Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer og styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.) § 13

Til nr. 1 (§ 21, stk. 4, 1. pkt., i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

Finansiel Stabilitet kan i forbindelse med restrukturering eller afvikling af en virksomhed eller enhed omfattet af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder anvende en række afviklingsværktøjer, herunder kan Finansiel Stabilitet oprette et såkaldt broinstitut.

Et broinstitut ejes og kontrolleres helt eller delvist af Finansiel Stabilitet eller Afviklingsformuen. Broinstituttet er oprettet med henblik på at modtage dele af en virksomhed eller enhed under restrukturering eller afvikling, jf. § 21 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. De dele, som kan overdrages til et broinstitut, er ejerskabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden under restrukturering eller afvikling samt aktiver, rettigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden under restrukturering eller afvikling.

Finansiel Stabilitet kan således i forbindelse med afvikling eller restrukturering af en virksomhed eller enhed overdrage de ovennævnte dele til et broinstitut.

Det følger af § 21, stk. 4, 1. pkt., i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at den samlede værdi af de forpligtelser, som overdrages til et broinstitut, ikke må overstige den samlede værdi af rettigheder og aktiver, der overdrages. Bestemmelsen sikrer, at der ved en overdragelse til et broinstitut tilføres mindst lige så mange aktiver som forpligtelser, og sikrer derved, at der ikke overføres en negativ egenkapital til broinstituttet.

Med lovforslaget foreslås det at udvide den del af bestemmelsen, der vedrører rettigheder og aktiver, til også at omfatte rettigheder og aktiver, der tilføres fra andre kilder. Forslaget indebærer, at den samlede værdi af forpligtelser, der overdrages til et broinstitut, ikke må overstige den samlede værdi af rettigheder og aktiver, der overdrages fra virksomheden eller enheden under afvikling, eller som tilføres fra andre kilder.

Ændringen indebærer, at der kan overføres flere forpligtelser fra virksomheden eller enheden under restrukturering eller afvikling til et broinstitut, end der ville kunne efter de gældende regler, i de tilfælde, hvor broinstituttet tilføres rettigheder eller aktiver fra andre kilder. I disse tilfælde vil Finansiel Stabilitet kunne overføre forpligtelser for samme værdi til broinstituttet fra den pågældende virksomhed eller enhed under restrukturering eller afvikling.

Med andre kilder forstås andre end den virksomhed eller enhed, som er under restrukturering eller afvikling. Det kunne f.eks. være fra den private sektor eller fra Afviklingsformuen, jf. § 59 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, f.eks. i form af en garanti.

Bestemmelsen sikrer fortsat, at der ved overdragelse til et broinstitut ikke overføres en negativ egenkapital til broinstituttet.

Med lovforslaget implementeres artikel 40, stk. 3, i BRRD. Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 2 (§ 25, stk. 3, nr. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

Lovens § 25 fastsætter, for hvilke forpligtelser bail-in kan anvendes. Det følger af § 25, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at bail-in kan anvendes på alle den pågældende virksomheds eller enheds ikke-efterstillede forpligtelser samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18, og skal ske i overensstemmelse med konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10, jf. dog stk. 3 og 4.

Det følger af § 25, stk. 3, at der er en række forpligtelser, hvor bail-in ikke kan finde anvendelse, herunder forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end 7 dage over for registrerede systemer, jf. kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder, eller operatører af sådanne systemer eller deres deltagere, som er en følge af deltagelse i et sådant system eller centrale modparter (CCP’er) eller tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, jf. § 25, stk. 3, nr. 6.

§ 25 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder implementerer artikel 44, stk. 2, litra f, i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD).

Af direktivets artikel 44, nr. 2, litra f, følger det, at passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for systemer eller operatører af systemer, der er betegnet som sådanne i henhold til direktiv 98/26/EF, eller deres deltagere og som følge af deltagelse i et sådant system eller over for CCP'er, der er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, og tredjelands-CCP'er, der er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i henhold til artikel 25 i nævnte forordning, er undtaget fra bail-in.

Med henvisningen til direktiv 98/26/EF forstås alle systemer eller operatører af systemer i lande inden for Den Europæiske Union, eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. I § 25, stk. 3, nr. 6, henvises der til registrerede systemer, jf. kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder, hvilket forstås som indenlandske danske registrerede betalingssystemer.

Det foreslås i § 25, stk. 3, nr. 6, litra a), at forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end 7 dage over for systemer, som er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) af Finanstilsynet, jf. § 171, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, eller anmeldt af andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, operatører af sådanne systemer eller deres deltagere, som er en følge af deltagelse i et sådant system, undtages for bail-in.

Det følger af § 171, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet anmelder de værdipapirafviklingssystemer og registrerede betalingssystemer eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, med hvilke der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til §§ 163, 167 og 168, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Henvisningen til § 171, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder skal sikre, at bail-in ikke foretages over for de nævnte systemer. Bestemmelsen skal ligeledes sikre, at bail-in ikke sker over for systemer, der er anmeldt af andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i § 25, stk. 3, nr. 6, litra b), at forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end 7 dage over for centrale modparter (CCP’er) eller tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, undtages fra bail-in.

Centrale modparter (CCP’er) skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 3, nr. 11, i lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1769 af 27. november 2020. § 3, nr. 11, definerer en CCP i overensstemmelse med definitionen i artikel 2, stk. 1, nr. 1, i EMIR. I EMIR defineres en CCP som en juridisk person, der intervenerer mellem modparterne i en aftale, som handles på et eller flere finansielle markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger over for enhver køber.

Den foreslåede ændring af § 25, stk. 3, nr. 6, er således en justering af lovteksten med henblik på at foretage en korrekt implementering af artikel 44, nr. 2, litra f, i BRRD-direktivet og samtidig en sproglig tilretning af bestemmelsen.

Til nr. 3 (§ 59, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

Finansiel Stabilitet administrerer Afviklingsformuen, som er en finansieringsordning, der kan anvendes, når Finansiel Stabilitet forestår restrukturering eller afvikling af virksomheder eller enheder efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Afviklingsformuen er finansieret ved årlige bidrag fra de virksomheder, som er omfattet af den nævnte lov.

Det følger af § 59, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen til en række nærmere angivne handlinger, når det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne.

Afviklingsformuen kan bl.a. anvendes til at yde kapitalindskud til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab, jf. § 59, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås at ændre ordlyden af § 59, stk. 1, nr. 4, således, at det fremgår heraf, at Afviklingsformuen vil kunne anvendes til at yde bidrag til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab.

Den foreslåede ændring af ordlyden af § 59, stk. 1, nr. 4, har til formål at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at Afviklingsformuen kan yde et økonomisk bidrag til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab i medfør af bestemmelsen.

Den nuværende ordlyd af § 59, stk. 1, nr. 4, og særligt betegnelsen kapitalindskud, kan være egnet til at medføre tvivl om, hvorvidt bidrag ydet i medfør af bestemmelsen forudsætter en modydelse, f.eks. i forbindelse med gennemførelse af en kapitalforhøjelse. Det er ikke tilfældet.

Med ændringen præciseres dette forhold i lovteksten.

§ 59, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder implementerer artikel 101, stk. 1, litra d, i BRRD. Det følger af direktivbestemmelsen, at en afviklingsfinansieringsordning skal kunne yde kapitalbidrag til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab. Den ændrede ordlyd foreslås på baggrund heraf.

Den ændrede ordlyd foreslås også på baggrund af den engelske sprogversion af direktivet, som i artikel 101, stk. 1, litra d, anvender betegnelsen ’contributions’. På den baggrund vurderes ’bidrag’ samlet set at være en mere korrekt betegnelse for den handling, som bestemmelsen vedrører.

Den foreslåede ændring af ordlyden af § 59, stk. 1, nr. 4, har således til formål at sikre en mere direktivnær implementering af bestemmelsen.

Med bidrag forstås alle former for bidrag. Afviklingsformuen kan i medfør af bestemmelsen eksempelvis yde et bidrag til et broinstitut i forbindelse med overdragelse af forpligtelser til broinstituttet fra en virksomhed eller enhed under restrukturering eller afvikling, jf. § 21 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Et bidrag fra Afviklingsformuen til et broinstitut eller porteføljeadministrationsselskab i medfør af § 59, stk. 1, nr. 4, vil i medfør af dette lovforslags § 15, nr. 1, være skattefrit for modtageren.

Hvis der ved anvendelse af Afviklingsformuen efter § 59, stk. 1, sker dækning af tab i virksomheden eller enheden under restrukturering eller afvikling, finder § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder anvendelse. Der henvises til lovforslagets § 13, nr. 4 og bemærkningerne hertil. At § 26, stk. 2, finder anvendelse indebærer, at anvendelsen af Afviklingsformuen forudsætter, at mindst 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag i virksomheden eller enheden er nedskrevet eller konverteret, og at bidraget ikke overstiger 5 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag.

Til nr. 4 (§ 59, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

Finansiel Stabilitet administrerer Afviklingsformuen, som er en finansieringsordning, der kan anvendes, når Finansiel Stabilitet forestår restrukturering eller afvikling af virksomheder eller enheder efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Afviklingsformuen er finansieret ved årlige bidrag fra de virksomheder, som er omfattet af den nævnte lov.

§ 59 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder vedrører anvendelsen af Afviklingsformuen. Bestemmelsen angiver bl.a. til hvilke formål Afviklingsformuen kan anvendes, jf. § 59, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen og den direktivbestemmelse (artikel 101 i BRRD), som bestemmelsen implementerer, at Afviklingsformuen ikke må anvendes direkte til at absorbere tab, som en virksomhed eller enhed under restrukturering eller afvikling har lidt, eller til direkte at rekapitalisere denne virksomhed eller enhed.

Det fremgår endvidere, at hvis der i forbindelse med anvendelsen af Afviklingsformuen til de formål, som er nævnt i § 59, stk. 1, indirekte absorberes tab, som en virksomhed eller enhed under restrukturering eller afvikling har lidt, så skal principperne for anvendelse af Afviklingsformuen til bail-in overholdes. De nævnte principper følger af artikel 44 i BRRD og er implementeret i § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Der kunne f.eks. opstå en situation med indirekte tabsabsorbering i forbindelse med, at Afviklingsformuen yder et bidrag til et broinstitut, hvortil Finansiel Stabilitet overdrager forpligtelser fra virksomheden eller enheden under restrukturering eller afvikling.

Det foreslås, at den ovennævnte begrænsning i relation til anvendelse af Afviklingsformuen fremover skal følge af § 59 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 2 i § 59, der angiver, at § 26, stk. 2, finder anvendelse i tilfælde, hvor der ved anvendelse af Afviklingsformuen efter stk. 1 dækkes tab i virksomheden eller enheden under afvikling.

§ 26 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder omhandler anvendelse af Afviklingsformuen i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet har udelukket forpligtelser fra bail-in.

I disse tilfælde forudsætter anvendelse af Afviklingsformuen, at mindst 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret, jf. § 26, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Endvidere må bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstige 5 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, jf. § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at i de tilfælde, hvor anvendelse af Afviklingsformuen efter § 59, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder medfører, at der dækkes tab i virksomheden eller enheden under restrukturering eller afvikling, forudsætter anvendelsen af Afviklingsformuen, at 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag i virksomheden eller enheden er nedskrevet eller konverteret, og bidraget fra Afviklingsformuen må ikke overstige 5 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag i virksomheden eller enheden.

Med ændringen gennemføres artikel 101, stk. 2, i BRRD. Begrænsningen for Finansiel Stabilitets anvendelse af Afviklingsformuen er i dag alene beskrevet i lovbemærkningerne til § 59 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Ændringen er således udtryk for en præcisering i lovteksten.

BRRD fastslår, at når Finansiel Stabilitet har udelukket forpligtelser fra bail-in, kan Afviklingsformuen anvendes til tabsabsorbering, hvis de nævnte principper er overholdt, jf. artikel 44 og artikel 101 i BRRD. Anvendelse af Afviklingsformuen til dette formål er nævnt i § 59, stk. 1, nr. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Den foreslåede § 59, stk. 2, er formuleret på den baggrund, at de øvrige handlinger, som Afviklingsformuen kan anvendes til i medfør af § 59, stk. 1, alene vil kunne medføre en indirekte dækning af tab i virksomheden eller enheden.

Henvisningen til § 26, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indebærer alene, at de i bestemmelsen indeholdte begrænsninger finder anvendelse i relation til anvendelse af Afviklingsformuen efter § 59. Det har således ingen betydning i relation til anvendelse af Afviklingsformuen efter § 59, om den pågældende virksomhed eller enhed under restrukturering eller afvikling er omfattet af Finansiel Stabilitets beføjelse til at gennemføre bail-in.

Bail-in kan f.eks. ikke anvendes ved restrukturering eller afvikling af et realkreditinstitut. Anvendelse af Afviklingsformuen i relation til et realkreditinstitut under restrukturering eller afvikling forudsætter i de tilfælde, hvor der herved sker dækning af tab, at 8 pct. af realkreditinstituttets forpligtelser og kapitalgrundlag er nedskrevet eller konverteret, og bidraget fra Afviklingsformuen vil ikke kunne overstige 5 pct. af realkreditinstituttets forpligtelser og kapitalgrundlag.

Til nr. 5 (§§ 63 b og 63 c i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

§ 63 b

Det følger af § 61, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet skal medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark og varetage de opgaver og beføjelser, der er tillagt Finansiel Stabilitet i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og i øvrig lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed og lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet, jf. § 61, stk. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det følger af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, at hold af mink ikke er tilladt til og med den 31. december 2021, og at personer eller virksomheder, der holder mink, skal lade dem aflive.

Det foreslås i stk. 1 , at Finansiel Stabilitet opretter en enhed, der foranlediger vederlagsfri gældsrådgivning til tidligere minkavlere, som er eller formodes at være insolvente efter at have modtaget erstatning og kompensation i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Forslaget gennemfører dele af "Aftale om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19", som er indgået den 25. januar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Det Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

Det vil således være op til Finansiel Stabilitet at fastlægge, hvordan enheden skal etableres, herunder om det er som en del af den selvstændige offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet eller som et selvstændigt datterselskab til Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet skal via enheden sikre mulighed for vederlagsfri rådgivning til de omfattede tidligere minkavlere. Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt ikke selv forestå rådgivningen, men sikrer, at de minkavlere, der skal have rådgivning, har en kvalificeret ekstern rådgiver. Finansiel Stabilitet afholder udgifterne forbundet hermed.

Forslaget indebærer, at rådgivningen kan udøves af en ekstern rådgiver, som den tidligere minkavler selv har valgt, eller af en ekstern rådgiver som formidles via enheden i Finansiel Stabilitet. Formidlingen vil ske ved, at Finansiel Stabilitet stiller en fortegnelse over eksterne rådgivere til rådighed for de tidligere minkavlere. Fortegnelsen omfatter eksterne rådgivere, som ønsker at udføre rådgivning under den foreslåede ordning, og som opfylder kravene hertil.

De eksterne rådgivere skal opfylde kravene under den foreslåede gældsrådgivningsordning og skal kunne yde rådgivning om finansielle produkter, herunder som finansiel rådgiver, jf. lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, advokat eller godkendt revisor. De nærmere regler om, hvilke eksterne rådgivere der kan anvendes, og kravene hertil fastsættes i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2.

Både den tidligere minkavler og den eksterne rådgiver vil skulle opfylde en række vilkår og krav fastsat i den bekendtgørelse, som forventes udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2, der sætter rammerne for bl.a. honorar, omfang af bistand, afregning og videregivelse af oplysninger, ligesom den tidligere minkavler skal stille de nødvendige oplysninger til rådighed for at kunne få fyldestgørende rådgivning. Det er en forudsætning, at den eksterne rådgiver overholder de regler og standarder, der finder anvendelse for den pågældende rådgivers udøvelse af erhvervet.

Det er de pågældende eksterne rådgivere, der bærer ansvaret for deres rådgivning til de tidligere minkavlere. Finansiel Stabilitet kan ikke holdes ansvarlig for den rådgivning, som de enkelte minkavlere modtager fra eksterne rådgivere. Hvis den tidligere minkavler er utilfreds med den modtagne rådgivning eller resultatet heraf, vil det derfor være et forhold mellem den tidligere minkavler og den pågældende rådgiver. Utilfredshed med rådgivningen vil ikke kunne føre til, at den tidligere minkavler kan skifte rådgiver og starte forfra. Ordningen dækker således kun ét rådgivningsforløb til den tidligere minkavler, medmindre helt særlige omstændigheder foreligger. Det kunne eksempelvis være i det tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet vurderer, at et rådgivningsforløb ikke lever op til de fastsatte rammer for ordningen, eksempelvis hvis en rådgiver efterfølgende viser sig at være inhabil.

Finansiel Stabilitet vil have mulighed for at indhente dokumentation for den ydede rådgivning. Dette sker for at kunne kontrollere overholdelsen af kravene til rådgiveren og dennes arbejde som fastsat i en bekendtgørelse, som forventes udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2, ligesom der skal være sikkerhed for fremdrift i sagsbehandlingen. Finansiel Stabilitets adgang hertil vil blive fastsat nærmere i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2. Eventuelle konsekvenser af en mangelfuld rådgivning, herunder hel eller delvis tilbagebetaling af honorar, kan ligeledes fastsættes heri.

I det helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at sikre den tidligere minkavler den nødvendige rådgivning ved eksterne rådgivere, som minkavleren selv vælger, eller ved eksterne rådgivere, som fremgår af Finansiel Stabilitets liste over eksterne rådgivere, vil enheden i Finansiel Stabilitet selv kunne forestå den nødvendige rådgivning. Dette vil således først ske, hvis den tidligere minkavler ikke selv har kunnet udpege en rådgiver, eller hvis den tidligere minkavler heller ikke har kunnet sikre sig den nødvendige rådgivning fra Finansiel Stabilitets fortegnelse over eksterne rådgivere, som er villige til at yde rådgivning under den foreslåede ordning. Da enheden i Finansiel Stabilitet ikke vil udøve rådgivningen erhvervsmæssigt, vil enheden i Finansiel Stabilitets eventuelle finansielle rådgivning ikke være omfattet af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Ved udøvelse af rådgivningen af enheden i Finansiel Stabilitet vil enheden dog skulle anvende principper svarende til dem, der gælder for finansielle rådgivere, bl.a. i relation til reglerne om god skik for rådgivere og kompetencekrav, med henblik på at sikre, at de tidligere minkavlere modtager tilsvarende rådgivning.

At den tidligere minkavler er insolvent indebærer, at minkavleren efter udbetaling af erstatning og kompensation i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink er insolvent, jf. konkurslovens § 18. At minkavleren formodes at være insolvent efter at have modtaget erstatning og kompensation omfatter tilfælde, hvor minkavleren sandsynligvis er personligt insolvent, dvs. hvor det endnu ikke er afklaret, om vedkommende er insolvent, men hvor der er forhold, der taler for, at dette er tilfældet. Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor den tidligere minkavler har betydelig gæld og mangler overblik over sin økonomiske situation, dvs. hvor den pågældende ikke har overblik over, hvorvidt vedkommende er insolvent. At minkavleren formodes at være insolvent omfatter også tilfælde, hvor minkavleren er insolvent forud for erstatnings- og taksationskommissionens udmåling af erstatning og kompensation til minkavleren, og hvor den pågældende med al sandsynlighed formodes også at være insolvent efter udmålingen, da udmålingens størrelse ikke forventes at påvirke det forhold, at den pågældende er insolvent. I sidstnævnte tilfælde kan rådgivningsforløbet opstartes inden erstatnings- og kompensationsudmålingen foreligger.

Den tidligere minkavlers egen erklæring om sine økonomiske forhold er tilstrækkelig til at opfylde kriteriet om, at vedkommende er eller formodes at være insolvent. Vedkommende vil herefter være omfattet af den foreslåede ordning med gældsrådgivning. Dette vil være tilfældet, indtil det ved en gennemgang af vedkommendes forhold måtte vise sig, at vedkommende mod forventning ikke er insolvent.

Det er alene fysiske personer, der kan modtage gældsrådgivning efter den foreslåede ordning, og gældsrådgivningen skal omhandle minkavlerens personlige formue. Gældsrådgivning kan således ikke i medfør af ordningen ydes til en virksomhed, herunder minkavlerens virksomhed eller anden virksomhed, som minkavleren driver. Det gælder også, selv om virksomheden er insolvent efter at have modtaget erstatning og kompensation i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Hvis minkavleren har drevet virksomhed i regi af en personligt ejet virksomhed, kan minkavleren først blive omfattet af ordningen med gældsrådgivning, når minkavlerens virksomheder er afviklet eller under afvikling.

Det er ikke et krav for at være omfattet af ordningen, at erstatningen og kompensationen udbetales direkte til minkavleren personligt. En minkavler kan således være omfattet af ordningen, selv om erstatningen og kompensationen udbetales til virksomheden og dermed ikke til minkavleren personligt. Det er i den sammenhæng alene en betingelse, at minkavleren som følge af nedlæggelsen af minkerhvervet oplever de nævnte økonomiske vanskeligheder, dvs. at minkavleren er insolvent eller formodes at være insolvent, efter at der er udbetalt erstatning og kompensation til minkavlerens virksomhed i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, herunder bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Erstatnings- og taksationskommissionen skal som udgangspunkt have fastsat størrelsen af erstatningen og kompensationen til den tidligere minkavler, inden denne kan blive omfattet af ordningen med gældsrådgivning. Det skyldes bl.a., at størrelsen på udmålingen må forventes at have betydning for, om den pågældende tidligere minkavler er insolvent, og dermed om den pågældende er omfattet af ordningen for gældsrådgivning. Det skyldes også, at størrelsen på udmålingen har betydning for rådgiverens kortlægning af den pågældende tidligere minkavlers økonomiske situation og for indholdet af den rådgivning, som efterfølgende vil skulle ydes. I tilfælde, hvor det på et tidligere tidspunkt forud for udmålingen af erstatning og kompensation til den pågældende kan konstateres, at den tidligere minkavler formodes at være insolvent efter udbetalingen af erstatning og kompensation, dvs. hvor udmålingens størrelse ikke forventes at påvirke det forhold, at den pågældende vil blive insolvent, kan rådgivningsforløbet opstartes inden erstatnings- og kompensationsudmålingen foreligger. Det er således ikke afgørende, om den fastsatte erstatning hhv. kompensation er blevet udbetalt til minkavleren.

Den tidligere minkavler skal til brug for rådgivningen stille de nødvendige oplysninger til rådighed og oplyse sagen fuldt ud samt løbende holde rådgiveren orienteret om forhold, der kan være af betydning for bistanden.

De nærmere betingelser for, hvem der kan modtage rådgivning efter ordningen, vil blive fastsat i en bekendtgørelse, der forventes udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2.

Ved gældsrådgivning forstås hjælp til den tidligere minkavler med at få overblik over sin personlige økonomiske situation, herunder med gennemgang af regnskaber og aktiver, overblik over panterettigheder og sikkerheder, fastlæggelse af minkavlerens fremtidige indtægtsmuligheder og på den baggrund klarlæggelse af både den forventede fremtidige gæld og den tidligere minkavlers gældsserviceringsevne, vejledning om, hvorvidt der vurderes at være grundlag for at søge en særlig aftale med kreditorerne, og bistand til en dialog med kreditorerne om etablering af en gældssaneringsaftale, hvis der er grundlag for en sådan.

Gældsrådgivning omfatter ikke rådgivning om størrelsen af den udbetalte erstatning eller kompensation, eller hvorvidt den skal indbringes for domstolene.

Gældsrådgivningen skal tage udgangspunkt i den enkelte tidligere minkavlers konkrete forhold, herunder den pågældendes kreditorer, og omhandler alene den tidligere minkavlers personlige formue.

Formålet med drøftelserne med kreditorerne er en aftale om nedskrivning af gælden til et håndterbart niveau, der vil skulle afvikles over typisk tre år, eller alternativt i særligt udsigtsløse tilfælde fuldstændig bortfald af gælden. Afvikling af gælden over tre år svarer til de vilkår, der normalt gælder ved en egentlig gældssanering i konkurs.

Gældsrådgivning omfatter endvidere vejledning om, hvornår det vurderes hensigtsmæssigt at indgå en frivillig aftale, og hvornår der vurderes med fordel at kunne søges om egentlig gældssanering ved skifteretten. I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, vil sagen overgå til skifteretten til behandling om gældssanering, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De materialer, der løbende er udarbejdet til brug for de frivillige forhandlinger, overdrages i en form, så materialet kan indgå i den videre sagsbehandling i skifteretten.

At rådgivningen ydet efter den foreslåede ordning skal være vederlagsfri indebærer, at den tidligere minkavler ikke skal betale for rådgivningen. Dermed får minkavleren dækket omkostninger til at skabe overblik over sin økonomiske situation og til udarbejdelse af materialer, ligesom minkavleren får dækket omkostninger til forhandlingsbistand og vejledning, uanset om der opnås en aftale med kreditorerne eller ej. Rådgivningen omfatter bistand til en eventuel behandling i skifteretten, men enheden afholder ikke de sædvanlige gebyrer, afgifter m.v. Dem vil minkavleren således selv skulle betale.

Omkostningerne dækkes ved, at enheden i Finansiel Stabilitet betaler rådgiverens honorar direkte. Der vil i bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af det foreslåede stk. 2, blive fastsat nærmere regler om, hvilke ydelser der er omfattet af den vederlagsfri rådgivning, herunder størrelsen af den enkelte rådgivers honorar, og i hvilket omfang den samlede rådgivning til en minkavler er underlagt en maksimumsramme. En maksimumsramme skal blandt andet sikre, at rådgivere ikke forsøger at misbruge eller udnytte ordningen med vederlagsfri rådgivning til tidligere minkavlere til egen uberettiget vinding.

Værdien af den vederlagsfrie rådgivning vil efter gældende regler skulle betragtes som en skattepligtig indtægt for modtagerne. For at sikre, at modtagerne ikke vil skulle betale skat af værdien af den modtagne vederlagsfri rådgivning, foreslås der med lovforslagets § 15 en ændring af ligningsloven, hvorefter værdien af den vederlagsfri rådgivning skal være skattefri.

Udgifterne til enheden afholdes af Finansiel Stabilitet. Det indebærer, at de omkostninger, der er forbundet med driften af enheden i Finansiel Stabilitet, samt omkostninger til rådgivningen af tidligere minkavlere afholdes af statens del af Finansiel Stabilitets formue. Omkostningerne berører således ikke Afviklingsformuen eller Garantiformuen.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse har til formål udtrykkeligt at fastslå, at den nævnte opgave kan forankres i Finansiel Stabilitet, samt udtrykkeligt at fastslå rammerne herfor. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på rækkevidden af anvendelsesområdet af § 61, stk. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Erhvervsministeren kan således fortsat i medfør af § 61, stk. 6, henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet. Som det fremgår af bemærkningerne til § 61, stk. 6, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 100 som fremsat, side 87, kan det eksempelvis være opgaver, der følger af et aktstykke vedtaget af Finansudvalget. Dette vil fortsat være tilfældet. Det forhold, at opgaven vedrørende etablering af en gældsrådgivningsenhed foreslås indført i en bestemmelse i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, medfører således ikke, at øvrige opgaver, som erhvervsministeren måtte henlægge til Finansiel Stabilitet i medfør af § 61, stk. 6, også skal fremgå direkte af loven.

Finansiel Stabilitet er i medfør af § 61, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder undtaget fra lov om offentlighed i forvaltning og forvaltningsloven. Selv om Finansiel Stabilitet ikke er omfattet af forvaltningsloven direkte, overholder Finansiel Stabilitet i sin virksomhed almindelige forvaltningsretlige principper i relevant omfang om f.eks. proportionalitet, ligebehandling og inhabilitet, ligesom Finansiel Stabilitet begrunder sine beslutninger. Opgaven for enheden i Finansiel Stabilitet vil i høj grad være af operationel karakter i forhold til at sikre rådgivning til de insolvente tidligere minkavlere og afholde omkostningerne hertil, hvorfor der ikke foreslås ændringer til de forvaltningsretlige rammer for Finansiel Stabilitet på dette område. Det skal også ses i lyset af, at der i bekendtgørelsen, der forventes udstedt i medfør af stk. 2, blandt andet vil blive fastsat nærmere regler om Finansiel Stabilitets rapportering om ordningen.

Der er ikke rekursadgang til erhvervsministeren for så vidt angår beslutninger m.v. truffet af Finansiel Stabilitet, idet Finansiel Stabilitet som en selvstændig offentlig virksomhed ikke indgår i den offentlige forvaltning. I forlængelse heraf bemærkes, at da Finansiel Stabilitets opgaver ved oprettelsen og drift af enheden er af operationel karakter med henblik på at foranledige rådgivning til tidligere minkavlere, vil enhedens eventuelle beslutninger om indgåelse af aftaler med rådgivere m.v. derfor heller ikke kunne påklages til anden administrativ instans.

Det bemærkes, at Finansiel Stabilitet i medfør af § 61, stk. 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er undtaget for reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Undtagelsen finder dog ikke anvendelse på den foreslåede gældsrådgivningsordning, jf. § 61, stk. 7, jf. stk. 8, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, da formålet med behandling af personoplysninger i forbindelse med rådgivningen ikke er restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder.

Det foreslås i stk. 2 , at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om enheden i Finansiel Stabilitet oprettet i medfør af stk. 1, herunder om indholdet og omfanget af rådgivningen, betingelserne for at modtage rådgivningen, hvilke rådgivere der kan anvendes, hvilke udgifter hertil, der dækkes, samt om kontrol med ordningen og rapportering.

Med lovforslaget bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen kan omfatte de vilkår og krav, som den tidligere minkavler og rådgiveren vil skulle opfylde, herunder de erklæringer, som de må forventes at afgive, samt rammerne for bl.a. honorar og omfang af bistand, afregning og videregivelse af oplysninger.

I bekendtgørelsen kan erhvervsministeren desuden fastsætte nærmere regler om bl.a. ansøgningsprocessen og kriterierne for at få tildelt vederlagsfri rådgivning. Desuden kan der fastsættes regler om den kontrol, som enheden i Finansiel Stabilitet skal udføre af de ydelser, som enheden afholder omkostningerne til under ordningen, om den dokumentation, som Finansiel Stabilitet kan indhente til kontrol af ordningen, samt om enhedens rapportering om anvendelsen af ordningen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at rådgivere ikke kan være omfattet af ordningen, hvis de f.eks. tidligere har handlet i strid med reglerne herfor.

§ 63 c

Det følger af § 61, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, at Finansiel Stabilitet skal medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark og varetager de opgaver og beføjelser, der er tillagt Finansiel Stabilitet i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og i øvrig lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed og lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet, jf. § 61, stk. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Finansiel Stabilitet forestår afvikling og restrukturering af bl.a. nødlidende pengeinstitutter i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. I den forbindelse overtager Finansiel Stabilitet kontrollen med pengeinstituttet, og Finansiel Stabilitet kan som led i afviklingen eller restruktureringen af instituttet bl.a. frasælge aktiver og forpligtelser i instituttet, jf. § 19 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder som § 63 c, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at erhvervsministeren kan henlægge opgaver vedrørende salg af ejendomme og andre aktiver til Finansiel Stabilitet.

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsministeren kan bestemme, at Finansiel Stabilitet på vegne af staten skal forestå salg af ejendomme og andre aktiver, som staten har overtaget fra tidligere minkavlere og andre virksomheder, der har modtaget erstatning eller kompensation i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Ved ejendomme forstås fast ejendom. Andre aktiver kan være aktiver, som har en tilknytning til en fast ejendom, eksempelvis inventar, men kan også være øvrige aktiver uden en sådan tilknytning.

I den foreslåede bestemmelse er der tale om ejendomme og andre aktiver, som ikke hidrører fra en virksomhed eller enhed under restrukturering eller afvikling. Ejendommene og aktiverne hidrører fra de tidligere minkavlere, som har modtaget erstatning som følge af forbuddet mod hold af mink i de tilfælde, hvor der ydes erstatning som følge af en varig lukning af minkbedriften. Ejendommene og aktiverne kan endvidere hidrøre fra andre virksomheder, der har modtaget kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, dvs. de såkaldte følgeerhverv, jf. lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Staten har overtaget ejerskabet af de omfattede ejendomme og aktiver i forbindelse med udbetalingen af erstatning eller kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink efter lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, herunder bestemmelser fastsat i medfør heraf. Aktiverne tilhører således staten, og erhvervsministeren kan bestemme, at aktiverne skal sælges på vegne af staten af Finansiel Stabilitet.

Omfanget af Finansiel Stabilitets salg af ejendomme og andre aktiver vil afhænge af, hvilke ejendomme og andre aktiver staten overlader til Finansiel Stabilitet til at sælge.

Salg af ejendomme og andre aktiver efter det foreslåede stk. 1 kan ske både ved, at staten overdrager ejerskabet af ejendommen eller aktivet til Finansiel Stabilitet, hvorefter Finansiel Stabilitet forestår salget, og ved at Finansiel Stabilitet forestår salget på vegne af staten uden en sådan overdragelse. I det sidstnævnte tilfælde varetager Finansiel Stabilitet alene en salgsfunktion.

Bestemmer erhvervsministeren, at Finansiel Stabilitet skal varetage salg af ejendomme eller andre aktiver på vegne af staten, skal dette ske ved en instruks fra erhvervsministeren til Finansiel Stabilitet.

Erhvervsministeren oplyser således Finansiel Stabilitet om, hvilke ejendomme eller andre aktiver Finansiel Stabilitet skal sælge på vegne af staten. Finansiel Stabilitet skal alene varetage salget af de angivne aktiver og forestår dermed ikke en særskilt prøvelse af de bagvedliggende forhold, herunder af grundlaget for statens ejerskab.

Det skal i alle tilfælde være klart, hvilke ejendomme og andre aktiver der er omfattet af instruksen. Der må således ikke være tvivl om, hvilke aktiver Finansiel Stabilitet skal sælge på vegne af staten. I de tilfælde, hvor ejendommen eller aktivet ikke overdrages til ejerskab til Finansiel Stabilitet, skal Finansiel Stabilitet ud over instruksen have den fornødne dokumentation for at kunne gennemføre et salg på vegne af staten, herunder eksempelvis en fuldmagt og evt. dokumentation for statens ejerskab i tilfælde, hvor oplysninger om ejerskabet ikke er offentligt tilgængelige.

Med salg af aktiver forstås frasalg eller overdragelse af ejendommen eller hele aktivet eller opdeling af aktivet i mindre dele og herefter frasalg eller overdragelse af disse. Det er som udgangspunkt op til Finansiel Stabilitet at afgøre, hvordan det konkrete salg gennemføres mest hensigtsmæssigt for derigennem at varetage statens interesser bedst muligt. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse vide rammer for gennemførelsen af salget, herunder kan Finansiel Stabilitet foretage forbedringer af aktivet, i det omfang Finansiel Stabilitet vurderer, at dette kan give et økonomisk bedre resultat. Finansiel Stabilitet kan ligeledes antage bistand til salget. Salg af aktiver omfatter således også øvrige dispositioner, som Finansiel Stabilitet vurderer nødvendige for at gennemføre salget mest hensigtsmæssigt for staten.

Erhvervsministeren kan i instruksen til Finansiel Stabilitet angive, hvis der er særlige hensyn, som Finansiel Stabilitet skal varetage eller prioritere i forbindelse med salget. Det kunne f.eks. være økonomiske hensyn, tidsmæssige hensyn, hensyn til aktivets genanvendelighed m.v. Hvis ikke sådanne hensyn er angivet, vil Finansiel Stabilitet gennemføre salget på en måde, som vurderes mest hensigtsmæssig for statens økonomiske interesse i det konkrete tilfælde.

Finansiel Stabilitets udgifter forbundet med salg af ejendomme og andre aktiver på vegne af staten dækkes enten af staten eller den del af Finansiel Stabilitets formue, som kan udloddes til staten. Dette fastlægges konkret med udgangspunkt i opgaven. Udgifterne berører således ikke Afviklingsformuen eller Garantiformuen.

Ovenstående udgør udgangspunktet for, hvordan Finansiel Stabilitet skal sælge de omfattede ejendomme og andre aktiver på vegne af staten. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets salg af ejendomme og andre aktiver på vegne af staten i en bekendtgørelse, jf. det foreslåede stk. 2.

Det er op til Finansiel Stabilitet at fastlægge, hvordan opgaven med salg af ejendomme og andre aktiver forankres i Finansiel Stabilitet, herunder om det tilrettelægges i regi af den selvstændige offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet eller i et selvstændigt datterselskab til Finansiel Stabilitet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål udtrykkeligt at fastslå, at denne opgave kan forankres i Finansiel Stabilitet, samt udtrykkeligt at fastslå rammerne herfor. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på rækkevidden af anvendelsesområdet af § 61, stk. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Erhvervsministeren kan således fortsat i medfør af § 61, stk. 6, henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet. Som det fremgår af bemærkningerne til § 61, stk. 6, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 100 som fremsat, side 87, kan det eksempelvis være opgaver, der følger af et aktstykke vedtaget af Finansudvalget. Dette vil fortsat være tilfældet. Det forhold, at opgaven vedrørende salg af ejendomme og andre aktiver foreslås indført i en bestemmelse i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, medfører således ikke, at øvrige opgaver, som erhvervsministeren måtte henlægge til Finansiel Stabilitet i medfør af § 61, stk. 6, også skal fremgå direkte af loven.

Det foreslås i stk. 2 , at erhvervsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets salg af ejendomme og andre aktiver efter det foreslåede stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er tiltænkt anvendt i tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at uddybe rammerne for Finansiel Stabilitets salg efter det foreslåede stk. 1. Det kunne eksempelvis være tilfælde, hvor der er tale om en portefølje af mere omfattende karakter, herunder tilfælde, hvor der er tale om et stort antal ejendomme og andre aktiver, eller hvor arten og karakteren af ejendommene og aktiverne gør opgaven mere omfattende. Det kunne også være relevant i tilfælde, hvor der helt konkret ønskes fastsat nogle bestemte rammer for sådanne salg.

I sådanne tilfælde kan det være mere hensigtsmæssigt at fastlægge rammerne for opgaven i en bekendtgørelse frem for i instruksen.

De nærmere regler kan således vedrøre salgsprocessen. Reglerne kan angive særlige hensyn, som Finansiel Stabilitet skal tillægge betydning ved salget. Det kunne eksempelvis være hensynet til at gennemføre et hurtigt salg, hensynet til at gennemføre det mest fordelagtige salg set fra et økonomisk perspektiv, hensynet til at sikre, at ejendommen eller aktivet i videst muligt omfang kan genanvendes m.v. Reglerne kan endvidere vedrøre omkostningerne forbundet med salget og anvendelsen af et evt. provenu, de tidsmæssige perspektiver for salget m.v.

De nævnte eksempler på hensigtsmæssige tilfælde for bemyndigelsens anvendelse er ikke udtømmende. Bemyndigelsesbestemmelsen kan således anvendes ved alle relevante forhold i relation til Finansiel Stabilitets salg af ejendomme og andre aktiver på vegne af staten.

Til nr. 6 (§ 65, stk. 1, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

Efter § 65 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder træffer erhvervsministeren beslutning om en række nærmere angivne forhold efter indstilling fra Finansiel Stabilitets bestyrelse.

§ 65, stk. 1, nr. 4, indeholder en henvisning til § 59, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Lovforslagets § 13, nr. 4, medfører, at § 59, stk. 4, bliver til § 59, stk. 5. Det foreslås at ændre henvisningen i § 65, stk. 1, nr. 4, som følge heraf.

Til nr. 7 (§ 74, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder)

§ 74 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder vedrører Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af loven og øvrige love.

Det fremgår af § 74, stk. 3, at finansieringen fastlægges konkret i forhold til øvrige opgaver, som er henlagt til Finansiel Stabilitet i medfør af § 61, stk. 6, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det følger af § 61, stk. 6, at erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet.

Med dette lovforslags § 13, nr. 5, foreslås en ny § 63 c, hvorefter erhvervsministeren kan bestemme, at Finansiel Stabilitet på vegne af staten skal forestå salg af ejendomme og andre aktiver, som staten har overtaget fra tidligere minkavlere og andre virksomheder, der har modtaget erstatning eller kompensation i medfør af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Det foreslås, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede § 63 c i § 74, stk. 3 , således at der også i relation til disse opgaver om salg af ejendomme og andre aktiver gælder, at finansieringen heraf fastlægges konkret med udgangspunkt i de enkelte opgaver.