Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 9

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 9

Til nr. 1 (§ 1 a, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter skærpede krav for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som værende små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber er defineret i lovens § 10, nr. 1, og omfatter de fondsmæglerselskaber, der ikke yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, der indebærer en høj risiko for kunder, markeder eller sig selv, og hvis størrelse betyder, at det er mindre sandsynligt, at de medfører betydelige negative virkninger for kunder og markeder, hvis de risici, der er forbundet med deres virksomhed, opstår, eller hvis de går konkurs, jf. artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Eksempelvis er det i udgangspunktet alene fondsmæglerselskaber, der ikke kan anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, der skal opgøre og vurdere fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov, jf. § 120.

Det foreslås at indsætte en ny § 1 a .

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes regler for, hvornår et fondsmæglerselskab skal opfylde eller kan ophøre med at opfylde kravene i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for at kunne klassificeres som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt. , at fastsætte, hvornår kravene for fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ophører med at finde anvendelse.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at for fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, efter en periode på seks måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finder anvendelse.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at kravene kun ophører med at finde anvendelse for fondsmæglerselskabet efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis fondsmæglerselskabet i denne periode fortsat har opfyldt alle betingelserne for klassificering som mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse og har underrettet Finanstilsynet herom.

Underretningen til Finanstilsynet skal indeholde oplysning om, at fondsmæglerselskabet har opfyldt alle betingelser for at være klassificeret som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab i en uafbrudt periode på mindst seks måneder og oplysning om den dato, fra hvilken betingelserne uafbrudt har været opfyldt. Derudover skal underretningen indeholde oplysning om aktivitetsniveauet, for så vidt angår betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab pr. datoen for udløbet af perioden på mindst seks måneder.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 2, 2. punktum, i IFD.

Det foreslås i stk. 2 , at et fondsmæglerselskab, der fastslår, at det ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, skal underrette Finanstilsynet herom, og overholde lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber senest 12 måneder efter den dato, hvor vurderingen fandt sted.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at fondsmæglerselskabet skal opfylde lovens skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, 12 måneder efter at fondsmæglerselskabet har fastlagt, at det ikke længere opfyldte betingelserne. Bestemmelsen vil give fondsmæglerselskabet den fornødne tid til at træffe de foranstaltninger, der gør fondsmæglerselskabet i stand til at opfylde de skærpede krav.

Videre vil det foreslåede stk. 2 medføre en forpligtelse for fondsmæglerselskabet til at underrette Finanstilsynet, når fondsmæglerselskabet ikke længere opfylder betingelserne for at være klassificeret som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab. Underretningen til Finanstilsynet skal ske uden unødigt ophold og skal indeholde oplysning om den dato, fra hvilken betingelserne ikke længere har været opfyldt, samt oplysning om aktivitetsniveauet, for så vidt angår betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab pr. denne dato.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 3, i IFD.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt. , at kravene til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal finde anvendelse på individuelt og konsolideret niveau, jf. dog stk. 4.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at lovens skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse på individuelt og konsolideret niveau, medmindre Finanstilsynet har givet tilladelse til anvendelse af den koncernkapitaltest, der er nævnt i artikel 8 i IFR, jf. det foreslåede stk. 4.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 4, 3. afsnit, i IFD.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at uanset det foreslåede 1. pkt. skal lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke finde anvendelse på datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Bestemmelsen vil medføre en undtagelse fra anvendelsen af lovens krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i tredjelande. Undtagelsen vil finde anvendelse, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.

Med konsolideret situation forstås den situation, der følger af anvendelse af kravene i IFR i overensstemmelse med artikel 7 i IFR på et moderinvesteringsselskab i Den Europæiske Union, moderinvesteringsholdingselskab i Den Europæiske Union eller blandet finansielt moderholdingselskab i Den Europæiske Union, som om dette selskab sammen med alle investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter i investeringsselskabskoncernen udgjorde et enkelt investeringsselskab, jf. lovens § 10, nr. 17. Betegnelserne investeringsselskab, finansieringsinstitut, accessorisk servicevirksomhed og tilknyttet agent finder også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som, hvis de havde været etableret i Den Europæiske Union, ville opfylde definitionerne af disse betegnelser.

Artikel 7 i IFR fastsætter regler om tilsynsmæssig konsolidering, herunder at moderfondsmæglerselskaber, moderinvesteringsholdingvirksomheder og blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union som udgangspunkt skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i anden til syvende del i IFR på basis af deres konsoliderede situation.

Bestemmelsen gennemfører artikel 25, stk. 4, 4. afsnit, i IFD.

Det foreslås i stk. 4, at såfremt Finanstilsynet har givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, anvendelse på individuelt niveau.

Bestemmelsen vil medføre, at lovens skærpede krav til fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, ikke finder anvendelse på konsolideret niveau, men alene på individuelt niveau, hvis Finanstilsynet har givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i IFR. Det vil sige i tilfælde af koncernstrukturer, der anses for at være tilstrækkeligt enkle, forudsat at der ikke er betydelige risici for kunder eller for markedet, der stammer fra fondsmæglersselskabskoncernen som helhed, som ellers ville kræve tilsyn på konsolideret niveau.

Bestemmelsen implementerer artikel 25, stk. 4, 2. afsnit, i IFD.

Til nr. 2 (§ 8, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Anvendelsesområdet for lov om fondsmæglerselskaber er fastsat i lovens kapitel 1. Den gældende § 8, stk. 1 og 2, fastsætter, hvilke bestemmelser i loven der finder anvendelse for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som har opnået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder efter henholdsvis § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virksomhed.

Efter den gældende § 265 skal fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og filialer af investeringsselskaber betale afgift til Finanstilsynet, som fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende § 8, stk. 1 og 2, fastsætter imidlertid ikke, at § 265 skal finde anvendelse på tredjelandsinvesteringsselskaber og -kreditinstitutter, som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

Det foreslås i § 8, stk. 1 og 2 , at indsætte en henvisning til § 265, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1 og 2, vil medføre, at § 265, stk. 2 og 3, finder anvendelse for tredjelandsinvesteringsselskaber og kreditinstitutter omfattet af § 8, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af dette lovforslags § 9, nr. 17, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 265, så kravet om betaling af afgift vil omfatte tredjelandskreditinstitutter og -investeringsselskaber, som har tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter her i landet til godkendte modparter og professionelle kunder.

For nærmere om forslaget til § 265, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter henvises til lovforslagets § 6, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3 (§ 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Den gældende § 26, stk. 1, omfatter ikke fondsmæglerholdingvirksomheder.

§ 10, stk. 1, nr. 19, definerer en fondsmæglerholdingvirksomhed. Da fondsmæglerholdingvirksomheder ikke er omfattet af § 26, stk. 1, gælder der ikke krav om, med hvilken selskabsform fondsmæglerholdingvirksomheder skal etableres.

Det foreslås at ændre § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at fondsmæglerholdingvirksomheder skal være aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Formålet med ændringen er at sikre, at fondsmæglerholdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber. Selvom der efter gældende ret ikke er krav om selskabsform for fondsmæglerholdingvirksomheder, skal de opfylde kapitalkrav efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR). Kapitalgrundlaget til at opfylde kapitalkravet skal opgøres efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Egentlige kernekapitalinstrumenter efter denne forordning skal godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet har pligt til at høre Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), der offentliggør en liste over godkendte instrumenter i medlemslandene.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, vil medføre, at fondsmæglerholdingvirksomheder kan etableres som anpartsselskaber eller aktieselskaber, mens fondsmæglerselskaber stadig skal være aktieselskaber. Ændringen vil desuden medføre, at fondsmæglerholdingvirksomheder, der allerede er etableret som anpartsselskab, ikke behøver at blive omdannet til et aktieselskab.

Til nr. 4 (§ 26, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal betales fuldt ud.

Bestemmelsen er en fravigelse fra de almindelige regler i selskabsloven om at 25 pct. (dog mindst 40.000 kr.) af aktiekapitalen skal være indbetalt, jf. selskabsloven § 33. Hensynet til, at aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber skal være fuldt indbetalt, er, at aktiekapitalen skal være tabsabsorberende i f.eks. en konkurssituation. Derfor kan aktiekapitalen i fondsmæglerselskaber ikke være delvist indbetalt ligesom i andre kapitalselskaber. Det er desuden et krav efter artikel 28, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), at egentlige kernekapitalinstrumenter er fuldt indbetalt for at kunne kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter og derved tælle med i kapitalgrundlaget.

Der er i gældende dansk ret ikke et lignende krav for fondsmæglerholdingvirksomheder, selvom reglerne i CRR artikel 28 stadig finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder, og kapitalen derfor skal være fuldt indbetalt for at kunne tælle med i kapitalgrundlaget.

Det foreslås derfor at ændre § 26, stk. 2 , så aktie- eller anpartskapitalen i fondsmæglerholdingvirksomheder ligeledes skal være fuldt indbetalt.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af den foreslåede ændring af § 26, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. dette lovforslags § 9, nr. 3.

Formålet med ændringen er at tilpasse reglerne i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter til kravet i CRR om fuld indbetaling af egentlige kernekapitalinstrumenter, ved også at lade kravet i § 26 stk. 2, omfatte fondsmæglerholdingvirksomheder.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, vil medføre, at det efter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er et krav, at kapitalen i fondsmæglerholdingvirksomheder er fuldt indbetalt.

Til nr. 5 (§ 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted i fondsmæglerselskaber.

Der kan således ikke i fondsmæglerselskaber udstedes stemmeløse aktier. Bestemmelsen sikrer lige stemmeret for alle aktier i fondsmæglerselskaber og forhindrer derved, at en aktionær med en beskeden mængde aktier kan dominere i et fondsmæglerselskab.

Fondsmæglerholdingvirksomheder er ikke omfattet af § 26, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Der gælder således ikke samme begrænsninger for disse virksomheder.

Det foreslås at ændre § 26, stk. 3 , så deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted i fondsmæglerselskaber.

Den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil medføre, at der fortsat ikke kan ske deling af aktiekapital i klasser med forskellig stemmeværdi for fondsmæglerselskaber, mens det fortsat vil være muligt for fondsmæglerholdingvirksomheder både hvad angår aktie- og anpartskapital.

Til nr. 6 (§ 26, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder har efter artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) mulighed for at udstede hybrid kernekapital, som enten nedskrives eller konverteres til egentlig kernekapital, såfremt selskabets niveau af egentlig kernekapital falder til et bestemt niveau, som er angivet i vilkårene for den hybride kernekapital.

For at selskabet kan konvertere hybrid kernekapital til egentlig kernekapital skal selskabet på generalforsamlingen give bestyrelsen bemyndigelse til at kunne udstede ny aktie- eller anpartskapital. Som udgangspunkt kan en sådan bemyndigelse ifølge selskabsloven kun gives for 5 år ad gangen. Hybrid kernekapital skal have uendelig løbetid. Så for at selskabet kan have en bemyndigelse uden udløb, og dermed opfylde kravene i CRR, er der behov for en undtagelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse til Finanstilsynet i § 26, stk. 5 , i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Efter den foreslåede § 26, stk. 5, kan Finanstilsynet fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med vilkår om konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.

Den foreslåede § 26, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte regler, som giver bestyrelsen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder mulighed for at opnå en bemyndigelse uden udløb til udstedelse af aktie- eller anpartskapital til brug for en eventuel konvertering af hybrid kernekapital.

Til nr. 7 (§ 27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af den gældende § 27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k ikke finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.

De fire bestemmelser vedrører situationer, hvor en kapitalejer, der har modsat sig en beslutning, der dog bliver vedtaget, kan kræve, at kapitalselskabet indløser kapitalejerens kapitalandele. Dette kan ske ved beslutninger, hvor kapitalejers forpligtelser over for selskabet forøges, jf. selskabsloven § 110, ved grænseoverskridende fusion, jf. selskabsloven § 286, ved grænseoverskridende spaltning, jf. selskabsloven § 306 og ved flytning til et andet EU/EØS-land, jf. selskabsloven § 318 k.

Årsagen til, at det ikke er muligt for kapitalejerne i fondsmæglerselskaber at kræve indløsning, er, at det efter artikel 28, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) er et krav, at ingen kapitalejere må have krav på indløsning af kapitalindskud. Hvis de forskellige muligheder for indløsning efter selskabslovens regler kunne finde anvendelse for fondsmæglerselskaber, ville kapitalindskud ikke kunne kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter efter CRR.

Det foreslås at ændre § 27, så undtagelserne til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også skal finde anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det skyldes, at det også er et krav for fondsmæglerholdingvirksomheder, at kapital kvalificeres som egentlig kernekapital efter CRR. For at kapitalindskud kan kvalificeres som egentlig kernekapital efter CRR, må instrumenterne ikke kunne kræves indløst i de tilfælde, der er omhandlet i de fire bestemmelser i selskabsloven, og fondsmæglerholdingvirksomheder skal derfor undtages herfra.

Formålet med ændringen er at få kapitalen i fondsmæglerholdingvirksomheder til at opfylde kravene i CRR artikel 28, stk. 1, litra f, om at egentlige kernekapitalinstrumenter ikke må kunne indløses, undtagen ved likvidation og tilbagekøb med tilladelse.

Den foreslåede ændring af § 27 vil medføre, at undtagelserne til selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k også kommer til at gælde for fondsmæglerholdingvirksomheder.

Til nr. 8 (§ 41, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 41, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og for hvilket tredjeland Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Efter § 41, stk. 2, kan Finanstilsynet nægte at give tilladelse, jf. stk. 1, såfremt lovgivningen i det land, hvor tredjelandsinvesteringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.

Finanstilsynet kan efter § 41, stk. 3, fastsætte nærmere regler om tilladelsesproceduren, jf. stk. 1, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 918 af 26. juni 2017 om tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Det Europæiske Union, og som ønsker at udføre investeringsservice og -aktiviteter i Danmark.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 , hvorefter Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse, jf. stk. 1, såfremt tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere opfylder kravene for at få en tilladelse, eller hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, på almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere opfylder kravene for at få en tilladelse, eller hvis afgiften til Finanstilsynet efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed ikke er betalt rettidigt.

Den foreslåede § 41, stk. 3, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke længere har tilladelse til og er under tilsyn i investeringsselskabets hjemland for så vidt angår den investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen meddelt efter § 41, stk. 1. Finanstilsynet vil også kunne inddrage tilladelsen, hvis der ikke længere er indgået en aftale mellem Finanstilsynet og tredjelandsinvesteringsselskabets tilsynsmyndighed i investeringsselskabets hjemland om konsultation og samarbejde samt udveksling af information på området for investeringsservice og -aktiviteter, eller hvis Finanstilsynet kommer i besiddelse af information om investeringsselskabet af betydning for opretholdelse en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1. Informationer af betydning for opretholdelse af en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, omfatter bl.a. informationer, hvorefter Finanstilsynet konstaterer, at tredjelandsinvesteringsselskabet udgør en risiko for de danske investorers interesser, markedernes ordentlige funktion eller den finansielle stabilitet i Danmark. Finanstilsynet vil desuden kunne inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis Europa-Kommissionen for tredjelandsinvesteringsselskabets hjemland vedtager en ækvivalensafgørelse vedrørende hjemlandets retlige og tilsynsmæssige ramme som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 3, vil videre medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis tredjelandsinvesteringsselskabet ikke rettidigt betaler afgift til Finanstilsynet efter § 263 b, stk. 4.

Finanstilsynet vil kunne inddrage en tilladelse meddelt efter § 41, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen på almindelig vis. Inddragelsen vil således kunne ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgiftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at tredjelandsinvesteringsselskaber med tilladelse efter § 41, stk. 1, bidrager til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser meddelt efter § 41, stk. 1.

Til nr. 9 (§ 43, stk. 3, nr. 7, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 43, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet gennem en filial.

Det følger af den gældende § 43, stk. 3, at Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle betingelser i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt.

Af den gældende § 43, stk. 3, nr. 7, følger det, at filialen skal være i stand til at opfylde kravene i §§ 45-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 96 og § 108 og regler udstedt i medfør heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

Det foreslås i nr. 7 , at indsætte en henvisning til § 44 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så bestemmelsen medtages i oplistningen af de krav, som filialen skal være i stand til at opfylde, før Finanstilsynet meddeler tilladelse efter stk. 1.

Indførelsen af bestemmelsen vil medføre, at et investeringsselskab, som ønsker tilladelse efter stk. 1, også skal kunne godtgøre, at filialen vil være i stand til at opfylde indberetningskravene for filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber, som følger af lovens § 44.

Bestemmelsen gennemfører artikel 41, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 10 (§ 43, stk. 5, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 43, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial.

Efter den gældende § 43, stk. 5, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, i henhold til §§ 163 og 164.

Bestemmelsen i § 163 fastslår, at Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet anmoder herom. Bestemmelsen i § 164 fastslår, i hvilke andre tilfælde Finanstilsynet har bemyndigelse til at inddrage tilladelsen.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt., i § 43, stk. 5, hvorefter Finanstilsynet, ud over de tilfælde, der er nævnt i §§ 163-164, kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiften efter § 363 b, stk. 3, på almindelig vis.

Den foreslåede ændring af § 43, stk. 5, vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter § 43, stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen på almindelig vis. Inddragelsen vil således kunne ske i tilfælde, hvor Finanstilsynet trods opkrævning af afgiftsbetaling og rykkere for afgiftsbetaling ikke kan inddrive afgiftsbetalingen.

Den foreslåede ændring skal understøtte, at udenlandske kreditinstitutter med tilladelse efter § 43, stk. 1, bidrager til finansieringen af de omkostninger, Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynet og administrationen af tilladelser meddelt efter § 43, stk. 1.

Til nr. 11 (§ 94, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 94, stk. 1, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre.

Det foreslås i § 94 at indsætte et nyt stk. 2 og nyt stk. 3 .

Det foreslås i det nye stk. 2 , at procedurerne, som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på kapitalgrundlaget.

Den foreslåede § 94, stk. 2, vil medføre, at virksomhedens risikostyringsprocedurer skal gøre virksomheden i stand til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget. Risiciene skal omfatte kunderisici, markedsrisici og virksomhedens risici, herunder operationelle risici og omdømmemæssige risici, såvel som markeds-, modparts- og kreditrisici samt likviditetsrisici.

For så vidt angår kunderisici skal indgå overvejelser om at tegne en erhvervsansvarsforsikring som et effektivt redskab i forbindelse med risikostyringen.

For så vidt angår likviditetsrisiko skal risikostyringsprocedurerne omhandle likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at virksomheden opretholder tilstrækkelige likvide midler, bl.a. for så vidt angår håndtering af væsentlige risikokilder.

For så vidt angår virksomhedens risici skal risikostyringsprocedurerne navnlig omhandle de risici, der kan absorbere det til rådighed værende kapitalgrundlag. Det omfatter, hvis det er relevant, væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter, sammenbrud hos kunder eller modparter, positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i råvarer samt forpligtelser over for ydelsesbaserede pensionsordninger.

Når de i § 94, stk. 1, og § 107 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i artikel 28-33 IFD, jf. artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Bestemmelsen gennemfører artikel 26, stk. 1, litra b, og stk. 2, samt artikel 29, stk. 1, i IFD.

Det foreslås i stk. 3 , at et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner samt dokumentere de trufne foranstaltninger for effektive former for virksomhedsstyring.

Bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de foranstaltninger i form af systemer og processer m.v., som virksomheden har truffet for at sikre effektive former for virksomhedsstyring efter stk. 1 og 2.

Registreringen og dokumentationen skal foretages på en sådan måde, at Finanstilsynet til enhver tid kan vurdere, om selskabet overholder lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteters krav til kapital og likviditet, ledelse og styring samt aflønning, som implementerer direktiv (EU) 2019/2034 samt forordning (EU) 2019/2033.

Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 6, i IFD.

Til nr. 12 (§ 224 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i kapitel 22 generelle regler om tilsyn, herunder Finanstilsynets tilsynsforpligtelse.

Det foreslås at indsætte en ny § 224 a .

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville være den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden var etableret i Den Europæiske Union, kan stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i Unionen, og anvende konsolideringsreglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019 /2033 (IFR) af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.

Efter artikel 8 i IFD kan de kompetente myndigheder i stedet for tilsynsmæssig konsolidering, dvs. opfyldelse af kapitalgrundlagskrav m.v. på basis af den konsoliderede situation, jf. artikel 7 i IFR, tillade opfyldelse af koncernkapitaltesten i tilfælde af koncernstrukturer, der anses for at være tilstrækkeligt enkle, forudsat at der ikke er betydelige risici for kunder eller for markedet, der stammer fra fondsmæglerselskabskoncernen som helhed, som ellers ville kræve tilsyn på konsolideret niveau.

Den koncerntilsynsførende er i § 10, nr. 36, defineret som en kompetent myndighed med ansvar for tilsynet med, om moderfondsmæglerselskaber i Den Europæiske Union, og fondsmæglerselskaber som kontrolleres af moderfondsmæglerholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller blandede finansielle moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union overholder koncernkapitaltesten.

Den foreslåede bestemmelse vedrører det tilfælde, hvor to eller flere fondsmæglerselskaber, der er datterselskab af samme modervirksomhed, som er etableret i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau. I et sådan tilfælde skal de kompetente myndigheder for datterfondsmæglerselskaberne vurdere, om datterfondsmæglerselskaberne er underlagt tilsyn af tredjelandets tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD) og første del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR).

Hvis konklusionen af denne vurdering er, at et sådant tilsvarende tilsyn ikke foreligger, åbner medlemsstaterne mulighed for passende tilsynsmetoder, som opfylder målene med tilsyn i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 i IFR. Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Den Europæiske Union, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder. Eventuelle foranstaltninger truffet efter denne bestemmelse skal indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.

Med forslaget vil Finanstilsynet få mulighed for at stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel holdingvirksomhed i EU og anvende konsolideringsreglerne i artikel 7 eller 8 i IFR på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed. Formålet hermed er at sikre et effektivt tilsyn på koncernniveau.

Bestemmelsen gennemfører artikel 55, stk. 3, i IFD.

Til nr. 13 (§ 232, stk. 1, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i den gældende § 232, stk. 1, 1. pkt., krav om, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.fl. skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er relevante for Finanstilsynets virksomhed.

Det foreslås i § 232, stk. 1, 1. pkt., at ændre »holdingselskaber med blandede aktiviteter, « til: »blandede holdingvirksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder, samt«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at personer, som tilhører fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder, også er underlagt forpligtelsen til at udlevere materiale og oplysninger til Finanstilsynet.

Ændringen af bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet kan kræve oplysninger fra fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder, deres ledelser og ansatte samt repræsentanter, ligesom Finanstilsynet kan udspørge enhver anden relevant person med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand. Oplysningspligten vil ikke være opfyldt, hvis de indsendte oplysninger er urigtige eller vildledende. For nærmere om, hvilke oplysninger,Finanstilsynet kan indhente, henvises til forarbejderne til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 207, som fremsat, side 527.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor eksempelvis ledelsen, ansatte eller repræsentanter er i besiddelse af relevante oplysninger, hvor det er nødvendigt for Finanstilsynet at indhente oplysningerne hos den pågældende for at udføre tilsynshvervet.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres benævnelsen ”holdingvirksomheder med blandede aktiviteter” til den korrekte benævnelse ”blandede holdingvirksomheder”, jf. § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Ændringen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra a, nr. v), og litra b, nr. iii) og iv), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 14 (§ 233, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i § 233, stk. 1, krav om, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.fl.

Det foreslås i § 233, stk. 1 , at ændre »et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, herunder ved inspektioner, forudsat underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder« til: »fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, herunder ved inspektion« og det foreslås, at »blandede finansielle holdingvirksomheder, holdingvirksomheder med aktiviteter og« udgår.

Den forslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynets beføjelse til mod behørig legitimation uden retskendelse at få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder også omfatter blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder og disses datterselskaber, og at denne beføjelse også finder anvendelse på enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (U) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen ændres benævnelsen ”holdingvirksomheder med blandede aktiviteter” desuden til den korrekte benævnelse ”blandede holdingvirksomheder”, jf. § 10, nr. 20, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

For nærmere om Finanstilsynets beføjelse til mod behørig legitimation uden retskendelse at få adgang til forretningslokaler tilhørende fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder m.fl. henvises til bemærkningerne til § 233, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 207, som fremsat, side 526.

Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, litra c, og artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 15 (§ 252 a, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder i kapitel 22 generelle regler om Finanstilsynets tilsyn.

Det foreslås at indsætte en ny § 252 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet med henblik på at vurdere, om beregningen af den samlede margen, der kræves af clearingmedlemmet, er baseret på en margenmodel for clearingmedlemmet, er opfyldt, kan anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav.

Den foreslåede bestemmelse vedrører én af de betingelser, der skal være opfyldt for, at et fondsmæglerselskab, der handler for egen regning, enten på egne eller en kundes vegne, kan anvende metoden i artikel 23 i IFR til at opgøre kapitalgrundlagskravet (K-faktorkravet) for markedsrisiko (RtM) for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 15 i IFR.

Metoden i artikel 23 er K-CMG beregning af K-faktorkravet for RtM, der med Finanstilsynets tilladelse kan anvendes af fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning gennem clearingmedlemmer. Dvs. af fondsmæglerselskaber, der anvender central clearing, hvor en central modpart (CCP) stiller sig mellem køber og sælger i en handel og garanterer afviklingen af handler for begge parter. CCP’en påtager sig hermed modpartsrisikoen på begge parter. For at påtage sig denne kræver CCP’en sikkerhedsstillelse i form af margen. Fondsmæglerselskabet kan etablere adgang til clearing via en CCP enten som clearingmedlem hos CCP’en eller som kunde til et andet CCP-clearingmedlem.

Ved anvendelse af K-CMG beregning beregnes K-faktorkravet for RtM på grundlag af de samlede margener, clearingmedlemmet har afkrævet fondsmæglerselskabet.

Artikel 15 i IFR fastsætter et K-faktorkrav for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber. K-faktorkravet fastsættes i forhold til kunderisici (RtC), markedsrisiko (RtM) og selskabsrisiko (RtF)

og opgøres efter metoder, der er fastsat i henholdsvis kapitel 2, 3 og 4.

Efter artikel 21 i IFR skal K-faktorkravet for RtM for positioner i handelsbeholdningen for et investeringsselskab være enten K-NPR beregnet i overensstemmelse med artikel 22 eller K-CMG beregnet i overensstemmelse med artikel 23 i IFR. Dette gælder, når investeringsselskabet handler for egen regning, enten på egne eller en kundes vegne.

Af artikel 23 i IFR følger det, at de kompetente myndigheder tillader, at et investeringsselskab beregner K-CMG for positioner, der er omfattet af clearing, hvis en række betingelser, oplistet i artikel 23, stk. 1, litra a-e, er opfyldt. Det samme gælder, såfremt der er tale om positioner på porteføljebasis, hvis hele porteføljen er omfattet af clearing eller margenberegning.

Den foreslåede bestemmelse vedrører betingelsen i artikel 23, stk. 1, litra c, hvorefter beregningen af den samlede margen, der kræves af clearingmedlemmet, skal være baseret på en margenmodel for clearingmedlemmet. Bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet får beføjelse til at anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et fondsmæglerselskabs margenkrav. På den baggrund kan Finanstilsynet vurdere, om betingelsen om, at beregningen af den samlede margen, der kræves af clearingmedlemmet, er baseret på en margenmodel for clearingmedlemmet, er opfyldt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 13, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Til nr. 16 (§ 265, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter i § 265, jf. § 5, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område (EØS/EU-lande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial eller tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Videre fastsætter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter i § 265, jf. § 7, stk. 3, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), og som udøver sådan virksomhed her i landet gennem filial, skal betale afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at nyaffatte § 265, stk. 1, så udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, omfattes af afgiftsbestemmelsen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 265, stk. 1, præciserer, at udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, også skal betale afgift til Finanstilsynet.

Til nr. 17 (§ 265, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter den gældende § 265, jf. § 5 og § 7, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, betaler udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem filialer eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, afgift til Finanstilsynet, som fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed. Loven regulerer ikke afgiftsbetaling for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har tilladelse i et land uden for Den Europæiske Unionen, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område (tredjelande), som har opnået tilladelse fra Finanstilsynet til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice her i landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.

Videre fastsætter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed om afgifter trods henvisningen hertil i § 265, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter ikke regler om afgift for udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter her i landet.

Det foreslås i § 265 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter at indsætte et nyt stk. 2.

I det nye stk. 2 foreslås det, at udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i landet, skal betale afgift til Finanstilsynet.

Forslaget vil medføre, at udenlandske investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har opnået Finanstilsynets tilladelse til grænseoverskridende at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter efter henholdsvis § 41 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 33 i lov om finansiel virksomhed, skal betale en årlig afgift til Finanstilsynet. Afgiften skal bidrage til Finanstilsynets tilsyn med de grænseoverskridende tjenesteydelser, jf. § 8 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovens § 8.

Til nr. 18 (bilag 3, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Bilag 3 til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter de formler, som anvendes til at beregne de beløb, der henvises til i § 201, nr. 1 og 2, og § 203, stk. 1, om nedskrivningsegnede passiver og subordination.

Det foreslås at nyaffatte bilag 3, nr. 2, så der i formlen for opgørelse af krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver tages højde for, at fondsmæglerselskaber med ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR) ikke længere er omfattet af det kombinerede kapitalbufferkrav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter (CRD IV).

IFD erstatter sammen med IFR de tidligere tilsynsordninger for fondsmæglerselskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber CRR). De nye tilsynsmæssige krav og rammer for fondsmæglerselskaber i IFD og IFR vedrører bl.a. kravene til kapital og likviditet, ledelse og styring samt aflønning.

Derudover tages der i definitionen af variablen η i formlen højde for de nye kapitalkrav for fondsmæglerselskaber i IFR derved, at der i definitionen henvises til forordningens artikel 11.

Bestemmelsen gennemfører artikel 45, stk. 3, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD), der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af IFD.