Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 480 af 12/05/2023

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 12, træder i kraft den 23. juni 2023.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 3-11, § 2, § 3, nr. 1-3, 7-18 og 24-28, § 4, nr. 3, § 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2 og 4-9, 11, 17 og 18, og §§ 8 og 9 træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 4. § 1, nr. 2, træder i kraft den 23. december 2023.

Stk. 5. For crowdfundingtjenesteudbydere med færre end 50 ansatte omfattet af § 75 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 3 nr. 16, finder § 75 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed anvendelse fra den 17. december 2023.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer m.v.) § 10

Til nr. 1 (§ 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabsloven og forskellige andre love)

Det fremgår af § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, som ændret ved § 12, nr. 1, i lov nr. 570 af 10. maj 2022, at erhvervsministeren senest i folketingsåret 2022-23 fremsætter forslag om revision af § 122, stk. 2, i lov om betalinger.

Det foreslås, at § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, ophæves.

Formålet med ændringen er at bringe forpligtelsen til evaluering af § 122, stk. 2, fuldt ud i overensstemmelse med ordlyden af og intentionen bag aftaleteksten bag den politiske aftale af den 19. september 2019. Det fremgår således af aftaleteksten, at aftaleparterne er enige om, at udvidelsen af § 122 vil blive evalueret to år efter lovændringens ikrafttræden.

Evalueringen af bestemmelsen i § 122, stk. 2, er påbegyndt, og forventes fremlagt for Folketinget senest den 1. juli 2023.

Den foreslåede ændring medfører, at den påbegyndte evaluering af udvidelsen af § 122, stk. 2, i lov om betalinger, kan gennemføres, uden at erhvervsministeren forpligtes til at fremsætte forslag om revision af bestemmelsen. Dette er hensigtsmæssigt, idet erfaringerne med udvidelsen af § 122 i lov om betalinger peger på, at der ikke er grundlag for at fjerne udvidelsen af bestemmelsen. Den foreslåede ordning vil være i overensstemmelse med aftaleteksten bag den politiske aftale af den 19. september 2019 mellem den forhenværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om styrkede indgrebsmuligheder over for gebyrer m.v. på betalingsserviceløsninger.

For nærmere om formålet med evalueringen henvises til bemærkninger til § 19, stk. 7, i lov nr. 1374 af 13. december 2019, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 46, som fremsat, side 88.