Kilde

Til nr. 1

Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.

Det fremgår af lovens § 31 a, stk. 1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. § 31 a, stk. 2-5:

– Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og førtidspensionister.

– For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet eller virksomheden.

– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

– Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Efter lovens § 31 a, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at det er et krav, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Det foreslås, at § 31 a om jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed ophæves således, at reglerne om jobsamtalernes form i hele kontaktforløbet vil fremgå af § 33. Med de foreslåede ændringer af lovens § 33 i lovforslaget vil bestemmelsen herefter ikke kun omhandle jobsamtalernes form, når personen har været ledig i 6 måneder.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2-5, i lovforslaget.

Til nr. 2

Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.

Det foreslås, at overskriften før § 33 affattes på ny som ”Jobsamtalernes form”.

Med den foreslåede ændring vil der være en overskrift om jobsamtalernes form, som både omfatter personer, der har været ledige i mindst 6 måneder og personer, der har været ledige i mere end 6 måneder.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3-5, i lovforslaget.

Til nr. 3

Reglerne om kontaktforløbet i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold og form fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter lovens § 27, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Der er fastsat regler i §§ 31 og 32 om antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder og herefter.

Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lovens §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.

Der henvises til pkt. 2.1.1.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse at gældende ret.

Det foreslås i § 33, stk. 1, 1. pkt., at første jobsamtale vil blive holdt ved personligt fremmøde.

Forslaget indebærer, at den første jobsamtale vil skulle holdes ved personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde forstås – ligesom i dag – at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret.

Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for alle målgrupper, der efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have eller har ret til jobsamtaler. Bestemmelsen omhandler dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.

Det foreslås i § 33, stk. 1, 2. pkt., at personen herefter vælger, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.

Forslaget indebærer, at personen efter den første jobsamtale inden for de første 6 måneders ledighed vil skulle vælge, om jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale vil således ikke kunne foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder – ligesom i dag – at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Personen vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme formen på jobsamtaler i hele kontaktforløbet med undtagelse af første jobsamtale, som vil skulle holdes ved personligt fremmøde.

Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.

Efter den gældende § 33, stk. 2, 1. pkt., kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering beslutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl, om personen står til rådighed.

Efter § 33, stk. 3, kan kontaktforløbet for en sygemeldt fortsat foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Der ændres ikke på ordlyden i § 33, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, men hvor de efter gældende regler alene gælder for jobsamtaler efter de første 6 måneders ledighed, vil de nu også gælde for jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed.

Til nr. 4

Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 33, stk. 2, 2. pkt., at jobsamtaler for personer på barsel efter lovens § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Bestemmelsen omhandler kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og som er på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en samtale inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning. For disse personer skal jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom. Det er således personen på barsel, der bestemmer formen på samtalen.

Ved jobsamtaler pr. brev forstås, at jobsamtalen holdes ved, at personen modtager og svarer på et brev, som sendes via digital post, medmindre personen er fritaget fra at modtage Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det foreslås at ændre § 33, stk. 2, 2. pkt. , således, at jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, digitalt eller pr. brev ændres til personligt digitalt fremmøde. Personen vil således fremover alene have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video), hvis personen anmoder om det.

Forslaget indebærer, at personens ret til at bestemme formen på jobsamtalerne vil blive begrænset til, at samtalerne alene vil kunne holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Det vil således ikke længere være muligt for personen at bestemme, at jobsamtalen f.eks. skal holdes pr. brev. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale vil således ikke kunne foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Til nr. 5

Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 33, stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen. Personligt digitalt fremmøde er betyder, at der er krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Bestemmelsen omhandler den fælles jobsamtale for dagpengemodtagere, som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, medmindre personen ikke ønsker det, og hvor jobcenteret skal tilbyde personen en obligatorisk intensiveret indsats.

Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9. Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og revalidender. For dagpengemodtagere deltager arbejdsløshedskassen i mindst to jobsamtaler, som holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager, jf. § 31, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 33, stk. 4, således, at »i den fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2,« ændres til: »i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2,«.

Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen også vil få mulighed for at vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde (video) i de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed, som holdes ud over de individuelle jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Med forslaget vil arbejdsløshedskassen således kunne vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i både de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed og den fælles jobsamtale inden for de første 16 måneders ledighed, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved rådighedssamtalen (video).

Til nr. 6

Kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse.

Efter § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og personer der er visiteret til fleksjob deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.

Efter bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 39, stk. 1, nr. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets pligt til at yde vejledning om repatriering, 225-timersreglen og hvis personen efterspørger det, 6 ugers jobrettet uddannelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 39, stk. 1, nr. 1, at afskaffe den del af bemyndigelsesbestemmelsen, som handler om, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil have bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for jobcenterets pligt til at vejlede om jobrettet uddannelse i forhold til dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, som er målgrupperne for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Jobcenteret vil som hidtil skulle vejlede de fleksjobvisiterede i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse efter de almindelige forvaltningsretlige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt, og arbejdsløshedskassen vil fortsat skulle vejlede om reglerne for 6 ugers jobrettet uddannelse til ledige medlemmer, da arbejdsløshedskassens administration af ordningen fortsætter som hidtil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 7

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af § 41, stk. 1, 1. pkt., at »Min Plan« skal beskrive den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. § 41, stk. 2, angiver de indholdsmæssige krav til »Min Plan«. Af § 41, stk. 2, nr. 7, fremgår, at »Min Plan« skal indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.

Det foreslås, at § 41, stk. 2, nr. 7 , ophæves.

Dermed vil der ikke være krav om, at kommunerne skal registrere status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser i »Min Plan«.

Forslaget indebærer, at det i stedet vil blive overladt til det enkelte jobcenter at vurdere, hvor og hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser de igangsætter for de enkelte personer, som er omfattet af en beskæftigelsesindsats. Det vil fortsat være muligt at dokumentere status og opfølgningen i »Min Plan«, hvor det kan indgå i referatet fra seneste afholdte jobsamtale, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Forslaget vil medvirke til mindre administration i kommunerne og en forenkling af statslige krav til administration af beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 8

Efter § 102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere, ret og pligt til at påbegynde et tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14 senest efter 6 måneders ledighed.

I § 102, stk. 3 og 4, er der fastsat undtagelser til hovedreglen i § 102, stk. 1, om et ret- og pligttilbud senest efter 6 måneders ledighed.

I § 102, stk. 3, bestemmes, at det i forhold til personer, som deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, er tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen på de 6 måneder for ret- og pligttilbuddet.

Af reglen i § 102, stk. 4, følger, at for personer, som ved udløbet af fristen på 6 måneder i stk. 1, er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give ret- og pligttilbuddet senest 1 måned efter, at fritagelsen er ophørt. Person kan f.eks. være fritaget for at deltage i tilbud, hvis pågældende er omfattet af mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller skal deltage i jobrettet uddannelse efter § 28.

For en nærmere beskrivelse af gældende regler henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at i § 102, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3, 4 og 6«.

Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 102. Se bemærkningerne nedenfor til nr. 9.

Til nr. 9

Efter § 102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-3, senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14, jf. dog stk. 3 og 4. Målgrupperne i § 6, nr. 1-3, omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere. Efter § 83, stk. 3, kan dagpengemodtagere dog kun få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 82. Dagpengemodtagere kan dermed ikke få nytteindsats som deres ret- og pligttilbud.

Det fremgår endvidere af § 102, stk. 5, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus eller et tilbud om realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, ikke kan træde i stedet for et ret- og pligttilbud efter § 102, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse af gældende regler, herunder hvad der forstås ved tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14, henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der foreslås indsat et nyt § 102, stk. 6, om, at et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1.

Det nye stk. 6 udgør en ny undtagelse til hovedreglen i § 102, stk. 1, om ret- og pligttilbud efter kapitel 11-14 senest efter 6 måneders ledighed.

Det nye stk. 6 fastsætter, at et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og opklaringsforløb, særligt tilrettelagt projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud fra jobcentret efter § 102, stk. 1.

Det betyder, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere vil tælle med som et ret- og pligttilbud, som jobcentret kan give den ledige.

Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter den gældende regel i § 91 vil med lovforslaget ikke længere kunne gives i form af et ret- og pligttilbud fra jobcentret efter § 102, stk. 1, til følgende målgrupper: Dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Der ændres ikke med lovforslaget på andre målgruppers mulighed for at modtage øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91. Øvrig vejledning og opkvalificering kan ligeledes som hidtil gives som en pligt til tilbud efter § 100.

Der ændres ikke på, hvad der forstås ved øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91.

For en nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 10

Efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Efter den gældende § 167, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og i en periode på mindst 6 måneder i alt.

Det foreslås at ændre § 167, stk. 2, således, at der efter »mentorstøtte« indsættes »med samme formål, som efter stk.1,«. Dermed kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at mentorstøtten skal have sammen formål, som mentorstøtten efter § 167, stk. 1.

Ændringen betyder, at retten til mentorstøtte efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse vil blive betinget af, at den gives med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Mentoren vil fortsat fungere som en udskrivningskoordinator og vil i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse skulle hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi og netværk.

Med forslaget vil det ikke længere være muligt at give mentorstøtte til bl.a. førtidspensionister, som ønsker hjælp til at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv, medmindre at der er et beskæftigelses- eller uddannelsesformål med mentorstøtten.

Der henvises til pkt. 2.7.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 13 b, stk. 1, 1-4. pkt., i lov om sygedagpenge, skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte.

Efter lovens § 13 b, stk. 1, 6. pkt., skal opfølgningen inden for de første 6 måneder som udgangspunkt ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 6. pkt., at »Opfølgningen inden for de første 6 måneder« ændres til »Den første opfølgning«.

Forslaget betyder, at den første samtale i opfølgningsforløbet som udgangspunktet vil skulle afholdes som en individuel samtale med personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde forstås, ligesom i dag, at samtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra kommunen.

Forslaget ændrer ikke på kravet til antal samtaler, eller at kommunen i visse situationer har mulighed for at fravige kravet om personligt fremmøde, jf. § 13 b, stk. 4.

Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby), jf. lovens § 13 b, stk. 5.

Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 2

Efter § 13 b, stk. 1, 7. pkt., i lov om sygedagpenge, kan den sygemeldte efter de første 6 måneder vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 7 pkt., at »Efter de første 6 måneder« ændres til »Efter den første opfølgning«.

Forslaget betyder, at den sygemeldte som udgangspunkt efter den første opfølgning vil få mulighed for at vælge, hvilken form opfølgningssamtalen skal have, dvs. om opfølgningssamtalen skal ske som en individuel samtale ved personligt fremmøde, eller om samtalen skal afholdes ved personligt digitalt fremmøde eller telefonisk. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra kommunen taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse under opfølgningssamtalen (video).

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen efter en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis det vurderes, at der er behov for det, jf. lovens § 13 b, stk. 1, 8. pkt.

Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby), jf. lovens § 13 b, stk. 5.

Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpenge, kan opfølgningen inden for de første 6 måneder ske telefonisk, digitalt, eller skriftligt, når

– den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

– den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

– den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

– den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

– sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Det foreslås i § 13 b, stk. 4, at », digitalt eller skriftligt« ændres til »eller ved personligt digitalt fremmøde«, og at der indsættes et nyt nr. 1, hvorefter opfølgningen også vil kunne ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når den sygemeldte er i et ansættelsesforhold. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra kommunen taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder – ligesom i dag - at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Med forslaget vil opfølgningen ikke længere kunne foregå skriftligt, ligesom det heller ikke længere er muligt at afholde jobsamtaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. brev, jf. forslaget til § 1, nr. 4.

Med forslaget vil der herudover komme til at gælde samme regler for sygemeldte med en arbejdsgiver som for andre sygemeldte, hvor opfølgningen kan ske på anden vis end ved personligt fremmøde. Dermed vil kommunen også få mulighed for at tilrettelægge en mere fleksibel opfølgning for sygemeldte, der er i ansættelsesforhold, ligesom det i dag er muligt for eksempelvis sygemeldte, der har genoptaget arbejdet delvis.

Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter § 13 b, stk. 4, nr. 5, i lov om sygedagpenge, kan opfølgningen inden for de første 6 måneder ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Det foreslås, at der i § 13 b, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 6, efter »samtale« indsættes: »med personligt fremmøde«.

Der er alene tale om en sproglig præcisering af, at det er det personlige fremmøde, sygdommen er til hinder for.

Til nr. 5

I sygedagpengelovens kapitel 8 a (§§ 26 – 26 i) er fastsat regler om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge for visse sygedagpengemodtagere, som i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2021 skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at kapitel 8 a ophæves, da reglerne i kapitel 8 a ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene var gældende for visse sygedagpengemodtagere i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

I sygedagpengelovens § 43 a er fastsat regler om, at en selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at personen som følge af smitte med covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige som nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.

Det foreslås, at § 43 a ophæves, da § 43 a ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene gælder for selvstændige erhvervsdrivende, som i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 havde ret til sygedagpenge fra kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I sygedagpengelovens § 53 b er fastsat regler om, at en arbejdsgiver i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at lønmodtageren som følge af smitte med covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at lønmodtageren som nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det er en betingelse, at lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

Det foreslås, at § 53 b ophæves, da § 53 b ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene gælder for arbejdsgivere, som i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 havde ret til refusion fra kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

I sygedagpengelovens kapitel 21 a (§§ 58 b – 58 f) er fastsat regler om midlertidig ret til sygedagpenge til og med den 31. august 2021 for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Det foreslås, at kapitel 21 a ophæves, da reglerne i kapitel 21 a ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene var gældende for visse lønmodtagere til og med den 31. august 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af gældende § 70 i lov om sygedagpenge, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for kommunernes administration af denne lov kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet af samkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.

Indhentelse af oplysning og registersamkøring har været sket ved hjælp af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.

Det foreslås, at § 70 ophæves, idet systemet for Validering af Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022.

Forslaget betyder, at det ikke længere vil være muligt for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at foretage indhentelsen af oplysninger samt registersamkøring efter § 70 i sygedagpengeloven.

Med hjemmel i sygedagpengelovens § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, er det i §§ 15 og 30 i bekendtgørelse nr. 1096 af 4. november 2019 om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere fastsat, at hvis en forsikret selvstændig eller en ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et sygefravær på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, får den forsikredes eller lønmodtagerens opholdskommune besked om det via et VAS-advis.

Som følge af, at sygedagpengelovens § 70 foreslås ophævet, idet systemet for Validering af Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022, vil der ske tilpasning af § 15 og § 30 i bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere, da opholdskommunen ikke længere vil få et VAS-advis, hvis en forsikret selvstændig eller en ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et sygefravær på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10-11

Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 4, at andre aktørers afgørelse, jf. § 19, inden 4 uger kan indbringes for kommunen.

Det foreslås, at § 77, stk. 1 og 4, konsekvensrettes, så henvisningen til reglerne om andre aktører og til sygedagpengelovens § 19 udgår, da reglerne om andre aktører ikke længere fremgår af sygedagpengeloven, og sygedagpengelovens § 19 blev ophævet den 1. januar 2020.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der før § 4 en overskrift med teksten ”Beskæftigelsesplan og resultatrevision”.

Efter lovens § 4, stk. 1, vedtager kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 3, at der i grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.

Efter lovens § 4, stk. 4, sender kommunalbestyrelsen umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Der henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at lovens overskrift før § 4 og § 4 om, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision ophæves.

Forslaget indebærer, at kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision bliver afskaffet. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis kommunen ønsker det.

Det foreslås, at repatrieringsindsatsen fortsat prioriteres ved at fastholde kravet om, at kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. den gældende lov § 4, stk. 2. Det foreslås derfor, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beskrivelse heraf videreføres, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af § 22 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at en kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, skal sende en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.

Det foreslås, at § 22 c, 2. og 3. pkt. , ophæves.

Forslaget betyder, at kommuner, der bliver omfattet af skærpet tilsyn, fremover ikke vil have pligt til at få foretaget og betale for en uvildig sagsgennemgang. Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og handlingsplan er behov for en sagsgennemgang for at afdække, hvad der ligger til grund for den mangelfulde indsats. Der henvises til punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Beskæftigelsesministeren er efter § 22, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den uvildige sagsgennemgang, der skal foretages efter bestemmelserne i lovens § 22 c om kommuner, der omfattes af skærpet tilsyn, og § 22 f om kommuner, som ikke har opfyldt fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet af genopretningsperioden.

Det foreslås, at paragrafhenvisningen »§§ 22 c og 22 e « i lovens § 22 f, nr. 3, ændres til: »§ 22 e« .

Forslaget er en konsekvens af, at kravet om sagsgennemgang efter lovens § 22 c foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Bemyndigelsen i § 22, nr. 3, vil fremover således alene dreje sig om sagsgennemgang i kommuner, der ikke får genoprettet indsatsen tilstrækkeligt efter at være blevet omfattet af skærpet tilsyn.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 12, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at den i § 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte beskæftigelsesplan skal for grupper af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, omfatte både det kommende års samlede beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.

Det foreslås, at § 12, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder ophæves.

Med lovforslagets § 3, nr. 1, ophæves § 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. om, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1, således, at der ikke bliver henvist til regler i loven om § 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der ophæves med lovforslaget.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., vedtager kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Kommunen skal således hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren årligt udmelder. Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte.

I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2.

Det foreslås, at der efter § 6 a i kapitel 2 indsættes en ny § 6 b , hvorefter kommunen hvert år senest den 31. december udarbejder en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende år.

Det foreslås videre, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter den nugældende pligt i § 4, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvorefter kommunen skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven, vil blive afskaffet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende år. Beskrivelsen af kommunens repatrieringsindsats vil f.eks. kunne indeholde beskrivelser af, hvordan kommunen har organiseret repatrieringsindsatsen, hvordan kommunen afholder og tilrettelægger den dedikerede vejledningssamtale, eller om kommunen har iværksat relevante tiltag for at udbrede kendskabet til repatrieringsordningen. Kommunen vil kunne lade beskrivelsen indgå i en beskæftigelsesplan eller øvrige beskrivelser af kommunale indsatser.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle offentliggøre beskrivelsen af repatrieringsindsatsen. Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal gøre beskrivelsen af repatrieringsindsatsen offentligt tilgængelig, f.eks. på kommunens hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1 - 3

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), at formålet med Nemrefusion er 1) at give arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen og til Udbetaling Danmark, 2) at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen og til Udbetaling Danmark, 3) at give kommunen og Udbetaling Danmark administrative lettelser ved modtagelse og behandling af sager og 4) at give kommunen oplysninger om atypisk sygefravær, som skal indgå i kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 4, ophæves, idet systemet for Validering af Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022.

Forslaget betyder, at det ikke længere skal være et formål med Nemrefusion at give kommunen oplysninger om atypisk sygefravær, som skal indgå i kommunens sagsbehandling via behandling i systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.

Som følge af den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 4, foreslås, at der foretages de nødvendige konsekvensændringer i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3 .

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om kommunens pligt til at modtage data, til at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.

Det foreslås, at i § 3, stk. 3, ændres »data,« til: »data og«, og »og til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne« udgår, idet systemet for Validering af Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022.

Forslaget betyder, at der ikke fremover kan fastsætte regler om kommunens pligt til at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af indberetningerne tilbage til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.

Med hjemmel i § 3, stk. 3, er der i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 514 af 23. maj 2018 om digital kommunikation via Nemrefusion, fastsat, at kommunen hver måned skal udtage 10 sygedagpengeindberetninger til stikprøvekontrol. Stikprøverne kan alene foretages på sager, som ikke er udpeget til skærpet kontrol af VAS. Endvidere fremgår af § 8, stk. 2, at kommunen skal sende oplysning til VAS om, hvilke sygedagpengesager, der er udtaget til stikprøvekontrol.

Som følge af den foreslåede ændring i hjemlen i § 3, stk. 3, vil der ske tilpasning af § 8 i bekendtgørelsen om digital kommunikation via Nemrefusion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Udbetaling Danmarks pligt til at modtage data, til at levere oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling af indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.

Det foreslås, at i § 3, stk. 4, ændres »data,« til: »data og«, og »og til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne« udgår, idet systemet for Validering af Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022.

Forslaget betyder, at ministeren ikke fremover kan fastsætte regler om Udbetaling Danmarks pligt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne i Nemrefusion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 55, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at den periode på 3 år eller 1½ år for den fleksible forlængede dagpengeperiode inden for hvilken dagpengeperioden skal være forbrugt (referenceperioden), opgøres i hele måneder.

Ved lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), er § 55, stk. 5, i loven ændret som led i implementeringen af aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den 21. januar 2022.

Det fremgår herefter af den ændrede bestemmelse, at ”Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i timer i hele måneder, og der…”

Formuleringen ”opgøres i timer” er en følge af en fejlagtig korrektur.

Det bemærkes, at bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft. Beskæftigelsesministeren har efter § 4, stk. 1, i ovennævnte lovændring bemyndigelse til at sætte loven i kraft, hvilket endnu ikke er sket.

Det foreslås derfor, at ændringen af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. rettes til.

Det foreslås konkret, at i § 55, stk. 5, ændres » Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: » Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2,«.

Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af det vedtagne forslag i § 1, nr. 8, i lov nr. 878 af 21. juni 2022 således, at forbruget af referenceperioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. vedrørende henholdsvis dagpengemodtagere og dagpengemodtagere på dimittendvilkår samt perioden på højst 1½ år efter stk. 2, om fleksibel forlængelse af dagpengeperioden vil blive opgjort i måneder. Forslaget betyder, at de nævnte referenceperioder vil blive opgjort i måneder.

Til nr. 2

Efter den gældende § 74 j, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som skal indgå ved beregningen af fradrag i efterløn, pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen.

Det følger af § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., at indberetningen sker elektronisk til Skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet, nærmere bestemt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører oplysningerne om pensionsrettigheder med medlemsoplysninger og videregiver oplysningerne om pensionsrettigheder til relevante arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 3.2.1.

Det foreslås, at den gældende § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som et nyt 6. pkt. , at indberetning af oplysninger om pensionsrettigheder vil skulle ske elektronisk til Skatteforvaltningen, som vil stille oplysningerne til rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2023 udstiller oplysninger om pensionsrettigheder, som pengeinstitutter m.fl. skal indberette til Skatteministeriet, via dataudvekslingsplatformen DUPLA.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne via DUPLA vil få direkte adgang til pensionsoplysninger om egne medlemmer, som er tæt på at nå efterlønsalderen.

Forslaget betyder videre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil skulle videregive pensionsoplysninger til arbejdsløshedskasserne, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dermed ikke længere have behov for at modtage oplysninger om pensionsrettigheder fra Skatteforvaltningen.

Forslaget betyder endvidere, at arbejdsløshedskasserne med forslaget tidligere end i dag vil kunne få oplysning om medlemmernes pensionsordninger og dermed hurtigere kunne sende pensionsopgørelsen til medlemmerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Ved lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), er § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret således ”Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i timer i hele måneder, og der…”

Formuleringen ”opgøres i timer” er en følge af en fejlagtig korrektur.

Det bemærkes, at bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft, da ovennævnte lovændring først kan sættes i kraft af beskæftigelsesministeren efter et nyvalg til Folketinget (afholdt den 1. november 2022) og tiltrædelsen af en ny regering, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 878 af 21. juni 2022.

I forslagets § 7, nr. 1, er der stillet forslag, som indsætter den korrekte formulering af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 1, nr. 9, i lov om 878 af 21. juni 2022, ophæves.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår kontanthjælp under revalidering, uddannelseshjælp under revalidering og revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i de ydelser, som er omfattet af loven.

Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra at henvise til § 47, stk. 4, til at henvise til § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Med den foreslåede ændring henvises der i § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser vedrørende forrevalidering i lov om aktiv socialpolitik.

Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får således ikke materielle virkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i de ydelser, som er omfattet af loven.

Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra at henvise til § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 til at henvise til § 71, stk. 1-4, § 73 h, 73 i og 73 j i lov om aktiv socialpolitik.

Med den foreslåede ændring henvises der i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik vedrørende revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed.

Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får således ikke materielle virkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 er løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattet af loven. Dette gælder dog ikke løntilskud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i den tidligere gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. personer, der modtager førtidspension.

Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra at henvise til § 2, nr. 6, til at henvise til § 6, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring henvises der i § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende løntilskud til den gældende regel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der bestemmer, at løntilskud til personer, der modtager førtidspension, ikke er omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får således ikke materielle virkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 22. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1.

Forslaget er begrundet i, at forslaget til § 7, nr. 1, om ændring af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har sammenhænge med § 1, nr. 9, i lov nr. 878 af 21. juni 2022, som regulerer den samme bestemmelse i loven.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 878 af 21. juni 2022, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at lovændringen først kan sættes i kraft af beskæftigelsesministeren efter et nyvalg til Folketinget (afholdt den 1. november 2022) og tiltrædelsen af en ny regering, jf. ændringsforslagets § 4, stk. 1. Det bemærkes, at lovændringen endnu ikke er trådt i kraft.

Forslaget betyder derfor, at den i dette lovforslag foreslåede bestemmelse om ændring af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. forslaget til § 7, nr. 1, kan følge ikrafttrædelsen af lov nr. 878 af 21. juni 2022, jf. denne lovs § 4, stk. 1.

Tilsvarende vil forslagets § 8, som er en konsekvens af forslagets § 7, nr. 1, træde i kraft efter ministerens bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3, at § 7, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2023.

Baggrunden herfor er, at der i en periode forud for ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om arbejdsløshedskassernes indhentelse af pensionsoplysninger via DUPLA vil være behov for at sikre, at de svarer til de pensionsoplysninger, som kasserne modtager via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette vil ikke være muligt inden lovforslagets primære ikrafttræden den 22. marts 2023.

Dette arbejde kan først gennemføres i 2. kvartal af 2023, da der i perioden 4. kvartal 2022 til og med 1. kvartal 2023 ikke vil blive indberettet pensionsoplysninger fra pengeinstitutter m.fl., idet indfasningen af den højere efterlønsalder betyder, at der i hele 1. halvår af 2023 ikke er medlemmer, som kan overgå til efterløn. Indberetningen af pensionsoplysninger fra pengeinstitutter m.fl. vil blive genoptaget i 2. kvartal 2023 for de medlemmer, som kan overgå til efterløn fra og med den 1. juli 2023. Det er således først på dette tidspunkt, at arbejdet med den omtalte kvalitetssikring kan påbegyndes.

Den foreslåede ikrafttrædelse betyder, at arbejdsløshedskasserne og Skattestyrelsen vil få 3 måneder (april, maj, juni) i 2023 til at sikre pensionsoplysningerne.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.