Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 6

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 6

Til nr. 1 og 2 (§ 2, nr. 8, litra c, nr. i-ii, i lov om forsikringsformidling)

Det følger af artikel 300 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12, at de beløb, der er udtrykt i euro i direktivet, revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks. Der anvendes i Solvens II-direktivet bl.a. beløbsgrænser til afgrænsning af direktivets anvendelsesområde og som absolutte og beløbsmæssigt fastlagte minimumsgrænser for forsikringsselskabers kapitalkrav. For at tage højde for inflation bør disse beløb således kunne justeres, hvilket sker ved, at Kommissionen meddeler de reviderede beløb. Solvens II-direktivet har fundet anvendelse siden 1. januar 2016, og den første femårige periode gik fra 31. december 2015 til 31. december 2020. Beløbene blev derfor revideret af Kommissionen i 2021, og de reviderede beløb skal gennemføres i medlemsstaterne.

De oprindelige beløbsgrænser fra Solvens II-direktivet er afspejlet § 2, nr. 8, litra c, nr. i og ii, i lov om forsikringsformidling.

Den gældende § 2, nr. 8, i lov om forsikringsformidling, indeholder en definition af store risici. I bestemmelsens litra c følger det, at risici under forsikringsklasserne 3, 8-10, 13 og 16 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed er defineret som store risici, hvis forsikringstageren opfylder mindst to af tre betingelser, som er oplistet i § 2, nr. 8, litra c, nr. i-iii. I nr. i og ii er der angivet beløbsgrænser i DKK.

Det foreslås at ændre beløbsgrænserne i § 2, nr. 8, litra c, nr. i , og § 2, nr. 8, litra c, nr. ii .

Bestemmelsen om store risici i lov om forsikringsformidling implementerer bestemmelsen herom i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (IDD-direktivet). IDD-direktivets definition af store risici henviser til Solvens II-direktivet.

Store risici er defineret i Solvens II-direktivets artikel 13, nr. 27. De foreslåede ændringer er en konsekvens af artikel 300 i Solvens II-direktivet, hvoraf det følger, at beløbsgrænserne i definitionen for store risici i Solvens II-direktivet skal inflationsreguleres hvert femte år.

Det foreslåede vil medføre, at beløbene i § 2, nr. 8, litra c, nr. i, og § 2, nr. 8, litra c, nr. ii, kommer til at stemme overens med de beløbsgrænser, som Kommissionen har offentliggjort i meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af de beløb, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 2021/C 423/12.

Til nr. 3 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Den gældende § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling fastsætter, hvilken øvrig lovgivning, ud over reglerne i selve lov om forsikringsformidling, som Finanstilsynet påser forsikringsformidlernes overholdelse af. Dette er bl.a. en række EU-forordninger, der er direkte gældende i dansk ret, men hvor der i Danmark skal udpeges en kompetent myndighed til at påse overholdelsen af reglerne.

Det følger af artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen), at hver medlemsstat skal sikre, at den kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med sektorspecifik lovgivning, udpeges som kompetent myndighed til at varetage de opgaver, der følger af disclosureforordningen. Endvidere skal hver medlemsstat sikre, at den udpegede kompetente myndighed har de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde de opgaver, der er omfattet af disclosureforordningen og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed i en række love på det finansielle område og har dermed hjemmel til at påse, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere overholder disclosureforordningen, jf. bl.a. lov nr. 2110 af 22. december 2020 og lov nr. 1940 af 15. december 2020.

Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav for bl.a. finansielle rådgivere, og det skal derfor sikres, at der kan føres tilsyn med de finansielle rådgiveres overholdelse af reglerne.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen).

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af disclosureforordningen.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at Finanstilsynet har hjemmel til at påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen. Baggrunden er, at en fejl i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 6, nr. 5, har medført, at der ikke er blevet tilføjet en henvisning til disclosureforordningen i § 22, stk. 1, 2. pkt., hvorfor Finanstilsynet ikke på nuværende tidspunkt har hjemmel til at påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen.

Det er nødvendigt at sikre, at Finanstilsynet har hjemmel til at påse forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen, da forsikringsformidlere kan være finansielle rådgivere, når de yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP’er), jf. artikel 2, nr. 11, litra a, i disclosureforordningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med forsikringsformidleres overholdelse af disclosureforordningen, herunder ved at Finanstilsynet bl.a. kan udstede påbud og påtaler for overtrædelse af disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.