Efter gældende ret har registrerede alternative behandlere ikke adgang til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.
I dette lovforslag forstås ved manipulation af rygsøjlen en manuel procedure, hvor et bevægesegment med en impulslignende kraft
momentant bringes ud over den elastiske barriere uden at forcere segmentets anatomiske integritet.
Det foreslås med lovforslagets § 3 a, stk. 1, nr. 1
, at registrerede alternative behandlere, hvis primære fagområde omfatter manuel behandling, får ret til at udføre
manipulationsbehandling af rygsøjlen, hvis den registrerede alternative behandler har minimum 250 timers uddannelse inden for
manuel behandling. Dette indebærer, at det er en betingelse for at kunne udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, at den
alternative behandler er registreret i en brancheforening, der er godkendt efter RAB-loven, og at behandleren har minimum 250
timers uddannelse inden for manuel behandling.
Det foreslås med lovforslagets § 3 a, stk. 1, nr. 2
, at registrerede alternative behandlere, hvis primære fagområde omfatter manuel behandling, får ret til at udføre
manipulationsbehandling af rygsøjlen, hvis den registrerede alternative behandler, der ikke tillige er en autoriseret
sundhedsperson omfattet af klage- og erstatningslovens § 19, har en ansvarsforsikring med behandlingsdækning mod erstatningskrav,
som måtte følge af manipulationsbehandling af rygsøjlen.
Lovforslaget indebærer, at det alene vil være registrerede alternative behandlere, der ikke også er autoriserede sundhedspersoner
omfattet af klage- og erstatningslovens § 19, og som ønsker at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, der skal have en
obligatorisk ansvarsforsikring. Registrerede alternative behandlere, der ønsker at udføre manipulationsbehandling af kroppens
perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led samt bløddelsbehandling er ikke efter lovforslaget forpligtet til
at have en obligatorisk ansvarsforsikring. Dette skyldes, at denne form for behandling med lovforslaget ikke er forbeholdt
autoriserede sundhedspersoner eller andre.
Med lovforslaget om obligatorisk ansvarsforsikring skal bevisvurderingen i forbindelse med erstatningsvurderinger af sager, der
behandles inden for rammerne af den omhandlede ansvarsforsikring, ske efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa).
Det følger af de almindelige erstatningsregler, at skadevolder skal have udvist culpa for at kunne blive pålagt erstatningsansvar.
En skadevolder har udvist culpa, hvis den pågældende har handlet enten forsætligt eller uagtsomt.
Patienter, der kommer til skade inden for det danske sundhedsvæsen, kan få erstatning efter patienterstatningsordningen. Det vil
sige patienter, der bliver behandlet af en læge, kiropraktor, fysioterapeut eller en alternativ behandler, der også er autoriseret
sundhedsperson omfattet af klage- og erstatningslovens § 19.
Patienterstatningsordningen er mere fordelagtig for patienten end dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa).
Ansvarsgrundlaget og kravene til bevis for årsagssammenhæng er lempeligere end efter de almindelige erstatningsregler. Der
foreligger således et ansvarsgrundlag efter patienterstatningsordningen, hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes
og dermed have undgået skaden. I bevismæssig sammenhæng er det endvidere tilstrækkeligt, at der foreligger overvejende
sandsynlighed for, at en skade er forvoldt ved behandling eller mangel på samme.
Det foreslås med lovforslagets § 3 a, stk. 1, nr. 3
, at den registrerede alternative behandler skal oplyse brugerne om, at denne ikke er dækket af patienterstatningsordningen i
klage- og erstatningsloven, men har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker skader opstået som følge af manipulationsbehandling af
rygsøjlen. Denne oplysningspligt vil være opfyldt ved, at den registrerede alternative behandler offentliggør informationen på sin
hjemmeside eller ved opslag i behandlerens venteværelse el. lign.
Det foreslås med lovforslagets § 3 a, stk. 1, nr. 4
, at den registrerede alternative behandler skal opfylde nærmere fastsatte uddannelsesmæssige krav. Lovforslagets § 3 a, stk. 2,
indebærer endvidere, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de uddannelsesmæssige krav, der stilles til alternative
behandlere.
De uddannelsesmæssige krav, der stilles til registrerede alternative behandlere, er reguleret i RAB-lovens § 2, stk. 1, nr. 7, og
RAB Bekendtgørelsens § 10.
Det fremgår blandt andet heraf, at brancheorganisationen skal stille krav til uddannelse og eksamen for de medlemmer, der
registreres, og som dermed får ret til at anvende titlen registreret alternativ behandler. Der stilles blandt andet krav om en
sundhedsmæssig uddannelse på sammenlagt minimum 660 undervisningstimer, lektioner eller tilsvarende, hvoraf minimum 250
undervisningstimer, lektioner eller tilsvarende skal være inden for det primære fagområde (behandlingsform).
Herudover fremgår det, at uddannelsen skal bestå af både teori og praksis, og at den praktiske del af undervisningen opgøres i
timer. Derudover skal uddannelsen omfatte minimum 250 undervisningstimer eller lektioner i det primære fagområde
(behandlingsområde), fx Body-SDS eller fysiurgisk massør.
Uddannelsen skal endvidere indeholde basal sundhedslovgivning, klinikvejledning/klientbehandling, psykologi og præsentation af
andre alternative fagområder. Brancheorganisationen skal stille krav om afsluttende eksaminer, herunder i basisfagene
anatomi/fysiologi og sygdomslære, ligesom organisationen skal stille krav til disse eksaminer, så det sikres, at ansøgeren har den
fornødne faglige indsigt og forståelse.
Det foreslås med lovforslagets § 3 b, stk. 1,
at det forsikringsselskab, hvori den registrerede alternative behandler med uddannelse inden for manuel behandling har sin
ansvarsforsikring, forpligtes til en gang årligt at indberette anmeldte skader forårsaget af den registrerede alternative
behandler som led i dennes udførelse af manipulationsbehandling af rygsøjlen for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Efter gældende ret er der ingen indberetningspligt for forsikringsselskaber eller andre til at indberette sådanne skader opstået
som følge af behandlingen til Styrelsen for Patientsikkerhed eller andre.
Det foreslås med lovforslagets § 3 b, stk. 2,
at den registrerede alternative behandler, der ikke også er en autoriseret sundhedsperson omfattet af klage- og erstatningslovens
§ 19, én gang årligt skal indberette skader, der er anmeldt til den pågældendes forsikringsselskab som led i
manipulationsbehandling af rygsøjlen, til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Baggrunden for den foreslåede indberetningspligt for forsikringsselskaberne og den registrerede alternative behandler er ud fra et
patientsikkerhedsmæssigt hensyn, at følge ordningen over en 3-årig periode, som forudsat i den politiske aftale af 20. juni 2016
om ændring af kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde.
Ordningen kan for så vidt angår kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og alternative behandlere, der tillige er autoriserede
sundhedspersoner omfattet af klage- og erstatningslovens § 19, følges gennem Patienterstatningen, der fører statistik over alle
anmeldte skader.
Det er hensigten, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal indsamle oplysninger over anmeldte skader fra de pågældende
forsikringsselskaber og fra Patienterstatningen og sende en samlet årlig oversigt over anmeldte skader til Sundheds- og
Ældreministeriet.
Sundheds- og Ældreministeriet vil som led i monitoreringen orientere Sundheds- og Ældreudvalget om den årlige oversigt.
Med lovforslaget indføres ingen pligt for Styrelsen for Patientsikkerhed til at føre tilsyn med de registrerede alternative
behandlere.
Det foreslås med lovforslagets § 3 b,
stk. 3,
at den registrerede alternative behandler, der ikke også er en autoriseret sundhedsperson omfattet af klage- og erstatningslovens
§ 19, og som ønsker at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, forpligtes til at indberette, i hvilket forsikringsselskab den
pågældende har sin ansvarsforsikring, til den brancheforening, hvori den pågældende er registreret.
Lovforslaget medfører, at de enkelte brancheforeninger blandt andet får et overblik over antallet af registrerede alternative
behandlere, der ønsker at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.
Endvidere har de enkelte brancheforeninger med lovforslaget mulighed for at sikre, at de registrerede alternative behandlere, der
ønsker at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, har en obligatorisk ansvarsforsikring, der dækker skader opstået som følge
af behandlingen.
Det foreslås med lovforslagets § 3 b,
stk. 4
, at sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om dækningssummer for ansvarsforsikringen med behandlingsdækning, og om
forsikringsselskabets og den registrerede alternative behandlers forpligtelse til at indberette anmeldte skader til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Der lægges som udgangspunkt op til, at dækningssummen fastsættes til minimum 10 mio. kr. pr. år for skader anmeldt i
forsikringstiden. Hvis den registrerede alternative behandler ønsker at tegne en højere dækningssum, vil der være mulighed herfor.
Der lægges endvidere op til at fastlægge nærmere krav til indberetning af anmeldte skader, herunder formkrav i forbindelse med
indberetningerne.
Det foreslås, at § 2, nr. 5
, i lov nr. 1734 af 27. december 2016 om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov
om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, ophæves. Baggrunden herfor er, at § 2, nr. 5,
erstattes af dette lovforslags § 1.
Denne bestemmelse fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde. Som det fremgår, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Da
RAB-loven ikke gælder for Grønland, gælder denne lov om ændring af RAB-loven heller ikke.
Lov om ændring af lov om en brancheadministreret registrerin...
Gældende
LOV nr 692 af 08/06/2017
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere (Ændring af forsikringsvilkår for registrerede alternative behandlere m.v.)
I lov nr. 351 af 19. maj 2004 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, som ændret ved § 2 i lov nr. 1734 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:
»Registrerede alternative behandlere med uddannelse inden for manuel behandling
§ 3 a. Registrerede alternative behandlere, hvis primære fagområde omfatter manuel behandling, har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, hvis
den registrerede alternative behandler har minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling,
den registrerede alternative behandler, der ikke tillige er en autoriseret sundhedsperson omfattet af § 19 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, har en ansvarsforsikring med behandlingsdækning mod erstatningskrav, som måtte følge af manipulationsbehandling af rygsøjlen,
den registrerede alternative behandler oplyser brugerne om, at denne ikke er dækket af patienterstatningsordningen i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men har tegnet en ansvarsforsikring med behandlingsdækning mod erstatningskrav, som måtte følge af manipulationsbehandling af rygsøjlen, og
den registrerede alternative behandler opfylder nærmere fastsatte uddannelsesmæssige krav.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om de uddannelsesmæssige krav, der stilles til registrerede alternative behandlere.
§ 3 b. Det forsikringsselskab, hvori den registrerede alternative behandler med uddannelse inden for manuel behandling har sin ansvarsforsikring med behandlingsdækning, jf. § 3 a, stk. 1, nr. 2, er forpligtet til en gang årligt at indberette anmeldte skader forårsaget af den registrerede alternative behandler som led i dennes udførelse af manipulationsbehandling af rygsøjlen til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 2. Den registrerede alternative behandler, der ikke tillige er en autoriseret sundhedsperson omfattet af § 19 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, skal en gang årligt indberette skader til Styrelsen for Patientsikkerhed, der er anmeldt til den pågældendes forsikringsselskab, som led i manipulationsbehandling af rygsøjlen.
Stk. 3. Den registrerede alternative behandler, der ikke tillige er en autoriseret sundhedsperson omfattet af § 19 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og som ønsker at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, har pligt til at indberette, i hvilket forsikringsselskab den pågældende har sin ansvarsforsikring med behandlingsdækning, til den forening, hvori den pågældende er registreret.
Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om dækningssummer for ansvarsforsikring med behandlingsdækning og om forsikringsselskabets og den registrerede alternative behandlers forpligtelse til at indberette anmeldte skader til Styrelsen for Patientsikkerhed.«
I lov nr. 1734 af 27. december 2016 om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere (Ændring af kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde m.v.) foretages følgende ændring:
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.