Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social pension, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg m.v., forenklet beregning af fleksløntilskud, herunder i forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v., og ændring af mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 47, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes kommuner skal forholde sig til tidligere opholdskommuners planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af tidligere opholdskommuner.

Det foreslås, at i § 47, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres »opholdskommuner« til »handlekommuner«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

De foreslåede ændringer er led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 47, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Det fremgår af de gældende regler i § 110, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et jobafklaringsforløb højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Det fremgår videre af § 114, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 3 års varighed. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., ændres »i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.« til: »når der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7-8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2 og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.«

Baggrunden for ændringen er, at den 1. december 2023 træder de seneste ændringer i barselsloven, jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022 i kraft, og der er derfor behov for, at §§ 110 og 114 konsekvensrettes, således at der henvises til de nye bestemmelser i barselsloven i forhold til, hvor længe personer, der er i jobafklaringsforløb og ressourceforløb kan have fravær i forbindelse med graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Med de foreslåede ændringer vil den periode, der ikke tæller med i perioden med jobafklarings- og ressourceforløb følge de regler, som kommer til at gælde efter barselsloven i det omfang, der efter barselsloven er ret til dagpenge som ledig.

Til nr. 3

Efter § 122, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5.

Efter § 122, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal jobcenteret, i forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed, hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Efter § 122, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår på overenskomstdækkede områder efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2.

Efter § 122, stk. 4, 1.-4. pkt., fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår på områder, der ikke er dækket af overenskomst, efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 122, stk. 4, efter 2. pkt. indsættes, at parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst. Arbejdsgiveren skal oplyse, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige. Såfremt arbejdsgiveren ønsker at fravige den sammenlignelige overenskomst, skal det konkret angives, hvilke bestemmelser fravigelsen vedrører, og fravigelsen skal begrundes.

Med forslaget præciseres det, at parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst.

Med forslaget vil parterne fortsat skulle tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst på områder, hvor der findes en sammenlignelig overenskomst, jf. § 122, stk. 4, 2. pkt.

Med forslaget skal arbejdsgiveren oplyse, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige. På denne måde kan arbejdstageren tage stilling til, om vedkommende er indforstået med at fravige overenskomsten, herunder evt. på baggrund af rådgivning fra den overenskomstbærende faglige organisation om de rettigheder, der følger af overenskomsten.

Såfremt arbejdsgiveren ønsker at fravige overenskomsten, skal det konkret angives, hvilke bestemmelser fravigelsen vedrører. Det er i den forbindelse en forudsætning, at fravigelserne ikke må være usaglige og skal begrundes i lønmodtagerens og/eller arbejdsgiverens interesser.

Med forslaget vil parterne kunne fastsætte løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjobbet, herunder konkret aftale eventuelle fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst. Det betyder, at der i aftalen mellem parterne skal være taget stilling til, hvilke konkrete vilkår i overenskomsten på det sammenlignelige område, der i givet fald skal fraviges.

Med løn og øvrige arbejdsvilkår forstås de samlede vilkår i ansættelsesforholdet, herunder f.eks. løn, tillæg, opsigelsesvarsler, arbejdstidens placering, ferie, pension, barsel m.v.

Med forslaget vil muligheden for at fravige overenskomsten ikke være begrænset til fravigelser, der har til formål at sikre, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne og er nødvendige herfor.

Med forslaget vil bestemmelsen om, at den overenskomstbærende faglige organisation efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte modtager en kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst, fortsat være gældende.

For så vidt angår selve lønnen i fleksjobbet, ændrer forslaget ikke på, at arbejdsgiveren fortsat alene vil skulle betale løn for det arbejde, der bliver udført af den fleksjobansatte, jf. lovens § 122, stk. 1, 1. pkt. Jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen vil kunne arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten, danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren, jf. lovens § 122, stk. 2. Det betyder, at hvis det vil blive vurderet, at den fleksjobansatte arbejder med en nedsat intensitet i fleksjobbet, vil den fleksjobansatte kunne få enten en reduceret løn for de timer, den pågældende arbejder, eller fuld løn for færre timer end den pågældende arbejder. I begge tilfælde vil det svare til den nedsatte arbejdsintensitet. Lønnen vil blive suppleret med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 122, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget ændrer endvidere ikke på, at arbejdsgiveren som altid vil skulle iagttage øvrig lovgivning på området. I den forbindelse henledes opmærksomheden på forskelsbehandlingsloven, der forbyder forskelsbehandling blandt andet på grund af handicap.

Til nr. 4

Den gældende § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om beregning af fleksløntilskud.

Efter praksis medfører lovens § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunerne ikke har adgang til at beregne lønloftet på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har oplyst om den fulde månedsløn med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., da arbejdsgiverens oplysninger om løn, tilskud, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v. lægges til grund ved beregningen. Det fremgår endvidere ikke af bestemmelsen, at lønloftet skal oplyses af arbejdsgiveren.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i lovens § 123, stk. 3, at indsætte som 2. pkt., at arbejdsgiveren vil skulle oplyse om den løn, der vil blive udbetalt for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1. pkt.

Forslaget i 2. pkt. betyder, at arbejdsgiveren vil skulle oplyse kommunen om den løn, der vil kunne udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v. Dermed sikres det, at kommunerne vil få de oplysninger fra arbejdsgiveren, som vil være nødvendige for at kunne kontrollere, at løn og fleksløntilskud tilsammen ikke overstiger fuldtidslønnen i samme stilling på ordinære vilkår.

I § 123, stk. 3, foreslås det videre indsat som et 3. pkt., at kommunen på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger vil kunne beregne lønloftet, der fremgår af 1. pkt.

Det foreslåede 3. pkt. vil medføre, at kommunerne vil kunne beregne lønloftet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren om løn, tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., f.eks. når fleksjobbet ikke normalt vil blive udbudt som fuldtidsarbejde, men er en stilling, der vil være oprettet specifikt til den fleksjobansatte. Det vil lette det administrative arbejde for både arbejdsgiverne og kommunerne i forbindelse med fastsættelse af lønloftet, særligt i forhold til job, som normalt ikke vil kunne udbydes til fuldtidsansatte.

Kommunerne vil således ikke længere skulle kontakte arbejdsgiveren for at få oplyst den fulde månedsløn med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., når arbejdsgiveren ikke har angivet en månedsløn, men f.eks. alene har opgivet timeløn og tillæg til en ansat på fuld tid i samme stilling. Kommunerne vil endvidere ikke skulle foretage efterreguleringer af fleksløntilskuddet på grund af forkerte oplysninger om lønloftet, hvilket vil mindske administrationen af beregning af fleksløntilskud i kommunerne.

Kommunerne vil også kunne beregne lønloftet i tilfælde, hvor lønloftet skal forhøjes som følge af udbetaling af f.eks. kvalifikationstillæg, bonus, feriegodtgørelse, ferietillæg og udbetaling fra fritvalgsordninger.

Kommunerne vil kunne anvende en lønseddel i forbindelse med beregningen af lønloftet. Kommunen vil dog skulle sikre sig, at alle oplysninger f.eks. om pensionsbidrag, fritvalgsordning m.v. fremgår af lønsedlen. Hvis alle oplysninger ikke fremgår af lønsedlen, vil kommunen skulle indhente disse oplysninger fra arbejdsgiveren. Der vil også kunne være tilfælde, hvor lønsedlen ikke vil kunne anvendes, f.eks. i de tilfælde, hvor der ikke udbetales fuld timeløn, men en nedsat timeløn på grund af arbejdstagerens nedsatte arbejdsintensitet.

Kommunen skal ved opgørelsen af lønloftet sikre sig, at både arbejdsgiverens og den ansattes bidrag til pensionsbidrag indgår i beregningen.

I nogle tilfælde opgør arbejdsgiveren både arbejdsgiverens og den fleksjobansattes pensionsbidrag særskilt, således at pensionsbidraget ikke indgår i den fleksjobansattes oplyste løn på lønsedlen. I disse tilfælde vil kommunen skulle beregne lønloftet på baggrund af den oplyste løn og det samlede pensionsbidrag fra den fleksjobansatte og arbejdsgiveren.

I andre tilfælde indgår den fleksjobansattes bidrag til en pensionsordning som en del af lønnen og arbejdsgiveren oplyser alene sit bidrag til en pensionsordning. I denne situation vil kommunen alene skulle lægge arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning sammen med den fleksjobansattes løn for at beregne lønloftet. Baggrunden for dette er, at den fleksjobansattes bidrag allerede indgår som en del af lønnen.

En fleksjobansat, som mener, at kommunen har beregnet lønloftet forkert, vil som i dag kunne klage over afgørelsen. Klagen rettes til kommunen, som har truffet afgørelsen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, kan der efterfølgende rettes en klage til Ankestyrelsen.

Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat regler om, hvad der kan indgå i lønloftet samt hvordan kommunerne skal beregne lønloftet på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Personer, der modtager løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms-, barsels eller sorgorlovsperioden, jf. § 124, stk. 2, 1. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lovens § 124, stk. 3, indeholder regler om beregning af fleksløntilskud ved udbetaling af syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, når der ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren.

Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. § 124, stk. 3, 2. pkt. Det følger således af § 124, stk. 3, 2. pkt., at syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen medfører fuldt fradrag i fleksløntilskuddet.

Efter lovens § 123, stk. 1, beregnes fleksløntilskuddet med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023. Beløbet udgør i 2023 19.333 kr. Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud.

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten fra fleksjobbet, inklusiv pensionsbidrag, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.817 kr. (2023-niveau), jf. § 123, stk. 2, 1. pkt. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 15.817 kr. (2023-niveau) pr. måned før skat, jf. § 123, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 124, stk. 3, at der efter 2. pkt. indsættes som nye punktummer, at hvis der udbetales løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. 1. pkt., i samme måned, lægges det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse sammen og fradrages i fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1. § 123, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når der udbetales syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud.

Det nye 3. pkt. i § 124, stk. 3, vil medføre en forenkling af beregningen af fleksløntilskuddet i de måneder, hvor der både vil blive udbetalt løn og syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse.

Desuden vil den foreslåede ændring betyde, at en fleksjobansat, der i samme måned vil få udbetalt løn og syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse, ikke vil modtage en højere samlet indtægt for den pågældende måned, sammenholdt med en ansat i fleksløntilskud, der for hele måneden alene får udbetalt løn.

Det nye 4. pkt. i § 124, stk. 3, vil betyde, at fleksløntilskud og syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse tilsammen højst vil kunne udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Det betyder, at personer der vil være ansat i fleksjob, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn i en periode med sygdom eller barsel, fremadrettet vil modtage en samlet indtægt, der vil svare til indtægten, når der alene udbetales løn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 130, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§ 123, 124 eller 126. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren, jf. § 130, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 130, 3. pkt., at opholdskommunen uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det foreslås, at i § 130, 1. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, »opholdskommune« til »handlekommune«.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af bestemmelsen.

De foreslåede ændringer er led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, serviceloven og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 130, 1. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 7

§ 139 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Der henvises til bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 139, stk. 1, at der efter 3. pkt. indsættes som nye punktummer, at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om, hvordan andre indtægter, herunder ledighedsydelse under ferie, skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvilke indtægter, der skal indgå i fastsættelsen af det lønloft, der fremgår af § 123, stk. 3, 1. pkt., samt hvordan kommunen beregner beløbet, jf. § 123, stk. 3, 3. pkt.

Det forudsættes, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, stk. 1, nr. 4, vil blive udnyttet til, at udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven og barnets lov, vil kunne indgå i beregningen af fleksløntilskud på samme måde som lønindtægt fra et fleksjob, anden lønindtægt og indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse. Dette vil blive gennemført som en ændring af bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i flekslønstilskud.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der vil kunne ske fradrag i fleksløntilskuddet, når der samtidig sker udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, samt at udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udbetaling af plejevederlag vil kunne indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Dette gælder både i situationer, hvor der udbetales løn samtidig med tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag og hvor der alene udbetales tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag.

Ændringen vil betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven eller barnets lov for hele måneden eller for nogle dage i løbet af en måned, vil kunne få suppleret ydelsen med fleksløntilskuddet, således at vedkommende kan blive kompenseret for den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud. Ændringen vil endvidere betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven eller barnets lov for nogle timer om ugen, som ikke svarer til 37 timer om ugen, ikke vil modtage en højere samlet indtægt om måneden, da ydelser efter serviceloven og barnets lov vil blive anset for at være en indtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskud.

Den foreslåede ændring vil videre medføre, at der skal foretages ændringer i bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i flekslønstilskud således, at udbetaling af ledighedsydelse vil medføre fradrag i måneden efter ledighedsydelsen er udbetalt. Beregning af fleksløntilskud ved udbetaling af ledighedsydelse vil således skulle ske på samme måde som ved udbetaling af feriegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren, feriegodtgørelse indbetalt til Feriekonto, en feriekasse m.v., sygedagpenge og ressourceforløbsydelse og barselsdagpenge.

Bemyndigelsen i det nye 5. pkt. i § 139, stk. 1, vil blive anvendt til, at fastsætte regler om, at der skal ses på lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Samtidig vil der blive fastsat regler om, at hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., vil arbejdsgiveren enten skulle oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der vil være ansat på ordinære vilkår i samme stilling eller om timeløn og tillæg pr. time, samt hvor mange vagter en ordinært ansat på fuld tid i gennemsnit har.

Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om, at hvis den fleksjobansatte vil være ansat i et job, som arbejdsgiveren ikke normalt vil udbyde som fuldtidsarbejde, men som vil være oprettet med henblik på, at den fleksjobansatte f.eks. kun vil kunne arbejde i fem timer om ugen med nedsat intensitet, vil kommunen kunne beregne den fulde timeløn og derefter gange med 160,333 timer. Dvs. hvis en fleksjobansat vil have 50 pct. arbejdsintensitet og vil modtage 75 kr. i timen, vil den fulde timeløn udgøre 150 kr. i timen. Månedslønnen vil herefter udgøre 150 kr. x 160.333 = 24.050 kr. pr. måned. Hvis der vil være tillæg til timelønnen eller indbetales pensionsbidrag, vil disse også skulle indgå i beregningen af lønloftet. Hvis arbejdsgiveren alene vil kunne oplyse timelønnen for en fuldtidsansat medarbejder uden nedsat arbejdsintensitet, vil kommunerne kunne beregne lønloftet på samme måde, som angivet ovenfor.

Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om, at hvis den fleksjobansattes løn stiger, vil loftet for fleksløntilskud og løn skulle hæves, således at loftet vil udgøre lønnen ved ansættelse på fuld tid inklusiv lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte skulle få tillæg som f.eks. anciennitetstillæg og funktionstillæg eller overarbejdsbetaling, vil disse tillæg også skulle indgå i loftet for, hvad fleksløntilskud og lønnen tilsammen højst vil kunne udgøre, og arbejdsgiveren vil derfor skulle oplyse fuldtidslønnen inklusiv tillæg og evt. overarbejdsbetaling til jobcenteret.

Det vil altid være arbejdsgiveren, som vil skulle oplyse om løn, herunder om ændringer som følge af eventuelle lønstigninger og udbetaling af ferietillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.