Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 5

Forarbejder til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 5

(Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.)

Til nr. 1

Den foreslåede ændring svarer til den ændring til erhvervsuddannelsesloven, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30. Ændringen er foranlediget af, at det også vil blive muligt at opnå eux i forbindelse med euv-forløb.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 2 og 3, at begrebet "eux-forløb", der er anvendt i bekendtgørelser som opfølgning på eux-loven, også indføres i lovens tekst. Begrebet betegner det samlede forløb bestående af såvel erhvervsuddannelsen som de ekstra uddannelseselementer på gymnasialt niveau, der i forening med erhvervsuddannelsens øvrige undervisning giver eleverne generel studiekompetence, og som derfor ved gennemførelsen ud over ret til erhvervsuddannelsesbevis giver disse ret til eux-bevis.

Der tilsigtes endvidere med lovforslagets § 5, nr. 2, en terminologisk præcisering.

Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er således ikke en gymnasial uddannelse, men netop en eksamen, der kan opnås i forbindelse med en erhvervsuddannelse, og som giver generel studiekompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til studentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen). Eux betegnes derfor i daglig tale en "gymnasial" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også i lovgivningen i øvrigt – fx i adgangsbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde – omfatter eux.

Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt indskrives i lovteksten, at eux er en gymnasial eksamen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5., og bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Til nr. 4

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 4, at der med en ny § 3 a i eux-loven indskrives en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om en særlig merkantil eux-model, som indeholder et grundforløb, et efterfølgende studiekompetencegivende forløb på ét år og et hovedforløb. Modellen giver eleverne mulighed for efter det studiekompetencegivende forløb enten at fortsætte deres eux-forløb på hovedforløbet eller i stedet at benytte deres generelle studiekompetence.

Eleverne får udstedt et bevis for den opnåede generelle studiekompetence efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og får udstedt et eux-bevis, når den samlede erhvervsuddannelse er gennemført. Det førstnævnte bevis sidestilles med et gymnasialt eksamensbevis i relation til optagelse til videregående uddannelse samt adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK). Af beviset fremgår derfor et samlet eksamensresultat, der på sædvanlig vis kan danne grundlag for bonus efter tilsvarende bonusordninger som et eux-bevis og eksamensbeviser fra de fire gymnasiale uddannelser.

Den særlige merkantile eux-model vil afvige fra det almindelige eux-forløbsbegreb på følgende måder:

– Eux-forløbet kan i dén model afbrydes forud for afslutningen af selve erhvervsuddannelsen med mulighed for at udnytte den generelle studiekompetence, som er opnået fra dels grundforløbet, dels det særskilte studiekompetencegivende forløb, der ligger forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb. Derved kan der på dette tidspunkt også opnås et bevis for opnået generel studiekompetence, selvom der endnu ikke kan opnås erhvervsuddannelsesbevis.

– Undervisningen på grundforløbet forventes at omfatte otte grundfag fra erhvervsuddannelserne på C-niveau.

– Undervisning i de gymnasiale fag gennemføres i det særskilte studiekompetencegivende forløb uden sideløbende erhvervsfaglig undervisning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.

Til nr. 5

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 5, at eux-lovens § 4, stk. 1, affattes på ny ved to stykker.

Efter den gældende § 4, stk. 1, i loven fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om, hvilke krav et forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at forløbet kan give ret til eux-bevis. Undervisningsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at visse fag på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra en eller flere bestemte gymnasiale uddannelser.

Eux-loven indeholder i § 3, stk. 1, krav om, at ethvert eux-forløb skal indeholde:

– fagene dansk på A-niveau, engelsk på (mindst) B-niveau samt fagene matematik og samfundsfag på (mindst) C-niveau,

– yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, heraf mindst to yderligere fag på B-niveau,

– mindst et valgfag,

– en større skriftlig opgave og

– et skriftligt eksamensprojekt.

Dertil kommer kravet i § 3, stk. 3, om, at et eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse udformes, så de gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. De nærmere fag i et eux-forløb afviger således fra hf-uddannelsen, idet fagene udvælges ud fra hensyn til dels indholdet i den konkrete erhvervsuddannelse, dels overvejelser om elevgruppens forventelige ønsker og behov, herunder i forhold til videre uddannelse.

Endelig er der kravet i § 3, stk. 2, om, at den samlede uddannelsestid for de gymnasiale fag m.v. skal svare til uddannelsestiden for hf-uddannelsen, men at uddannelsestiden, jf. stk. 4, kan afkortes på baggrund af de kompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen. Der opereres således ved udformningen af de enkelte eux-forløb med, hvad man kunne kalde, et brutto-netto-princip, hvor det påses, at de gymnasiale uddannelseselementer brutto – dvs. inden afkortning – har et omfang svarende til en hf-uddannelse, ligesom der tages stilling til, hvad uddannelsestiden skal være netto – dvs. efter afkortning.

Med forslaget fastsættes det, at undervisningsministeren kan beslutte, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser der skal udformes eux-forløb, også selvom det relevante faglige udvalg ikke selv måtte have indstillet det. En eventuel beslutning om at indføre et givent eux-forløb uden indstilling fra det faglige udvalg forudsætter, at vægtige uddannelsespolitiske hensyn taler for dette. Sådan en beslutning vil dog ikke blive truffet uden, at der er gennemført drøftelser med det faglige udvalg om sagen. Når en sådan beslutning er truffet, følger der et arbejde med at udforme det pågældende eux-forløb, herunder at afgøre, hvordan de nærmere regler for indhold og tilrettelæggelse af forløbet skal være. I dette arbejde vil Undervisningsministeriet inddrage det faglige udvalg tæt, således at der opnås en løsning, som tilgodeser hensyn til den konkrete erhvervsuddannelse.

Det skal i reglerne for et eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse fastsættes, hvilke trin og eventuelle specialer eux-forløbet omfatter. Hvis eux-forløbet udformes på en sådan måde, at det skal dække flere trin af erhvervsuddannelsen, skal skolerne tilrettelægge eux-forløbet samlet uden trindeling. Elever på et eux-forløb får derved et samlet uddannelsesforløb bestående af alle de omfattede trin af erhvervsuddannelsen og den gymnasiale undervisning. På denne måde afbrydes eux-forløbet ikke undervejs, fordi eleven kun har adgang til trin 1, ligesom eleven heller ikke skal til prøve i erhvervsfaglig undervisning ved afslutningen af trin 1 En elev, der følger eux-forløb, kan dog vælge at overgå til et ordinært erhvervsuddannelsesforløb og her efter omstændighederne afslutte uddannelsen med trin 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 6

Som nævnt i bemærkningerne til § 5, nr. 5, indeholder eux-loven et krav om, at eux-forløbene udformes, så de gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Der er tale om et overordnet krav, der skal iagttages, i forbindelse med at reglerne om eux-forløbet fastsættes.

Med forslaget suppleres det nævnte krav med et krav, der i modsætning hertil angår den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i det enkelte eux-forløb. Kravet går ud på, at skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knyttes an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med intentionen om i langt højere grad at give mulighed for samlæsning i samme gymnasiale fag på tværs af flere erhvervsuddannelser, herunder i videst mulige omfang med samme afkortning. Dette vil stille store krav til, at lærerne gennem undervisningsdifferentiering formår at relatere undervisningen til den undervisning, som den enkelte elev på holdet ellers deltager i, således at der bliver tale om reel synergi mellem den erhvervsfaglige og den gymnasiale undervisning, og så undervisningen opleves relevant og vedkommende for eleverne.

Der er tale om indskærpelse af et krav, der allerede antages at gælde i dag med udgangspunkt i eux-forløbenes formål set i sammenhæng med den generelle bestemmelse om undervisningsdifferentiering i § 28 i lov om erhvervsuddannelser.

Efter § 4, stk. 2, i eux-loven, der med den foreslåede § 5, nr. 5, bliver stk. 3, kan undervisningsministeren til brug for eux-forløb udvikle nye fag på gymnasialt niveau, dvs. fag, der ikke er fra eksisterende gymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag fra erhvervsuddannelserne. Fagene ækvivalerer tilsvarende fag på samme niveau fra de gymnasiale uddannelser eller fra erhvervsuddannelsernes grundfagsbekendtgørelse.

Bestemmelsen har siden 2010 fortrinsvis været benyttet til at udvikle fag, der er forholdsvis specialiserede mod bestemte erhvervsuddannelsesområder – konkret særlige udgaver af fag kendt fra htx-uddannelsen. Med udgangspunkt i det tankesæt, der ligger bag dette forslag til en eksplicit § 4 a i eux-loven, vil bestemmelsen i § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, efter omstændighederne kunne anvendes til at udvikle særlige fag på gymnasialt niveau, der i stedet for at specialisere sig mod bestemte erhvervsuddannelsesområder beskrives med henblik på benyttelse i eux-forløb generelt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorefter eux-lovens § 4, stk. 1, affattes på ny ved to stykker og en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 8

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 8, at eux-lovens § 7, stk. 2, suppleres med et 2. pkt.

Efter den gældende § 7, stk. 2, i loven gælder §§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) tilsvarende for undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddannelsen. For undervisning i sidstnævnte fag gælder lov om erhvervsuddannelser, jf. § 7, stk. 1.

Af den nævnte lovs § 30 fremgår det, at skolens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på skolen, og at faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet.

Det fremgår tillige, at det faglige niveau desuden kan erhverves ved uddannelse fra handelshøjskole eller universitet, hvis vedkommende ikke i forvejen har en kandidatuddannelse, eller ingeniørhøjskole i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Endelig fremgår det, at lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst to års relevant erhvervserfaring, og at læreren i de enkelte undervisningsfag skal have et fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført på et universitet eller en tilsvarende institution og af et omfang på 90 ECTS-point. Disse bestemmelser er nærmere udmøntet i pædagogikumbekendtgørelsen (p.t. bekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 2011 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser).

En erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del) som eneste videregående uddannelse vil, uanset mængden af eventuel efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse, ikke overholde reglerne for faglig kompetence til undervisning på de erhvervsgymnasiale uddannelser og dermed heller ikke i gymnasiale fag på eux-forløb.

Med forslaget gives en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at lærere med HD 2. del, som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i §§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag. Der vil således ikke blive tale om en generel undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser. Bestemmelsen er dog affattet, så den specifikke undervisningskompetence også vil omfatte undervisning i de omtalte fag, hvis de indgår i en erhvervsuddannelse, uden at det er i forbindelse med et eux-forløb, dvs. i supplerende studieforberedende undervisning.

Baggrunden for forslaget er, at personer, der ikke som minimum har en professionsbacheloruddannelse, men som i stedet har en HD-uddannelse, i kraft af denne uddannelse, praksiserfaring fra erhvervslivet og undervisningskompetence på erhvervsuddannelserne kan have kvalifikationer, der er meget relevante for undervisere i en række merkantile fag på gymnasialt niveau i kommende eux-forløb – i sagens natur navnlig eux-forløb på det merkantile område.

Ordningen kan formodentlig gøre brug af de eksisterende fagdidaktiske kurser, der indgår i pædagogikum (pt. 3½ dag pr. fag). Det skal dog vurderes, om der skal ske en tilpasning af kurserne.

Hvilke fag den specifikke undervisningskompetence konkret vil omfatte, vil afhænge af det nærmere indhold af den HD-uddannelse, som læreren har taget. Hvilke fag der principielt kan komme på tale, vil blive præciseret i de kommende bekendtgørelsesregler, der forventes at blive fastsat ved en ændring af pædagogikumbekendtgørelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5. og 2.1.6.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, stk. 4, hvorefter elever i den særlige merkantile eux-model vil få udstedt et bevis for den opnåede generelle studiekompetence efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og således forud for afslutningen af den fulde erhvervsuddannelse. Ændringen sikrer undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelsen heraf på linje med bemyndigelsen til at fastsætte regler om udstedelse af eux-beviset.

Til nr. 10

Med lovforslagets § 5, nr. 10, indskrives der i eux-loven en adgang til at supplere et bevis for opnået studiekompetence fra et afbrudt eux-forløb efter den særlige merkantile eux-model, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4, med gymnasiale suppleringskurser (GSK).

Der tilsigtes endvidere en terminologisk præcisering, der skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 2.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den dér foreslåede ændring, er studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) ikke en gymnasial uddannelse, men netop en eksamen, der kan opnås i forbindelse med en erhvervsuddannelse, og som giver generel studiekompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til studentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen). Eux betegnes derfor i daglig tale en "gymnasial" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også i lovgivningen i øvrigt – fx i adgangsbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde – omfatter eux.

Efter den gældende § 8 i loven har personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en gymnasial eksamen.

Den foreslåede ændring indebærer, at det i § 8 tydeliggøres, at eux i denne sammenhæng sidestilles med "eksamener fra de gymnasiale uddannelser" og ikke – som i dag – med "gymnasiale eksamener".

Der er således tale om en præcisering af en uklar formulering, der i praksis har skullet forstås på den angivne måde, med henblik på at undgå enhver tvivl.