Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 16 a, stk. 6, kan en samtale efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., træde i stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke i stedet for en jobsamtale efter § 16 b.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, om ophævelse af § 26 a, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at § 16 a, stk. 6, ophæves.

Til nr. 2

Ved en fejl blev en henvisning i § 21 f, stk. 1, hvor der henvises til § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv social politik, ikke konsekvensrettet i forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v. ). I ændringsloven blev § 74 b, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik ophævet, og reglerne blev i stedet affattet i lovens § 75. § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik blev således flyttet til lovens § 75, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at § 21 f, stk. 1, konsekvensrettes, så der henvises til rette bestemmelse i § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 1, er retten til op til 6 ugers jobrettet uddannelse målrettet ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og dagpengemodtagere med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Ufaglærte og faglærte er i § 26 a, stk. 1, nr.1, defineret som personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Faglærte med en kort videregående uddannelse er i § 26 a, stk. 1, nr. 2, defineret som personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Dagpengemodtagere med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og dagpengemodtagere med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelser har ikke ret til uddannelse efter ordningen.

Efter de gældende regler er det muligt at tage ét kursus eller ét uddannelsesforløb i op til sammenlagt 6 uger. Kurset eller uddannelsesforløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus, én uddannelse eller ét kursusforløb, der fremgår af positivlisten.

Det foreslås at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, således at dagpengemodtagere i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse får mulighed for at deltage i jobrettet uddannelse i op til 6 uger i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det foreslås, at kurser inden for de mulige erhvervsgrupper skal fremgå af en positivliste. Det betyder, at dagpengemodtagere i målgruppen får mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som de selv vælger fra positivlisten. Det vil dermed f.eks. være muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan f. eks. være Bygge og anlæg. Kurser indenfor erhvervsgrupperne vil komme til at fremgå af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

Det vil dermed være muligt løbende at tilmelde sig kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne sammenlagt varer højst 6 uger inden for referenceperioden for 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.3.

Til nr. 4 og 5

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 2, opnås retten til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, og det er en betingelse, at uddannelsen er afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og inden for 6 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år.

Dagpengemodtageren har ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen starter på en ny dagpengeperiode. Arbejdsløshedskasserne vejleder i forbindelse med ledighedens indtræden om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 3, vejleder jobcenteret dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, som foregår inden 6 ugers ledighed efter første ledighedsdag. Vejledningen gives, hvis dagpengemodtageren efterspørger det.

Ønsker dagpengemodtageren at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse før den første jobsamtale, skal jobcenteret holde en samtale senest en uge efter, at dagpengemodtageren har anmodet om det. Det kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er holdt.

Efter gældende regler er samtalen en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse.

Det foreslås at ændre § 26 a, stk. 2 , således at dagpengemodtageren først vil kunne påbegynde et kursus efter 5 ugers sammenlagt ledighed regnet fra ledighedens start. Der indføres dermed en 5 ugers karensperiode regnet fra første ledighedsdag som betingelse for, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes.

Som konsekvens af indførelse af en 5 ugers karensperiode foreslås det at ophæve § 26 a, stk. 3, 2. pkt . Dermed ophæves kravet om, at den første jobsamtale skal have været holdt, eller at jobcenteret efter anmodning fra dagpengemodtageren har holdt en fremrykket samtale om 6 ugers jobrettet uddannelse som betingelse for at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Jobcenteret vil dog fortsat skulle vejlede dagpengemodtageren i forbindelse med første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger det. Som en konsekvens af, at der fremover kan vælges kurser inden for en erhvervsgruppe som 6 ugers jobrettet uddannelse, ændres ordet ”uddannelse” til ”kurser” i § 26 a, stk. 3., 1. pkt.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 4, kan en person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, færdiggøre den henover første ledighedsdag i op til 6 uger regnet fra første ledighedsdag, uanset at vedkommende ikke har været til en jobsamtale eller en fremrykket samtale om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det er forudsat, at uddannelsen fremgår af positivlisten, og at personen er omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse ved ledighedens indtræden.

Der er ikke krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre sig, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Fremover skal en person fortsat have mulighed for at færdiggøre uddannelse, som er påbegyndt i opsigelsesperioden.

Det foreslås derfor, at et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe, som er påbegyndt i opsigelsesperioden, kan fortsættes og afsluttes henover første ledighedsdag, uanset den foreslåede 5 ugers karensperiode, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Da der på positivlisten alene vil fremgå enkeltkurser, vil uddannelsesforløbet være individuelt tilrettelagt og sammensat af flere kurser, der indgår i samme erhvervsgruppe på positivlisten.

Betingelserne for jobrettet uddannelse skal i øvrigt være opfyldt, herunder at vedkommende er omfattet af målgruppen.

Med hjemmel i den gældende § 26 a, stk. 9, vil der blive fastsat nærmere regler om muligheden for at fortsætte et kursus eller et uddannelsesforløb, som er påbegyndt i opsigelsesperioden. Der vil herunder blive fastsat regler om, at et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe skal være aftalt i opsigelsesperioden. Aftalen kan være indgået med arbejdsgiver, faglig organisation, jobcenter eller arbejdsløshedskasse. En aftale med en arbejdsgiver eller en faglig organisation vil f.eks. kunne fremgå af en uddannelsesplan i sammenhæng med en ret til uddannelse i opsigelsesperioden i henhold til ansættelsesaftale eller overenskomst på arbejdspladsen. En aftale med et jobcenter kan f.eks. være i forbindelse med iværksættelse af en indsats i forbindelse med større afskedigelser.

Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløshedskassen, der ved ledighedens indtræden vurderer og træffer afgørelse om personens ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Aftalen kan således ikke erstatte en ansøgning om jobrettet uddannelse.

Til nr. 7

Efter gældende regler udarbejder Beskæftigelsesministeriet, STAR, en landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Positivlisten afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at deltage i. Positivlisten tager afsæt i AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og kurser på erhvervsakademiniveau.

Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurdering med afsæt i en række fastsatte kriterier, herunder vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, at de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, at kursets indhold har fokus på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i jobfunktionen. Udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse sker således med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det, hvilke kurser med et konkret jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste.

Positivlisten indeholder primært kurser, uddannelser og uddannelsesforløb af op til 6 ugers varighed, men listen kan også indeholde kurser eller forløb, der er længere, da jobcenteret har mulighed for at give den resterende del af et forløb som et tilbud.

Det foreslås, at reglerne om processen for tilblivelsen af positivlisten videreføres uændret i sit indhold, således at der alene sker en tilpasning af ordlyden af bestemmelsen, så den svarer til den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændring af rammerne for valg af kurser på positivlisten.

Positivlisten vil indeholde kurser på Voksen- og efteruddannelsesområdet (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og kurser på erhvervsakademiniveau. Derudover vil positivlisten indeholde enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Det forudsættes, at positivlisten samlet set ikke må overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR’s hjemmeside.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 33 a kan jobcenteret inden for en pulje give dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, tilbud om vejledning og opkvalificering i form af en erhvervsuddannelse for voksne efter lov om erhvervsuddannelser. Tilbuddet kan gives allerede fra starten af ledighedsperioden, og uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.

Ufaglærte er i § 33 a, stk. 1, defineret som personer, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Faglærte med en forældet uddannelse er defineret som personer, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter Beskæftigelsesministeriet, STAR, til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 udarbejder en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der findes en prioriteret liste over de stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft, som har størst rekrutteringsudfordringer målt som andelen af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af personer i arbejdskraftsreserven. Listen kan maksimalt omfatte uddannelser, der tilsammen udgør op til 20 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR’s hjemmeside.

Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne vil bl.a. med baggrund i listen kunne vejlede dagpengemodtagere om, at erhvervsuddannelserne på listen er inden for stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsproblemer, og at beskæftigelsesmulighederne efter gennemførelse af en af disse erhvervsuddannelser dermed må vurderes som særligt gode.

I overensstemmelse med gældende regler kan der fortsat gives tilbud om uddannelsesløft til alle erhvervsuddannelser, hvis betingelserne i § 33 a i øvrigt er opfyldt. Listen regulerer således ikke, hvilke erhvervsuddannelser, der kan gives som uddannelsesløft, men alene hvilke uddannelser, der giver mulighed for at bevare den individuelle dagpengesats.

Arbejdsløshedskasserne vil på baggrund af listen skulle vurdere retten til dagpenge. Der henvises særligt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, om retten til dagpenge under en uddannelse på listen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Ved en fejl blev en henvisning i § 64, stk. 1, 2. pkt., hvor der henvises til § 31, stk.1, 5. pkt., ikke konsekvensrettet i forbindelse med lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.). I ændringsloven blev § 31, stk. 1, 2. pkt., ophævet, og § 31, stk. 1, 5. pkt., blev dermed til § 31, stk.1, 4. pkt.

Det foreslås, at § 64, stk. 1, 2. pkt., konsekvensrettes, så der henvises til rette bestemmelse i § 31, stk. 1, 4. pkt.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 73 b, stk. 1, er retten til op til 6 ugers jobrettet uddannelse målrettet ufaglærte og faglærte ledige fleksjobvisiterede og ledige fleksjobvisiterede med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Ufaglærte og faglærte er i § 73 b, stk. 1, nr. 1, defineret som personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Faglærte med en kort videregående uddannelse er i § 73 b, stk. 1, nr. 2, defineret som personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Ledige fleksjobvisiterede med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og ledige fleksjobvisiterede med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelser har ikke ret til uddannelse efter ordningen.

Efter de gældende regler er det muligt at tage ét kursus eller ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet uddannelse, som skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus, én uddannelse, eller ét kursusforløb, der fremgår af positivlisten.

Det foreslås – i lighed med forslaget til ændring af reglerne for dagpengemodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 – at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, således at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse får mulighed for at deltage i jobrettet uddannelse i op til 6 uger i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en landsdækkende positivliste. Det betyder, at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen får mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som de selv vælger fra positivlisten. Det vil dermed f.eks. være muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger.

Det betyder, at det vil være muligt løbende at tilmelde sig kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne sammenlagt varer højst 6 uger.

Til nr. 11

Efter gældende regler for ledige fleksjobvisiterede opnås retten til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag.

Det foreslås, at der – i lighed med forslaget om ændring af reglerne for dagpengemodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, – indføres en karensperiode, således at 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede tidligst kan påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed. Derudover skal 6 ugers jobrettet uddannelse være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås dog, at det er muligt for en ledig fleksjobvisiteret, der har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første dag med ledighedsydelse. Det er en forudsætning, at det kan tages som jobrettet uddannelse. I den situation kan personen således fortsætte kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger regnet fra første dag med ledighedsydelse.

De betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, vil gælde tilsvarende for fleksjobvisiterede.

Til nr. 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 13 og 14. Det foreslås således, at ordet ”eller” udgår i § 98 e, stk. 1, nr. 1, litra a og nr. 2, litra a, fordi der indsættes et nyt litra b i de to numre.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 1, nr. 1, er det bl.a. en betingelse for udbetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en dagpengemodtager, at personen ved uddannelsens påbegyndelse er over 25 år (voksenlærlinge), og

– har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

– har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt ovenfor.

Efter de gældende regler i § 98 g, udgør voksenlærlingetilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren.

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med vurderingen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til beskæftigede og visse ledige.

Det foreslås, at kravet om mere end 12 måneders forudgående sammenlagt ledighed ved uddannelsens påbegyndelse – for dagpengemodtagere, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse – lempes til et krav om mindst 6 måneders forudgående ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR efter § 1, nr. 16, udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se, om kravet om at uddannelsen skal rette sig mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15 og 16.

Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelsesperioden. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da den nye målgruppe vil falde ind under den gældende formulering af § 98 g i loven.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 1, nr. 2, er det bl.a. en betingelse for udbetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en kontanthjælpsmodtager eller en integrationsydelsesmodtager, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personen ved uddannelsens påbegyndelse er over 25 år (voksenlærlinge), og

– har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

– har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt ovenfor.

Efter de gældende regler i § 98 g udgør voksenlærlingetilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren.

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med vurderingen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til beskæftigede og visse ledige.

Det foreslås, at kravet om mindst 12 måneders forudgående sammenhængende ledighed ved uddannelsens påbegyndelse – for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse – lempes til et krav om mindst 6 måneders forudgående ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR efter § 1, nr. 16, udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se, om kravet om, at uddannelsen skal rette sig mod mangelområder, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne § 1, nr. 15 og 16.

Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelsesperioden. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da den nye målgruppe vil falde ind under den gældende formulering af § 98 g.

Til nr. 15 og 16

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, er det en betingelse, at en uddannelsesaftale er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, hvis der skal gives voksenlærlingetilskud til beskæftigede og ledige, der ikke er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke opfylder betingelserne i forhold til forudgående ledighed og uddannelse eller manglende uddannelse i de gældende regler i § 98 e, stk. 1.

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, 2. pkt., udarbejder STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at § 98 e, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Det foreslås i stedet, at reglen med en sproglig præcisering indsættes som et nyt stk. 3 om, at STAR to gange om året udarbejder en liste over de uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Med den sproglige præcisering ændres ordene ”uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft” til ordene ”uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft”.

Listen foreslås således anvendt i de tilfælde, hvor der er tale om uddannelsesaftale med voksne, der allerede har en uddannelse, og hvor der foreslås krav om 6 måneders forudgående ledighed og krav om, at den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.

Listen skal endvidere som efter gældende regler anvendes, når der er tale om tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke har en uddannelse, og som ikke er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har mere end to måneders ledighed.

Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca. 14.000 virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskeligheder. Voksenlærlingelisten bygger på Arbejdsmarkedsbalancens stillingsbetegnelser med ”mangel på arbejdskraft”, ”gode beskæftigelsesmuligheder” og ”paradoksproblemer”. Arbejdsmarkedsbalancen og voksenlærlingelisten opdateres i januar og juli. Arbejdsmarkedsbalancen inkl. listen over uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, opdateres i januar og juli.

Til nr. 17

Efter gældende regler i § 98 e, stk. 4, 1. pkt., kan der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven. Efter 2. pkt. kan der ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås at affatte § 98 e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., således, at den gældende regel i 1. pkt. – om, at der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven – ikke er til hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven modtager økonomisk bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den gældende regel om, at der ikke kan udbetales tilskud til arbejdsgivere, der modtager økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves dermed.

Med forslagene vil det være muligt for en arbejdsgiver både at modtage tilskud til voksenlærlinge efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtage bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er aftalt i forbindelse med Trepartsaftalen som led i at indføre styrkede økonomiske incitamenter for virksomhederne til at oprette praktikpladser. Denne del af Trepartsaftalen, som vedrører bonus for 2017, udmøntes i lovgivning i indeværende Folketingssamling efter drøftelser mellem Undervisningsministeren og arbejdsmarkedets parter. Der henvises til det fremsatte lovforslag L 85 af 17. november 2016 - Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)

Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende Arbejdsgivernes Elevrefusion til private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indtil nu ikke blevet ophævet, da der fortsat er et vist afløb fra ordningen.

I lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det, at arbejdsgivere, der i 2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ordning, fortsat skal være omfattet af de hidtidige regler, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at disse arbejdsgivere fortsat ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.

Det foreslås, at en dagpengemodtager kan bevare sin individuelle dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et tilbud om uddannelsesløft, der står på listen over erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1 nr. 8, i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019. Det betyder, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.

De nævnte regler gælder i dag, uanset hvilken type uddannelse der tilbydes efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 8, at der til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 udarbejdes en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancens oplysninger.

For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage i en erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft, som fremgår af ovennævnte liste, foreslås det, at en dagpengemodtager kan bevare sin individuelle dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et tilbud om uddannelsesløft efter listen i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019. Det betyder også, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

Der er således tale om en undtagelse til de gældende regler om deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at en dagpengemodtager alene kan modtage et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats.

Det bemærkes, at det fremgår af § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at jobcenteret på samme vis som i dag skal give besked om, at dagpengemodtageren skal begynde i tilbud om en erhvervsuddannelse, og om uddannelsen fremgår af listen. Det betyder, at arbejdsløshedskassen bl.a. får information om uddannelsen fra jobcenteret, når den skal vurdere, om der skal udbetales 80 pct. af højeste dagpengesats eller 100 pct. af den hidtidige dagpengesats, når en dagpengemodtager starter i uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De gældende regler om selvforskyldt ledighed vil finde tilsvarende anvendelse på et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af listen. Det betyder, at der kan sanktioneres på samme vis som øvrige uddannelsesløft, der er afgivet som tilbud af jobcenteret, herunder hvis dagpengemodtageren ikke påbegynder tilbuddet, ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse eller udebliver under deltagelsen i tilbuddet.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige dagpengesats med et fradrag på 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

Det foreslås, at personer omfattet af § 48 a, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 2, ikke er omfattet af muligheden for at låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløft. Baggrunden herfor er, at en dagpengemodtager, der er omfattet af § 48 a, stk. 1, modtager 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats under tilbuddet med mulighed for at låne, jf. ovenfor. Dagpengemodtagere, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, vil derimod bevare deres dagpengesats under deltagelse i uddannelsesløft og har derfor ikke nogen nedgang i satsens størrelse.

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. marts 2017.

Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virkning for alle personer fra den 1. marts 2017, dvs. også personer, som var ledige forud for lovens ikrafttræden. I lovforslagets § 4 er der dog fastsat virkningssregler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Det foreslås i stk. 2 , at de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk. 5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i § 16 a, stk. 7, § 33 a, stk. 6, § 73 b, stk. 7, og § 98 e, stk. 6.

Bestemmelsen er medtaget af ordensmæssige hensyn, idet de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk. 5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, rykkes ved lovforslaget som følge af, at der indsættes et nyt stykke eller ophæves et stykke i de gældende bestemmelser (rykningsklausul). Reglerne forbliver i kraft, indtil de ophæves, eller der udstedes nye bekendtgørelser, hvori der henvises til de stykker, som nu indeholder bemyndigelsesbestemmelserne.

Det foreslås i stk. 1 , at ændringerne i ordningen om 6 ugers jobrettet uddannelse i lovforslagets § 1, nr. 3-7, 10 og 11, ikke finder anvendelse for personer, som har søgt om eller fået godkendt ret til 6 ugers jobrettet uddannelse før den 1. marts 2017. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil de på ny opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter gældende regler.

Det betyder, at disse personer skal påbegynde og fuldføre deres uddannelse efter de hidtil gældende regler, og de har derved opbrugt deres ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Disse personer vil dermed ikke have mulighed for at søge om kurser inden for en erhvervsgruppe efter de nye regler, selv om de f.eks. efter de hidtil gældende regler alene har fået godkendt ét kursus.

Det foreslås dog, at personer, der har søgt om, men endnu ikke har fået godkendt deres ansøgning efter de hidtil gældende regler i §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge ikke at fastholde ansøgningen. De har dermed mulighed for at trække ansøgningen tilbage, indtil arbejdsløshedskassen eller kommunen har godkendt ansøgningen. Hvis personen ikke trækker ansøgningen tilbage, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det vil dermed ikke være arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes sagsbehandlingstid, der er afgørende for, om personen kan få det kursus eller det uddannelsesforløb, som pågældende har søgt om efter de hidtil gældende regler. Arbejdsløshedskasserne og kommunerne skal vejlede henholdsvis dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der har ansøgt om 6 ugers jobrettet uddannelse, om deres mulighed for at trække ansøgningen tilbage, inden den bliver godkendt, således at disse personer reelt kan benytte sig af muligheden for at blive omfattet af de nye regler.

En person, der allerede har fået godkendt et uddannelsesforløb, og som har ansøgt om et delelement i uddannelsesforløbet i form af et kursus, kan således ikke trække ansøgningen tilbage, for at søge om kurser inden for en erhvervsgruppe efter de nye regler.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 17, ikke finder anvendelse på tilskud i form af en økonomisk præmie eller bonus, som arbejdsgivere efter anmodning i 2017 får udbetalt efter § 7, stk. 3, i lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love. For sådanne tilskud finder den hidtil gældende § 98 e, stk. 4, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fortsat anvendelse.

Dermed vil arbejdsgivere, der i 2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ordning, fortsat være omfattet af de hidtidige regler, således at de ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud, selvom de først efter lovens ikrafttræden måtte søge om præmie eller bonus, som blev frigivet før den 3. august 2016.

Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende Arbejdsgivernes Elevrefusion (nu Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til private og offentlige arbejdsgivere, der indgik en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Efter lovens § 7, stk. 3, kan der under visse betingelser fortsat ydes præmie og bonus i henhold til de hidtil gældende regler. Der er derfor fortsat et vist afløb fra ordningen.

Den sidste bonus blev frigivet den 2. august 2016, hvor arbejdsgiveren kunne søge den udbetalt. Præmie- og bonusperioder forældes, når der er gået et år fra datoen, hvor perioden kan søges, hvorfor det forventes, at den sidste præmie- og bonusudbetaling finder sted senest den 2. august 2017, bortset fra helt særlige tilfælde.

Det foreslås, at loven lige som den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland.