Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) § 12

Til nr. 1 (§ 60, stk. 2, nr. 1, i lov om betalinger)

§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger.

Efter § 60, stk. 2, nr. 1 skal en udbyder af kontooplysningstjenester drives i et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar, og virksomheden har en bestyrelse og en direktion.

Det foreslås med ændringen af § 60, stk. 2, nr. 1, at ophæve kravet om, at udbydere af kontooplysningstjenester skal drives i et aktieselskab, et anpartsselskab, et anpartsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar, og virksomheden har en bestyrelse og direktion. Det indebærer, at udbydere af kontooplysningstjenester fremover ikke skal drives i en særlig selskabsform, lige som at det ikke længere er et krav, at virksomheden har en bestyrelse og direktion.

Artikel 33, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv giver udbydere af kontooplysningstjenester mulighed for at drive virksomheden som både fysisk og juridisk person.

Bestemmelsen implementerer artikel 33, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv. Der er tale om direktivnær implementering.

Til nr. 2 (§ 60, stk. 2, nr. 3, i lov om betalinger)

§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov om betalinger.

Efter § 60, stk. 2, nr. 3 skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i en udbyder af kontooplysningstjenester opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. den gældende § 30.

Det foreslås med ændringen af § 60, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 2 , at indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, skal opfylde kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 30 i lov om betalinger, for at kunne opnå tilladelse som udbyder af kontooplysningstjenester, jf. § 60, stk. 1.

Drives en kontooplysningstjeneste som en enkeltmandsvirksomhed uden en bestyrelse eller en direktion, skal kravene til egnethed og hæderlighed opfyldes af henholdsvis indehaveren og den eller de ledelsesansvarlige.

Om baggrunden for kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 30, stk. 1, og oplysningsforpligtelsen i § 30, stk. 2, og en nærmere beskrivelse af disse, henvises til de specielle bemærkninger til § 30, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 157 som fremsat, side 139ff.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om selskabsform, jf. dette lovforslags § 12, nr. 1.

For at sikre en sund og forsigtig ledelse af udbydere af kontooplysningstjenester uanset selskabsform, skal kravene til ledelsens egnethed og hæderlighed også gælde for henholdsvis indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Tidligere blev der udelukkende stillet krav til virksomhedernes bestyrelse og direktion. Dette var tilstrækkeligt, da loven ikke gav mulighed for andre selskabsformer end aktie- og anpartsselskaber, samt fonde med begrænset ansvar, og det var et krav, at udbyderne havde en bestyrelse og direktion.

Med lovforslaget ophæves kravet om selskabsform og kravet om, at udbyderen skal have en bestyrelse og direktion. Kravene om egnethed og hæderlighed vil finde anvendelse for alle udbydere af kontooplysningstjenester.

Bestemmelsen implementerer artikel 5, stk. 1, litra n, jf. artikel 33, stk. 1, i PSD2

Til nr. 3 (§ 60, stk. 3, nr. 1, i lov om betalinger)

Det følger af § 60, stk. 3, hvilke oplysningskrav, der skal opfyldes for at få en tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester, og hvilke af lov om betalingers regler, der gælder for udbydere kontooplysningstjenester.

Efter § 60, stk. 3, nr. 1, skal en udbyder af kontooplysningstjenester i sin ansøgning om tilladelse komme med oplysninger om virksomhedens retlige form med kopi af stiftelsesdokument og vedtægter.

Det foreslås, at det ubetingede krav i § 60, stk. 3, nr. 1, om at oplysninger om retlig form skal ledsages af en kopi af stiftelsesdokument og vedtægter skal ophæves.

Ophævelsen indebærer, at det ikke længere er et ubetinget krav, at stiftelsesdokumenter og vedtægter skal følge en ansøgning. Kravet foreslås opretholdt i praksis for virksomheder, der af andre regler kræves at udfærdige pågældende dokumenter. Oplysninger om retlig form dokumenteres naturligt ved stiftelsesdokumenter og vedtægter i de virksomheder, hvor der ved anden lov eller kutyme er krav om, at den type dokumenter udfærdiges.

Hvis en udbyder af kontooplysningstjenester ikke drives i en selskabsform, hvor lovgivningen i øvrigt stiller krav om vedtægter og stiftelsesdokument, vil der ikke gælde noget krav om, at kopi af stiftelsesdokument og vedtægter skal ledsage oplysninger om udbyderens retlige form.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om selskabsform, jf. dette lovforslags § 13, nr. 1. Det præciseres hermed, at der hvor lovgivningen i øvrigt ikke stiller krav om stiftelsesdokument og vedtægter, er disse dokumenter ikke nødvendige for at opfylde oplysningskravene i § 60, stk. 3, i lov om betalinger.

Bestemmelsen implementerer artikel 5, stk. 1, litra p, jf. artikel 33, stk. 1 i 2. betalingstjenestedirektiv.

Til nr. 4 (§ 60, stk. 3, nr. 11, i lov om betalinger)

§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger. Det følger af § 60, stk. 3, hvilke oplysningskrav der skal opfyldes for at få en tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester, og hvilke af lov om betalingers regler, der gælder for udbydere kontooplysningstjenester.

Efter § 60, stk. 3, nr. 11, skal en udbyder af kontooplysningstjenester i sin ansøgning om tilladelse komme med oplysninger om bestyrelsesmedlemmer, direktører og, hvor det er relevant, indehaveren eller den ledelsesansvarlige for instituttets e-penge- eller betalingstjenesteaktiviteter, der dokumenterer, at kravene i henhold til § 30 er opfyldt.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 60, stk. 3, nr. 11 , at kravet om, at oplysninger om bestyrelsesmedlemmer og direktører, til brug for vurderingen af personernes egnethed og hæderlighed i § 30, også skal gælde for indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed eller den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Ændringen betyder, at en ansøgning om tilladelse til at udbyde kontooplysningstjeneste skal indeholde oplysninger, til brug for vurdering af om kravene til egnethed og hæderlighed opfyldes af henholdsvis indehaveren og den eller de ledelsesansvarlige hvis kontooplysningstjenesten udbydes i en virksomhed, der drives som en enkeltmandsvirksomhed eller som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om selskabsform, jf. dette lovforslags § 12, nr. 1.

Kravene til oplysninger om ledelsens egnethed og hæderlighed skal, for at Finanstilsynet kan give tilladelse efter § 60, også gælde for henholdsvis indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Samtidigt ophæves kravet om, at ansøgningen skal indeholde oplysninger, der dokumenterer, at den ledelsesansvarlige for instituttets e-penge- eller betalingstjenesteaktiviteter, opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Udfører virksomheden e-penge- eller betalingstjenesteaktiviteter, kan de ikke få tilladelse efter § 60 i lov om betalinger. I disse tilfælde henvises der til lov om betalingers øvrige tilladelsesbestemmelser i §§ 8, 9, 50, og 51.

Bestemmelsen implementerer artikel 5, stk. 1, litra n, jf. artikel 33, stk. 1, i PSD2.

Til nr. 5 (§ 60, stk. 5, i lov om betalinger)

§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger.

Efter § 60, stk. 5, kan Finanstilsynet undlade at give en tilladelse i henhold til stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at virksomheden ikke opfylder kravene i denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, hvis oplysningerne i henhold til stk. 2 er ufuldstændige, eller hvis ansvarsforsikringen ikke lever op til kravene i stk. 4 eller reglerne udstedt i medfør af stk. 7.

Det foreslås med ændringen af § 60, stk. 5, at henvisningen til stk. 7 ændres til stk. 8. Ændringen er en konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 7, jf. dette forslags § 13, nr. 6.

Til nr. 6 (§ 60, stk. 7 i lov om betalinger)

§ 60 i lov om betalinger fastsætter krav til tilladelse til og drift af virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8 til lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger.

Det foreslås, at indsætte en ny § 60, stk. 7. Det foreslås, at kravene til egnethed og hæderlighed i § 30, stk. 1, og oplysningsforpligtelsen i § 30, stk. 2, i lov om betalinger til hver en tid skal gælde for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en udbyder af kontooplysningstjenester, indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, hvis en udbyder af kontooplysningstjenester drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Om baggrunden for kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 30, stk. 1 og oplysningsforpligtelsen i § 30, stk. 2, og en nærmere beskrivelse af disse, henvises til de specielle bemærkninger til § 30, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 157 som fremsat, side 139 ff.

I de tilfælde, hvor et eller flere medlemmer af en bestyrelse eller direktion ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, er Finanstilsynets sanktionsmuligheder herudover at nægte en udbyder af kontooplysningstjenesters tilladelse efter den foreslåede § 60, stk. 2, nr. 2, eller inddrage en eksisterende tilladelse til at drive virksomhed i henhold til § 135, stk. 1, nr. 5, i lov om betalinger. Dog forudsætter inddragelse efter § 134 a, stk. 7, på baggrund af manglende opfyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed, manglende efterlevelse af påbud om henholdsvis afsættelse af en direktør eller et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv.

I henhold til den foreslåede § 152, stk. 2, foreslås det, at overtrædelse af § 30, stk. 2, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, straffes med bøde. Overtrædelse af § 30, stk. 2, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, vil omfatte den situation, hvor et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en udbyder af kontooplysningstjenester ikke har meddelt Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 30, stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i § 30, stk. 1 nr. 3 og 4, hvis forholdene efterfølgende ændres. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er det medlem af bestyrelsen eller direktionen, som undlader at meddele oplysninger efter § 30, stk. 2, jf. den foreslåede § 60, stk. 7.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at reglerne om egnethed og hæderlighed til hver en tid skal være opfyldt af ledelsesmedlemmer i udbydere af kontooplysningstjenester eller indehavere af udbydere af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed. Dette følger allerede, for virksomheder der drives som kapitalselskab, implicit af Finanstilsynets mulighed for at inddrage de pågældende virksomhederes tilladelser, hvis de ikke længere opfylder kravene for at meddele dem tilladelse, jf. § 135, stk. 1, nr. 5, i lov om betalinger.

For at sikre en sund og forsigtig ledelse af udbydere af kontooplysningstjenester uanset selskabsform, skal kravene til ledelsens egnethed og hæderlighed også gælde for henholdsvis indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Tidligere blev der udelukkende stillet krav til virksomhedernes bestyrelse og direktion. Dette var tilstrækkeligt, da loven ikke før gav mulighed for andre selskabsformer end aktie- og anpartsselskaber, samt fonde med begrænset ansvar, og der var krav om, at udbydere havde en bestyrelse og direktion.

Da andre virksomhedstyper, der ikke nødvendigvis har en bestyrelse og direktion, nu er tilladt, skal der også til disse virksomheder stilles krav om egnethed og hæderlighed for at sikre sund og forsigtig ledelse.

Bestemmelsen implementerer artikel 33 i 2. betalingstjenestedirektiv.

Til nr. 7 (§ 134 a i lov om betalinger)

Finanstilsynet kan efter § 134 i lov om betalinger påbyde e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, at afsætte et ledelsesmedlem på baggrund af manglende overholdelse af reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 30, stk. 1, i lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse i § 134 a fastlægger reglerne om Finanstilsynets muligheder for at afsætte et ledelsesmedlem hos en udbyder af kontooplysningstjenester.

Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør i virksomheden inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, ikke kan varetage stillingen som direktør.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 30, stk. 1, jf. den foreslåede § 60, stk. 7. Fristen for overholdelse af påbuddet sættes under hensyntagen til sagens konkrete omstændigheder. Fristen er typisk 14 dage fra meddelelsen af påbuddet.

Efterkommer operatøren eller udbyderen ikke påbuddet, har Finanstilsynet muligheden for at inddrage udbyderens tilladelse.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en udbyder af kontooplysningstjenester at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, ikke kan varetage hvervet.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i udbydere af kontooplysningstjenester, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Det vil være mindre indgribende over for udbyderen og dennes fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Fristen for overholdelse af påbuddet sættes under hensyntagen til sagens konkrete omstændigheder. Fristen er typisk 14 dage fra meddelelsen af påbuddet.

Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor udbyderen mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør, eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.

Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, at nedlægge sit hverv.

Det foreslås i 1. pkt. i stk. 3, at Finanstilsynet kan påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 60, stk. 7. Finanstilsynet fastsætter efter 2. pkt. en frist for efterlevelse af påbuddet.

Finanstilsynet kan i 3. pkt. under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en udbyder af kontooplysningstjenester at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter efter 3. pkt. en frist for efterlevelse af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter denne bestemmelse, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at placere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hensynet til udbyderen af kontooplysningstjenester, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører en udbyder af kontooplysningstjenester skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af denne bestemmelse, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, om en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en udbyder af kontooplysningstjenester, i tilfælde hvor denne midlertidigt er fjernet fra virksomhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i § 30, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a. ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til virksomheden, jf. det foreslåede stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. det foreslåede stk. 2, og den, som påbuddet retter sig imod, forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Inden Finanstilsynet påbyder en udbyder af kontooplysningstjenester at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Inden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet bestyrelsen i Finanstilsynet, jf. § 130, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, at varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og stk. 2, § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. det foreslåede § 60, stk. 7, skal fremgå af påbuddet.

Det kan ikke forventes, at en person straks efter afslutningen af dennes konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde.

Finanstilsynets afgørelser kan påklages til Erhvervsankenævnet af den udbyder af kontooplysningstjenester eller det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 143.

Det foreslås i stk. 5, at påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 til udbyderen af kontooplysningstjenester og af den person, som påbuddet vedrører, kan forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågældende udbyder og den person, som påbuddet retter sig mod, fra selv at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.

En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har retten efter gældende praksis mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et påbud meddelt et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene af Finanstilsynet, da Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed er særligt byrdefulde for ansøgeren. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Bestemmelsen vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for at kunne forlange et afslag på ansøgning om tilbagekaldelse indbragt for domstolene af Finanstilsynet som efter det foreslåede stk. 6, hvor der gives mulighed for at kunne forlange et påbud indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Det indebærer, at ansøgeren vil kunne forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. Tidsbegrænsningen for, hvornår et afslag kan forlanges indbragt for domstolene, foreslås indført for at sikre, at ikke ethvert afslag på tilbagekaldelse af et påbud vil kunne forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet. Dette skyldes, at der må forventes at forløbe en tilstrækkelig tidsperiode fra påbuddet er udstedt, til forholdene, der har dannet grundlag for det af Finanstilsynet udstedte påbud eller har dannet grundlag for at en domstol har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse, har ændret sig.

De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.

Det foreslås i stk. 7, at har en udbyder af kontooplysningstjenester ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 135, stk. 1, nr. 5. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 135, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-3.

Derved sikres Finanstilsynet en sanktionsmulighed, som vil kunne benyttes i de situationer, hvor udbyder af kontooplysningstjenester eller en person ignorerer et påbud.

Det foreslås i stk. 8, at drives en udbyder af kontooplysningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1-7 tilsvarende anvendelse på den eller de for udbyderen ledelsesansvarlige.

Forslaget medfører, at i de tilfælde hvor en udbyder af kontooplysningstjenester drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, får Finanstilsynet de samme muligheder for at kunne gribe ind over for de ledelsesansvarlige i udbyderen som i de tilfælde, hvor udbyderen drives som en juridisk person med en egentlig direktion og/eller bestyrelse. På den måde sikres en effektiv håndhævelse af lovens § 30, stk. 1, nr. 3, jf. § 60, stk. 7, for så vidt angår udbydere af kontooplysningstjenester, der drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion.

Med den eller de for udbyderen ledelsesansvarlige forstås den eller de personer, der er ansvarlige for den overordnede henholdsvis daglige ledelse af udbyderen. Den formelle stillingsbetegnelse er ikke afgørende for, om en person anses for at være den for udbyderen ledelsesansvarlige.

Et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet i medfør af det foreslåede stk. 1-3, foreslås straffet med bøde, jf. den foreslåede § 152, stk. 3.

Med den foreslåede ændring præciseres Finanstilsynets mulighed for udstede påbud i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne om egnethed og hæderlighed i udbydere af kontooplysningstjenester.

Ændringen er desuden en konsekvens af, at kravet om selskabsform for udbydere af kontooplysningstjenester ophæves, jf. forslagets § 12, nr. 1.

For at sikre en sund og forsigtig ledelse, kan der udstedes påbud for manglende overholdelse af reglerne om egnethed og hæderlighed, til udbydere af kontooplysningstjenester. Der skal derfor kunne udstedes påbud til henholdsvis indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, og den eller de ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion i forbindelse med manglende overholdelses af reglerne om egnethed og hæderlighed.

Til nr. 8-11 (§ 135 i lov om betalinger)

Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut. Finanstilsynet kan også inddrage en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester, hvis virksomheden ikke længere opfylder nogle nærmere bestemte krav. Heriblandt hvis den ikke har udøvet virksomhed som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut eller virksomhed med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester i en periode på over 6 måneder.

Med forslaget til ændringen af stk. 1, tilføjes udbydere af kontooplysningstjenester til opremsningen af virksomheder, for hvilke Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed.

Med ændringen præciseres det, at udbydere af kontooplysningstjenester også er omfattet af bestemmelsen. Ændringen tydeliggør dette, da en tilladelse til at udbyde af kontooplysningstjenester efter lovens systematik er en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester. Finanstilsynet kan således fortsat inddrage tilladelsen for en udbyder af kontooplysningstjenester.

Ændringen har ikke indflydelse på gældende ret.

For udbydere af kontooplysningstjenester implementerer bestemmelsen artikel 33, jf. artikel 5 i 2. betalingstjenestedirektiv.

Det foreslås med indsættelsen af § 135, stk. 2 , at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, hvor der er rejst tiltale mod indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, nr., 3, jf. det foreslåede § 60, stk. 7.

Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at udbyde kontooplysningstjenester, når udbyderen er en enkeltmandsvirksomhed, allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst mod indehaveren i en sag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, og indtil straffesagen er afsluttet, hvis en domfældelse vil indebære, at indehaveren ikke længere vil opfylde kravene i § 30, stk. 1, nr. 3, jf. det foreslåede § 60, stk. 7. Det er en forudsætning for at kunne inddrage tilladelsen efter stk. 1, nr. 6, at der er rejst tiltale mod den pågældende indehaver.

Den foreslåede bestemmelse svarer til det foreslåede § 134 a, stk. 3, som giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en udbyder af kontooplysningstjenester, der ikke er en enkeltmandsvirksomhed, midlertidigt at afsætte en direktør eller en ledelsesansvarlig eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet.

Ændringen er en konsekvens af, at kravet om selskabsform for udbydere af kontooplysningstjenester foreslås ophævet, jf. forslagets § 12, nr. 1.

En indehaver af en udbyder af kontooplysningstjenester kan ikke på tilsvarende måde som en direktør, en ledelsesansvarlig eller et bestyrelsesmedlem afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, i tilfælde af at der er rejst tiltale mod den pågældende. Konsekvensen af, at der rejses tiltale mod en indehaver af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, er derfor, at Finanstilsynet i medfør af den foreslåede § 135, stk. 1, nr. 6, kan inddrage tilladelsen til at udbyde kontooplysningstjenester.

Det kan i nogle tilfælde være tidsmæssigt krævende at placere et strafansvar. Imidlertid tilsiger hensynet til udbyderen af kontooplysningstjenester, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for en ejer på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører en udbyder af kontooplysningstjenesters kunder skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om tilladelsen midlertidigt skal inddrages i medfør af denne bestemmelse, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at inddrage tilladelsen over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, om en person opfylder betingelserne for at være ejer af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. § 79 i straffeloven. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der under straffesagen nedlagt påstand om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i § 30, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Det kan bl.a. ske ved, at Finanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse, jf. stk. 1, og den, som får inddraget sin tilladelse, forlanger, at inddragelsen indbringes for domstolene, jf. det foreslåede stk. 4. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets inddragelse af tilladelse kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Bestemmelsen implementerer artikel 33, jf. artikel 5 i 2. betalingstjenestedirektiv.

Det foreslås med ændringen, at henvisningen til nr. 4-7 ændres til nr. 4-8 i § 135, stk. 2 . Ændringen er en konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stk. 6.

Det foreslås med indførslen af § 135 stk. 4, 1. pkt., at inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyldelse af kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5, og inddragelse i henhold til stk. 2, kan forlanges indbragt for domstolene af indehaveren en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, da Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed er særligt byrdefulde for ansøgeren.

Det foreslås i § 135, stk. 4, 2. pkt., at anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke den pågældende indehaver, som en afgørelse om inddragelse af tilladelse retter sig mod, fra selv at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje.

En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har retten efter gældende praksis mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde tilladelsen, mens sagen verserer for retten.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede § 134 a, stk. 5, som giver mulighed for at prøve påbud om, at en udbyder af kontooplysningstjenester skal afsætte en direktør, eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, ved domstolene.

Ændringen er en konsekvens af, at kravet om selskabsform for udbydere af kontooplysningstjenester foreslås ophævet, jf. forslagets § 12, nr. 1.

Med ophævelsen skal også personer kunne være parter i Finanstilsynets afgørelser. Ophævelsen indebærer, at det er muligt, at drive udbydere af kontooplysningstjenester i form af en enkeltmandsvirksomhed. For denne type virksomhed er der identitet mellem virksomheden og indehaveren. Det er således indehaveren, der er adressat for Finanstilsynets afgørelser rettet mod virksomheden.

Det betyder, at indehaveren af en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed ikke kan afsættes eller pålægges at nedlægge sit hverv, når indehaveren ikke opfylder kravene om hæderlighed i lovens § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60, stk. 7. Det samme gælder i de tilfælde hvor der rejses tiltale mod en indehaver af en udbyder af kontooplysningstjenester i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i lovens § 30, stk. 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 60, stk. 7.

Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravene i lovens § 30, stk. 1, nr. 2-5, jf. den foreslåede § 60, stk. 7, eller af at der rejses tiltale mod indehaveren, er derfor, at Finanstilsynet kan inddrage indehaverens tilladelse til at udbyde kontooplysningstjenester jf. den foreslåede § 135, stk. 1, nr. 6.

Af retssikkerhedsmæssige årsager foreslås det med lovforslagets § 135, stk. 4, at Finanstilsynets inddragelse af tilladelse i henhold til den foreslåede § 135, stk. 1, nr. 6, kan forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet.

Bestemmelsen implementerer artikel 33, jf. artikel 5 i 2. betalingstjenestedirektiv.

Til nr. 12-14 (§ 142 i lov om betalinger)

§ 142 i lov om betalinger indeholder en opregning af, hvem der er part i forhold til Finanstilsynet i sager omfattet af lov om betalinger eller regler udstedt i medfør af loven. Opregningen er udtømmende, og bestemmelsen udgør således en afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.

Som part betragtes ifølge § 142, stk. 1, virksomheder, som Finanstilsynets afgørelser truffet i medfør af lov om betalinger eller regler udstedt i medfør af loven retter sig mod.

Med ændringen af § 142, stk. 1, vil den virksomhed og den person, som Finanstilsynets har truffet eller vil træffe afgørelse over for, anses som part i forhold til Finanstilsynet.

Ændringen er en konsekvens af, at kravet om selskabsform for udbydere af kontooplysningstjenester foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 1.

Med ændringen skal også personer kunne være parter i Finanstilsynets afgørelser. Ophævelsen indebærer, at det er muligt at drive udbydere af kontooplysningstjenester i form af en enkeltmandsvirksomhed. For denne type virksomhed er der identitet mellem virksomheden og indehaveren. Det er således indehaveren, der er adressat for Finanstilsynets afgørelser rettet mod virksomheden.

Ændringen indebærer, at alle virksomheder, uanset selskabsform, bliver omfattet af partsbestemmelsen. Opregningen er udtømmende, og bestemmelsen udgør således en afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses den virksomhed eller person, der udbyder elektroniske penge, betalingstjenester, eller kontooplysningstjenester uden tilladelse, jf. lovens §§ 8, 9, 50, 51 og 60, som part i forhold til Finanstilsynet. Dette vil typisk være i en sag, hvor Finanstilsynet udsteder et påbud til en virksomhed uden tilladelse om at ophøre med at udbyde elektroniske penge, betalingstjenester eller kontooplysningstjenester.

Med ændringen præciseres det, at også virksomheder og personer, der udbyder kontooplysningstjenester uden tilladelse, er omfattet af partsbegrebet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2 , at for så vidt angår den del af sagen, som vedrører en virksomhed eller en person, som ansøger om tilladelse til at udbyde elektroniske penge, betalingstjenester eller kontooplysningstjenester, jf. §§ 8, 9, 50, 51 og § 60, som part i forhold til Finanstilsynet.

Med nyaffattelsen udgår henvisningen til §§ 61-62, da der ikke gives tilladelses efter disse bestemmelser.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3 , at for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses som part i forhold til Finanstilsynet, et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller den eller de ledelsesansvarlige eller den eller de personer i virksomheden, der er ansvarlige for at udstede elektroniske penge eller udbyde betalingstjenester, når tilsynet giver en virksomhed afslag på tilladelse til at udøve virksomhed som e-pengeinstitut, betalingsinstitut, udbyder af kontooplysningstjenester eller virksomhed med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester eller inddrager en sådan tilladelse, jf. § 135. Dette vil eksempelvis være i det tilfælde, hvor Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse til at udøve virksomhed bl.a. på grund af, at Finanstilsynet ikke kan godkende et medlem af virksomhedens bestyrelse. I dette tilfælde vil bestyrelsesmedlemmet være at anse som part i forhold til denne del af Finanstilsynets afgørelse om afslag på tilladelse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4 , at for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses som part i forhold til Finanstilsynet, en virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov. Forud for, at en virksomhed opnår tilladelse efter loven, kan Finanstilsynet, jf. § 131, stk. 4, indhente oplysninger til bedømmelse af om virksomheden er omfattet af lovens krav om tilladelse til at udøve virksomhed som udbyder. En virksomhed eller person, der modtager en sådan henvendelse, vil have partsstatus efter forslaget til nr. 4.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5 , at en virksomhed eller person, som Finanstilsynet træffer afgørelse om i henhold til denne lovs § 23 og § 24, er part for så vidt angår denne afgørelse.

Med bestemmelsen tilsigtes, at virksomheder eller personer, der ansøger om godkendelse af erhvervelse af kvalificerede andele, jf. § 21, er part for så vidt angår afgørelsen herom i henhold til § 23. Det tilsigtes ligeledes, at kapitalejere, der mister stemmeretten knyttet til deres kapitalandele, jf. § 24, er part for så vidt angår denne afgørelse.

På baggrund af ændringerne af reglerne om kontooplysningstjenester, ændres stk. 1, nr. 1 og nr. 2, og stk. 1, nr. 3, udgår. Af lovtekniske årsager nyaffattes bestemmelsen. For så vidt angår de foreslåede nr. 3-5, er der tale om en ændring uden materiel betydning.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, der angiver, at dem, der er part i Finanstilsynets sager om egnethed og hæderlighed, er det berørte e-pengeinstitut, betalingsinstitut eller den berørte udbyder af kontooplysningstjenester og det bestyrelsesmedlem eller den direktør eller ledelsesansvarlige, som afgørelsen omhandler. Det foreslås endvidere, at det i samme bestemmelse angives, at virksomheder også er part i Finanstilsynets påbud efter henholdsvis § 134 og den foreslåede § 134 a.

Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finanstilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør, et bestyrelsesmedlem, eller en ledelsesansvarlig i et e-pengeinstitut, en udbyder af betalingstjenester eller en udbyder af kontooplysningstjenester opfylder krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 30 og § 60, stk. 7. Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås endvidere Finanstilsynets påbud efter henholdsvis § 134 og den foreslåede § 134 a i lov om betalinger om afsættelse af en direktør eller en ledelsesansvarlig eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Med det berørte e-pengeinstitut, den berørte udbyder af betalingstjenester eller kontooplysningstjenester forstås den virksomhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som afgørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virksomhed, hvori den pågældende direktør eller ledelsesansvarlige, som afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen handler om hvervet eller stillingen i det berørte e-pengeinstitut, den berørte udbyder af betalingstjenester eller kontooplysningstjenester.

Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den person, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurdering.

Er der tale om en udbyder af kontooplysningstjenester, der er en enkeltmandsvirksomhed, vil der være identitet mellem virksomheden, og den person, som afgørelsen omhandler. Indehaveren af en udbyder, der er en enkeltmandsvirksomhed, vil derfor være part efter det foreslåede 142, stk. 1.

Finanstilsynets påbud efter henholdsvis § 134 og den foreslåede § 134 a omfatter påbud til virksomheder om afsættelse af direktører eller de ledelsesansvarlige, der ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og påbud til bestyrelsesmedlemmer om nedlæggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågældende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og egnethed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør eller den ledelsesansvarlige, som afgørelsen omhandler, er part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Bestemmelsen er en tilføjelse (et supplement) til partsbegrebet i § 142, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af de gældende bestemmelser om partsstatus i lov om betalinger for så vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed. Præciseringen bringer formuleringen i overensstemmelse med § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 15 (§ 149, stk. 3 i lov om betalinger)

§ 149, stk. 3, fastlægger, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det foreslås at ophæve § 149, stk. 3.

Ophævelsen skal ses i lyset af, at der i lovforslagets § 12, nr. 16, indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 150 i lov om betalinger.

Til nr. 16 (§ 150 i lov om betalinger)

Efter § 150, stk. 1, i lov om betalinger kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Endvidere kan erhvervsministeren efter bestemmelsens stk. 2, fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.

Bemyndigelsen i den gældende lovs § 150 er ikke udnyttet af erhvervsministeren.

Den generelle fravigelse af underskrivelseskravet blev indført i forvaltningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december 2013 om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Efter § 32 b i forvaltningsloven, skal de dokumenter, der udgår fra en forvaltningsmyndighed til borgere, virksomheder m.v. i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Bestemmelsen gælder, jf. forvaltningslovens § 32 b, stk. 2 og 3, ikke for dokumenter, hvor der anvendes automatisk sagsbehandling eller for dokumenter hvorved der kvitteres, rykkes eller foretages andre sagsbehandlingsskridt, der ikke er væsentlige.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 32 b regulerer således det samme område som den nuværende bestemmelse i lov om betalinger § 150.

Det foreslås i § 150, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er den pågældende tilsynsmyndighed adressat for meddelelsen. For meddelelser, som tilsynsmyndigheden sender, er den pågældende virksomhed eller person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

Udtrykket »en digital meddelelse« bruges om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital måde.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt blive anset for at være tilgængelig digitalt, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, såfremt dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde.

Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvornår forvaltningsakter, herunder afgørelser fra en myndighed, får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at afgørelser i almindelighed skal meddeles til deres adressat for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelsen er sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig til.

Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en indberetning eller lignende til en myndighed anses for rettidig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til tilsynsmyndigheden på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dvs. når tilsynsmyndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer (sammenbrud i den digitale signaturs infrastruktur, generelle strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedens internetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den er tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En meddelelse fra en myndighed vil normalt være tilgængelig for modtageren, når adressaten (borgeren eller virksomheden m.v.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold.

Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, eller at modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls m.v.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, eller at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Til nr. 17-18 (§ 152 i lov om betalinger)

Bestemmelsen i § 152 fastsætter, hvilke overtrædelser af lov om betalinger, der kan straffes.

Med ændringen af stk. 2 , foreslås det, at overtrædelse af den foreslåede § 60, stk. 7, jf. § 30 stk. 2, i lov om betalinger straffes med bøde.

Ændringen betyder, at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen i § 30, stk. 2, jf. § 60, stk. 7, om forhold, der har indflydelse på Finanstilsynets vurdering af en persons egnethed og hæderlighed, for ledelsesmedlemmer i udbydere af kontooplysningstjenester, eller indehavere af udbydere af kontooplysningstjenester, der er enkeltmandsvirksomheder, kan straffes med bøde.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om selskabsform, jf. dette lovforslags § 12, nr. 1. Den foretages for at sikre at overtrædelse af oplysningsforpligtelsen kan straffes uanset selskabsform og tilladelsestype. Ændringen sikrer desuden, at reglerne er i overensstemmelse med Finanstilsynet øvrige regler om oplysningsforpligtelse vedrørende forhold, der har indflydelse på Finanstilsynets vurdering af en persons egnethed og hæderlighed.

Med ændringen af stk. 3 , foreslås det, at overtrædelse af den foreslåede § 134 a straffes med bøde.

Ændringen betyder, at en virksomhed eller en person, der ikke efterkommer et påbud efter den foreslåede § 134 a straffes med bøde. Den foreslåede § 134 a omfatter påbud til udbydere af kontooplysningstjenester om afsættelse af direktører eller de ledelsesansvarlige, der ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og påbud til bestyrelsesmedlemmer om nedlæggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågældende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og egnethed.

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af kravet om selskabsform jf. dette lovforslags § 12, nr. 1. Den foretages for at sikre at manglende efterlevelse af påbud kan straffes uanset selskabsform og tilladelsestype. Reglerne kommer dermed i overensstemmelse med Finanstilsynet øvrige regler om påbud vedrørende Finanstilsynets vurdering af en persons egnethed og hæderlighed.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelserne, at den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter bestemmelser i straffeloven.