Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)›§ 2

Gældende

LOV nr 634 af 16/06/2014

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 2

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 42 i lov nr. 1605 af 26. december 2013 og § 2 i lov nr. 406 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 5, 1. pkt., udgår »om særlige forløb«.

2. I § 2 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »I de særlige forløb« til: »I tilbud efter 1. pkt.«

3. I § 2 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

4. § 2 b, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk. 5, i det omfang tilbuddet ikke allerede er omfattet af en anden befordringsordning.«

5. § 2 c affattes således:

»§ 2 c. En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:

Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.
Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.
Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger.

Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.

Stk. 3. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikkeuddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.

Stk. 5. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Stk. 6. Indtil eleven fylder 18 år, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet, jf. stk. 3 og 4. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. I 10. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolen, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, jf. § 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Stk. 7. Hvis eleven søger om optagelse til en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse, anvendes elevens uddannelsesplan som ansøgning om optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3 og 4 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til den først prioriterede institution, jf. dog § 2 h, stk. 3. I andre tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.«

6. I § 2 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det skal endvidere fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig indsats som nævnt i § 2 g, stk. 3.«

7. I § 2 e ændres »§ 2 c, stk. 5« til: »§ 2 c, stk. 6«.

8. § 2 g affattes således:

»§ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. Der vurderes til enten gruppen af gymnasiale uddannelser eller gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om begge kategorier, hvor der vurderes til begge.

Stk. 2. Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmelse med stk. 1. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning efter regler udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter stk. 1.

Stk. 3. For ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværksætter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse.

Stk. 4. For de elever, der er nævnt i stk. 3, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning en ny vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3.

Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.

Stk. 7. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat.

Stk. 8. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.«

9. Efter § 2 g indsættes i kapitel 1 c:

»§ 2 h. § 2 g gælder også for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning.

Stk. 2. § 2 g gælder endvidere også for elever på de skoler, der er nævnt i § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen. For elever, der går på skoler, der er nævnt i § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen.

Stk. 3. Hvis elevens skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, jf. stk. 2, 2. pkt., og eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.

§ 2 i. Undervisningsministeren fastsætter på følgende områder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h:

Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå.
Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger.
De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.
Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.
Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition.
Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde.«

10. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

11. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. § 2 g.«

12. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en mentorordning eller i helt særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse.«

13. I § 5, stk. 5, ændres »om den særlige indsats ved overgangen til ungdomsuddannelse« til: »anden indsats«.

14. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.«

15. I overskriften til kapitel 2 a ændres »Brobygning m.v.« til: »Introduktionskurser og brobygning«.

16. I § 10 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.«

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

17. § 10 b, stk. 1, affattes således:

»Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer.«

18. § 10 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet varighed på 5 dage.«

19. § 10 c, stk. 1, affattes således:

»Som led i den indsats, der skal iværksættes i medfør af § 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for ikkeuddannelsesparate elever.«

20. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »10. klasse«: », jf. dog stk. 4,«.

21. I § 10 d indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126 timer.«

22. I § 10 e, stk. 1 og 2, ændres »§ 10 a, stk. 3« til: »§ 10 a, stk. 4«.

23. I § 12, stk. 3, udgår »regler om regler«.

24. § 14 affattes således:

»§ 14. Undervisningsministeren sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne fastsætte nærmere regler om koordinering, herunder fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signering.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren sikrer for de videregående uddannelser, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne, med henblik på at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Reglerne om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de videregående uddannelser, herunder fastsættelse af regler om internetbaseret kommunikation og digital signering, fastsættes efter forhandling med kulturministeren.«

25. I § 15 e, 2. pkt., indsættes efter »videregivelse«: », herunder om, hvilke særlige oplysninger på individniveau om unge under 30 år der må udveksles mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre«.

Forarbejder til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 2

Retsinformation

Bestemmelsen er ny.

Undervisningsministeren er i dag bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelsesparathed. Bemyndigelsen er benyttet til at fastsætte nærmere regler om bl.a. samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om revurderinger, procedurer, tidsfrister m.m. Der vil fortsat blive fastsat regler herom. Det gælder bl.a. om, hvornår uddannelsesparathedsvurderingen skal være foretaget, interaktionen med ungdomsuddannelserne herom, frister og procedurer i forbindelse med revurderinger, optagelse m.m.

Med forslaget udvides bemyndigelsen, så ministeren fastsætter kriterier for, hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer der skal indgå i vurderingen. Der vil for de faglige kriterier blive tale om et sæt af kriterier ved vurderingen i 8. klasse og et andet ved vurderingen i 9 og 10. klasse.

Der vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de sociale og personlige forudsætninger, fx samarbejdsevne, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvarsfuldhed.

For så vidt angår de faglige forudsætninger, fremgår det af lovforslagets § 2, nr. 8, at eleverne skal have mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at leve op til de faglige forudsætninger for at være umiddelbart uddannelsesparate ved vurderingen i 8. klasse. Det vil sige, at uddannelsesparathedsvurderingen er en forventet vurdering af, om den pågældende elev vil være uddannelsesparat i 9. klasse uden en særlig målrettet indsats. I forbindelse med den løbende evaluering af eleverne i folkeskolen, herunder elevplansarbejdet, vil lærerne skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale og personlige forudsætninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. De elever, der gør det og samtidig har et gennemsnit af standpunktskaraktererne på mindst 4,0, vil automatisk blive vurderet uddannelsesparate. Med disse kriterier ventes ca. 70 pct. af eleverne automatisk og uden Ungdommens Uddannelsesvejlednings involvering at blive vurderet uddannelsesparate.

For de resterende ca. 30 pct. af eleverne, der ikke opfylder alle tre kriterier, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning foretage en nærmere vurdering af eleverne, bl.a. under hensyntagen til den uddannelsesretning, den unge konkret måtte ønske. Der skal foretages en bred faglig vurdering af, om elevens faglige niveau vurderes at være tilstrækkeligt for at kunne gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse uden en særlig målrettet indsats. Der indgår karakterer og faglige vurderinger, herunder særligt niveauet i dansk og matematik.

Af denne gruppe vil forventeligt ca. 10 pct. point blive vurderet uddannelsesparate efter en nærmere vurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der vil herunder være elever fra de prøvefrie skoler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

Det skønnes på den baggrund, at ca. 20 pct. af en folkeskoleårgang vil blive vurderet ikke-uddannelsesparate og derfor skal have en særlig indsats i 9. klasse, både i folkeskolen og af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vurderingen i 9. klasse og 10. klasse vil blive foretaget på baggrund af de samme kriterier for de sociale og personlige forudsætninger, men også på baggrund af den særlige indsats, eleverne har fået i 8. og 9. klasse, herunder den obligatoriske brobygning.

Kravene til de faglige forudsætninger vil i 9. klasse blive fastsat svarende til de adgangskrav, der foreslås til erhvervsuddannelserne. Det vil sige mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. -klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8. De faglige krav til uddannelsesparathedsvurderingen vil derfor i 9. og 10. klasse blive fastsat til mindst 2,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer i hvert af fagene dansk og matematik, når der søges om optagelse til en erhvervsuddannelse.

Der vil blive fastsat nærmere regler om mulighederne for revurdering, hvis den unge vurderes ikke-uddannelsesparat i 9. eller 10. klasse. Det forventes fastsat, at såfremt den unge ikke opfylder de faglige, sociale eller personlige forudsætninger, men opnår mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens 9. - eller 10. -klasseprøve, kan den pågældende komme til samtale på en erhvervsskole for vurdering af, om institutionen vurderer den pågældende uddannelsesparat.

Elever, der ikke opnår mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og i matematik, og ønsker optagelse til en erhvervsuddannelse, vil kunne komme til en optagelsesprøve, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8.

Med bestemmelsen bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte, hvilke standpunktskarakterer der skal indgå i vurderingen, og hvornår de skal være til disposition for vurderingen. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal gives standpunktskarakterer mindst to gange om året på 8., 9. og 10. klassetrin. Der er ikke krav til, hvornår standpunktskaraktererne skal være afgivet. For at understøtte, at indsatsen for ikke-uddannelsesparate elever kan iværksættes så tidligt som muligt i 8. klasse, vil der blive fastsat regler om, at det sæt af standpunktskarakterer, der skal anvendes ved vurderingen, skal være tilgængelige til brug herfor inden en nærmere fastsat dato i skoleåret. Det samme gælder standpunktskaraktererne i dansk og matematik i 9. og 10. klasse. Datoerne foreslås fastsat ved ministerbemyndigelse for ikke at fastlåse muligheden for at ændre datoerne, hvis det skulle vise sig at være mere hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med det arbejde, der igangsættes om udmøntning af reglerne i bekendtgørelsesform. Frie skoler, der anvender standpunktskarakterer, vil være omfattet af tilsvarende frister. Det vil endvidere blive fastsat, hvornår de øvrige oplysninger, der skal ligge til grund for vurderingen, skal være til disposition herfor, herunder oplysninger om vurderingen af elevernes sociale og personlige forudsætninger. Tidspunktet herfor vil være det samme som for standpunktskaraktererne.

For så vidt angår skoleformene i § 2 h, kan der være behov for at tilpasse ordningen, så der fx tages højde for, at visse frie skoler ikke giver standpunktskarakterer eller afholder folkeskolens prøver.

Der forventes fastsat regler om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal foretages efter samme faglige kriterier som for folkeskolen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8. Der vil endvidere gælde de samme kriterier for vurdering af de sociale og personlige forudsætninger som for folkeskolen. Hvis der ikke gives karakterer, vil det være op til den enkelte skole at afgøre, om eleven har et fagligt niveau svarende til kravet for elever i folkeskolen.

Det fremgår af aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014, at der skal gennemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Der skal ske en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende. Der foretages en analyse, der skal være færdig ultimo april 2014 og umiddelbart herefter vil blive forelagt gymnasieforligskredsen med henblik på drøftelser af ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser.

Der vil derfor ikke blive fastsat centrale kriterier for, hvilket karakterniveau der skal indgå i uddannelsesparathedsvurderingen af de faglige forudsætninger til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det vil sige, at vurderingen i 9. og 10. klasse vil følge de samme rammer som i dag. For elever, der er vurderet parate i 8. klasse, men er faldet i det faglige niveau i 9. klasse, jf. lovforslagets § 2 g, stk. 5, vil det derfor være op til Ungdommens Uddannelsesvejledning ud fra elevens opnåede standpunktskarakterer mm. at vurdere, om niveauet er tilstrækkeligt for at kunne gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse.

Der vil være mulighed for, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne for enkelte elever i særlige tilfælde

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.

Til nr. 10

Efter gældende regler har Ungdommens Uddannelsesvejledning en opsøgende forpligtelse over for unge i kommunen, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse.

Med forslaget ophæves Ungdommens Uddannelsesvejlednings opsøgende forpligtelse over for unge, der er i fuldtidsbeskæftigelse. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen.

Endvidere præciseres det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning efter anmodning og på initiativ fra jobcentret kan yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg. Finansieringen heraf er jobcentrets ansvar.

For at foretage en tilpasning af de samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning, foretages en målretning af Ungdommens Uddannelsesvejlednings individuelle vejledning af elever med særlige vejledningsbehov samt af 15-17-årige og 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse.

Ændringerne i indsatsen for elever med særlige vejledningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, består i en øget anvendelse af gruppevejledning frem for individuel vejledning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.1.

Til nr. 11 og 12

Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, forbedres ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt identificerer dem, der har brug for særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for at understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate ved grundskolens afslutning. Disse indsatser følges i 9. klasse op med bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den målrettes denne gruppes særlige udfordringer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 19.

Efter den gældende § 5, stk. 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at tilrettelægge en særlig indsats for udsatte elever ved ovegangen til ungdomsuddannelserne (perioden fra den 1. marts og ind i ungdomsuddannelsen). Den særlige indsats udmøntes bl.a. i overdragelsesmøder, som afholdes af Ungdommens Uddannelsesvejledning med de relevante parter. Den særlige indsats fortsætter, indtil den unge ikke længere anses for at være i særlige vanskeligheder i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at etablere en mentorordning.

Med forslaget om fremrykket uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse og en målrettet indsats fra dette tidspunkt for ikke-uddannelsesparate elever, forventes det, at der vil blive mindre behov for den særlige indsats i overgangen.

Bestemmelsens § 5, stk. 3, der videreføres med ændret ordlyd, om mentorordningen - og i ganske særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse - vil fremover være beregnet til uddannelsesparate elever, som ikke desto mindre er i fare for ikke at påbegynde ungdomsuddannelsen. Det kan fx dreje sig om elever, som har søgt en erhvervsuddannelse, og som ikke var uddannelsesparate i 8. kl., men er blevet det i 9. klasse, fordi deres standpunktskarakterer er over 2 i dansk og matematik, men samlet stadig ligger lavt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.3.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede formulering af § 5, stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 12.

Til nr. 14

Det fremgår af folkeskoleloven, at undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse og Job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. I bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv fremgår, at Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen med tilrettelæggelsen af undervisningen i emnet. Det fremgår endvidere, at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske emne.

Med forslaget kommer der i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. en reference til folkeskoleloven, så der er overensstemmelse mellem de to lovgivninger. Endvidere specificeres det direkte i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske emne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.4.

Til nr. 15

Da kapitlet også omhandler introduktionskurser, indsættes dette ord i overskriften til kapitel 2 a.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.

Til nr. 16

Som led i forslaget om at genindføre obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse for elever i folkeskolen, foreslås det, at der i lighed med brobygning i 9. klasse og senere indsættes et formål for introduktionskurserne i 8. klasse.

Til nr. 17 og 18

Med forslaget bliver det obligatorisk for folkeskolens elever og elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning at deltage i fem dages introduktion til ungdomsuddannelse. Det vil blive overvejet, om bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.

Introduktionskurserne i 8. klasse vil forsat kunne tilbydes til elever i andre skoleformer. Der vil blive fastsat regler om, at dette vil ske efter samme retningslinjer som for folkeskolens elever, herunder at eleven skal introduceres for mindst en erhvervsrettet eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.1.

Til nr. 19

Efter gældende regler skal elever i folkeskolens 9. klasse tilbydes brobygning, hvis de er uafklarede om deres uddannelsesvalg, og hvis skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Brobygning kan desuden tilbydes elever i andre skoleformer under tilsvarende omstændigheder.

Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, om en målrettet indsats for ikke-uddannelsesparate elever ændres bestemmelsen. Det foreslås, at elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, som led i den målrettede indsats, jf. lovforslagets § 2 g, stk. 3, skal deltage i obligatorisk brobygning, medmindre skolens leder og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for forsat uddannelse. Det samme gælder for elever, der deltager i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning. Det vil blive overvejet, om bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.

Bemyndigelsen i den gældende vejledningslovs § 10 g vil blive benyttet til at fastsætte nærmere regler om brobygningen i 9. klasse som led i den målrettede indsats for, at eleven bliver uddannelsesparat. Der vil herunder blive fastsat regler om, at den institution, der brobygges til, ved afslutningen af forløbet kan udtale sig om elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, henholdsvis en gymnasial uddannelse (uddannelsesparathed).

Stk. 2 viderefører muligheden for, at brobygningen i 9. klasse kan vare op til fire uger for elever, der opfylder undervisningspligten i særlige forløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, samt § 33, stk. 2, for de frie skoler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.3.

Til nr. 20 og 21

Lovforslagets § 3, nr. 4, foreslår indført en erhvervsrettet 10. klasse (eud10), som målrettet forbereder til erhvervsuddannelse. Eud10 omfatter seks ugers brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, som det bliver obligatorisk for eleverne at deltage i. I overensstemmelse hermed foreslås § 10 d, der regulerer den obligatoriske brobygning i 10. klasse, ændret.

Til nr. 22

Der er alene tale om en sproglig rettelse.

Til nr. 23

Bestemmelsen omhandler koordinering af optagelse til henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, effektiv ressourceudnyttelse mm.

Den ændrede affattelse af bestemmelsen er en konsekvens af, at uddannelse på videregående niveau ved ressortomlægningen i efteråret 2011 blev overført til det daværende Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Dette ministerium hedder nu Ministeriet for Uddannelse og Forskning. De bemyndigelser, som den nugældende § 14 tillægger undervisningsministeren, foreslås fremover delt mellem undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.

Til nr. 24

Bestemmelsen tilsigter at præcisere, hvilke oplysninger der kan udveksles mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre. Dette forudsættes at kunne ske inden for persondatalovens rammer.