Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)›§ 1

Gældende

LOV nr 634 af 16/06/2014

Børne- og Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 1, stk. 2, nr. 1, udgår »unge«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »unge« til: »uddannelsessøgende«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »de unges« til: »de uddannelsessøgendes«.

4. I § 4, stk. 3, indsættes efter »øget gennemførelse,«: »om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet«.

5. § 5 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren

har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9·- eller 10·-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og
er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 3. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 4. En ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har

været optaget på grundforløbets 1. del,
modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannelse eller
gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.

§ 5 a. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren

opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.

Stk. 4. En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange.

§ 5 b. En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i § 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis

det er omfattet af uddannelsesaftalen og
ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

§ 5 c. Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale.

Stk. 2. En skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«

6. I § 6, stk. 1, ændres »§ 5« til: »§§ 5-5 c«.

7. § 6, stk. 3, § 7 og § 9, stk. 2, ophæves.

8. I § 8 indsættes efter »skole«: », herunder om forsøg med betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og 5 a«.

9. § 12, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed.«

10. I § 12, stk. 2, ændres »grundforløbet« til: »grundforløbets 2. del«.

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.,«, og »§ 24, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.

12. § 14 affattes således:

»§ 14. Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.«

13. I § 15, stk. 1, udgår »som ungdomsuddannelser«.

14. I § 15, stk. 5, indsættes efter »skal kunne trindeles«: », og at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin«.

15. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de enkelte fællesindgange« til: »grund-«.

16. I § 18, stk. 2, ændres »bestemte fællesindgange« til: »grund-«, og efter »hovedforløb« indsættes: »og uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«

17. I § 18, stk. 3, udgår »bestemte«.

18. I § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.,«.

19. I § 19 b, 1. pkt., udgår »eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4,«.

20. I § 22, nr. 2, udgår »valgfri«, og »§ 24, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.

21. § 23, stk. 1, affattes således:

»Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål.«

22. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »områdefag, specialefag« til: »erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag«, og 2. pkt. ophæves.

23. § 24, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

24. § 25, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

25. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »§ 24, stk. 4« til: »§ 24, stk. 2«.

26. I § 26, stk. 1, 2. pkt., ændres »krav til ungdomsuddannelserne« til: »kravene i § 1, stk. 2«.

27. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser og bidrager til at give eleven generel erhvervskompetence.

Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.

Stk. 4. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydes som enkeltfag.«

28. I § 31, stk. 4, ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk. 2,«.

29. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »områdefags og specialefags vedkommende« til: »uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet«.

30. I § 33 a, stk. 1, indsættes efter »give unge«: »og voksne«.

31. I § 33 a, stk. 2, ændres »et forløb« til: »et eux-forløb«, og efter »opnået« indsættes: »en gymnasial eksamen, der giver«.

32. I § 33 b indsættes efter »eux-bevis«: »eller et bevis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«, og »gymnasial eksamen« ændres til: »eksamen fra en gymnasial uddannelse«.

33. I § 35, stk. 1, nr. 8, udgår », stk. 1«.

34. § 35, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.«

35. § 35, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.«

36. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 48, stk. 6,« til: »§ 48, stk. 1 og 6,«.

37. § 35, stk. 1, nr. 22, affattes således:

»22) Hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.«

38. I § 35, stk. 1, nr. 24, ændres »§ 66 o« til: »§§ 66 o og 66 z«.

39. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 26:

»26) Regler om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.«

40. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »områdefag og specialefag« til: »uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet«.

41. § 38, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

42. I § 38, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.,«.

43. I § 38, stk. 9, ændres »fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3,« til: »krav om gennemførelse af et særligt studiekompetencegivende forløb (eux) ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3,«.

44. I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddannelsernes grundforløb« til: »et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b«.

45. § 43, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.«

46. I § 43, stk. 5, udgår »for institutionerne«.

47. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l« til: »§ 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1«.

48. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannelser«: », og om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden praktikperioder«.

49. I § 58, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 24, stk. 3 og 4,« til: »§ 24, stk. 2,«.

50. I § 66 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3,« til: »§ 5 c, stk. 1, 1. pkt.,«.

51. § 66 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik.«

52. § 66 b, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

53. I § 66 e, stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 66 b, stk. 3« til: »i henhold til § 66 b, stk. 3«, og i 2. pkt. ændres »§ 66 b, stk. 5,« til: »§ 66 b, stk. 4,«.

54. Efter kapitel 7 c indsættes:

§ 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.

Stk. 3. Euv kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18.

§ 66 v. Elever, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som euv.

Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra ½ dag og op til 10 dage.

Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed.

§ 66 x. De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Hvad angår både skoleundervisning og praktikuddannelse, skal et hovedforløb tilrettelagt for voksne i almindelighed være af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Praktikuddannelsen kan højst vare 2 år.

Stk. 3. For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4, erhvervsuddannelsen for voksne efter regler fastsat af undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.

§ 66 y. Skolen vejleder eleven og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer inden for følgende rammer, således at elevens uddannelse bliver så kort som mulig:

Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed.
Elever, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del.
Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del.

Stk. 2. Uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, kan yderligere afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.

Stk. 3. I uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager eleven under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fastsættes i medfør af § 66 z.

§ 66 z. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.«

Forarbejder til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) § 1

Retsinformation

(Lov om erhvervsuddannelser)

Til nr. 1-3

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.

Som konsekvens heraf udgår eller ændres angivelserne af "unge" i § 1, stk. 2, nr. 1-3, således at bestemmelserne omfatter alle elever uanset deres alder.

Til nr. 4

Det foreslås, at den nuværende bemyndigelse til undervisningsministeren i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser udtrykkeligt udvides til, at ministeren kan fastsætte regler om minimumstimetal for lærerstyret undervisning.

Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at institutionerne skal sikre, at elever på et grundforløb på en erhvervsuddannelse fra august 2015 i gennemsnit modtager tilbud om lærerstyret undervisning i mindst 25 klokketimer pr. undervisningsuge og fra august 2016 i mindst 26 klokketimer pr. undervisningsuge. Det vil blive fastsat, at skolerne skal dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de som minimum har krav på.

Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren tilrettelægger en undervisning, hvori læreren har en aktiv rolle. I erhvervsuddannelserne indgår læreren typisk aktivt i følgende tre former for undervisningsaktiviteter: Formidling af fagligt stof, demonstration af en færdighed, vejledning og løbende evaluering i forbindelse med elevernes selvstændige opgave- eller problemløsning. Disse aktiviteter kan udføres for større eller mindre elevgrupper og for enkelte elever.

Lærerstyret undervisning skal være skemalagt, elevens deltagelse skal være obligatorisk, og læreren skal være til stede eller umiddelbart tilgængelig. Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastlagt rammer for, hvad lærerstyret undervisning indbefatter.

Den nuværende bemyndigelse i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser skal endvidere som noget nyt anvendes til at fastsætte, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet være et modul fra en pædagogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling skal omfatte lærernes erhvervspædagogiske og erhvervsfaglige kompetencer og tage udgangspunkt i skolernes eksisterende efteruddannelsesindsats. Der vil i første halvår af 2014 blive gennemført en kortlægning af lærernes nuværende pædagogiske og faglige kompetenceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse.

Herudover permanentgøres kravet fra finansloven for 2013 om, at fastansatte lærere, som er ansat fra den 1. januar 2013, skal erhverve sig kompetencer mindst svarende til en gennemført pædagogisk diplomuddannelse inden for fire år efter ansættelsestidspunktet.

Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen sådan, at lærerne klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold.

Til yderligere styrkelse af erhvervsuddannelsernes kvalitet vil den nuværende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser blive anvendt til at stille krav til skolerne om øget undervisningsdifferentiering.

En styrket undervisningsdifferentiering vil bl.a. dreje sig om, at lærerne udvikler forskellige metoder til at formidle og forklare fagligt stof for eleverne, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og i deres faglige forudsætninger.

Det vil således blive fastsat, at:

– erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre eleverne bedst muligt,

– erhvervsskolerne bl.a. skal gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser senest i 2016 og tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer, og

– for at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer end de obligatoriske.

Med hjemmel i § 4, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsuddannelser vil det endvidere som noget nyt blive fastsat, at elevernes evne til at koble teori og praksis skal understøttes ved, at den praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes.

Skolerne skal afsætte tid til, at lærerne systematisk forbereder eleverne på indholdet af den kommende praktikperiode, herunder hvordan den hænger sammen med den netop afsluttede skoleperiode og ligeledes samler op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode.

For at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis indføres der administrativt med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser - både på grund- og hovedforløb - et nyt kompetencemål, som skal sikre en optimering af læringsmulighederne i vekseluddannelserne.

Endelig vil der med en ligeledes ny anvendelse af hjemlen i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser i bemærkningerne blive fastsat regler om, at kravet om, at der på hver skole skal være pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse fra finanslovsaftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012 videreføres og justeres således, at den pædagogiske ledelseskompetence sikres hos ledere med ansvar for den løbende pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelserne.

Der vil tillige ske en permanentgørelse af kravet til erhvervsskolerne fra 2013 om at implementere og anvende et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for udviklingen af undervisningen på de enkelte skoler. Dette grundlag skal udmøntes i konkrete handlinger, fx afprøvning og implementering af en metode til differentiering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.-2.5.5.

Til nr. 5