I lov nr. 28 af 29. januar 1964 om en investeringsfond for Færøerne m.v., som ændret ved lov nr. 217 af 27. maj 1970, lov nr. 153 af 31. marts 1976, § 1 i lov nr. 566 af 16. november 1977 og lov nr. 350 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Fonden skal gennem en nedbringelse af fondens egenkapital yde finansiering på 28.000.000 kr. til bortfjernelse af sprængstof fra tidligere anlægsarbejder ved Vágar Lufthavn.
Stk. 2. Beløbet kan udbetales til Færøernes landsstyre dagen efter lovens ikrafttræden.«
Loven træder i kraft den 1. juni 2013.
Givet på Christiansborg Slot, den 27. maj 2013
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Annette Vilhelmsen