges løbende og offentliggøres dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkeds-AIF’en undlader at beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og offentliggøre den mindst dagligt på pengemarkeds-AIF’ens hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 32, stk. 3-4, er forvalteren.

Artikel 33 i forordningen om pengemarkedsforeninger foreskriver, hvorledes pengemarkedsforeninger skal fastsætte kurserne for udstedelser og indløsninger af andele i deres foreninger.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkeds-AIF fastsætter en udstedelses- eller indløsningskurs, der ikke opfylder kravene i bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om udstedelses- eller indløsningskursen opfylder kravene, fordi beregningen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 33 er forvalteren.

Artikel 34, stk. 1 og 3, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at forvalteren af en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller af en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet skal indføre, implementere og konsekvent anvende forsvarlige og omhyggelige likviditetsforvaltningsprocedurer til kontrol af de ugentlige likviditetstærskler, der gælder for sådanne pengemarkedsforeninger samt hvilke handlinger pengemarkedsforeningerne skal foretage sig, hvis likviditetstærsklerne overskrides.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis forvalteren af en statsgældsbaseret pengemarkeds-AIF med konstant nettoaktivværdi ikke har og anvender en forsvarlige og omhyggelige likviditetsforvaltningsprocedure. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en sådan pengemarkedsforening har og anvender en sådan likviditetsforvaltnings-procedure, fordi den og dens anvendelse skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 34, stk. 1 og 3, er forvalteren.

Artikel 35, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder en pengemarkedsforening at modtage ekstern støtte.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkeds-AIF modtager støtte fra f.eks. en tilknyttet distributør. En sådan overtrædelse vil ikke altid være objektiv konstaterbar i alle tilfælde.

I så tilfælde vil det være op til myndighederne at løfte bevisbyrden for overtrædelse.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 35, stk. 1, er forvalteren.

Artikel 36 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en pengemarkedsforening regelmæssigt skal offentliggøre en række oplysninger om foreningen, dens investeringer og om risikoen ved investering i pengemarkedsforeningen.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkedsforening undlader at offentliggøre f.eks. hvilken type pengemarkedsforening, den er ifølge forordningens artikel 3, stk. 1. En sådan overtrædelse vil være objektiv konstaterbar, fordi offentliggørelsen skal kunne dokumenteres.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 36 er forvalteren.

Artikel 37, stk. 1-3 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at forvalteren af pengemarkedsforeninger for hver pengemarkedsforening, som den pågældende forvalter, skal indberette nærmere angivne oplysninger til pengemarkedsforeningens kompetente myndighed mindst hvert kvartal. Det kan f.eks. være resultaterne af stresstestene.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkeds-AIF undlader at indberette f.eks. resultaterne af stresstesterne til myndighederne. En sådan overtrædelse vil være objektiv konstaterbar, fordi myndighederne ikke vil have modtaget indberetningerne.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 37, stk. 1-3, er forvalteren.

Artikel 44, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at eksisterende investeringsinstitutter, der investerer i aktiver med kort løbetid, og som har som særligt eller overordnet mål at give et afkast svarende til pengemarkedsrenten eller at bevare værdien af investeringen, senest den 21. januar 2019 skal indgive en ansøgning til pengemarkedsforeningens kompetente myndighed vedlagt al dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere, at de overholder bestemmelserne i denne forordning.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et eksisterende investeringsinstitut, undlader at indgive en ansøgning til Finanstilsynet senest den 21. januar 2019 om godkendelse som pengemarkeds-AIF, -forening, -SIKAV eller -fond i overensstemmelse med forordningen. En sådan overtrædelse vil være objektiv konstaterbar, når Finanstilsynet konstaterer, at investeringsinstituttet ikke har indgivet en sådan ansøgning.

Ansvarssubjektet for straf for manglende overholdelse af artikel 44, stk. 1, er forvalteren.