Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 3

(Lov om folkeskolen)

Til nr. 1

Bestemmelsen nyaffattes.

Introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse (introduktionskurser) og brobygning i 9. klasse er reguleret i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. Folkeskolelovens § 7 a tjener som reference til denne lovgivning, så det samlet kan ses af folkeskoleloven, hvad der indgår i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen bestemmer i dag, om eleverne skal deltage i introduktionskurser af op til fem dages varighed til ungdomsuddannelserne i 8. klasse, jf. reglerne herom i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Elever, der i 9. klasse er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

I medfør af lovforslagets § 2, nr. 17, foreslås reglerne ændret, så det bliver obligatorisk for eleverne at deltage i fem dages introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse. Endvidere indgår i det i lovforslagets § 2, nr. 8 og 19, at elever, for hvem der skal iværksættes en målrettet indsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i 9. klasse, skal deltage i brobygning som led i indsatsen.

Som konsekvens heraf ændres folkeskolelovens § 7 a i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at introduktionsforløb efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, kan medregnes i timetalsmodellen, jf. folkeskolelovens § 16, da der er tale om forløb for den samlede klasse. Derimod indgår målrettede forløb og brobygning efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, ikke i timetalsmodellen, eftersom der ikke her er tale om forløb for den samlede klasse, men for enkeltelever.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1 og 2.7.3.

Til nr. 2

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, nyaffattes.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 150, som er vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014, at udover forenklingen med fællesbetegnelsen elevplan, skal elevplanens opfølgningsdel i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det blev i den forbindelse forvarslet, at der i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne kunne ske yderligere ændringer i reglerne om elevplaner som følge af udspillets forslag om en fokusering af vejledningsindsatsen, herunder fremrykket uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse.

I forlængelse heraf foreslås § 13 b, stk. 4, ændret i forhold til det i lov nr. 406 af 28. april 2014 vedtagne § 13 b, stk. 4 . I medfør af denne lovændring blev det fastsat, at elevplanen for elever på 8. og 9. klassetrin til brug for afklaring af videre uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse samt om den besluttede opfølgning på disse, hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt. Bestemmelsen videreførte med redaktionelle og sproglige ændringer - i lyset af de ændringer, der blev foretaget i § 13 b, stk. 1, - den indtil

1. maj 2014 gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.

Som følge af nærværende lovforslags § 2, nr. 8, fremrykkes processen med uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse, og der fastsættes med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. regler om, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurderingen af, om den enkelte elev har de faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det indgår endvidere, at vurderingen i 8. klasse skal omfatte alle elever, uanset om den pågældende ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse eller ej, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det sker for at understøtte en tidlig proces med fokus på at gøre den unge uddannelsesparat, således at der kan iværksættes en målrettet skole- og vejledningsindsatsindsats over for elever, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen. Det vil som noget nyt blive fastsat, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af de faglige, sociale og personlige forudsætninger. Det skal fremgå af elevplanen, hvilken målrettet indsats, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, der skal iværksættes over for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse. Om den målrettede skole- og vejledningsindsats henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 8.

Der vil i medfør af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de sociale og personlige forudsætninger, fx samarbejdsevne, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvarsfuldhed. De faglige forudsætninger vil blive vurderet ud fra elevernes standpunktskarakterer, hvor eleverne i 8. klasse skal have opnået mindst 4,0 i gennemsnit. Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, at der skal gives standpunktskarakterer mindst to gange om året på 8. og 9 klassetrin, tilsvarende gør sig gældende for 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 h, stk. 3. Der er ikke krav til, hvornår standpunktskaraktererne skal være afgivet. Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, om uddannelsesparathed, vil der med bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 9, blive fastsat en frist for, hvornår standpunktskaraktererne skal være tilgængelige for vurderingen, og hvilke standpunktskarakterer der skal indgå i vurderingen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen understøttet af elevplansarbejdet i folkeskolen vil lærerne som noget nyt skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale og personlige forudsætninger. De elever, der gør det, og samtidig har et gennemsnit af standpunktskarakterer på mindst 4,0, vil automatisk blive vurderet uddannelsesparate. For øvrige elever foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat vurderingen. Der vil med bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 9, blive fastsat en frist for, hvornår de oplysninger, der skal indgå i vurderingen af uddannelsesparathed, skal være tilgængelige for vurderingen, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

Om uddannelsesparathed henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8.

Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, sker derfor som følge af lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter der i elevplanen skal indgå oplysninger til brug for vurderingen af, om eleven er uddannelsesparat, og hvis dette ikke er tilfældet, således at der kan iværksættes en målrettet indsats såvel af skolens lærere som af vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på at understøtte, at eleven bliver uddannelsesparat inden afslutningen af 9. klasse, henholdsvis 10. klasse. Det vil således være skolens leders ansvar at sikre, at eleverne får det nødvendige løft af de faglige, sociale og personlige kompetencer.

Som det fremgik af bemærkninger til lovforslag L 150, som er vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014, vil der ikke være noget til hinder for, at en lærer vælger at udarbejde elevplan for en elev i et eller flere fag i 9. klasse, hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt. Med det foreslåede nye stk. 4, skal det fremgå af elevplanen, hvilken indsats der iværksættes over for elever, der er ikke-uddannelsesparate. Heri skal indgå en beskrivelse af den faglige indsats, som kan være i et eller flere fag, hvis en faglig indsats er en del af den samlede skoleindsats. Der skal samarbejdes med Ungdommens Uddannelsesvejledning, således at der bliver tale om en helhedsorienteret indsats, hvori skolens opfølgning understøttes af vejledningsaktiviteterne.

Den del af elevplanen, der vedrører vejledning og afklaring af uddannelsesønsker, og de øvrige oplysninger som bl.a. skal danne grundlaget for udarbejdelse af en uddannelsesplan i overensstemmelse med § 2 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal som hidtil fortsat kunne udskilles fra den resterende del af elevplanen og videregives til den udbyder af 10. klasse eller den ungdomsuddannelsesinstitution, som eleven søger optagelse til i forlængelse af 9. eller 10. klasse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2 og 2.7.3.

Til nr. 3

I dag skal kommunalbestyrelsen tilbyde 10. klasse i folkeskolen (den almindelige 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 b-d). Kommunalbestyrelsen kan desuden tilbyde 10. klasse i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, dels som 20/20-ordning, dels som led i en overenskomst, hvorefter erhvervsuddannelsesinstitutionen varetager 10. -klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen, herunder som 20/20-ordning. Når det skønnes, at det er til elevens bedste, kan skolens leder desuden tilbyde et særligt tilrettelagt 10. -klasseforløb med bl.a. undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Fagrækken kan reduceres, men skal dog som minimum bestå af dansk og matematik.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde en elev 10. klasse i regi af folkeskolen, så længe den pågældende ikke er fyldt 18 år eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. Den unge kan, herunder vende tilbage til 10. klasse, så længe ovennævnte er opfyldt.

Med lovforslagets § 19 dd, stk. 1, bliver kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse ved siden af den almindelige 10. klasse.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, er der et retskrav på at kunne følge undervisningen i 10. klasse i folkeskolen. Indførelsen af eud10 ændrer ikke på, at en kommunalbestyrelse fortsat kan opfylde forpligtelsen til at tilbyde 10. klasse ved at henvise til en anden kommunes folkeskoler. Det vil således fortsat være kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der tilbydes den almindelige 10. klasse i folkeskolen enten i den pågældende kommune eller ved henvisning til en anden kommunes folkeskoler. Med eud10 forpligtes kommunalbestyrelsen endvidere til at have dette tilbud, men den nærmere organisering er op til kommunalbestyrelsen, så længe ansvaret for undervisningen entydigt er kommunalbestyrelsens, og så længe kravene til indhold, varighed m.v. er opfyldt.

Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.

Forløbet målrettes erhvervsuddannelserne og reparerer og repeterer i forhold til de manglende faglige kundskaber fra 9. klasse. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer.

Folkeskolens almindelige 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. folkeskolelovens § 19 c og en valgfri del, jf. folkeskolelovens § 19 d. Undervisningen i 10. klasse kan tilrettelægges over et helt skoleår, men kan også tilrettelægges af kortere varighed end et skoleår (omregnet 40 uger).

I § 19 dd, stk. 2-5, foreslås det, at eud10 forløb omfatter den obligatoriske del, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers) obligatorisk brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne. Den gældende ministerbemyndigelse i folkeskolelovens § 19 c, stk. 5, vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler herom. Den valgfri del omfatter 294 undervisningstimer (omregnet 14 uger). Hele den valgfri del skal introducere til erhvervsuddannelserne.

Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i 30 pct. af undervisningstiden, svarende til 252 undervisningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gensidigt forpligtede til at indgå overenskomst om samarbejdet, således at der er tilvejebragt praktiske muligheder for, at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløbs 1. del er organiseret inden for, i relevant omfang. Det forventes fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 14 som affattet ved denne lov, at grundforløbets 1. del skal organiseres i fire hovedområder. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsens § 19 dd, stk. 7 . Det bør tilstræbes, at denne undervisning så vidt muligt finder sted på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.

Reglerne om brobygning fremgår af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21. Det vil fortsat være muligt at kombinere brobygning med ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv i den valgfri del, men den ulønnede praktik indgår ikke i de seks ugers brobygning.

I § 19 dd, stk. 7, foreslås det, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om eud10. Der vil blive fastsat regler om indholdet i den valgfri del, der vil bestå af fag og elementer, der introducerer til de fire nye erhvervsfaglige hovedområder. Endvidere vil der blive fastsat regler om samarbejdet med institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder overenskomsten m.m.

Kommunalbestyrelsen fastsætter for de gældende 10. klasseordninger, som kommunalbestyrelsen i dag kan tilbyde i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kapaciteten for, hvor mange der kan optages.

Med forslaget er det også kommunalbestyrelsen, der fastsætter kapaciteten i eud10, jf. bestemmelsens § 19 dd, stk. 6 . Det skal tilstræbes, at den enkelte kommunalbestyrelse sikrer pladser nok i eud10 tilbuddet, så alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Det vil sige, at hvis der er elever uden for den primære målgruppe, der ønsker optagelse i tilbuddet, og der ikke er nok pladser til, at alle kan optages, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 4

Kommunalbestyrelsen kan i dag tilbyde 10. klasse i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. 10. -klasseforløbet består i dag af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Eleven er først indskrevet 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole. Derefter optages den pågældende i en erhvervsuddannelses grundforløb, hvor det efter 20 uger er muligt at afslutte 10. klasse, således at eleven har hele eller del af grundforløbet foruden 10. klasse. Der er nærmere krav til fagsammensætning mv, jf. den gældende § 19 e, stk. 1, i folkeskoleloven.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 19, med ændret struktur og indhold i grundforløbene samt indførelse af adgangskrav til eud, tilpasses den gældende 20/20-ordning.

Det foreslås, at ordningen ændres, så der fremover bliver tale om et mere fleksibelt forløb, der kombinerer 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleverne skal opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne for at kunne påbegynde forløbet. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.3.

Til nr. 5

Det har været forudsat i bemærkningerne til tidligere lovændringer om 10. klasse, senest L 196 (Folketinget 2009-10) vedtaget som lov nr. 640 af 14. juni 2010, at de særlige kommunale ordninger for 10. klasse også kan udbydes af den kommunale ungdomsskole. For at sikre klar hjemmel til, at dette også kan ske for eud10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at erhvervsrettede 10. klasseforløb henlægges til den kommunale ungdomsskole som led i heltidsundervisningen. Det gælder fortsat også for de øvrige særlige ordninger, hvilket nu tydeliggøres, så det kommer til at fremgå specifikt af folkeskoleloven.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der tilføjes et nyt stykke i bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter for de gældende 10. klasseordninger, som kommunalbestyrelsen i dag kan tilbyde i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kapaciteten for, hvor mange der kan optages. Dette videreføres, og med forslaget præciseres endvidere, at dette også gælder henlæggelse til den kommunale ungdomsskole.

Til nr. 7

Undervisningsministeren er efter forslaget bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om det kombinerede 10. -klasseforløb og 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, herunder overenskomstens indhold. Der påtænkes fastsat regler om, at det skal fremgå af en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den institution, der udbyder erhvervsuddannelsens grundforløb, hvordan den nærmere organisering, tilrettelæggelse m.m. er i forløbet. Det skal herunder sikres, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den del, der vedrører undervisningen i 10. klasse, mens institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, er ansvarlig for grundforløbet. Kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, vil herunder inden for deres ansvarsområder være forpligtede til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med behov herfor.

Som tilfældet er med den gældende 20/20-ordning vil indholdet i 10. klasse følge reglerne for den almindelige 10. klasse. Det vil sige såvel for den obligatoriske som den valgfri del. Der vil dog fortsat være mulighed for at henlægge undervisningen til erhvervsskolen efter overenskomst. I sådanne tilfælde skal undervisningen fortsat som minimum stå mål med folkeskolens obligatoriske undervisning i 10. klasse, vejledning og den obligatoriske opgave, samt indeholde den obligatoriske brobygning. Der skal endvidere tilbydes de til den obligatoriske del tilhørende prøver.

Ordningen vil endvidere fortsat kunne tilbydes af den kommunale ungdomsskole, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 8

Efter gældende regler, er det frivilligt for den enkelte elev, om den pågældende ønsker at gå til folkeskolens prøver i 10. klasse.

Med forslaget bliver der indført pligt til at gå til prøve i dansk og matematik for de elever, der ved start på eud10 ikke havde mindst 2,0 i gennemsnit i hvert af fagene ved 9. -klasseprøverne. Det sker for at understøtte, at eud10 skal forberede eleverne på at være parate til uddannelse, og herunder opfylde adgangsforudsætningerne til erhvervsuddannelserne. Undervisningsministerens gældende bemyndigelse i folkeskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om prøverne vil blive benyttet til at fastsætte nærmere regler herom, hvis der viser sig behov herfor.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 11, hvortil der henvises.

Til nr. 10

Det bliver en kommunal forpligtelse, jf. lovforslagets § 19 dd, at tilbyde eud10. I medfør det foreslåede § 22, stk. 8, er det op til kommunalbestyrelsen selv at etablere tilbuddet eller indgå overenskomst om eud10, således at kommunalbestyrelsen lever op til tilbudsforpligtelsen. Hertil kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilbuddet helt eller delvist ligger på den kommunale ungdomsskole, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Kommunalbestyrelsen vil endvidere efter overenskomst kunne henlægge eud10 til en erhvervsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 8, der med lovforslaget bliver stk. 10. Med lovforslaget får kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at indgå overenskomst med en af de i folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, om varetagelse af eud10. Det er en betingelse, at krav til indhold, varighed m.v. svarer til folkeskolens regler om eud10, og at ansvaret entydigt er kommunalt.

Kommunalbestyrelsen kan således vælge at indgå overenskomst om eud10 med fx en efterskole eller en fri grundskole, hvis ovennævnte krav er opfyldt, herunder at finansieringen af et sådant forløb vil være et anliggende mellem den enkelte kommunalbestyrelse og efterskolen eller den frie grundskole. Der ydes således ikke statsligt taxameter til eud10-forløbet, bortset fra de seks ugers tilhørende obligatorisk brobygning. Det gælder dog ikke eventuel befordring, som vil være kommunalt finansieret og følge folkeskolelovens gældende befordringsregler.

Det vil være op til den enkelte unge og dennes forældre, om de ønsker at bruge et sådant 10. -klassetilbud eller hellere vil følge det almindelige folkeskoletilbud, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde.

Undervisningsministeren kan med forslaget til § 22, stk. 9, fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten.