LOV nr 1639 af 16/12/2025
Finansministeriet
Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028 (Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2026 m.v.) § 1
I lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, § 3 i lov nr. 541 af 23. maj 2023, § 2 i lov nr. 1774 af 28. december 2023, § 2 i lov nr. 643 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 713 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, ændres »629,5« til: »619,7«, og »303,0« ændres til: »293,2«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028 (Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2026 m.v.) § 1
Til nr. 1
Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, at det samlede statslige udgiftsloft er 629,5 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 303,0 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 326,5 mia. kr. i finansåret 2025.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 629,5 mia. kr. til 620,8 mia. kr. samt det statslige delloft for driftsudgifter fra 303,0 mia. kr. til 294,3 mia. kr.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 620,8 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 294,3 mia. kr., og at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 326,5 mia. kr. for finansåret 2025.