Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1557 af 27/12/2019

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.) § 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 339 af 2. april 2019 og § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1420 af 17. december 2019, og som ændres ved § 1 i det af Folketinget den 20. december 2019 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.), foretages følgende ændringer:

1. Efter § 80 a indsættes i kapitel 9:

§ 80 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 13 g, § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, 68 a og 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b, og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

§ 80 c. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

  1. I 2020 med 0,3 pct.

  2. I 2021 med 0,6 pct.

  3. I 2022 med 0,9 pct.

  4. I 2023 med 1,2 pct.

  5. I 2024 med 1,5 pct.

  6. I 2025 med 1,8 pct.

  7. I 2026 med 2,1 pct.

  8. I 2027 med 2,4 pct.

  9. I 2028 med 2,7 pct.

  10. I 2029 med 3,0 pct.

  11. Fra 2030 med 3,3 pct.

§ 80 d. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.«

2. § 109 affattes således:

»§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i

  1. § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og

  2. § 85 a om efterlevelseshjælp.

Stk. 2. En gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i

  1. § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse,

  2. § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,

  3. § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

  4. § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,

  5. § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

  6. § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,

  7. § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,

  8. § 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,

  9. § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalideringsydelse,

  10. § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse,

  11. § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,

  12. § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og

  13. § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Stk. 3. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. For finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.«