LOV nr 634 af 16/06/2014
Børne- og Undervisningsministeriet
Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3. Lovens § 4, nr. 8 og 9, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 4. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 og 9 træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 5. Lovens § 1, nr. 45 og 46, træder i kraft den 1. januar 2016.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 10
Det foreslås med stk. 1 , at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.
Det foreslås med stk. 2 , at lovforslagets §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. august 2014, da de foreslåede bestemmelser følger skoleåret, som begynder den
- august, jf. § 14 a, stk. 1, i lov om folkeskolen.
Det foreslås med stk. 3 , at lovforslagets § 4, nr. 8 og 9, træder i kraft den 1. januar 2015, da bestemmelserne bl.a. fastlægger størrelsen af det årlige arbejdsgiverbidrag pr. fuldtidsansat, der skal opkræves for 2015.
Det foreslås med stk. 4 , at lovforslagets § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 9 træder i kraft den 1. august 2015, da ændringerne vedrørende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag knytter an til det tidspunkt, fra hvilket der kan indgås aftaler med euv-elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og så reglerne om grundlæggende voksen uddannelse først ophæves, når reglerne om erhvervsuddannelse for voksne får virkning og start på almen voksenuddannelse med henblik på optagelse til en erhvervsuddannelse for voksne inden for sosu-området.
Det foreslås med stk. 5 , at lovforslagets § 1, nr. 45 og 46, træder i kraft den 1. januar 2016, da regionsrådene og kommunalbestyrelsen fortsat skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse i regionen, frem til 31. december 2015, hvor dimensioneringsaftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL udløber. På tilsvarende måde kan Undervisningsministeren frem til 31. december 2015 pålægge regionsrådene og kommunalbestyrelserne at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedsuddannelsen til rådighed for institutionerne.
Fra den 1. januar 2017 kan ministeren ikke længere fordele pladserne på de enkelte institutioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 45 og 46.