Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 3

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til § 5 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, når skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs, og når skadesforsikringsselskabet får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

I praksis indebærer den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at der ydes dækning til forsikringstagerne og de sikrede og ikke, som det ellers fremgår af ordlyden, til forsikringsselskaber.

Finanstilsynet kan efter gældende ret ligeledes tilbagekalde et livsforsikringsselskabs tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed særskilt. Finanstilsynet kan for eksempel særskilt tilbagekalde en tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at livsforsikringsselskabet ikke på betryggende vis kan færdig administrere en arbejdsulykkesforsikringsbestand.

Finanstilsynet skal ved særskilt tilbagekaldelse af en tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed følge fremgangsmåden i § 226, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Dette indebærer, at Finanstilsynet først skal vurdere, om livsforsikringsselskabet selv kan afvikle arbejdsulykkesforsikringsbestanden på betryggende vis. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at livsforsikringsselskabet skal søge bestanden overdraget til et andet forsikringsselskab med tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Hvis det ikke er muligt at overdrage arbejdsulykkesforsikringsbestanden til et andet forsikringsselskab, kan Finanstilsynet træffe afgørelse om, at bestanden skal overdrages til Fonden sammen med samtlige rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til bestanden efter fremgangsmåden i § 230 a i lov om finansiel virksomhed. Fonden har imidlertid i dag ikke mulighed for at modtage en bestand af arbejdsulykkesforsikringer fra et livsforsikringsselskab og yde erstatning til de sikrede.

Det foreslås at nyaffatte § 1, stk. 2 , så Fonden fremover skal yde dækning til forsikringstagere og de sikrede i henhold til § 5 for forsikringer i forsikringsselskaber omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at Fonden skal dække erstatningskrav, der udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs.

Det foreslås videre i stk. 2, nr. 2, at Fonden også skal dække, når et livs- eller skadesforsikringsselskab får tilbagekaldt sin tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Ordlyden i den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber kan give anledning til den misforståelse, at det er de omfattede forsikringsselskaber, som opnår dækning hos Fonden. Dette strider mod virkeligheden, hvor det er forsikringstagerne og de sikrede, som kan opnå dækning hos Fonden. Det foreslås derfor med bestemmelsen at præcisere, at Fonden dækker forsikringstagere og de sikrede i de omfattede forsikringsselskaber.

Det foreslås, at det samtidig præciseres i § 3, stk. 1, nr. 1, at Fonden dækker erstatningskrav, som udspringer af en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab, som bliver erklæret konkurs. Det er ikke hensigten med forslaget til den nye formulering, at Fondens dækningsområde udvides til at omfatte andre typer af retlige krav end efter gældende ret, når skadesforsikringsselskaber går konkurs. De omfattede erstatningskrav skal således svare til de forsikringskrav, som en forsikringstager eller sikret ville kunne rette mod det pågældende forsikringsselskab, såfremt der ikke var indtrådt en konkurs, og forsikringsaftalen stadig var i kraft.

Forslagets § 3, nr. 1, hvorefter den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber nyaffattes, indebærer, at dækningsområdet i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber fremadrettet udvides til at omfatte livsforsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, jf. forslagets § 3, nr. 5. Fonden vil efter forslaget fremadrettet dække sikrede under en arbejdsulykkesforsikring, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber uanset om arbejdsulykkesforsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Formålet med ændringen er at sikre, at forsikringstagere og de sikrede i arbejdsulykkesbestande fra livsforsikringsselskaber, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse om, at bestanden skal overdrages til Fonden, også kan opnå erstatning fra Fonden. Dermed sikres det, at forsikringstagere og de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer opnår samme beskyttelse og ultimativt kan overføres til Fonden, uanset om forsikringen er tegnet i et livs- eller skadesforsikringsselskab.

Forslaget ændrer ikke de af Fonden omfattede forsikringstyper.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Den gældende § 1 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber fastsætter Fondens status og formål.

Den gældende § 1, stk. 2, fastsætter, hvornår Fonden skal yde dækning i henhold til loven. Det følger således af den gældende § 1, stk. 2, at Fonden skal yde dækning til et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, eller som via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed i Danmark i henhold til lovens § 5, når skadesforsikringsselskabet bliver erklæret konkurs, og skadesforsikringsselskabet får inddraget sin tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet har truffet beslutning om, at arbejdsulykkesforsikringsbestanden skal tages under administration af Fonden, jf. § 226, stk. 3, § 242 a eller § 243, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i § 1 at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter Fonden endvidere skal yde dækning til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt hvor forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling, eller forsikringsselskabet træder i likvidation.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10 a, stk. 1 og artikel 25 a, stk. 1, i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at der indføres en pligt for Fonden til at yde dækning til skadelidte, der er bosat i Danmark, for tingsskade og personskade forvoldt af et køretøj, som er dækket af en motoransvarsforsikring i et forsikringsselskab, som har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, eller som har fået tilsvarende tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet bliver taget under konkursbehandling, eller forsikringsselskabet træder i likvidation.

Udtrykket »bosat« stammer fra direktivet skal forstås i overensstemmelse med det sædvanlige EU-retlige bopælsbegreb, dvs. som det sted, hvor skadelidte har sin sædvanlige bopæl, og hvor han eller hun har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser.

Til forskel for Fondens dækning i henhold til de gældende regler vil forslaget medføre, at Fondens dækning for så vidt angår motoransvarsforsikringer, også vil omfatte den situation, hvor et forsikringsselskab med hjemland i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, træder i likvidation. Forpligtelsen for Fonden vil indtræde uanset, om den indtrådte likvidation er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen.

Til nr. 3 (§ 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 2 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at Fonden dækker den virksomhed, som de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 3, stk. 1, har i Danmar, for risici i Danmark.

Det foreslås at ændre § 2, så den også henviser til § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvorefter også livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Den foreslåede ændring skal sikre overensstemmelse mellem lovens formål og anvendelsesområde og kredsen af bidragsydende medlemmer i Fonden.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, regulerer, hvilke forsikringsselskaber, der skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 1, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, at filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at udøve forsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at ændre ordet forsikringsselskaber til skadesforsikringsselskaber.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen fremover alene skal omfatte skadesforsikringsselskaber. Forslaget ændrer ikke på kredsen af bidragsydende medlemmer for så vidt angår skadesforsikringsselskaber. Den foreslåede bestemmelse udgør derfor en præcisering af lovteksten og indebærer ikke materielle ændringer i gældende ret.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 3 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvorefter også livsforsikringsselskaber, herunder også filialer af livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden for så vidt angår deres arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.

Til nr. 5 (§ 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Den gældende § 3, stk. 1, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber oplister forsikringsselskaber, som skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden. Der er ikke efter gældende ret mulighed for, at livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan melde sig ind i og betale bidrag til Fonden.

Det foreslås i § 3, stk. 2 , at opliste livsforsikringsselskaber, som skal være medlem af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2 , at filialer beliggende i Danmark af direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3 , at direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Med den foreslåede bestemmelse indføres bestemmelser for livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, der svarer til de for skadesforsikringsselskaber gældende bestemmelser i § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er overensstemmelse mellem bidragsydende medlemmer hos Fonden og de dækkede forsikringer.

Som en konsekvens af forslaget om at indsætte nyt § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, bliver de gældende stk. 2-11 herefter til stk. 3-12.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af forslaget om, at Fonden fremadrettet også skal dække de sikrede under arbejdsulykkesforsikringer i Danmark, når forsikringen er tegnet i et livsforsikringsselskab, jf. dette lovforslags § 3, nr. 1.

Til nr. 6-9 (§ 3, stk. 4, 7, 10 og 11, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

§ 3, stk. 4, 5, 10 og 11, i den gældende lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, indeholder forskellige steder henvisninger til stk. 2, 3, 5, 6 og 9.

Det foreslås i § 3, stk. 4, 5, 10 og 11 , at ændre henvisningerne til stk. 2, 3, 5, 6 og 9 til henholdsvis stk. 3, 4, 6, 7 og 10.

De foreslåede ændringer sker som følge af forslaget om at indsætte en ny § 3, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, som medfører, at de gældende stk. 2-11 herefter bliver til stk. 3-12.

Til nr. 10 (§ 4, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det følger af den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at en forsikringstager med øjeblikkeligt varsel kan opsige en forsikringsaftale i et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, hvis Finanstilsynet forbyder forsikringsselskabet at udøve virksomhed i Danmark, jf. § 14, stk. 3. Forsikringsselskabet må ved en opsigelse efter den gældende § 4, stk. 3, 1. pkt., ikke opkræve et gebyr hos forsikringstageren.

Efter den gældende § 14, stk. 3, 1. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber kan Finanstilsynet forbyde et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., og § 14, stk. 3 , 1. pkt., at indsætte en henvisning til § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3.

De foreslåede henvisninger til § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, vil medføre, at Finanstilsynet kan forbyde et livsforsikringsselskab at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede ændring i § 4, stk. 3, indebærer, at forsikringstagerne under en arbejdsulykkesforsikring tegnet i et livsforsikringsselskab, som har modtaget forbud mod at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, med øjeblikkeligt varsel kan opsige arbejdsulykkesforsikringen uden at blive opkrævet et opsigelsesgebyr.

Det er formålet med forslaget, at forsikringstageren skal have mulighed for at iagttage sine interesser ved at kunne opsige forsikringen i det forsikringsselskab, som har modtaget forbud mod at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, så forsikringstager i stedet kan tegne forsikring i et andet forsikringsselskab, hvis forsikringstageren vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at lade et andet selskab varetage administrationen af arbejdsulykkesforsikringen.

Finanstilsynet har efter gældende ret mulighed for at forbyde et udenlandsk forsikringsselskab med hjemsted i EU/EØS at udøve virksomhed i Danmark gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet får således ikke med den foreslåede bestemmelse en ny reaktionsmulighed over for udenlandske forsikringsselskaber, men kan anvende reaktioner som foreskrevet i § 243 i lov om finansiel virksomhed efter samme fremgangsmåde, som i øvrigt anvendes i forhold til § 243 i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter der foreslås fastsat et krav om, at også livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, som har hjemsted i andre EU/EØS-lande, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed er anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Overholder de pågældende livsforsikringsselskaber ikke regler i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, regler udstedt i medfør af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber eller bestemmelser i Fondens vedtægter, er det ikke tilstrækkeligt at udelukke livsforsikringsselskaberne fra Fonden.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 3, har derfor til formål at sikre, at Finanstilsynet også kan forbyde et forsikringsselskab efter § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3, jf. dette lovforslags § 3, nr. 10, at drive virksomhed i Danmark i medfør af § 243 i lov om finansiel virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Med den forslåede bestemmelse kommer Finanstilsynets bemyndigelse til at forbyde et forsikringsselskab at udøve virksomhed i Danmark til at fremgå af bestemmelsen.

Finanstilsynet vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne forbyde et forsikringsselskab at drive virksomhed i Danmark, hvis selskabet f.eks. ikke betaler engangsbidraget til Fonden, eller hvis selskabet ikke betaler det løbende bidrag til Fonden. Det skal understøtte en effektiv håndhævelse af kravet om medlemskab af Fonden, når et udenlandsk livsforsikringsselskab via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Finanstilsynet har samme reaktionsmulighed over for danske forsikringsselskaber efter den gældende § 14, stk. 2, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive virksomhed, hvis det ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Det følger endvidere af den gældende § 14, stk. 3, 2. pkt., i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at et forsikringsselskab straks efter modtagelsen af en afgørelse efter 1. pkt. skal give hver enkelt forsikringstager i Danmark, der har tegnet en forsikring i det pågældende forsikringsselskab, skriftlige oplysninger om, hvilke konsekvenser afgørelsen har for forsikringstageren og de sikrede. Bestemmelsen vil fremadrettet ligeledes omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.

Til nr. 11 (§ 10, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 3, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at formanden eller næstformanden i Fonden ikke kan være en person, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsikringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem dette og Fonden.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at erstatte »skadesforsikringsselskab« med »forsikringsselskab«.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at formanden eller næstformanden i Fonden ikke kan være en person, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et forsikringsselskab, hvis dette kan indebære interessekonflikter.

Den foreslåede ændring sker på baggrund af den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, hvorefter også livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, skal være medlemmer af og yde bidrag til Fonden.

Forslaget indebærer, at formanden eller næstformanden i Fonden fremadrettet heller ikke må have interesser i et livsforsikringsselskab, hvis dette kan indebære interessekonflikter i forhold til varetagelsen af hvervet. Formålet med ændringen er således at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter hos ledelsen i Fonden.

Til nr. 12 (§ 14 a i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber)

De gældende regler vedrørende Fondens ledelse og administration fremgår af kapitel 7 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslås at indsætte en ny § 14 a.

Det foreslåede stk. 1, fastslår Fondens bemyndigelse til at indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med erstatningsorganer med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at fonden kan indgå aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion med andre enheder med hjemland i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at forhandle og indgå en aftale om forpligtelser, funktioner og procedurer for refusion, som det pågældende lands erstatningsorgan bliver part i, når organet er oprettet eller godkendt.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, og artikel 25 a, stk. 13, 2. afsnit, litra a, i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv, hvorefter hver medlemsstat skal oprette eller godkende et erstatningsorgan og bemyndige det til at forhandle om og indgå en aftale om deres funktioner og forpligtelser og procedurerne for refusion.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Fonden er bemyndiget til at indgå en aftale, som gennemfører de forpligtelser, som erstatningsorganerne pålægges i artikel 10 a og 25 a i 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Disse forpligtelser indeholder blandt andet krav om underretning af erstatningsorganerne imellem om en indtrådt konkurs eller likvidation, underretning af erstatningsorganerne imellem om udbetalt erstatning, krav om samarbejde mellem erstatningsorganerne og krav om refusion af udbetalt erstatning mellem erstatningsorganerne samt tidsfrister herfor.

Aftalen, der tilstræbes indgået mellem de pågældende erstatningsorganer eller andre udpegede enheder på vegne af erstatningsorganerne, skal sikre, at der sker en effektiv og virkningsfuld beskyttelse af skadelidte i tilfælde af et forsikringsselskabs insolvens. Dette vurderes at blive gennemført bedst, hvis de pågældende organer eller andre udpegede enheder har indgået aftale om deres funktioner og forpligtelser og om procedurerne for refusion, så organerne har faste procedurer, hvis organerne indbyrdes skal udveksle oplysninger eller betale refusion til hinanden.

Aftalen mellem Fonden og de tilsvarende organer skal være indgået senest den 23. december 2023. Såfremt aftalerne ikke er indgået inden den pågældende frist, tillægges Kommissionen ifølge 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv artikel 10 a, stk. 13, 4. afsnit, og artikel 25 a, stk. 13, 4. afsnit, beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at definere de proceduremæssige opgaver og forpligtelser vedrørende refusion for de organer, der ikke har indgået fornødne aftaler.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) er i medfør af færdselslovens § 115 a udpeget som erstatningsorgan i Danmark i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF, hvorefter medlemsstaterne skulle oprette et erstatningsorgan til udbetaling af erstatning i tilfælde af færdselsuheld, hvis skaden er sket i en anden medlemsstat end Danmark. Erstatningsorganer, der er udpeget efter motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF, skal træde ind i særligt udpegede situationer, hvor skaden er sket i en anden medlemsstat end Danmark.

Derudover agerer DFIM som national garantifond ved skader, der sker i Danmark, og som forvoldes af et ukendt eller uforsikret motordrevet køretøj. DFIM agerer ydermere som grøntkortsbureau i Danmark, hvilket betyder, at DFIM hæfter overfor skadelidte i tilfælde af uheld i Danmark, der forårsages af et udenlandsk køretøj med gyldigt grønt kort.

DFIM har i praksis, også i tilfælde af forsikringsselskabers konkurser, varetaget den praktiske håndtering af sager med de øvrige medlemslandes erstatningsorganer oprettet i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF.

Den aftale, som Fonden skal tilstræbe at indgå med andre erstatningsorganer, der har til opgave at yde erstatning til skadelidte for tingsskade eller personskade forvoldt af et køretøj, som er forsikret af et forsikringsselskab beliggende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller andre udpegede enheder, forventes derfor også at indeholde stillingtagen til den nærmere rollefordeling mellem erstatningsorganer oprettet i henhold til motorkøretøjsforsikringsdirektiv 2009/103/EF og erstatningsorganer oprettet i henhold til 6. motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Det foreslås i stk. 2, at Fonden skriftligt skal orientere Finanstilsynet om aftaler indgået i henhold til stk. 1.

Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden, og formålet med det foreslåede stk. 2 er at sikre, at Finanstilsynet kan påse, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes. Det forventes endvidere, at Fonden, som led i Finanstilsynets tilsyn med Fonden, holder Finanstilsynet orienteret om de forhandlinger, som Fonden er del af for at indgå aftaler i henhold til stk. 1.