Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) § 5

Til nr. 1 (fodnoten til lov om investeringsforeninger m.v.)

Med lovforslaget nyaffattes fodnoten til lov om investeringsforeninger.

Pengemarkedsforeningsforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemføres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i lov om investeringsforeninger m.v., som sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdelse af forordningen, jf. bl.a. pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Af lovtekniske årsager foreslås det at nyaffatte fodnoten til lov om finansiel virksomhed. Med nyaffattelsen foretages en redaktionel ændring af fodnoten.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Ifølge § 3, stk. 5, skal investeringsforeninger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter tilføje ”(pengemarkedsforening)” efter deres navn. Afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter skal tilføje”(pengemarkedsafdeling)” efter deres navn. Hvis investeringsforeningen tilføjer ”(kort pengemarkedsforening)” eller hvis en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 146, nr. 3. Finanstilsynet har ikke anvendt hjemlen i § 146, nr. 3 om placering af midler.

Det foreslås at ophæve § 3, stk. 5, fordi pengemarkedsforeninger fremadrettet reguleres i pengemarkedsforordningen. Reglerne i forordningen gælder umiddelbart i Danmark og overflødiggør derfor de tilsvarende nationale regler i lov om investeringsforeninger.

Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder medlemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordningen om pengemarkedsforeninger.

Det hidtidige stk. 6, bliver herefter stk. 5.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Ifølge § 3, stk. 7, skal SIKAV’er, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter tilføje ”(pengemarkeds-SIKAV)” efter deres navn. Afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter skal tilføje”(pengemarkedsafdeling)” efter deres navn. Hvis SIKAV’en tilføjer ”(kort pengemarkeds-SIKAV)” eller hvis en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal SIKAV’en eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 146, nr. 3. Finanstilsynet har ikke anvendt hjemlen i § 146, nr. 3 om placering af midler.

Det foreslås, at ophæve § 3, stk. 7, fordi pengemarkeds-SIKAV’er fremadrettet reguleres i forordningen om pengemarkedsforeninger. Reglerne i forordningen gælder umiddelbart i Danmark og overflødiggør derfor de tilsvarende nationale regler i lov om investeringsforeninger m.v.

Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder medlemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordningen om pengemarkedsforeninger.

Det hidtidige stk. 8, bliver herefter stk. 6.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Ifølge § 3, stk. 9, skal værdipapirfonde, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter tilføje ”(pengemarkedsfond)” efter deres navn. Afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter skal tilføje ”(pengemarkedsafdeling)” efter deres navn. Hvis værdipapirfonden tilføjer ”(kort pengemarkedsfond)” eller hvis en afdeling, der investerer i penge-markedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal værdipapirfonden eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 146, nr. 3. Finanstilsynet har ikke anvendt hjemlen i § 146, nr. 3 om placering af midler.

Det foreslås, at ophæve bestemmelsen fordi pengemarkedsfonde fremadrettet reguleres i forordningen om pengemarkedsforeninger. Reglerne i forordningen gælder umiddelbart i Danmark og overflødiggør derfor de tilsvarende nationale regler i lov om investeringsforeninger m.v.

Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder medlemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordningen om pengemarkedsforeninger.

Det hidtidige stk. 10, bliver herefter stk. 7.

Til nr. 5 og 6 (§ 110, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger)

Ifølge § 110, stk. 1., kan Finanstilsynet bl.a. inddrage en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse, hvis den danske UCITS eller afdeling ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder, eller gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven.

Med dette lovforslags § 5, nr. 7, indsættes et nyt nummer i § 110, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse for en dansk UCITS, der har direkte kundekontakt, hvis den pågældende UCITS ikke overholder reglerne i hvidvaskloven.

Som følge heraf foreslås to mindre konsekvensændringer i lov om investeringsforeninger m.v. § 110, stk. 1, nr. 4 og 5. Ændringen er af lovteknisk karakter. Der tiltænkes ingen ændring i den gældende retstilstand.

Til nr. 7 (§ 110, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger)

Efter § 110, stk. 1, kan Finanstilsynet inddrage eller suspendere en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse, hvis den danske UCITS eller afdeling anmoder herom, ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse, ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder eller gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en dansk UCITS’ eller afdelings tilladelse hvis den danske UCITS eller afdeling gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse som UCITS eller afdeling som følge af virksomhedens grove eller gentagne overtrædelse af hvidvaskloven. Virksomheden skal indstille sin drift inden for den frist, som Finanstilsynet fastsætter i sin afgørelse om inddragelsen af tilladelsen.

Muligheden for at inddrage en UCITS eller afdelings tilladelse, foreslås indført for at styrke Finanstilsynets mulighed for at sikre, at hvidvaskloven overholdes af virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet.

UCITS har således ligesom finansielle virksomheder en væsentlig samfundsmæssig rolle i forhold til at sikre, at det finansielle system ikke misbruges til hvidvask af penge eller til terrorfinansiering, og at tilliden til det finansielle system derved skades.

Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning, idet UCITS’en eller afdelingen ved en inddragelse af sin tilladelse mister muligheden for at udøve de aktiviteter, der kræves tilladelse til.

Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om grove eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af tilladelse vil typisk være aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af forholdet, og dette ikke er sket.

Det må som udgangspunkt forudsættes, at en mindre indgribende reaktion anvendes over for UCITS’en eller afdelingen, før tilladelsen inddrages, Kan forholdene i UCITS’en eller afdelingen rettes op ved en mindre indgribende reaktion end at trække tilladelsen og kan tilliden til den finansielle sektor opretholdes, skal den mindre reaktion vælges. En mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at UCITS’en retter op på de kritisable forhold i virksomheden, eller at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af virksomhedens hvidvaskansvarlige eller direktør eller påbud om nedlæggelse af bestyrelseshverv.

En virksomheds manglende efterlevelse af påbud om afsættelse af den hvidvaskansvarlige, jf. hvidvaskloven § 51 a, som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 4, vil som udgangspunkt være en grov overtrædelse af hvidvaskloven, der kan føre til inddragelse af tilladelsen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

En afgørelse om inddragelse af tilladelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet i medfør af § 189 i lov om investeringsforeninger m.v.

Til nr. 8 (§ 146, nr. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 146, nr. 3, giver Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede nærmere regler om korte pengemarkedsforeningers, korte pengemarkeds-SIKAV’ers og pengemarkedsfondes afdelingers placering af deres midler.

Det foreslås at ophæve § 146, nr. 3, idet danske UCITS, der udelukkende investerer i penge-markedsinstrumenter fremadrettet reguleres i. forordningen om pengemarkedsforeninger. Reglerne i forordningen gælder umiddelbart i Danmark og overflødiggør derfor de tilsvarende nationale regler i lov om investeringsforeninger m.v.

Forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder medlemsstaterne at indføre supplerende krav på det område, der er omfattet af forordningen, jf. artikel 1, stk. 2, i forordningen om pengemarkedsforeninger.

Til nr. 9 (§ 161, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. angiver den regulering, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Det er regler udstedt i medfør af UCITS-direktivet, overholdelse af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 60, stk. 1 og 2, og § 63 b. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, når Finanstilsynet har godkendt vedtægterne eller fondsbestemmelserne. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen påser dog overholdelsen af § 14, stk. 1 og 3. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 82-92 og i regler udstedt i medfør af § 95 er overholdt for danske UCITS, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet skal påse overholdelsen af forordningen om pengemarkedsforening og regler udstedt i medfør heraf.

Forordningen om pengemarkedsforeninger fastsætter en række nye krav til investeringsinstitutter, der investerer i kortfristede pengemarkedsinstrumenter. Der er bl.a. krav om, hvordan de skal organisere sig og navnepligt, hvilke instrumenter, som de må investere i, sprednings-regler og om indberetning af oplysninger om pengemarkedsforeningernes investeringer.

Det betyder, at Finanstilsynet som en del af sit løbende tilsyn og på undersøgelser tillige skal føre tilsyn med, at danske UCITS overholder forordningen om pengemarkedsforeningers regler.

Til nr. 10 (§ 170, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Ved § 2, nr. 25, i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love, jf. lov nr. 1549 af 13. december 2016, blev der i § 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger indsat en henvisning til markedsføringslovens § 27 a. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2017.

Ved § 46 i lov om markedsføring, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017 blev der ligeledes ændret i § 170, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger. Ved ændringen blev der foretaget en justering af alle henvisninger til markedsføringsloven som følge af den nye markedsføringslov. Ændringen tog ikke højde for den før omtalte ændring af § 170, stk. 1 i lov om investeringsforeninger, hvorfor ændringen lovteknisk ikke er korrekt foretaget.

Med nærværende forslag til ændring af § 170, stk. 1, 2. pkt., bliver fejlen i lov nr. 426 af 3. maj 2017 rettet.

Til nr. 11 (§ 185, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 185 stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det foreslås at ophæve § 185, stk. 3.

Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 5, nr. 12, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 186 i lov om investeringsforeninger m.v.

Til nr. 12 (§ 186 i lov om investeringsforeninger)

Efter § 186, stk. 1 i lov om investeringsforeninger m.v. kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk. 2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.

Bemyndigelsen i den gældende lovs § 186 er ikke udnyttet af erhvervsministeren.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Begrundelsen for at indsætte bestemmelsen var, at der ikke i forvaltningsloven på daværende tidspunkt var en bestemmelse omhandlende en generel fravigelse af underskriftskravet.

Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev indført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december 2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der udgår fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32 b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således det samme område som den nuværende bestemmelse i lov om investeringsforeninger m.v. § 186.

Det foreslås i § 186, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågældende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For meddelelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågældende virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgængelig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde.

Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed, får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig til.

Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myndighed anses for rettidig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer (sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgængelig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksomheden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.

Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Til nr. 13 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

I den gældende § 190, stk. 1, strafbelægges § 3, stk. 1-9, med bøde eller fængsel. § 3, stk. 1-9 indeholder regler om, hvilke virksomheder, der skal have tilladelse som danske UCITS, om masterinstitutter, om eneret til at drive virksomhed som UCITS, om navnepligt og navnebeskyttelse for de forskellige typer af UCITS. Overtrædelse af disse regler kan straffes med bøde eller fængsel.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 190, stk. 1, til lovens § 3, stk. 1-9 til § 3, stk. 1-6. Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at det i forslagets § 5, nr. 2-4 foreslås at ophæve § 3, stk. 5, 7 og 9.

Til nr. 14 (§ 190, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 190 i lov om investeringsforeninger m. v. er en straffebestemmelse. Det følger af bestemmelsen, at overtrædelser af lov om investeringsforeningen kan straffes med enten bøde eller fængsel. Forældelsesfristen for straffeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Det følger af artikel 40, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeningers, at de kompetente myndigheder skal fastsætte regler om sanktioner og andre foranstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af forordningen. Disse sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Det foreslås derfor at indsætte en hjemmel i § 190 til at straffe overtrædelse af forordningen om pengemarkedsforeningers artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 19-21, artikel 23, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 27, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1, med bøde.

Med forslaget indføres mulighed for at give bødestraf for overtrædelser af forordningen om pengemarkedsforeninger for en række forpligtelser, der påhviler en pengemarkedsforening og de personer, der leder den.

En pengemarkedsforening er et investeringsinstitut, som kun investerer i kortfristede penge-markedsinstrumenter. I Danmark kan et investeringsinstitut, som reguleres af forordningen, antage andre juridiske former end en forening. En pengemarkedsforening efter forordningen kan også være en pengemarkeds-SIKAV, en pengemarkeds fond eller en pengemarkeds alternativ investeringsfond.

Traditionelt er det den danske UCITS’s ledelse, der har ansvaret for at overholde en række pligter. Det er derfor også som hovedregel ledelsen, der kan pålægges ansvar og straf for overtrædelse af forordningen om pengemarkedsforeninger. Der kan dog forekomme situationer, hvor overtrædelsen er begået af en anden person, som ikke indgår i UCITS’ens ledelse, og hvor ledelsen ikke har eller burde have haft kendskab til lovovertrædelsen. I sådanne situationer vil også andre ansatte kunne straffes efter bestemmelsen. Selve UCITS’en kan ikke pålægges straf.

Langt de fleste af de bestemmelser, der er strafsanktioneret efter § 190, er indsat i loven med henblik på at beskytte UCITS’ens medlemmers eller investorers interesser. Overtrædelse af disse regler vil typisk ikke berige medlemmerne eller investorerne, men påføre dem tab eller risiko for tab. Pålægges UCITS’en straf i form af bøde, vil medlemmerne eller investorerne, men ikke ledelsen, de facto betale bøden for, at UCITS’ens ledelse har overtrådt de regler, som skulle tjene til medlemmernes eller investorernes beskyttelse. Dermed vil truslen om straf ikke virke afskrækkende på de, som begår lovovertrædelsen.

En investeringsforenings ledelse består af foreningens bestyrelse og dens direktør eller medlemmer af direktionen. Såfremt foreningen ikke har ansat en direktør, men har overladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, vil det være investeringsforvaltningsforvaltningsselskabets direktør, der vil ifalde straf, jf. § 48, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.

En SIKAV’s ledelse består af SIKAV’ens bestyrelse og direktøren for SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab, som varetager den daglige ledelse af SIKAV’en, jf. § 49, stk. 1 og 2 i lov om investeringsforeninger m.v.

Ved en SIKAV forstås en UCITS, der er organiseret i selskabsform. SIKAV’ers egenskaber er reguleret i § 7 i lov om investeringsforeninger m.v.

En værdipapirfonds ledelse består af bestyrelsen og direktionen for værdipapirfondens investeringsforvaltningsselskab, jf. § 53 i lov om investeringsforeninger m.v.

Ved en værdipapirfond forstås en UCITS, der er organiseret som en fond. Værdipapirfondes nærmere egenskaber er reguleret i § 8 i lov om investeringsforeninger m.v.

Hvis pengemarkedsforeningen er organiseret som en investeringsforening eller en SIKAV er det alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV, der er strafsubjekter ved overtrædelse af forordningen om pengemarkedsforeninger artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 35, stk. 1, artikel 36, og artikel 44, stk. 1.

Ved overtrædelse af artikel 19-21, artikel 23, artikel 27, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3 og artikel 37, stk. 1-3, er strafsubjektet direktøren for investeringsforeningen eller dens eller SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab.

Hvis pengemarkedsforeningen er organiseret som en værdipapirfond er det alle medlemmer af bestyrelsen for og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for den pågældende værdipapirfond, der er strafsubjekter ved overtrædelse af forordningen om pengemarkedsforeninger artikel 4, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1-4, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1-3, artikel 12-14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, artikel 17, stk. 1-6 og stk. 8-9, artikel 18, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 1, artikel 26, artikel 28, stk. 1-5, artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 35, stk. 1, artikel 36, artikel 37, stk. 1-3 og artikel 44, stk. 1.

Ved overtrædelse af artikel 19-21, artikel 23, artikel 27, artikel 30, stk. 3, artikel 31, stk. 3-4, artikel 32, stk. 3-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1 og 3, artikel 37, stk. 1-3, er strafsubjektet direktøren i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Ved fastsættelse af bødestørrelsen skal der lægges vægt på størrelsen af den risiko, som overtrædelsen har udsat investorerne for, overtrædelsens grovhed og om der er sket gentagne overskridelser.

Nedenfor anføres en uddybende beskrivelse af indholdet af de enkelte artikler, herunder forpligtigelser vedrørende de enkelte artikler i pengemarkedsforeningsforordningen, der strafbelægges med lovforslaget:

Artikel 4, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at et institut for kollektiv investering ikke kan etableres, markedsføres eller forvaltes i Den Europæiske Union som en pengemarkedsforening, medmindre det er blevet godkendt i overensstemmelse med forordningen.

Bestemmelsen indeholder en godkendelsespligt og det vil være objektivt konstaterbart om der er opnået en godkendelse.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende investeringsforening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 6 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at de UCITS, der investerer efter en pengemarkedsstrategi kan og skal anvende betegnelsen pengemarkedsforening.

Bestemmelsen er f.eks. overtrådt, hvis en forening, der investerer i pengemarkedsinstrumenter ud fra en strategi om at opnå pengemarkedsrenten, ikke benytter ordet pengemarkedsforening som en del af foreningens navn. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening anvender ordet pengemarkedsforening som en del af foreningens navn

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirsfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 7, stk. 1-4, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en pengemarkedsforening og en forvalter af en pengemarkedsforening til enhver tid skal overholde reguleringen for pengemarkedsforeninger.

Det betyder f.eks. at forvalteren som daglig ledelse skal sørge for at pengemarkedsforeningens formue til enhver tid overholder de investerings- og spredningsregler der gælder for den pågældende type af pengemarkedsforening. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening overholder disse grænser.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 9 i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer, hvilke typer finansielle aktiver en pengemarkedsforening må investere i.

Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen f.eks. ikke må investere i aktier, fordi aktier ikke er et pengemarkedsinstrument. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i ikke investerbare aktiver som f.eks. aktier.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 10, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller nærmere krav, som de finansielle instrumenter skal opfylde for, at en pengemarkedsforening må investere i dem.

Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen f.eks. ikke må investere i pengemarkedsinstrumenter, der har en restløbetid på mere end 397 dage. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 11, stk. 1-3, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, hvilke gældsbreve og securitiseringer med sikkerhed i konkrete aktiver, som de forskellige typer af pengemarkedsforeninger må investere i.

Det betyder f.eks. at en pengemarkedsforening med kort løbetid f.eks. kun må investere i sådanne gældsbreve, der har en restløbetid på 397 dage eller mindre. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 12-14 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, hvilke indlån i kreditinstitutter, afledte finansielle instrumenter og genkøbsaftaler, som pengemarkedsforeninger må investere i.

Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen kun må placere deres midler i indlån i pengeinstitutter, der til enhver tid kan hæves. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 15, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer de krav, som omvendte genkøbsaftaler skal opfylde som betingelse for at pengemarkedsforeninger har adgang til at indgå sådanne aftaler. En omvendt genkøbsaftale er en aftale, hvorved en part modtager værdipapirer eller rettigheder knyttet til et værdipapir fra en modpart og samtidig forpligter sig til at sælge dem tilbage til en nærmere angiven pris og på et senere tidspunkt, der er nærmere angivet, eller som skal angives nærmere.

Det betyder f.eks. at pengemarkedsforeningen kun må placere deres midler i en omvendt genkøbsaftale, der til enhver tid kan opsiges med et varsel på højst to arbejdsdage. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med en sådan investeringsrestriktion.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 16, stk. 1-4 og stk. 6, i forordningen om pengemarkedsforeninger fastsætter grænser for, hvor stor en andel af formuen en pengemarkedsforening må investere i andele eller kapitalandele i andre pengemarkedsforeninger.

F.eks. må en pengemarkedsforening ikke placere sine midler i andele i en anden pengemarkedsforening, der kan placere mere end 10 pct. af sine aktiver i andele i andre pengemarkedsforeninger, eller som besidder andele i den erhvervende pengemarkedsforening. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 17, stk. 1-6, og 8-9, og artikel 18, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav til den risikospredning, som en pengemarkedsforening skal iagttage i forbindelse med sin investering af formuen.

F.eks. må en pengemarkedsforening ikke placere mere end 10 pct. af sine midler i pengemarkedsinstrumenter, securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver, som en enkelt enhed har udstedt. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med disse investeringsrestriktioner.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 19-21 i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav om, at en pengemarkedsforening skal indføre, implementere og konsekvent anvende en forsvarlig intern procedure for kreditkvalitetsvurdering. Der stilles krav til, hvordan denne procedure for intern kreditkvalitetsvurdering skal indrettes, hvilke faktorer, der skal medtages i vurderingen og hvorledes en pengemarkedsforening skal kunne dokumentere dens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering.

F.eks. må en pengemarkedsforening ikke alene basere sin kreditvurdering på et eksternt kreditvurderingsbureaus kreditvurdering. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har en intern kreditvurderingsprocedure, fordi foreningen skal have forretningsgange og arbejdsbeskrivelser herfor, og foreningen skal dokumentere anvendelsen af den interne kreditvurdering.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 23 i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav til ledelsen om, hvordan de forskellige ledelsesniveauer skal føre kontrol med den interne procedure for kreditkvalitets-vurderingen. F.eks. skal den daglige ledelse og bestyrelsen for en pengemarkedsforening godkende den interne procedure for kreditkvalitetsvurdering.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Det vil f.eks. være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis den daglige ledelse eller bestyrelsen for en pengemarkedsforeninger ikke har godkendt foreningens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse og bestyrelsen for en pengemarkedsforening har godkendt foreningens interne procedure for kreditkvalitetsvurdering, fordi disse godkendelser skal dokumenteres.

Artikel 24, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i pengemarkedsforeninger med kort løbetid. F.eks. må porteføljen i en pengemarkedsforening med kort løbetid højst have en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på 60 dage.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porteføljen i en pengemarkedsforening med kort løbetid har en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på over 60 dage. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi man på en undersøgelse kan beregne porteføljens vægtede gennemsnitlig renteløbetid.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 25, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger regulerer den maksimale varighed for porteføljen i standard pengemarkedsforeninger. F.eks. må porteføljen i en standard pengemarkedsforening højst have en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på 6 måneder.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis porteføljen i en standardpengemarkedsforening har en vægtet gennemsnitlig renteløbetid på over 6 måneder. Det vil være objektivt konstaterbart, om en pengemarkedsforening har investeret i strid med denne investeringsrestriktion, fordi man på en undersøgelse kan beregne porteføljens vægtet gennemsnitlig renteløbetid.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 26 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at hvis en pengemarkedsforening anmoder om eller finansierer en ekstern kreditvurdering af pengemarkedsforeningen, så skal foreningen eller dens forvalter klart angive dette i pengemarkedsforeningens prospekt og i alle meddelelser til investorerne.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkedsforening undlader at angive i sit prospekt, at den finansierer en ekstern kreditvurdering af foreningen. En sådan overtrædelse vil ikke være objektiv konstaterbart i alle tilfælde. I så tilfælde vil det være op til myndighederne at løfte bevisbyrden for overtrædelse.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 27 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at forvalteren af en pengemarkedsforening skal indføre, implementere og anvende procedurer for at forudsige effekten af samtidig indløsninger fra flere investorer.

Hvis forvalteren af en pengemarkedsforening ikke har og anvender en sådan procedure vil det være en overtrædelse af bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en pengemarkedsforening har og anvender en sådan, fordi disse procedurer og deres anvendelse skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 28, stk. 1-5, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at alle pengemarkedsforeninger skal indføre solide stresstestprocesser, der giver mulighed for at identificere mulige hændelser eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som kan have ugunstige konsekvenser for pengemarkedsforeningen. Bestemmelsen stiller ligeledes krav om hvilke faktorer, som stresstesten skal baseres på. Det kan f.eks. være hypotetiske ændringer i likviditetsniveauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin portefølje, og hypotetiske ændringer i kreditrisikoniveauet for de aktiver, som pengemarkedsforeningen har i sin portefølje, herunder kredithændelser og ratinghændelser

Hvis forvalteren af en pengemarkedsforening ikke har og ikke anvender en sådan stresstestproces vil det være en overtrædelse af bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en pengemarkedsforening har og anvender en sådan stresstestproces, fordi den og dens anvendelse skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 29, stk. 1-5 og stk. 7, i forordningen om pengemarkedsforeninger stiller krav til, hvor ofte og hvorledes en pengemarkedsforenings aktiver skal værdiansættes. F.eks. skal en pengemarkedsforenings aktiver værdiansættes mindst dagligt.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkedsforeningens aktiver ikke værdiansættes dagligt. Det vil være objektivt konstaterbart, om aktiverne værdiansættes dagligt, fordi værdiansættelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 30, stk. 3, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at nettoaktivværdien af en pengemarkedsforenings formue skal beregnes og offentliggøres mindst dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkedsforeningen undlader at beregne nettoaktivværdien af en pengemarkedsforenings formue og offentliggøre den mindst dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi beregningen af nettoaktivværdien og offentliggørelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 31, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi, jf. forordningens artikel 2, nr. 11, skal beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og, at forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel skal beregnes, overvåges løbende og offentliggøres dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkedsforeningen undlader at beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og offentliggøre den mindst dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 32, stk. 3-4, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet skal beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og, at forskellen mellem den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og nettoaktivværdien pr. andel eller kapitalandel skal beregnes, overvåges løbende og offentliggøres dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis pengemarkedsforeningen undlader at beregne den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel mindst dagligt og offentliggøre den mindst dagligt på pengemarkedsforeningens hjemmeside. Det vil være objektivt konstaterbart, om dette er sket, fordi beregningen af den konstante nettoaktivværdi pr. andel eller kapitalandel og offentliggørelsen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 33 i forordningen om pengemarkedsforeninger foreskriver, hvorledes pengemarkedsforeninger skal fastsætte kurserne for udstedelser og indløsninger af andele i deres forening.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkedsforening fastsætter en udstedelses- eller indløsningskurs, der ikke opfylder kravene i bestemmelsen. Det vil være objektivt konstaterbart, om udstedelses- eller indløsningskursen opfylder kravene, fordi beregningen skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 34, stk. 1 og 3, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at forvalteren af en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi eller af en pengemarkedsforening med nettoaktivværdi med lav volatilitet skal indføre, implementere og konsekvent anvende forsvarlige og omhyggelige likviditetsforvaltningsprocedurer til kontrol af de ugentlige likviditetstærskler, der gælder for sådanne pengemarkedsforeninger samt hvilke handlinger pengemarkedsforeningerne skal foretage sig, hvis likviditetstærsklerne overskrides.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis forvalteren af en statsgældsbaseret pengemarkedsforening med konstant nettoaktivværdi ikke har og ikke anvender en forsvarlig og omhyggelig likviditetsforvaltningsprocedure. Det vil være objektivt konstaterbart, om den daglige ledelse for en sådan pengemarkedsforening har og anvender en sådan likviditetsforvaltningsprocedure, fordi den og dens anvendelse skal dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 35, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger forbyder en pengemarkedsforening at modtage ekstern støtte.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkedsforening modtager støtte fra f.eks. en tilknyttet distributør. En sådan overtrædelse vil ikke altid være objektiv konstaterbar i alle tilfælde. I så tilfælde vil det være op til myndighederne at løfte bevisbyrden for overtrædelse.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 36 i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at en pengemarkedsforening regelmæssigt skal offentliggøre en række oplysninger om foreningen, dens investeringer og om risikoen ved investering i pengemarkedsforeningen. Det er bl.a. oplysning om hvilken type pengemarkedsforening, den er ifølge forordningens artikel 3, stk. 1.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkedsforening undlader at offentliggøre f.eks., hvilken type pengemarkedsforening, den er ifølge forordningens artikel 3, stk. 1. En sådan overtrædelse vil være objektiv konstaterbar, fordi offentliggørelsen skal kunne dokumenteres.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 37, stk. 1-3, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at forvalteren af pengemarkedsforeninger for hver pengemarkedsforening, som den pågældende forvalter, skal indberette nærmere angivne oplysninger til pengemarkedsforeningens kompetente myndighed mindst hvert kvartal. Det kan f.eks. være resultaterne af stresstestene.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis en pengemarkedsforening undlader at indberette f.eks., resultaterne af stresstestene til myndighederne. En sådan overtrædelse vil være objektiv konstaterbar, fordi myndighederne ikke vil have modtaget indberetningerne.

Ansvarssubjektet er medlemmer af direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.

Artikel 44, stk. 1, i forordningen om pengemarkedsforeninger bestemmer, at eksisterende investeringsinstitutter, der investerer i aktiver med kort løbetid, og som har som særligt eller overordnet mål at give et afkast svarende til pengemarkedsrenten eller at bevare værdien af investeringen, senest den 21. januar 2019 skal indgive en ansøgning til pengemarkedsforeningens kompetente myndighed vedlagt al dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere, at de overholder bestemmelserne i forordningen.

Det vil være en overtrædelse af bestemmelsen, hvis et eksisterende investeringsinstitut, undlader at indgive en ansøgning til Finanstilsynet senest den 21. januar 2019, om godkendelse som pengemarkedsforening i overensstemmelse med forordningen. En sådan overtrædelse vil være objektiv konstaterbar, når Finanstilsynet konstaterer, at investeringsinstituttet ikke har indgivet en sådan ansøgning.

Ansvarssubjektet er medlemmer af bestyrelsen og direktionen i den pågældende forening eller SIKAV eller i investeringsforvaltningsselskabet. I værdipapirfonde er ansvarssubjektet medlemmer af bestyrelsen og direktionen i investeringsforvaltningsselskabet for værdipapirfonden.