Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende ferielovs § 4, 1. pkt., at en lønmodtager optjener ret til 5 ugers betalt ferie i ferieåret, jf. dog § 5. Ferieåret går fra 1. september til 31. august.

Det fremgår af § 5, stk. 1, 1. pkt., at retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret, jf. dog stk. 2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage.

Det fremgår af § 5, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller delvis løn, optjenes der ikke ret til betalt ferie efter stk. 1, under ansættelse i følgende perioder:

1. Sygdomsperioder, jf. dog stk. 3.

2. Barselsperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder.

3. Overenskomstmæssige hjemsendelsesperioder.

Det fremgår af § 6, stk. 2, at ferie holdes med 5 dage om ugen og på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Bestemmelsen betyder, at ferien som altovervejende udgangspunkt skal holdes i hele dage.

Der er imidlertid en række situationer, hvor lønmodtageren i ferieåret ikke optjener et helt antal feriedage, typisk fordi lønmodtageren ikke har været i ansættelse i hele ferieåret.

Det foreslås fastsat med en ny § 23 a, at såfremt der efter ferieårets udløb er mindre end én feriedag tilbage, udbetales ferien efter lønmodtagerens anmodning, jf. dog den foreslåede § 24 a.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, der har holdt det antal hele feriedage, som lønmodtageren har optjent i ferieåret, vil kunne få den eventuelle rest udbetalt.

Det bemærkes, at som følge af, at en lønmodtager, der har været i ansættelse i hele ferieåret, optjener 25 feriedage jf. § 4, ændrer forslaget ikke på, at august måneds ferieoptjening i den situation fortsat oprundes med 0,04 feriedag af arbejdsgiveren, uanset om lønmodtageren har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele ferieåret. Lønmodtageren vil derfor ikke kunne få udbetalt den feriedag, som skal oprundes til en hel feriedag.

Forslaget vil være en kodificering af en allerede anvendt praksis i forhold til den gældende ferielovs § 6, stk. 2, hvorefter ferie holdes i hele dage. Arbejdsgiveren kan som følge heraf som altovervejende udgangspunkt ikke ensidigt varsle ferien til afholdelse i mindre enheder end hele dage. Arbejdsgiveren kan heller ikke ensidigt, varsle den ikke hele feriedag suppleret op med en ikke hel feriedag optjent i det nye ferieår, selvom lønmodtageren herved vil holde en hel feriedag. I modsat fald ville det betyde, at den ikke hele feriedag på arbejdsgiverens foranledning ville blive overført til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Det er lønmodtageren, der bestemmer, om den ikke hele feriedag skal udbetales.

Forslaget vil imidlertid ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren kan supplere feriebetalingen op til en hel feriedags betaling og varsle en hel feriedag. Lønmodtageren vil ligeledes kunne holde en hel feriedag og selv supplere feriebetalingen op.

Forslaget vil desuden indebære, at såfremt lønmodtageren har indgået aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie ud over 4 uger, og der herefter er en rest, som er mindre end 1 feriedag, vil feriepengene for denne dag kunne udbetales. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis lønmodtageren efter ferieafholdelsesperiodens udløb får udbetalt optjent ferie ud over 4 uger, og der herefter resterer en rest, der er mindre end 1 feriedag.

Forslaget vil ikke være til hinder for, at feriedagen vil kunne indgå i opgørelsen af ferie ud over 4 uger, som enten kan overføres efter aftale med arbejdsgiveren eller udbetales, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil heller ikke være til hinder for, at den ikke hele feriedag vil kunne udbetales automatisk efter den foreslåede § 24 a. Har lønmodtageren ikke anmodet om at få den udbetalt eller overført efter aftale med arbejdsgiveren inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil den skulle udbetales, hvis betingelserne i den foreslåede § 24 a i øvrigt er opfyldt.

Forslaget vil betyde, at såfremt der efter ferieafholdelsesperioden fortsat er optjent betalt ferie, som er mindre end én feriedag, og lønmodtageren ikke kan få dagen udbetalt automatisk efter den foreslåede § 24 a, vil lønmodtageren kunne anmode om udbetaling.

Det foreslås, at den foreslåede § 23 a i sin helhed skal være ufravigelig. Muligheden for udbetaling efter forslaget vil derfor ikke kunne ske i større omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved kollektiv overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestemmelse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver det ikke en ændring af § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af ferielovens § 24, stk. 1, at efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler arbejdsgiveren optjent ferie med løn og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 24, stk. 2, at feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 4 uger, udbetales af FerieKonto, arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, efter ferieafholdelsesperiodens udløb, såfremt lønmodtageren har været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejdsgiver. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele ferieafholdelsesperioden hos samme arbejdsgiver, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 26, stk. 1, at feriegodtgørelse for optjent betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 27. Det er en betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Det fremgår af § 27, stk. 1 og 2, at har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i ferieåret, jf. § 23, eller ferieafholdelsesperioden, jf. §§ 24 og 26, kan udbetaling efter § 23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1, kun ske efter FerieKontos forudgående godkendelse. Antallet af dage med de ydelser, der nævnes i stk. 1, skal trækkes fra det antal feriedage, som den uhævede feriebetaling svarer til, medmindre lønmodtageren på grund af særlige forhold har været afskåret fra at holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb, jf. §§ 12-14. Resterer der et antal feriedage, udbetaler FerieKonto feriegodtgørelsen eller meddeler arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Det foreslås i § 24 a, stk. 1, at arbejdsgiveren udbetaler løn under ferie og eventuelt ferietillæg for ikke afholdt ferie efter ferieafholdelsesperiodens udløb til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet vedrører ferie ud over 4 uger.

Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren skal udbetale ikke afholdt ferie med løn og eventuelt ferietillæg, hvis den ikke udbetalte ferie med løn og ferietillæg er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Arbejdsgiveren vil ud fra en repræsentativ månedsløn, typisk lønnen i december, kunne konstatere om den ikke afholdte ferie er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsgiveren vil ofte umiddelbart kunne konstatere, om den ikke afholdte ferie med løn, vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Har lønmodtageren været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren vide om den resterende feriebetaling vedrører ferie ud over 4 uger.

Vedrører den ikke afholdte ferie med løn delvist optjent ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren skulle udbetale den del af de uhævede feriepenge, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger, hvis værdien af den ikke afholdte ferie med løn samlet set ikke overstiger beløbsgrænsen.

Har lønmodtageren imidlertid f.eks. 8.000 kr. i ikke afholdt ferie med løn for 2 ugers ferie, hvoraf den ene uge vedrører ferie ud over 4 uger, vil der ikke skulle ske automatisk udbetaling af den ikke afholdte ferie med løn for denne uge (4.000 kr.). Lønmodtageren vil i den situation skulle søge om udbetaling af det beløb, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger efter den gældende § 24 i ferieloven. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at lønmodtageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. § 27 i den gældende ferielov.

Har lønmodtageren ikke været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren ikke altid vide, om den ikke afholdte ferie med løn vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Medmindre arbejdsgiveren umiddelbart kan konstatere, at den ikke afholdte ferie med løn vedrører ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren ikke skulle udbetale beløbet automatisk.

Arbejdsgiveren kan f.eks. udbetale, hvis lønmodtageren ansættes 1. december, hvor lønmodtageren har optjent 6,24 feriedage i det aktuelle ferieår fra en tidligere arbejdsgiver for september, oktober og november, og lønmodtageren holder denne ferie i det aktuelle ansættelsesforhold, da al ferie optjent i dette ferieår afholdes hos den aktuelle arbejdsgiver, selvom lønmodtageren ikke har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele ferieafholdelsesperioden. Arbejdsgiveren vil i den situation kunne udbetale ikke afholdt ferie med løn efter ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil arbejdsgiveren skulle tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Forslaget vil således ikke ændre på de skatteretlige regler om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag før udbetaling.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, 1. pkt., at den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. § 3, stk. 4, efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler uhævet feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Forslaget vil betyde, at den, der administrer feriegodtgørelsen – typisk arbejdsgiver – automatisk skal udbetale feriegodtgørelsen, hvis beløbet er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis lønmodtageren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Hvis beløbet efter ferieafholdelsesperiodens udløb er højere end 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil lønmodtageren ikke kunne få feriegodtgørelsen udbetalt efter den foreslåede bestemmelse, heller ikke en del af beløbet op til de 5.000 kr. Lønmodtageren vil i den situation være henvist til få feriegodtgørelsen udbetalt efter ferielovens øvrige regler om udbetaling.

Da feriegodtgørelsen er indberettet til indkomstregisteret og registreret i Feriepengeinfo, vil arbejdsgiveren efter den gældende § 32, stk. 3, ikke kunne udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren med frigørende virkning, før arbejdsgiveren modtager en udbetalingsanmodning fra Feriepengeinfo. Feriepengeinfo vil derfor efter den foreslåede § 24 a, stk. 4, udsøge de lønmodtagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og sende en udbetalingsanmodning til arbejdsgiveren. Hvis den uhævede feriegodtgørelse stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, vil arbejdsgiveren skulle udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren, ellers vil anmodningen skulle afvises, jf. dog 2. pkt.

Det vil være en forudsætning for udbetaling efter denne del af bestemmelsen, at lønmodtageren er fratrådt hos den arbejdsgiver, som har feriegodtgørelsen, inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Arbejdsgiveren vil umiddelbart kunne konstatere, om den uhævede feriegodtgørelse stammer fra et ophørt ansættelsesforhold. Er lønmodtageren således ikke længere ansat hos arbejdsgiveren, vil feriegodtgørelsen skulle udbetales til lønmodtageren. Er feriegodtgørelsen højere end 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil beløbet ikke kunne udbetales automatisk. Lønmodtageren vil derfor skulle søge om udbetaling af hele beløbet efter den gældende § 26, stk. 1, i ferieloven, hvorefter en lønmodtager efter ferieafholdelsesperiodens udløb kan søge om udbetaling af feriegodtgørelse, hvis beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at lønmodtageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. § 27 i ferieloven.

Arbejdsgiveren vil, hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, skulle tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Forslaget ændrer således ikke på de skatteretlige regler om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag før udbetaling.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, 2. pkt., at er lønmodtageren ikke fratrådt, udbetales uhævet feriegodtgørelse, hvis beløbet er på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren skal udbetale feriegodtgørelsen, hvis beløbet er højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, forudsat at hele beløbet vedrører optjent ferie ud over 4 uger.

Da feriegodtgørelsen er indberettet til indkomstregisteret og registreret i Feriepengeinfo, vil arbejdsgiveren imidlertid ikke kunne udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren, før arbejdsgiveren modtager en udbetalingsanmodning fra Feriepengeinfo. Feriepengeinfo vil efter forslagets § 24 a, stk. 4, skulle udsøge de lønmodtagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag og sende en udbetalingsanmodning til arbejdsgiveren. Hvis den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren skulle udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren, ellers vil anmodningen skulle afvises, jf. dog 1. pkt.

Arbejdsgiveren vil ofte kunne konstatere, om den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Har lønmodtageren været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren vide, om den resterende feriegodtgørelse vedrører feriegodtgørelse ud over 4 uger.

Hvis den resterende feriegodtgørelse delvist vedrører optjent ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren skulle udbetale den del af feriegodtgørelsen, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger, hvis lønmodtagerens uhævede feriegodtgørelse samlet set ikke overstiger 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Har lønmodtageren derimod f.eks. 8.000 kr. i uhævet feriegodtgørelse for 2 ugers ferie, hvoraf den ene uge vedrører ferie ud over 4 uger, vil der ikke skulle ske automatisk udbetaling af feriegodtgørelse for denne uge (4.000 kr.). Lønmodtageren vil i den situation skulle søge om udbetaling af det beløb, som vedrører optjent ferie ud over 4 uger efter den gældende § 24 i ferieloven. Lønmodtageren vil i den forbindelse skulle erklære, at lønmodtageren ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, herunder arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, jf. § 27 i den gældende ferielov.

Har lønmodtageren ikke været ansat i hele ferieafholdelsesperioden hos arbejdsgiveren, vil arbejdsgiveren ikke altid kunne vide, om den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Medmindre arbejdsgiveren umiddelbart kan konstatere, at feriegodtgørelsen vedrører ferie ud over 4 uger, vil arbejdsgiveren ikke automatisk skulle udbetale beløbet.

Arbejdsgiveren vil f.eks. kunne udbetale, hvis lønmodtageren ansættes 1. december, hvor lønmodtageren i det aktuelle ferieår har optjent 6,24 feriedage fra en tidligere arbejdsgiver for september, oktober og november måned, og lønmodtageren holder denne ferie i det aktuelle ansættelsesforhold, da al ferie optjent i dette ferieår afholdes hos den aktuelle arbejdsgiver, selvom lønmodtageren ikke har været ansat hos den aktuelle arbejdsgiver i hele ferieafholdelsesperioden. Arbejdsgiveren vil i den situation skulle udbetale uhævet feriegodtgørelse efter ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Hvis lønmodtageren er fratrådt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, vil beløbet kunne udbetales efter forslagets § 24 a, stk. 1, 2. pkt., da beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb.

Arbejdsgiveren vil, hvis arbejdsgiveren i øvrigt er forpligtet til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag, skulle tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Forslaget ændrer således ikke på de skatteretlige regler om arbejdsgiverens forpligtelse til at tilbageholde skat og arbejdsmarkedsbidrag før udbetaling.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, 3. pkt., at er feriegodtgørelsen indbetalt til en feriekasse efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag er beløbet efter 1. og 2. pkt. 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget vil betyde, at feriekasserne på samme måde som arbejdsgiverne skal udbetale feriegodtgørelse under et vist beløb automatisk og under samme betingelser.

Fordi feriegodtgørelsen er indberettet som et nettobeløb og allerede beskattet, vil beløbet, som skal udbetales, være tilsvarende mindre på samme måde som feriegodtgørelse, der vil skulle udbetales af FerieKonto, jf. den foreslåede § 24 b, stk. 3.

Det foreslås i § 24 a, stk. 3, 1. pkt., at FerieKonto efter ferieafholdelsesperiodens udløb udbetaler feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet højst er 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget vil betyde, at FerieKonto skal udbetale feriegodtgørelsen automatisk, hvis feriegodtgørelsen er op til og med 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Har lønmodtageren optjent feriegodtgørelse fra flere arbejdsgivere, vil lønmodtageren få udbetalt feriegodtgørelse for hvert ansættelsesforhold, hvis beløbet hos den enkelte arbejdsgiver er under beløbsgrænsen. FerieKonto opgør beløbet ud fra arbejdsgivernes indberetninger.

Det foreslås i § 24 a, stk. 3, 2. pkt., at stammer feriegodtgørelsen ikke fra et ophørt ansættelsesforhold, ferie ud over 4 uger eller afholdt ferie i ferieafholdelsesperioden, kan FerieKonto træffe afgørelse om, at beløbet skal tilbagebetales, jf. § 36, stk. 2, nr. 4.

FerieKonto administreres ikke af de enkelte arbejdsgivere, og FerieKonto vil derfor ikke kunne vide, om et uhævet feriegodtgørelsesbeløb vedrører optjent ferie ud over 4 uger. Beløbet vil derfor blive udbetalt, men FerieKonto vil efterfølgende træffe afgørelse om, at det udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis det konstateres, at beløbet ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, eller beløbet ikke vedrører ferie ud over 4 uger eller afholdt ferie.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at FerieKonto vil kunne kræve feriegodtgørelsen indbetalt til FerieKonto, såfremt feriegodtgørelsen ikke vedrører optjent ferie ud over 4 uger, hvis feriegodtgørelsen ikke stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, som er ophørt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, eller hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien. Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med, at FerieKonto årligt udfører stikprøvekontrol af udbetaling af feriegodtgørelse, uden at ferien er holdt, jf. § 36, stk. 4. Udbetaling af feriegodtgørelse efter den foreslåede § 24 a, foreslås også at skulle være til genstand for den kontrol, jf. forslagets nr. 10.

FerieKonto vil kunne kræve beløbet indbetalt, uanset om lønmodtageren har modtaget beløbet i god tro, på samme måde som andre beløb, der er modtaget med urette, jf. § 33 i ferieloven.

FerieKonto vil derimod ikke skulle behandle sager om tilbagebetaling, alene fordi der er oplysninger om, at lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, når pengene er udbetalt efter den foreslåede bestemmelse.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 36, stk. 4, jf. § 1, nr. 10, hvorefter udbetalinger efter den foreslåede § 24 a, vil kunne være til genstand for FerieKonto årlige stikprøvekontrol af udbetalinger uden at ferien er holdt.

Det foreslås i § 24 a, stk. 4, 1. pkt. , at Feriepengeinfo sender en anmodning om udbetaling til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen efter stk. 2, med en meddelelse til lønmodtageren, når feriegodtgørelsen ved ferieafholdelsesperiodens udløb er 5.000 kr. eller derunder før fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog stk. 2, 3. pkt.

Forslaget betyder, at Feriepengeinfo vil skulle udsøge de lønmodtagere, som har uhævet feriegodtgørelse hos den enkelte arbejdsgiver på højst 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og sende en udbetalingsanmodning til arbejdsgiveren.

Det foreslås i § 24 a, stk. 4, 2. pkt., at den, der administrerer feriegodtgørelsen, kun må udbetale feriegodtgørelsen, hvis betingelserne i lovens § 24 a, stk. 1, er opfyldt.

Forslaget betyder, at hvis den uhævede feriegodtgørelse vedrører optjent ferie ud over 4 uger eller stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, vil arbejdsgiveren udbetale feriegodtgørelsen til lønmodtageren. Er betingelserne ikke opfyldt vil arbejdsgiveren skulle afvise anmodningen.

Er beløbet indberettet af feriekasse, er beløbet 3.000 kr. efter skat og arbejdmarkedsbidrag. FerieKonto vil på samme måde skulle sende en udbetalingsanmodning til feriekassen med meddelelse til lønmodtageren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende ferielovs § 26, stk. 1, udbetales feriegodtgørelse for optjent betalt ferie, der ikke er holdt inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 27. Det er en betingelse for udbetaling, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieafholdelsesperiodens udløb, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Efter den gældende § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 940 af 6. september 2019 om ferie, skal en arbejdsgiver indberette oplysninger om antal optjente feriedage og feriegodtgørelse til indkomstregisteret jf. lovens § 31, stk. 1. Hvis lønperioden slutter senest 1) mellem den 1. og den 15. i en måned, skal indberetningen ske inden udgangen af samme måned eller 2) mellem den 16. og indtil udgangen af måneden, skal indberetningen ske senest den 15. i den efterfølgende måned.

Efter bekendtgørelsens § 7 skal arbejdsgiveren for fratrådte lønmodtagere, som har ret til løn under ferie, senest den sidste dag i fratrædelsesmåneden indberette oplysninger om antal optjente feriedage og feriegodtgørelse, jf. lovens § 31, stk. 1.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, at ansøgning om uhævet feriegodtgørelse, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold, skal ske skriftligt senest den 30. september efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Fristen efter den gældende bestemmelse er en administrativ tidsfrist for brug af selvbetjeningsløsningen i Feriepengeinfo.

Det foreslås, at § 26, stk. 2, affattes på ny og fremover giver arbejdsgiveren mulighed for at udbetale feriegodtgørelse til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er på højst 2.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås i den forbindelse, at tidsfristen for indberetning til Feriepengeinfo ikke videreføres. Dette vil skabe klarhed over, at selve retten til feriegodtgørelsen først fortabes efter forældelsesreglerne i § 30. Muligheden for udbetaling af feriegodtgørelse, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold forældes først, jf. § 30, stk. 1, hvis lønmodtageren ikke inden 5 år efter ferieafholdelsesperiodens udløb retter henvendelse til den fond, hvortil feriegodtgørelsen er overført. Ved at fjerne ansøgningsfristen vil reglerne fremtræde ensartet i forhold til reglerne om udbetaling af ferie ud over 4 uger, der ikke har en ansøgningsfrist.

Det foreslås i § 26, stk. 2, 1. pkt., at en arbejdsgiver kan udbetale feriegodtgørelse til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er højst 2.500 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som en lønmodtager kortvarigt er ansat hos, vil kunne vælge at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren uden at skulle indberette feriegodtgørelsen til indkomstregisteret og eventuelt indbetale beløbet til FerieKonto. Det vil være arbejdsgiveren, der afgør, om feriegodtgørelsen skal udbetales ved fratræden, eller om ferielovens almindelige regler om indberetning af feriegodtgørelse til indkomstregisteret og eventuel indbetaling til FerieKonto, skal følges.

Forslaget vil gælde for såvel lønmodtagere med ret til løn under ferie og lønmodtagere, der har ret til feriegodtgørelse. For lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse, hvor der skal ske en løbende indberetning i takt med lønperioderne, vil det være afgørende, at ansættelsesforholdet på forhånd har en så kort varighed, at arbejdsgiveren på forhånd ved, om den samlede optjente feriegodtgørelse hos arbejdsgiveren højst vil være 2.500 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag eller mindre.

Hvis arbejdsgiveren vælger ikke at indbetale løbende optjent feriegodtgørelse til lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren har en forventning om, at lønmodtageren kun vil optjene op til 2.500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden lønmodtageren fratræder, og det senere viser sig at feriegodtgørelsen overstiger dette beløb, vil FerieKonto kunne pålægge renter ved for sen indbetaling, jf. den gældende § 31, stk. 3. Det er i den forbindelse arbejdsgiverens valg og derfor arbejdsgiveren, der må bære risikoen herfor.

Det foreslås i § 26, stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren for samme ferieår ikke kan udbetale feriegodtgørelse efter den forslåede bestemmelse til samme lønmodtager mere end 2 gange.

Forslaget vil betyde, at en arbejdsgiver, som har samme lønmodtager ansat flere gange i løbet af samme ferieår, kun vil kunne udbetale op til 2 gange for samme ferieår, hvis betingelserne for udbetaling i øvrigt er opfyldt.

Hvis en lønmodtager ved fratræden har optjent feriepenge hen over 31. august, hvor ferieåret skifter, vil arbejdsgiveren kunne udbetale i forhold til hvert enkelt ferieår.

Eksempel

En lønmodtager ansættes den 15. august i det første ferieår og fratræder den 20. september i det andet ferieår. Lønmodtageren har tjent 20.000 kr. i løn før skat og arbejdsmarkedsbidrag i august måned og 30.000 før skat og arbejdsmarkedsbidrag i september. Feriebetalingen udgør herefter 12,5 pct. af lønnen svarende til 2.500 kr. for august og 3.750 kr. for september.

Arbejdsgiveren vil kunne udbetale feriegodtgørelsen for august, som er første ferieår, da beløbet ikke er højere end 2.500 før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men ikke for andet ferieår, da feriegodtgørelsen for dette ferieår overstiger beløbsgrænsen.

Da formålet med ferieloven er at sikre, at feriepengene er til stede på ferieafholdelsestidspunktet, er det ikke hensigtsmæssigt, at de optjente feriepenge i større omfang udbetales til lønmodtageren, hver gang denne fratræder. Lønmodtageren vil således alene kunne få udbetalt op til 5.000 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag pr. ferieår.

Det foreslås, at den foreslåede § 26, stk. 2, i sin helhed skal være ufravigelig. Muligheden for udbetaling efter forslaget vil derfor ikke kunne ske i større omfang eller helt eller delvist vil kunne afskæres, heller ikke ved kollektiv overenskomst.

Da det allerede følger af § 3, stk. 1, at kapitel 4, som den foreslåede bestemmelse foreslås indsat i, med enkelte undtagelser ikke kan fraviges, kræver det ikke en ændring af § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 31, stk. 1, at arbejdsgiveren skal indberette oplysninger til indkomstregistret om feriegodtgørelse til personer omfattet af § 7, stk. 2, og § 16, stk. 2-4, samt oplysninger om sygeferiegodtgørelse efter § 5, stk. 4. For lønmodtagere, der får beregnet feriegodtgørelse efter § 16, stk. 4, skal arbejdsgiveren dog ikke indberette oplysninger om feriegodtgørelse, der er udbetalt ved fratræden efter § 26, stk. 3-6.

Det foreslås i § 31, stk. 1, 1. pkt., at, jf. dog § 26, stk. 2, indsættes efter § 5, stk. 3.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver, som har en lønmodtager kortvarigt ansat, kan vælge, at udbetale feriegodtgørelsen direkte til lønmodtageren uden at skulle indberette feriegodtgørelsen til indkomstregistret og eventuelt indbetale beløbet til FerieKonto efter ferieloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 3, 1. pkt., at ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto skal arbejdsgiver betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2023, at krav med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves af det offentlige, er omfattet af loven.

Det følger af forældelsesloven § 23, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015, at ved forældelse af hovedfordringen bortfalder også krav på renter og lignende ydelser. Renter forældes således accessorisk med hovedfordringen.

Det foreslås i § 31, stk. 3, 3. pkt. , at forældelseslovens § 23, stk. 2, ikke gælder FerieKontos krav på renter efter 1. pkt.

Forslaget vil betyde, at FerieKontos krav på renter af arbejdsgivernes for sene indbetaling til FerieKonto undtages fra den almindelige accessoriske forældelse, som følger af forældelseslovens § 23, stk. 2.

Det betyder, at kravet på renterne vil kunne overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden uden oplysninger om det oprindelige krav på feriegodtgørelse.

Hvis det viser sig, at hovedkravet aldrig har eksisteret, vil kravet på renter også bortfalde.

Bestemmelsen sikrer, at FerieKonto vil kunne overdrage rentekravene til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i deres nuværende form.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af ferielovens § 31, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse, herunder om frister herfor. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om meddelelsen til den, der skal udbetale feriebetalingen, om overførsel af ferie, jf. §§ 21 og 22.

Det foreslås i § 31, stk. 5, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overdragelse af FerieKontos rentekrav efter stk. 3, 1. pkt. til restanceinddrivelsesmyndigheden, herunder regler som sikrer, at restanceinddrivelsesmyndigheden får de nødvendige oplysninger for at kunne inddrive rentekravene.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om rentekravenes stiftelsestidspunkt, forældelsesfrist, forfaldsdato, samt muligheden for at FerieKonto samler renterne i en pulje, inden de oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra et fastsat beløb eller en given periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I ferieloven er Ankenævnet for ATP m.m. navngivet som ATP-Ankenævnet i § 35 og i § 39.

Det foreslås i §§ 35 og 39 , at benævnelsen ATP-Ankenævnet ændres til Ankenævnet for ATP m.m.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af ferielovens § 34, stk. 4, at ved forsinket indbetaling af uhævet feriebetaling efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 3, stk. 4, administrerer feriegodtgørelsen, betale renter af kravet på feriegodtgørelse med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond.

Det fremgår af § 36, stk. 2, nr. 3, at FerieKonto træffer afgørelse i sager om betaling af renter efter § 31, stk. 3, og § 34, stk. 4.

Det foreslås, at § 36, stk. 2, nr. 3, 2. led ophæves.

Samtidig foreslås i § 36, stk. 2, nr. 4, at FerieKonto træffer afgørelse i sager om renter efter § 34, stk. 4, hvor der er en tvist mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond.

Forslaget vil være en præcisering af, at det kun er i tvister om renter mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, at FerieKonto kan træffe afgørelser.

Forslaget vil betyde, at det udtrykkeligt fremgår, at FerieKonto er klagemyndighed og skal træffe afgørelse i arbejdsgiveres klager over rentekrav fra Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 34, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 36, stk. 4, at FerieKonto hvert år udtager et antal virksomheder og lønmodtagere til stikprøvekontrol for udbetalinger efter § 23, stk. 1, 2. pkt., § 23, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 1.

Det foreslås i § 36, stk. 4, at § 24 a indsættes efter stk. 2, 2. pkt.

Forslaget vil betyde, at udbetalinger efter den foreslåede § 24 a, vil være genstand for FerieKonto årlige stikprøvekontrol.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at FerieKonto efter § 24 a, stk. 3, 2. pkt., kan kræve det automatisk udbetalte beløb indbetalt til FerieKonto, hvis beløbet ikke vedrører ferie ud over 4 uger, et ophørt ansættelsesforhold, eller afholdt ferie.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af ferielovens § 39, at afgørelser truffet efter § 36, stk. 2, kan påklages til ATP-ankenævnet. Efter ferielovens § 39, stk. 2, 2. pkt., kan ankenævnets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

FerieKonto træffer også afgørelser på andre områder end nævnt i § 36, stk. 2, uden at der er klageadgang i ferieloven. Disse afgørelser kan påklages til Beskæftigelsesministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter den almindelig retsgrundsætning om administrativ rekurs, hvorefter en underordnet myndigheds afgørelse kan påklages til en overordnet myndighed. Dette drejer sig f.eks. om afgørelser om udbetaling af feriebetaling fra FerieKonto for ikke afholdt ferie eller overførsel af ferie efter de bestemmelser i lovens kapitel 4, som ikke er nævnt i § 36, stk. 2. Dermed vil klageadgangen til Beskæftigelsesministeriet eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering være afskåret efter ferielovens § 39, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i § 39, stk. 1 , at henvisningen til § 36, stk. 2, ændres til en henvisning til denne lov.

Forslaget betyder, at alle afgørelser efter ferieloven truffet af FerieKonto vil kunne påklages til Ankenævnet for ATP m.m. Derved skabes der klarhed over, at alle afgørelser efter ferieloven truffet af FerieKonto og ikke kun afgørelser specifikt nævnt i § 36, stk. 2, vil kunne påklages til Ankenævnet for ATP m.m.

FerieKontos afgørelser efter f.eks. ferielovens § 25, vil herefter kunne påklages til Ankenævnet for ATP m.m.

Det vurderes, at det vil dreje sig om ganske få sager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige indberettede tilgodehavende feriemidler til fonden, årligt senest den 31. august skal bekræfte over for fonden, at arbejdsgiveren fortsat vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

Med en årlig bekræftelse kan arbejdsgiveren beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomheden, og arbejdsgiveren opretholder gældsforholdet til fonden, som er nærmere reguleret i lovens §§ 7-11.

Baggrunden for kravet om en årlig bekræftelse er hensynet til, at fonden kan holde sig ajour med virksomheders status og dermed muligheden for at kunne sikre indbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Herved imødegås risikoen for, at en virksomhed ophører, uden at fonden bliver opmærksom derpå inden for overskuelig tid.

I henhold til lovens § 9, stk. 1, vil arbejdsgiveren dog under alle omstændigheder skulle foretage indbetaling til fonden, hvis arbejdsgivers virksomhed opløses, ophører eller opgiver den tilknytning til Danmark, som udløste de registrerede krav på tilgodehavende feriemidler, og i øvrigt ved arbejdsgivers konkurs eller arbejdsgivers død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling.

Det foreslås, at § 6, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at arbejdsgivere, der ikke har indbetalt samtlige indberettede tilgodehavende feriemidler til fonden, ikke længere vil skulle bekræfte årligt, at de fortsat vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

Fonden vil fortsat løbende overvåge arbejdsgivernes status via CVR-registret, og fonden skal straks opkræve samtlige tilgodehavende feriemidler hos de arbejdsgivere, der registreres at være i en situation omfattet af § 9, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse i medfør af i § 7, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, vil blive fastsat regler om, at arbejdsgiver i forbindelse med den årlige meddelelse om indeksering efter § 7, stk. 1, skal modtage oplysning om størrelsen af restgælden, hvoraf indekseringen er beregnet. Denne oplysning kan gives med en henvisning til den specificerede opgørelse på fondens selvbetjening.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler til fonden, til enhver tid frivilligt kan indbetale en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler tillagt de foretagne årlige indekseringer, jf. stk. 4 og § 7.

Det foreslås, at i § 6, stk. 3, der bliver til § 6, stk. 2, indsættes efter »årlige indekseringer«: »og forholdsmæssig indeksering til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling«. Det foreslås desuden, at ændre henvisningen »jf. stk. 4« til »jf. stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 5, hvori det foreslås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvor der er frist for indbetaling, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Den foreslåede ændring af henvisningen fra »jf. stk. 4« til »jf. stk. 3«, vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med denne lovs i § 2, nr. 1, hvorefter stk. 2 udgår og stk. 3-7 bliver til stk. 2-6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at feriemidler, der er indbetalt efter stk. 3, indekseres efter § 7. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter § 7 og frem til og med den måned, hvori indbetaling finder sted.

Det foreslås at nyaffatte § 6, stk. 4 , der bliver til § 6, stk. 3, hvorefter feriemidler, der indbetales efter stk. 2, indekseres efter § 7, stk. 1-3. Indekseringen er forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, og til og med den måned, hvori der er fastsat frist for indbetaling, jf. § 7, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 5, hvori det foreslås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Den foreslåede ændring vil desuden præcisere, at den frivillige indbetaling for at være komplet og dermed frigørende, skal være inklusiv forholdsmæssig indeksering frem til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at ved en arbejdsgivers fulde indbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler med tillæg af indeksering, jf. stk. 4 og § 7, ophører arbejdsgiverens forpligtelser over for fonden vedrørende den pågældende lønmodtager

Det foreslås i § 6, stk. 5 , der bliver til § 6, stk. 4, at henvisning til »jf. stk. 4« ændres til »jf. stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter § 6, stk. 2 i den gældende lov udgår og stk. 3-7 bliver til stk. 2-6.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 3, og § 7, i den gældende lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forarbejderne til disse bestemmelser, at arbejdsgivere, der har valgt at beholde de tilgodehavende feriemidler som likviditet i virksomhederne, skal forrente det skyldige beløb med en årlig lønindeksreguleringssats svarende til lønudviklingen, indtil beløbet indbetales.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter § 7, stk. 2, hvert år senest den 31. maj den indekseringssats, som skal anvendes til at regulere de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden. Indekseringssatsen fastsættes for en periode på et år bagudrettet, 1. juni i foregående år til 31. maj i indeværende år. Det er ved disse bekendtgørelser fastsat, at indekseringsfaktoren er 1/12-del af den årlige indekseringsfaktor pr. påbegyndt kalendermåned.

I bekendtgørelse nr. 1123 af 24. juni 2022 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler har beskæftigelsesministeren fastsat, at tilgodehavende feriemidler indekseres første gang fra 1. september 2020 til 31. maj. 2021. Arbejdsgivernes betalingspligt over for fonden vil således omfatte tilgodehavende feriemidler med tillæg af den indeksering, der gælder for perioden 1. september 2020 og frem til, at arbejdsgiver indbetaler.

Indekseringen vil være forholdsmæssig for perioden fra den seneste indeksering pr. 31. maj og frem til og med den måned, hvori indbetaling finder sted. Efter de gældende regler beregnes den forholdsmæssige indeksering med den indekseringssats, der fastsættes pr. førstkommende 31. maj. Den forholdsmæssige indeksering opkræves derfor først i førstkommende juli måned.

Det foreslås, at indsætte et nyt § 7, stk. 3 , hvorefter der ved indbetaling efter § 6, stk. 2, straksopkrævning, opkrævning efter § 9, stk. 1, og § 10, og ved anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond efter § 21, beregnes forholdsmæssig indeksering for perioden fra den seneste indeksering efter § 7, stk. 1 og 2, til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling, eller hvor der sker anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 22, stk. 1. Den forholdsmæssige indeksering beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, jf. stk. 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den forholdsmæssige indeksering beregnes til den frist for indbetaling, som fonden fastsætter i opkrævning eller rykkerskrivelse. Det betyder, at hvis arbejdsgivers 4-ugers indbetalingsfrist i f.eks. anden rykkerskrivelse jf. § 10, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, krydser et månedsskifte, vil der blive beregnet indeksering til og med den måned, hvor i betalingsfristen udløber, uanset om arbejdsgiver indbetaler i god tid og dermed måneden inden.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at fonden løbende vil kunne beregne og oplyse den forholdsmæssige indeksering ved frivillig indbetaling eller opkrævning af samtlige tilgodehavende feriemidler, så arbejdsgiverne i fondens selvbetjeningsløsning samt i opkrævninger og rykkerskrivelser vil kunne se det samlede beløb, der skal indbetales inklusiv forholdsmæssig indeksering, for at indbetalingen er endelig og frigørende.

Den foreslåede ændring indebærer, at hvis fonden, efter arbejdsgiver har indbetalt forfaldne feriemidler for en lønmodtager, modtager indberetning af yderligere tilgodehavende feriemidler, vil der ved straksopkrævning af den ekstra indberetning beregnes forholdsmæssig indeksering med den senest fastsatte indekseringssats og for perioden indtil betalingsfristen for det nye krav.

Den foreslåede ændring indebærer, at ved fondens anmeldelse af kravet mod en arbejdsgiver til Lønmodtagernes Garantifond, beregnes indeksering forholdsmæssigt indtil anmeldelsestidspunktet, med anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats.

Årlig opkrævning af forfaldne tilgodehavende feriemidler efter § 8, vil ikke omfattes af den forslåede ændring. Ved årlig opkrævning og ved udsendelse af første rykkerskrivelse for indbetaling af de årligt forfaldne beløb, vil der derfor indekseres efter de allerede gældende regler. Det betyder, at såfremt arbejdsgiver foretager fuld og rettidig indbetaling af beløbet i den årlige opkrævning inklusiv tilskrevet indeksering pr. seneste 31. maj, opkræves der ikke forholdsmæssig indeksering for perioden fra seneste 31. maj til indbetaling. Ved udsendelse af første rykkerskrivelse for indbetaling af den årlige opkrævning, beregnes heller ikke forholdsmæssig indeksering i henhold til forslaget. Der vil derfor som efter gældende regler i juli året efter blive beregnet og opkrævet forholdsmæssig indeksering fra 1. juni i året før til og med den måned, hvori fonden har modtog arbejdsgivers indbetaling.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse fortsat vil blive fastsat regler om, at den forholdsmæssige indeksering beregnes med den senest fastsatte årlige indekseringssats, således at indekseringsfaktoren er 1/12-del af den årlige indekseringsfaktor pr. påbegyndt kalendermåned.

Med forslaget om nyt § 7, stk. 3, bliver det gældende stk. 3 herefter stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 8, stk. 3, i den gældende lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at fonden hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om, at forholdsmæssig indeksering efter § 6, stk. 4, som vedrører perioden fra den

1. juni i det forudgående år til den 31. maj i afgørelsesåret, skal indbetales af arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret.

Det foreslås, at § 8, stk. 3 , ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at fondene ikke længere vil skulle opkræve forholdsmæssig indeksering af en frivillig indbetaling efter den gældende § 6, stk. 4, der bliver til § 6, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 5, hvorefter den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvori der er frist for indbetaling, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Til nr. 7

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at undlader en arbejdsgiver, der ikke har indbetalt tilgodehavende feriemidler, at tilkendegive, at denne ønsker at beholde tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 2, skal fonden umiddelbart efter fristen for indberetning, jf. § 3, stk. 1, eller fristen for bekræftelse, jf. § 6, stk. 2, sende en rykkerskrivelse til den pågældende arbejdsgiver. Foreligger der ikke svar inden 4 uger fra modtagelse af rykkerskrivelsen, forfalder samtlige tilgodehavende feriemidler hos arbejdsgiveren, medmindre manglende tilkendegivelse eller rettidig bekræftelse er undskyldelig og uden betydning for udsigten til, at der vil ske betaling.

Det fremgår af § 10, stk. 2, 1. pkt., at undlader en arbejdsgiver at indbetale tilgodehavende feriemidler, der er forfaldne, jf. § 3, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §§ 8 og 9 og § 10, stk. 1, skal fonden, når dette ikke allerede er sket, sende en rykkerskrivelse til arbejdsgiveren med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler inden 4 uger.

Arbejdsgivere, der ønskede at beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden, tilkendegav første gang i 2021, at de ville beholde de indberettede tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Fra og med 2022 har disse arbejdsgivere, såfremt de fortsat ønsker at beholde de ikke forfaldne feriemidler i virksomheden, årligt skullet bekræfte dette overfor fonden.

Det er med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, foreslået, at kravet om, at arbejdsgiver årligt bekræfter at ville beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler, bortfalder.

Det foreslås som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, at § 10, stk. 1 , ophæves. Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., der bliver til stk. 1, 1. pkt. udgår § 10, stk. 1.

De foreslåede ændringer indebærer, at kravet om, at fonden skal sende en rykkerskrivelse ved arbejdsgivers manglende bekræftelse, bortfalder. Ligeledes vil de foreslåede ændringer medføre, at alle tilgodehavende feriemidler ikke forfalder, når der ikke er foretaget bekræftelse. Fonden vil desuden ikke skulle sende en anden rykkerskrivelse med krav om indbetaling af samtlige tilgodehavende feriemidler, idet alle feriemidler ikke længere vil være forfaldne i medfør af denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiveres indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen.

Det foreslås i § 11, stk. 1 , at der efter »indbetalingstidspunkt« indsættes », midlertidig afskæring af mulighed for frivillig indbetaling,«.

Den foreslåede tilføjelse til § 11, stk. 1, vil medføre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om midlertidig afskæring af mulighed for frivillig indbetaling.

Den foreslåede ændring vil imødegå utilsigtet spekulation ved arbejdsgiveres frivillige indbetaling, når der på grund af en ændring i indekseringssatsen fra år til år, kan blive tale om en mærkbar forskel mellem den senest fastsatte indekseringssats og den indekseringssats, der vil gælde fra førstkommende 31. maj. Denne forskel kan motivere arbejdsgivere til at indbetale frivilligt i en periode, hvor lønudviklingen, der danner grundlag for fastsættelsen af indekseringssatsen, er kendt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse i § 11, stk. 1, udvides til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiveres indbetaling af tilgodehavende feriemidler efter §§ 3, 5, 6 og 8-10, herunder om indbetalingstidspunkt og om de oplysninger, der skal ledsage indbetalingen, udvides, så der også vil kunne fastsættes nærmere regler om midlertidig afskæring af mulighed for frivillig indbetaling.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede ændring i denne lovs § 2, nr. 5, hvori det foreslås, at den forholdsmæssige indeksering for perioden fra seneste 31. maj til og med den måned, hvori indbetaling finder sted, beregnes ved anvendelse af den senest fastsatte indekseringssats, for indekseringsperioden til og med seneste 31. maj.

Bemyndigelsen forventes at blive udnyttet til at fastsætte regler om, at det ikke vil være muligt at indbetale frivilligt f.eks. fra april og indtil årlig indeksering er beregnet og tilskrevet i juni måned. Det vil være en midlertidig undtagelse fra arbejdsgivers ret til at foretage frivillig indbetaling, jf. 6, stk. 3, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om en arbejdsgivers meddelelse til fonden om, at arbejdsgiveren vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, jf. § 6, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at § 11, stk. 2 , ophæves.

Det foreslås i § 11, stk. 3 , der bliver til stk. 2, at »hvornår der foreligger undskyldelighed efter § 10, stk. 1, 2. pkt., og om« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om en arbejdsgivers meddelelse til fonden om, at arbejdsgiveren vil beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, udgår.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede ændring i denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter kravet om årlig bekræftelse udgår.

Med bemyndigelsen vil beskæftigelsesministeren ikke længere kunne fastsætte regler om tilkendegivelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at klager over afgørelser efter denne lov, skal indbringes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klager ikke får medhold ved fonden.

Den eksisterende klageadgang i § 26, stk. 1, blev etableret ved lov nr. 465 af 20. marts 2021 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og forskellige andre love. Med loven blev der etableret mulighed for at lønmodtagere kunne få førtidig udbetalt de resterende tilgodehavende feriemidler i foråret 2021. I den forbindelse blev klageadgangen overført fra Ankenævnet for ATP m.m. til Ankestyrelsen. Formålet med at rykke klagebehandlingen fra Ankenævnet for ATP m.m. til Ankestyrelsen var, at der forventedes et stort antal ansøgninger til fonden om førtidig udbetaling af feriemidler inden for rimelig kort tid, som kunne medføre et større antal klager og dermed udfordre behandlingstiden i Ankenævnet.

Klager over afgørelser om opkrævning af arbejdsgiverbidrag efter regler fastsat i medfør af § 19, stk. 6, er siden fondens etablering behandlet af Ankenævnet for ATP m.m., jf. § 26, stk. 4.

Det foreslås, i § 26, stk. 4, 1. pkt., at der efter »afgørelser« indsættes at »om arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavender feriemidler i medfør af § 5-10 og regler fastsat i medfør af § 11, samt afgørelser«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser efter denne lov, herunder om arbejdsgivers indbetaling samt fondens beregning af indeksering og renter af tilgodehavende feriemidler vil skulle behandles ved Ankenævnet for ATP m.m.

Øvrige klager i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, herunder klager over afgørelser om udbetaling af tilgodehavende feriemidler til lønmodtager, beregning af afkast, ansøgning om udsat udbetaling, ansøgning om tidlig udbetaling, krav om tilbagebetaling af uberettiget udbetalte feriemidler vil fortsat skulle behandles i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der vil fortsat ikke vil kunne klages over afgørelser efter lovens § 17 a, stk. 1, jf. § 26, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 27, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den arbejdsgiver, der uden rimelig grund undlader at betale tilgodehavende feriemidler efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 8 og 9.

Det foreslås, at i § 27, stk. 1, at »og 2« udgår.

Den foreslåede ændring vil bringe bestemmelsen i overensstemmelsen med den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 2, nr. 1, hvorefter kravet om årlig bekræftelse i § 6, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, udgår.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 31. december 2023.

Det foreslås i stk. 2, at § 24 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 1 nr. 10, finder anvendelse på ferie optjent fra den 1. september 2022.

Det fremgår af § 34, stk. 1, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtager inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som ikke udbetales efter §§ 23-25 eller § 26, stk. 1, eller er overført efter §§ 21 og 22, tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog § 35, stk. 7.

Det fremgår af § 34, stk. 2, 1. pkt., at inden for områder, hvor en kollektiv overenskomst med en garantiordning efter § 3, stk. 4, giver mulighed herfor, kan uhævet feriebetaling efter stk. 1 anvendes til en privat feriefond, der har til formål at anvende sine midler til ferieformål, i stedet for at tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond.

Forslaget vil betyde, at de foreslåede regler om automatisk udbetaling af bagatelbeløb efter ferieafholdelsesperiodens udløb vil få retsvirkning, inden de uhævede feriepenge ellers ville tilfalde AFF eller en privat feriefond efter udløbet af ferieafholdelsesperioden den 31. december 2023, jf. § 34, stk. 1 og 2.

Selvom forslaget finder anvendelse for ferie optjent før ikrafttrædelsestidspunktet, vil forslaget ikke medføre tab for hverken lønmodtager eller arbejdsgiver. Lønmodtageren får med forslaget flere muligheder for at få uhævede feriepenge udbetalt. Feriepengene vil ellers skulle overføres til AFF eller en privat feriefond efter ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det foreslås i stk. 3 , at denne lovs § 2, nr. 2-6, finder ikke anvendelse på indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, hvor indbetalingsfristen eller anmeldelsestidspunkter er senest den 31. maj 2024. For sådanne indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, finder de hidtil gældende regler i lov nr. 58 af 30. januar 2018, anvendelse

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de foreslåede regler om forholdsmæssig indeksering i denne lovs § 2, nr. 2-6, først vil få virkning for indbetalinger, opkrævninger og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, når indbetalingsfristen eller anmeldelsestidspunktet er senere end den 31. maj 2024. Ændringen vil derfor få virkning fra samme tidspunkt, som den indekseringssats der bliver fastsat af beskæftigelsesministeren for perioden 1. juni 2023 til 31. maj 2024, jf. den gældende lovs § 7. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at reglerne i § 6, stk. 3-5, § 8, stk. 3 og § 11, i lov nr. 58 af 30 januar 2018, med senere ændringer, fortsat finder anvendelse for indbetaling, opkrævning og anmeldelse af krav til Lønmodtagernes Garantifond, når indbetalingsfristen eller anmeldelsestidspunktet er senere end 31. maj 2024. Det vil derfor også indebære, at regler fastsat i medfør af de nævnte bestemmelser, fortsat vil finde anvendelse, herunder § 18, stk. 4, § 19 stk. 1 og 2, § 20, stk. 3 og 4, §§ 21-23. § 25, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, samt § 29, stk. 1 og stk. 2, litra 6 b, i bekendtgørelse nr. 1123 af 24. juni 2022 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Det foreslås i stk. 4, at denne lovs § 2 nr. 1, 7 og 11 finder ikke anvendelse for arbejdsgivers manglende tilkendegivelse om fortsat at beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, når tilkendegivelsen senest skulle være foretaget den 31. august 2023. For sådanne tilkendegivelser, finder de hidtil gældende regler i lov nr. 58. af 30. januar 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 496 af

1. maj 2019, anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de foreslåede regler i § 2, nr. 1, 7 og 11, ikke vil få virkning for arbejdsgivers årlige tilkendegivelse om fortsat at ville beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, når tilkendegivelsen senest skulle være foretaget den 31. august 2023.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at reglerne i § 6, stk. 2, § 10, stk. 1 og 2, § 11 samt § 27, stk. 1, i lov nr. 58 af 30. januar 2018, med senere ændringer, fortsat finder anvendelse for arbejdsgivers manglende tilkendegivelse af at ville beholde ikke forfaldne tilgodehavende feriemidler i virksomheden, når tilkendegivelsen senest skulle være foretaget den 31. august 2023. Det vil derfor også indebære, at reglerne fastsat i medfør af de nævnte bestemmelser, fortsat vil finde anvendelse, herunder § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 1 og stk. 2, litra 6 c, i bekendtgørelse nr. 1123 af 24. juni 2022 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget vil ikke finde anvendelse på Færøerne og Grønland. Både Færøerne og Grønland har egne ferielove og er hverken omfattet af ferieloven eller lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.