Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.) § 6

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.) § 6

Til nr. 1

Efter § 41, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf. lovens § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel.

Det foreslås, at § 41, stk. 8, ophæves.

Forslaget betyder, at muligheden for optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse af personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 48, stk. 7, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge efter stk. 6, under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 48, stk. 7, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om dagpengenes størrelse under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

§ 48, stk. 9-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder henvisninger til § 48, stk. 8, stk. 9, nr. 1 og 2, og til § 55, stk. 5, nr. 2-4.

Det foreslås, at i § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 8« til »efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres til »stk. 7«, i stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til »nr. 2 og 3«, i stk. 12, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til »stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«.

Forslaget betyder, at henvisninger i § 48, stk. 9-12, til § 48, stk. 8 og 9, vil blive ændret til stk. 7 og 8 som følge af, at lovens § 48, stk. 7, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Forslaget betyder videre, at en henvisning i lovens § 48 til § 55, stk. 5, nr. 2-4, vil blive ændret til nr. 2 og 3 som følge af, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 15.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 48 fortsat vil være korrekte.

Til nr. 4

Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4.

Det foreslås, at i § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til »barsel, eller«, og i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem, eller« til »hjem.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 49, stk. 3, at beregningsperioderne kan forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 49, stk. 3, nr. 1, 2 eller 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 5, om, at lovens § 49, stk. 3, nr. 4, vil blive ophævet som følge af, at bestemmelsen angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, som ikke anvendes længere.

Til nr. 5

Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4.

§ 49, stk. 3, nr. 4, omfatter perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af beregningsperioderne ved modtagelse af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af beregningsperioden som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 49, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Det foreslås, at § 49, stk. 8, ophæves.

Forslaget betyder, at et medlems mulighed for at vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020, vil udgå af loven.

Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og anvendes derfor ikke længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter lovens § 50 kan indtægt i ikke-medlemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.

Det foreslås, at § 50 ophæves.

Forslaget betyder, at muligheden for, at indtægt i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af dagpengesatsen og reglerne om faste satser, hvis der ikke foreligger et indtægtsgrundlag, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjening af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har haft mindst 1.924 løntimer et deltidsforsikret medlem dog mindst 1.258 løntimer, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse.

Det foreslås, at i § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til betingelsen om et vist antal løntimer for at kunne genoptjene dagpengeretten gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 53, stk. 15, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.

Det foreslås, at i § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.

Henvisningerne foreslås rettet, da de er forkerte. Henvisningerne til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, burde rettelig have været henvisninger til stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2.

Forslaget betyder, at de fejlagtige henvisninger til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, i § 53, stk. 15, 1. pkt., vil blive rettet til de korrekte henvisninger.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da der i praksis er blevet administreret i overensstemmelse med de regler, som var tiltænkt.

Til nr. 10

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Det foreslås, at i § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til »hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller« til »§ 56.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 53, stk. 17, at perioderne forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 53, stk. 17, nr. 1, 2, 3 eller 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 11, om, at lovens § 53, stk. 17, nr. 5, vil blive ophævet.

Til nr. 11

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

§ 53, stk. 15, nr. 5, omfatter perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af optjeningsperioderne som følge udbetaling af dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Til nr. 12

Efter § 53, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, som ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og som har drevet selvstændig virksomhed opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Efter lovens § 53, stk. 21, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 22, skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet og beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter lovens § 53, stk. 23, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 24, kan en person uanset manglende opfyldelse af medlemskravet på 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet og i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregning af dagpengesatsen. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.

Efter lovens § 53, stk. 25, kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år og kravene om opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

Efter § 53, stk. 26 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet kan vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 53, stk. 20-26, ophæves.

Forslaget betyder, at de nævnte regler om særlig adgang til arbejdsløshedsdagpenge vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da § 53, stk. 20-26, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden bl.a. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning for arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås at skulle udgå, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til »barsel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til »hjem.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 55, stk. 5, at perioder efter § 55, stk. 5, nr. 1, 2 og 3 ikke medregnes i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 15, om, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, vil blive ophævet.

Til nr. 15

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

§ 55, stk. 5, nr. 4, omfatter perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af referenceperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i dagpengeforbruget fra

1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter medlemmer med ret til dagpenge efter stk. 8 den 31. december

Efter lovens § 55, stk. 8, har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden og eventuel forlænget dagpengeperiode fra 1. november 2020 til 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber fra 1. november 2021 til 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra 1. januar til 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 55, stk. 7 og 8, ophæves.

Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55, stk. 7, om, at visse perioder ikke skulle indgå i beregningen af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 7, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at de midlertidige regler i § 55, stk. 8, om forlængelse af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 8, vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at allerede erhvervede forlængelser af dagpengeperioden ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. registreres indberettede løntimer siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden. Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8, er udløbet.

Det foreslås, at § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55 a, stk. 1, 2. pkt. om, at løntimer for medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, ikke skal registreres på en beskæftigelseskonto, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 16, om, at lovens § 55, stk. 8, vil blive ophævet. Ændringen af henvisningen i § 55 a, stk. 1, 4. pkt., vil således heller ikke have en indholdsmæssig betydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 55 a fortsat vil være korrekte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter § 56 a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af, om medlemmet skal have karens. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af sygdom, barsel og støtte efter barnets lov eller lov om social service finder ikke anvendelse i visse perioder i 2020 og 2021.

Efter lovens § 56 a, stk. 10, medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af støtte efter barnets lov eller efter lov om social service, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen om, at løntimer er lagt i visse perioder ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at arbejde ved deltagelse i en arbejdsfordelingsordning ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

§ 57, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, at ret til midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed kun gælder én gang og om karakteren af det arbejde, der kan udføres under det midlertidige ophør.

§ 57, stk. 8 og 9, indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør af drift af selvstændig virksomhed og om, at medlemmet ikke samtidig kan modtage kompensation under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 57, stk. 6-9, ophæves.

Forslaget betyder, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt

b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.

Forslaget betyder, at det vil udgå af loven, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betydningen af arbejde for størrelsen af ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da lov om børnepasningsorlov ikke længere finder anvendelse.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændringer i forhold til hidtil gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter § 60, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår udbetaling af supplerende dagpenge til et fuldtidsforsikret medlem i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.

Efter lovens § 60, stk. 10, medregnes udbetaling af den forlængede dagpengeperiode på højst 320,66 timer efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra 1. november 2021 til 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 60, stk. 9 og 10, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til medregning af perioden med ret til supplerende dagpenge for udbetalte supplerende dagpenge i visse perioder vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at forlængelsen af dagpengeperioden med højst 320,66 timer ikke indgår i opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter § 62 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem få udbetalt dagpenge under uddannelse til den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt i forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås, at § 62 c ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om udbetaling af dagpenge under deltagelse i uddannelse i forbindelse med en arbejdsfordeling eller en midlertidig arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.

Det foreslås, at i § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til »m.v., eller«, og i § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller« til »m.v.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 63, stk. 1, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 24, om, at lovens § 63, stk. 1, nr. 6, vil blive ophævet som følge af, at nr. 6 angår jobsøgning i en tidligere periode, og derfor ikke anvendes længere.

Til nr. 24

Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.

Efter stk. 1, nr. 6, må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes, at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i en periode fra 2022 til 2023.

Det foreslås, at § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om selvforskyldt ledighed ved manglende jobsøgning i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Efter § 73, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår supplerende dagpenge udbetalt i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020.

Efter stk. 11 medregnes ikke udbetaling af den forlængede dagpengeperiode efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ved opgørelsen af perioder med ret til supplerende dagpenge som deltidsforsikret medlem. Medlemmer omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i visse perioder i 2021 og 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 73, stk. 10 og 11, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelserne, som har betydning for ret til supplerende dagpenge i 2020-2022, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter § 74, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er efterlønsalderen 60 år. Det følger af stk. 2, at efterlønsalderen dog er forskellig alt efter, hvornår pågældende er født.

Det følger videre af lovens § 74, stk. 3, at for personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at § 74 affattes, således, at efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Forslaget vil betyde, at reglerne om efterlønsalderen og efterlønsperiodens varighed skrives sammen, og at særregler for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni 1959.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 2-6. § 74 a, stk. 1, nr. 4, indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 8-11.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6« til »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til »stk. 6-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.

Til nr. 28

Efter § 74 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Det følger videre af lovens § 74 a, stk. 3, at medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves.

Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension, og derfor ikke længere kan modtage efterløn, og reglerne derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. I § 74 a, stk. 7, henvises til § 74 a, stk. 2-4. I § 74 a, stk. 9, 1. pkt., henvises to steder til § 74 a, stk. 8, og i § 74 a, stk. 12., henvises til § 74 a, stk. 5.

Efter § 74 a, stk. 11, 2. pkt. anses et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom ikke for at opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til »stk. 2, 1. og 2 pkt.«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til »stk. 2«, i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder »stk. 8« til »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5.« til »stk. 3«.

Ændringerne af henvisninger har ingen indholdsmæssig betydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Ændringerne af henvisninger skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, som betyder at stk. 4-12 vil blive stk. 2-10.

Ophævelsen af § 74 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., betyder, at reglen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ordningen med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløb endeligt ved udgangen af 2018, og reglen derfor ikke længere anvendes.

Til nr. 30

Efter § 74 c, stk. 1. 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan overgang til efterløn ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller delpension« til »eller ledighed«.

Forslaget betyder, at muligheden for at overgå til efterløn fra delpension vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Efter § 74 c, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes efterløn efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 6«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 c fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om ophævelse af § 74 a, stk. 2 og 3, der vil betyde, at stk. § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Til nr. 32

Efter § 74 c, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, anmode herom inden delpensionens bortfald.

Det foreslås, at § 74 c, stk. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at en delpensionist, som måtte ønske at overgå til efterløn, skal have indgivet ansøgning herom inden 31. december 2025.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Efter § 74 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og det derfor ikke længere vil være relevant at fastsætte nærmere regler om delpension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Efter § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6.

Det foreslås, at i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 6«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 35 at ophæve lovens § 74 e, stk. 6.

Til nr. 35

Efter § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandører.

Det foreslås, at § 74 e, stk. 6, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode i 2023 og 2024 vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Efter § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.

Det foreslås, at § 74 i, stk. 2, ophæves.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter lovens § 74 e, stk. 6, om undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode i 2023 og 2024.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen om undtagelse for fradrag på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 35, om, at § 74 e, stk. 6, vil blive ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

I § 74 j, henvises flere steder til en eller flere af bestemmelserne i § 74 j, stk. 3-13.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til »stk. 2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til »stk. 3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt ., udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve lovens § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Det fremgår af § 74 j, stk. 10-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages fradrag i efterløn for visse pensionsordninger for medlemmer, der er født før den 1. januar 1956. De nærmere regler fremgår af bestemmelserne.

Det foreslås, at § 74 j, stk. 10-12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om pensionsfradrag i efterlønnen opdelt på forskellige aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer omfattet af forslaget vil være overgået til folkepension. Pågældende vil derfor ikke længere kunne modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Efter § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter § 74 j, stk. 12.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af beskæftigelseskravet for optjening af lempeligt fradrag for pension i efterlønnen vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Efter § 74 k, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne i § 74 j, stk. 2-12, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at i § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til »stk. 2-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 k fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 38, om, at § 74 j, stk. 10-12, vil blive ophævet.

Til nr. 41

I § 74 l, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3« til »jf. dog § 74 b, stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet.

Til nr. 42

§ 74 l, stk. 3 og 5-8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandler efterlønnens størrelse for medlemmer født før 1. juli 1959, herunder at der er løntimekrav. Stk. 9 omhandler hvordan løntimekravet i stk. 5-8 kan opfyldes.

Efter § 74 l, stk. 4, har et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 3-9, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om efterlønnens størrelse for forskellige aldersgrupper, og opgørelsen af de deri nævnte løntimekrav, vil udgå af loven.

Dette vil ikke have indholdsmæssig betydning, da reglerne angår personer der har nået folkepensionsalderen, og reglerne derfor ikke længere anvendes.

Forslaget betyder videre, at reglen om overgang fra delpension til efterløn udgår af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

I § 74 l, stk. 10, stk. 13 og 14, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 8, og § 74 l, stk. 11 og 12.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til »stk. 4 og 5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og i stk. 14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til »stk. 3-5«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Forslaget skal videre ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 44

Efter § 74 l, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 15, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om, at det er en betingelse for at få beregnet efterløn, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

I § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 1-3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 l fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 46

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil udgå af loven.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 74 l, stk. 16, 2. pkt. allerede er gennemført ved § 1, nr. 4, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningen til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 4, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 47

I § 74 l, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 5-14.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14« til »stk. 3-7«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 48

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at i § 74 l indsættes som stk. 10, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterlønnen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af efterlønnen end den anførte.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for 2027.

Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 74 l, stk. 10, allerede er gennemført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 9, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige henvisninger.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 5, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 49

I § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 m, stk. 3-7 og stk. 8.

Det foreslås at i 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, og »stk. 3-7« ændres til »stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 7 og 8 bliver stk. 3 og 4.

Til nr. 50

Det fremgår af § 75 m, stk. 3-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., under hvilke betingelser medlemmer i forskellige aldersgrupper, der alle er født den 30. juni 1959 eller tidligere, kan optjene ret til en skattefri præmie.

Det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6 , ophæves.

Forslaget betyder, at særreglerne om optjening af den skattefri efterlønspræmie for medlemmer, der er født den 30. juni 1959 eller tidligere, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension. Pågældende kan derfor ikke længere modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 51

I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 m, stk. 2-6. I § 74 m, stk. 8, 1. pkt., henvises til § 74 m, stk. 1-6.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet.

Til nr. 52

Efter § 74 m, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Det foreslås, at i 74 m, stk. 9, som bliver stk. 5, udgår »at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og«.

Forslaget betyder, at det ikke vil fremgå af loven, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Forslaget betyder videre, at det fortsat vil fremgå, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53

I § 74 m, stk. 10, stk. 12, stk. 16, 1. pkt., stk. 17, 1. pkt., stk. 18 og stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til en eller flere bestemmelser i § 74, stk. 1-14, 16 og 17.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til »stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til »stk. 1 og 2«, i stk. 16 , 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til »stk. 1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres to steder »stk. 16« til »stk. 12«, i stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til »stk. 8 og 9«, og i stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til »stk. 1-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, hvor det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6, ophæves, og som vil betyde, at stk. 7-19 bliver stk. 3-15.

Til nr. 54

I § 75, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 5.

Det foreslås, at i § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til »stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 75, stk. 3, fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.

Til nr. 55

Efter § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en arbejdsgiver under visse betingelser fritages for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og kan i stedet betale en godtgørelse.

Efter § 84, stk. 12, skal en arbejdsgiver ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden (reglen trådte i kraft den 19. januar 2021) til og med den 18. marts 2021.

Det foreslås, at § 84, stk. 11 og 12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for at betale godtgørelse fra den 19. januar 2021 til og med den 18. marts 2021, vil udgå af loven.

Forslaget vil videre ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.