Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 541 af 23/05/2023

Finansministeriet

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 (Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.) § 1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »523,9« til: »548,9«, »229,6« ændres til: »242,4«, og »294,3« ændres til: »306,5«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 (Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.) § 1

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, at det samlede statslige udgiftsloft er 523,9 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 229,6 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 294,3 mia. kr. i finansåret 2023.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 523,9 mia. kr. til 548,5 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 229,6 mia. kr. til 242,0 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 294,3 mia. kr. til 306,5 mia. kr. for finansåret 2023.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 548,5 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 242,0 mia. kr. og at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 306,5 mia. kr. for finansåret 2023.