Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1163 af 08/06/2021

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer og styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.) § 1

I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 6. september 2019, som ændret ved § 12 lov nr. 1374 af 13. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fonden skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5, når

  1. skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs og

  2. skadesforsikringsselskabet får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.«

2. I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 2« til: »§ 3, stk. 1«.

3. I § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1 og 2, ændres »300 mio. kr.« til: »500 mio. kr.«

4. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Mindst 200 mio. kr. af Fondens formue skal bestå af bidrag fra forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikringer.«

5. I § 3, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »forbrugerforsikringer«: »og et af Finanstilsynet årligt fastsat beløb pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikringspolice«.

6. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »pr. police«: »for forbrugerforsikringer og det beløb pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikringspolice«.

7. I § 3, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Finanstilsynet skal ved fastsættelse af beløbet tage højde for, at de forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer, i videst muligt omfang dækker de udgifter, som er forbundet med Fondens administration af arbejdsulykkesforsikringer.«

8. I § 3, stk. 11, indsættes efter »Fondens formue«: », uden at Finanstilsynet samtidig meddeler, at der skal opkræves bidrag til Fonden, jf. stk. 5«.

9. I § 5, stk. 1, udgår », der følger af et skadesforsikringsselskabs konkurs,«.

10. I § 5, stk. 1, nr. 4, udgår »samt«.

11. I § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »sikrede.« til: »sikrede,«.

12. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7:

»6) sikrede i henhold til byggeskadeforsikringer og

  1. sikrede i henhold til arbejdsulykkesforsikringer.«

13. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Når Fonden tager et forsikringsselskabs arbejdsulykkesforsikringsbestand under administration, overtager Fonden de rettigheder og forpligtelser, som forsikringsselskabet har i henhold til lov om arbejdsskadesikring.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

14. § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fonden dækker erstatningskrav, der er opstået, senest 4 uger efter at enten kurator eller Fonden har givet meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne eller Finanstilsynet har offentliggjort en meddelelse om, at et forsikringsselskabs arbejdsulykkesforsikringsbestand tages under administration af Fonden.«

15. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

16. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

17. I § 5, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »og sælgeransvarsforsikringer, jf. stk. 3« til: », sælgeransvarsforsikringer og arbejdsulykkesforsikringer, jf. stk. 4«.

18. Efter § 5 b indsættes:

»§ 5 c. Fonden overtager de rettigheder og forpligtelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget fra forsikringsselskaber i forbindelse med Finanstilsynets inddragelse af forsikringsselskabers tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og som et selskab havde inden inddragelsen af tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed efter lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Fonden indtræder i de rettigheder, forpligtelser, aftaler og krav, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har over for de konkursboer, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har varetaget administrationen af selskabets arbejdsulykkesforsikringsbestand. Fonden indtræder på samme vis i og overtager udeståender, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har med konkursboet eller øvrige parter som følge af varetagelse af administrationen af et selskab.

Stk. 3. Fonden anvender den dividende, som Fonden modtager fra konkursboerne, jf. stk. 2, til at refundere de beløb, som forsikringsselskaber har betalt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen for administrationen af arbejdsulykkesforsikringsbestandene. Er dividenden ikke tilstrækkelig til at dække forsikringsselskabernes fulde krav, fordeler Fonden dividenden forholdsmæssigt år for år, så de beløb, der er betalt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen det tidligste år inden bestandens overdragelse, dækkes først, indtil dividenden er fordelt.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan Fonden indgå aftale om fuld og endelig afgørelse af mellemværender mellem Fonden og den enkelte kreditor om refusion af beløb efter stk. 3 forud for tidspunktet for Fondens modtagelse af dividende fra konkursboet, under forudsætning af at samtlige øvrige kreditorer, der kan være berettigede til refusion efter stk. 3, samtykker til aftalens indgåelse.«

19. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

20. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For anmeldelse af erstatningskrav efter en arbejdsulykke finder kapitel 7 i lov om arbejdsskadesikring anvendelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

21. I § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

22. I § 6 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 3«.

23. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kravet«: », jf. dog stk. 2«.

24. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbetalinger fra Fonden vedrørende arbejdsulykkesforsikringer sker efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

25. I § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 3« til: »§ 5, stk. 4«.

26. I § 8, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

27. I § 8, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 5, stk. 6« til: »§ 5, stk. 7«.

28. I § 8, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »§ 6, stk. 1, 1. og 2. pkt., »: »og stk. 2,«.

29. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse ved beslutning om, at et forsikringsselskabs arbejdsulykkeforsikringsbestand skal tages under administration af Fonden.«

30. I § 12, stk. 1, ændres »inden 3 måneder« til: »senest 4 måneder«.

31. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Fonden skal i regnskabet redegøre særskilt for administrationen af eventuelle arbejdsulykkesforsikringsbestande.«