Kilde

Til nr. 1

(Til § 16)

Det følger af artikel 27 i Forordningen, at hver medlemsstat underretter Kommissionen om deres standardiseringsorgan. Danmarks nationale standardiseringsorgan udpeges i henhold til artikel 27 i Forordningen.

Ved nationalt standardiseringsorgan forstås i Forordningens artikel 2, nr. 10 et organ, som en medlemsstat har underrettet Kommissionen om i overensstemmelse med artikel 27.

Et nationalt standardiseringsorgan har en række opgaver beskrevet i Forordningen, herunder at inddrage og lette virksomheders, myndigheders og interessenters adgang til arbejdet med udvikling af standarder samt deltage i det internationale standardiseringssystem på vegne af Danmark, jf. præambel nr. 2 i Forordningen.

Reglerne i Forordningen for det nationale standardiseringsorgan er ikke efter gældende ret suppleret med nationale regler og er derved ikke underlagt særlige regler for styring og udførelse af opgaven som nationalt standardiseringsorgan.

Efter Forordningens præambel nr. 15, bør medlemsstaternes forpligtelse til at underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorganer ikke indebære krav om vedtagelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af disse organer.

Ifølge Forordningen er det muligt for en medlemsstat at udpege op til flere organisationer til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan. Forordningen tilskriver ikke hvem, der kan varetage denne rolle, og fastsætter ikke et antal for hvor mange organisationer, der kan udpeges til nationale standardiseringsorganer. Det er op til hver medlemsstat at fastsætte rammerne for sine nationale standardiseringsorganer, og at definere relationen mellem medlemsstaten og det enkelte standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 1, at Erhvervsministeren udpeger det eller de organer, der skal udgøre det nationale standardiseringsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering

Det nationale standardiseringsorgan får med udpegningen eneret på bl.a. at deltage som repræsentant for Danmark i det europæiske standardiseringssystem, specifikt CEN, CEN-ELEC og ETSI, herunder nedsætte nationale standardiseringsudvalg og hjemtage formandskab for europæiske standardiseringsudvalg. Det nationale standardiseringsorgan har videre en særlig forpligtelse til at udbrede anvendelse af standarder, og er derudover ansvarlig for at udvikle nye standarder af samfundsmæssig interesse, hvorfor offentlige opgaver vedrørende standardisering tilfalder det nationale standardiseringsorgan finansieret af en årlig bevilling på finansloven.

Det nationale standardiseringsorgan kan varetage andre opgaver foruden de opgaver, som er reguleret i Forordningen. Det kan eksempelvis være opgaver på vegne af forskellige offentlige myndigheder og andre aktører, der har opgaver indenfor standardisering, som kræver faglig indsigt i standardisering som område, men ikke forudsætter, at man som organ er udpeget til at være nationalt standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 2, at Erhvervsministeren underretter Kommissionen om hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan i Danmark.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 3, at øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes af lovens §§ 18, 19 og 20.

Med de i Forordningen definerede opgaver, opnår organisationen, som er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, en kapacitet, viden og adgang til information som ellers ikke vil være mulig. Det giver mulighed for at omsætte denne kapacitet, viden og evne til andre kommercielle aktiviteter, som ikke kunne opnås i tilfælde af almindelige markedsvilkår. Med forslaget til stk. 3, er hensigten derfor, at §§ 18, 19 og 20 skal gælde for det organ, der er udpeget til at være nationalt standardiseringsorgan og de juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afleder eller opnår aktiviteter, som opnås i kraft af det udpegede nationale standardiseringsorgan.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at organisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Danmark, ikke kan udskille opgaver fra det tilsyn, der følger af §§ 18, 19 og 20.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 4, at det nationale standardiseringsorgans virksomhed ikke i kraft af denne lov omfattes af forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

Det indebærer, at den virksomhed, der udøves af det nationale standardiseringsorgan efter denne lov, ikke vil være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven eller anden tilsvarende offentlig regulering.

I det omfang, at det nationale standardiseringsorgan ved lov eller i henhold til lov er eller får tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne, vil offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 dog finde anvendelse.

(Til § 17)

Der er ikke efter gældende ret krav til udpegning og sammensætning af ledelsen af det nationale standardiseringsorgan hverken i Forordningen eller efter dansk ret.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 1, at for det organ, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren. Der kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter.

Det bemærkes, at Fonden Dansk Standard, der udpeges som nationalt standardiseringsorgan, er en erhvervsdrivende fond, og at reglerne i om medarbejderrepræsentation selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 243 af 7. marts 2023 (herefter »selskabsloven«) finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fonde, jf. erhvervsfondslovens § 64. Det betyder, at der ud over bestyrelsens seks medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren, også kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter fra Fonden Dansk Standard, da antallet af disse kan udgøre op til halvdelen af de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer, jf. selskabslovens § 140. Hvis medarbejderne efter lovens ikrafttrædelse vælger at gøre brug af retten til udpegning af medarbejdere til bestyrelsen i Fonden Dansk Standard, vil der således være mere end 6 medlemmer af bestyrelsen, for det nationale standardiseringsorgan

Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres personlige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respektive organisation.

I tilfælde af at en indstilling om genudpegning af et medlem ikke imødekommes af erhvervsministeren, kan de indstillingsberettigede organisationer på ny indstille en anden person til erhvervsministeren efter reglerne i § 17.

Det bemærkes endvidere, at Fonden Dansk Standard i medfør af Fondens vedtægter har givet Standardiseringspolitisk Forum ret til at udpege 2 medlemmer til bestyrelsen. For at Dansk Standard efter lovens ikrafttræden skal kunne leve op til lovens krav vil dette forudsætte, at Standardiseringspolitisk Forum vælger at afgive denne udpegningsret samt at Fonden Dansk Standard efterfølgende ændrer Fondens vedtægter.

Det følger videre af det foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra Danmarks nationale standardiseringsorgan.

Det nationale standardiseringsorgans direktion indstiller sit medlem til Erhvervsministeren.

Det foreslås, at indstillingsretten gives til de valgte organisationer med forventning om, at de indstillingsberettigede bruger deres store kontaktflade med virksomheder og brugere af standarder til at indstille kandidater, der vil bidrage med et væsentligt erfaringsgrundlag og relevante kompetencer inden for ledelse. Udpegningerne vil give bestyrelsen en styrket legitimitet og interessenterne et større ejerskab ift. at styrke det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt., at medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne.

For at sikre uafhængighed og habilitet, må medlemmet, der udpeges af det nationale standardiseringsorgan, ikke have eller have haft tidligere ansættelse i den organisation, som er det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 3, at bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede medlemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse.

Ledelse indebærer direkte erfaring med drift og styring af en organisation eller ansvar for en gruppe af medarbejdere i en organisation, virksomhed eller lignende. Bestyrelsesarbejde som beskæftigelse eller hverv ved siden af andet arbejde, anses som væsentlig erfaring og kendskab til erhvervsforhold, men forudsætter dog at kandidaten i tidligere beskæftigelse har haft ledelsesansvar. De udpegede medlemmer bør have kendskab til erhvervslivets vilkår. Det er derudover en fordel, hvis de udpegede medlemmer også har kendskab til erhvervslivets og samfundets anvendelse af standarder.

Det bemærkes, at bestyrelsen årligt bør evaluere, om bestyrelsen er i stand til at varetage opgaver af strategisk, ledelsesmæssig og kontrolmæssig art, samt om bestyrelsen samlet set har kompetencer, som afspejler de krav, organisationens forhold stiller til at varetage organisationens interesser. Bestyrelsen for den organisation, der er anerkendt som nationalt standardiseringsorgan, kan orientere erhvervsministeren om den del af konklusionerne fra den årlige bestyrelsesevaluering, der vedrører bestyrelsens kompetencer.

Med det foreslåede stk. 3, skal det sikres, at erhvervslivets interesser i højere grad repræsenteres gennem erfaring og kompetencer i bestyrelsen, hvilket vil medføre, at bestyrelsen kan træffe beslutninger, som styrker det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 4, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et bestyrelsesmedlem op til 2 gange.

Det forelås, at Erhvervsministeren løbende vil kunne udpege nye medlemmer, herunder kan medlemmer genudpeges to gange. Ved et medlems periodeudløb, forelås det, at det nationale standardiseringsorgan orienterer Erhvervsministeren om, at medlemmet ønsker genudpegning. Erhvervsministeren igangsætter en proces for udpegning afhængig af, om det er en genudpegning eller ny udpegning. Når de indstillingsberettigede har indstillet én gang i den af stk. 2 nævnte rækkefølge, indstiller de igen, når deres indstillede medlem af bestyrelsen udtræder. Det foreslås, at såfremt det er en af de indstillingsberettigede, der skal indstille, kan de kontaktes af Erhvervsministeriet med henblik på at indstille en kandidat til ministeren.

(Til § 18)

Det nationale standardiseringsorgan er ikke i dag i sin helhed underlagt et tilsyn, herunder vedr. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet eller lignende. Fonden Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt de generelle regler, der følger af lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger af det foreslåede § 18, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale standardiseringsorgan.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover bliver tilsynsførende med det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af § 18, stk. 2, at såfremt det nationale standardiseringsorgan er underlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor fortsat anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, vil medføre, at tilsynet efter stk. 1 ikke tilsidesætter andre offentlige tilsyn, det nationale standardiseringsorgan måtte være underlagt. Det kan eksempelvis være tilsynet med erhvervsdrivende fonde, som Fonden Dansk Standard, der i dag varetager rollen som nationalt standardiseringsorgan, er underlagt som erhvervsdrivende fond, eller tilsynet med tilskudsmidler, resultatkontrakter og lignende som det nationale standardiseringsorgan måtte modtage.

Det følger af det foreslåede § 18, stk. 3, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal rapportere til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine opgaver og følgeindtægter heraf.

Ved følgeindtægter forstås indtægter som følge af de ydelser og aktiviteter (fx indtægter fra varetagelse af internationale eller europæiske sekretariatsopgaver) og salg af europæiske og internationale standarder, som kun et nationalt standardiseringsorgan har adgang til.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, vil medføre, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal indsende en rapport til Erhvervsstyrelsen, der redegør for standardiseringsorganets varetagelse af sine opgaver som nationalt standardiseringsorgan samt de indtægter, som organisationen genererer i den forbindelse, herunder følgeindtægter ved aktiviteter og salg af europæiske og internationale standarder, som kun et nationalt standardiseringsorgan har adgang til. Rapporteringen vil for eksempel kunne ske i form af det nationale standardiseringsorgans samlede årsrapport.

Såfremt øvrige juridiske personer, som ikke er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, har aktiviteter eller ydelser, som afledes eller opnås som følge af det udpegede standardiseringsorgan, inkluderes disse i rapporteringen.

Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om rapporteringen i en bekendtgørelse, jf. stk. 4.

Det følger af det foreslåede § 18, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 4 kunne fastsætte regler om, hvornår den årlige rapportering skal være Erhvervsstyrelsen i hænde.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om krav til rapporteringen, herunder rapporteringens indhold.

(Til § 19)

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt særlige regler eller tilsyn vedr. sparsommelighed, vederlag, regnskab eller lignende.

Det følger af det foreslåede § 19, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen.

Ved direktion skal forstås det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan bestyrelsen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen i overensstemmelse med § 41, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde og selskabslovens § 139 c, stk. 4.

I forhold til muligheden for at fastlægge vederlaget for direktionen foreslås det, at der i en bekendtgørelse kan fastsættes krav til vederlaget for direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan. Det forudsættes, at man i disse regler kan fastsætte rimelige lønniveauer set i forhold til de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde, under hensyn til den eneret på opgaver som følger af Forordningen, under de konkurrenceforhold som det nationale standardiseringsorgan måtte være underlagt. Der kan i bekendtgørelsen også fastsættes en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Det foreslås, at det samlede vederlag skal forstås således, at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende.

Det følger af det foreslåede § 19, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelighed, samt regler om fællesomkostninger.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen i medfør af en bekendtgørelse kan fastsætte krav via en revisionsinstruks om, at det nationale standardiseringsorgan skal underlægges forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af organisationens samlede årsregnskab, herunder at revisor skal kontrollere, at lønniveauerne for direktionsmedlemmerne følger de af erhvervsministeren fastsatte regler, jf. det foreslåede stk. 1.

Krav om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision har grundlag i rigsrevisorlovens § 3, som fastsætter, at revision af offentlige midler blandt andet skal omfatte juridisk-kritisk revision, hvor det efterprøves, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og forvaltningsrevision, hvor det undersøges, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om virksomhederne har taget hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, når de løser deres opgaver.

Erhvervsstyrelsen kan i en bekendtgørelse endvidere fastsætte øvrige krav til sparsommelighed mv., herunder at rejser skal gennemføres omkostningseffektivt, og at der i relevant omfang skal indhentes tilbud på underleverandører, samt at fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau, som fastlægges som en nærmere angivet procentandel af den totale omsætning. Fællesomkostninger omfatter de udgifter, der er beskrevet i Økonomistyrelsens vejledning Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger. Dette omfatter f.eks. rejser relateret til generel ledelse og støttefunktioner, IT-systemer der anvendes administrativt m.v.

Det følger af det foreslåede § 19, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Det er hensigten med det foreslåede stk. 3, at Erhvervsstyrelsen effektivt kan føre tilsyn med, at det nationale standardiseringsorgan overholder de i stk. 1 fastsatte regler om samlet vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Det samlede vederlag for hvert enkelt direktionsmedlem skal forstås således, at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 3, kunne fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse vedrørende den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen om opgaver og følgeindtægter heraf samt de nærmere regler for tilsyn, der er fastsat i en bekendtgørelse efter stk. 2.

(Til § 20)

Det nationale standardiseringsorgan er i dag ikke underlagt særlige regler vedrørende granskning eller lignende. Erhvervsstyrelsens tilsyn med tilskudsmidler vedrører tilskuddets anvendelse, således at det revisorgodkendte regnskab sammenholdes med budgettet samt tilskudsvilkårene.

Det følger af det foreslåede § 20, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det organ, der varetager opgaven som det nationale standardiseringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 3, dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, vil medføre, at tilsynet kan igangsætte en granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrapporter. Bestemmelsen er tiltænkt som en foranstaltning i de tilfælde, hvor det nationale standardiseringsorgan måtte undlade at efterkomme de regler, som følger af dette lovforslag. Det kan for eksempel være ved at pålægge det nationale standardiseringsorgan at gennemføre en ekstern revisionsundersøgelse af konkrete forhold i organisationens forvaltning eller regnskaber eller en ekstern budgetanalyse af organisationens økonomi.

Det følger af det foreslåede § 20, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere personer til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2 er det alene Erhvervsstyrelsen, der kan udpege en eller flere personer, der skal foretage granskningen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen godkender og foreløbigt udreder udgifterne til den iværksatte granskning. Det er imidlertid det nationale standardiseringsorgan, som afholder udgifterne til granskningen.

Det nationale standardiseringsorgan afholder udgifterne til granskningen uanset resultatet af denne.

Det er alene udgifter, der direkte kan henføres til granskningen, som det nationale standardiseringsorgan skal afholde. Dog skal det nationale standardiseringsorgan ikke afholde udgifter til det offentliges tidsforbrug forbundet med granskningen.

Det følger af det foreslåede § 20, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resultater.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 3, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for tilsynet. Det forudsættes af det foreslåede, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for at resultaterne af en granskning af det nationale standardiseringsorgan skal offentliggøres helt eller delvist. Det kan eksempel være i form af offentliggørelse af revisionsundersøgelse eller budgetanalyse på det nationale standardiseringsorgans hjemmeside.

(Til § 21)

Der eksisterer i dag et interessentforum, Standardiseringspolitisk Forum, i Fonden Dansk Standard.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 1, at Erhvervsministeren kan nedsætte et Advisory Board, som har til formål at rådgive det nationale standardiseringsorgan.

Med denne foreslåede bestemmelse sikres, at der kan nedsættes et rådgivende Advisory Board, uanset hvem der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, vil medføre, at interessenter til standardisering på vegne af deres organisationer og medlemmer kan bidrage til at kvalificere standardiseringspolitiske emner og rådgive det nationale standardiseringsorgan om relevante strukturelle, politiske, økonomiske og lignende forhold indenfor standardisering nationalt såvel som internationalt.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for interessenters mulighed for inddragelse i det nationale standardiseringsorgan. Det forudsættes, at der i de regler vil indgå regler om inddragelse ift. relevante standardiseringspolitiske emner og regler om god og åben inddragelse af interessenter i arbejdet med standardisering i Danmark.

Det forudsættes at reglerne der kan fastsættes vil give interessenterne mulighed for udover rådgivning til det nationale standardiseringsorgan, at bidrage med viden og indsigt om standardisering til fælles gavn for medlemmerne af Advisory Boardet.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter de nærmere rammer efter dialog med det nationale standardiseringsorgan og dets interessenter, mhp. at få Advisory Boardet til at fungere bedst muligt efter hensigten.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om dansk turisme, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turismeforum udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til fire år, og at de pågældende kan genudpeges én gang. Det vil sige, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turismeforum kan sidde for en periode på maksimalt otte år.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at »en gang« udgår.

Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Udpegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det foreslåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes. Det sikrer, at der ikke opstår situationer, hvor de udpegede personer efter § 4 ikke kan indgå i Det Nationale Turismeforum, fordi der er en begrænsning i, hvor mange gange de pågældende kan genudpeges. Med det foreslåede sikres desuden, at de indstillingsberettigede organisationer og myndigheder kan indstille de mest egnede og velkvalificerede personer til posterne.

Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstillede medlemmer.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om dansk turisme, at formanden og medlemmerne i Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til fire år, og at de pågældende kan genudpeges én gang.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at »en gang« udgår.

Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Udpegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det foreslåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes. Det foreslåede sikrer, at de indstillingsberettigede organisationer og myndigheder kan indstille de mest egnede og velkvalificerede personer til posterne.

Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstillede medlemmer.

Kilde

I stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det er hensigten, at reglerne fastsat med hjemmel i den foreslåede § 19 vedr. tilsynet med det nationale standardiseringsorgans regnskab og revision får virkning fra regnskabsår, der begynder d. 1. januar 2024 eller senere.

I stk. 2, foreslås det, at lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovforslagets § 2 skal træde i kraft så hurtigt som muligt begrundet i behovet for at kunne udpege nye medlemmer til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board, således at foraene kan fortsætte deres virke og opretholde mødekadencen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

I stk. 3, foreslås det, at den bestyrelse, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan for tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte indtil udløbet af deres udpegningsperiode, hvorefter de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsministeren, og de efterfølgende medlemmer udpeges efter indstilling i den rækkefølge de indstillingsberettigede står efter i § 17, stk. 2, i lov om erhvervsfremme, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Medlemmer, der ved lovens virkningstidspunkt sidder efter de nuværende vedtægter i fonden Dansk Standard, kan ikke genudpeges af den siddende bestyrelse efter lovens ikrafttræden, hvor bestyrelsen således både kan have medlemmer, der sidder efter Fonden Dansk Standards vedtægter og medlemmer, der er udpeget af Erhvervsministeren efter § 17 i lov om erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

For hver ledig plads i bestyrelsen, der opstår enten som følge af, at et medlem fratræder eller at medlemmets periode udløber, udpeges medlemmer i henhold til § 17 i lov om erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, i den rækkefølge der følger af § 17, stk. 2.

Medlemmerne udpeges således, at de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsministeren, og de følgende 4 dernæst udpeges efter indstilling i følgende rækkefølge: ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne.

Ved uafhængighed af det nationale standardiseringsorgan skal forstås, at det indstillede medlem ikke har nuværende eller tidligere beskæftigelse i den organisation, som er udpeget til at være det nationale standardiseringsorgan.

Det er hensigten med overgangsreglen, at eksisterende aftaler vedrørende enkelte medarbejderes aflønning, der ikke er i overensstemmelse med kravet om rimelige lønniveauer, ikke medfører behov for afskedigelse eller lignende. I stedet er det hensigten, at det ved udløb af sådanne aftaler eller ved vakance i pågældende stillinger sikres, at den pågældende stillings lønniveau fremover holder sig inden for det fastsatte niveau.

Kilde

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Med hensyn til lov om erhvervsfremme har Grønland hjemtaget erhvervsfremmeområdet, og loven gælder derfor ikke, da sagsområdet er hjemtaget.

Færøerne har ikke hjemtaget erhvervsfremmeområdet. Den gældende erhvervsfremmelov, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018 (med senere ændringer), er ikke sat i kraft for Færøerne. Med dette lovforslag er det ikke tiltænkt, at de særlige regler om det nationale standardiseringsorgan skal sættes i kraft på Færøerne.

Med hensyn til lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse 242 af 15. marts 2019, gælder lovforslaget ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.