Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, i lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at §§ 1-18 har virkning i
perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret, herunder om personkredsen og satserne for det midlertidige børnetilskud efter loven,
henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.
Det foreslås, at i § 19, stk. 2
, ændres datoen »den 30. juni 2021« til: »den 31. december 2021«. Ændringen betyder, at ordningen for midlertidigt børnetilskud
forlænges således, at §§ 1-18 får virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2021.
Formålet med den foreslåede ændring er, at udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere forlænges
til og med udgangen af 2021, og at der fortsat kan ydes tilskud, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger om et nyt
kontanthjælpssystem er blevet fremlagt, og disse anbefalinger forventeligt er trådt i kraft.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.
Det foreslås i § 2
, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Baggrunden er, at den nuværende periode for udbetaling af et midlertidigt børnetilskud løber til og med den 30. juni 2021.
Ordningen vil med forslaget blive forlænget med 6 måneder og i øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at der i den forlængede
periode fortsat vil kunne udbetales midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når betingelserne er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.2., samt til lovforslagets § 1, nr. 1 og bemærkningerne
hertil.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke gælder for disse
landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland
Lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til vi...
Gældende
LOV nr 781 af 04/05/2021
Beskæftigelsesministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud)
I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov nr. 1558 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk. 2, ændres »den 30. juni 2021« til: »den 31. december 2021«.