Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 47, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes kommuner skal forholde sig til tidligere opholdskommuners planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af tidligere opholdskommuner.

Det foreslås, at i § 47, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres »opholdskommuner« til »handlekommuner«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

De foreslåede ændringer er led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 47, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2

Det fremgår af de gældende regler i § 110, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et jobafklaringsforløb højst kan have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i jobafklaringsforløbets varighed, i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Det fremgår videre af § 114, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 3 års varighed. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i ressourceforløbets varighed, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at i § 110, stk. 1, 2. pkt., og § 114, stk. 1, 2. pkt., ændres »i det omfang der er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.« til: »når der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7-8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2 og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.«

Baggrunden for ændringen er, at den 1. december 2023 træder de seneste ændringer i barselsloven, jf. lov nr. 343 af 22. marts 2022 i kraft, og der er derfor behov for, at §§ 110 og 114 konsekvensrettes, således at der henvises til de nye bestemmelser i barselsloven i forhold til, hvor længe personer, der er i jobafklaringsforløb og ressourceforløb kan have fravær i forbindelse med graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.

Med de foreslåede ændringer vil den periode, der ikke tæller med i perioden med jobafklarings- og ressourceforløb følge de regler, som kommer til at gælde efter barselsloven i det omfang, der efter barselsloven er ret til dagpenge som ledig.

Til nr. 3

Efter § 122, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler arbejdsgiveren løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5.

Efter § 122, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal jobcenteret, i forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed, hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Efter § 122, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår på overenskomstdækkede områder efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2.

Efter § 122, stk. 4, 1.-4. pkt., fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår på områder, der ikke er dækket af overenskomst, efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i § 122, stk. 4, efter 2. pkt. indsættes, at parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst. Arbejdsgiveren skal oplyse, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige. Såfremt arbejdsgiveren ønsker at fravige den sammenlignelige overenskomst, skal det konkret angives, hvilke bestemmelser fravigelsen vedrører, og fravigelsen skal begrundes.

Med forslaget præciseres det, at parterne kan aftale fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst.

Med forslaget vil parterne fortsat skulle tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst på områder, hvor der findes en sammenlignelig overenskomst, jf. § 122, stk. 4, 2. pkt.

Med forslaget skal arbejdsgiveren oplyse, hvilken overenskomst der er den sammenlignelige. På denne måde kan arbejdstageren tage stilling til, om vedkommende er indforstået med at fravige overenskomsten, herunder evt. på baggrund af rådgivning fra den overenskomstbærende faglige organisation om de rettigheder, der følger af overenskomsten.

Såfremt arbejdsgiveren ønsker at fravige overenskomsten, skal det konkret angives, hvilke bestemmelser fravigelsen vedrører. Det er i den forbindelse en forudsætning, at fravigelserne ikke må være usaglige og skal begrundes i lønmodtagerens og/eller arbejdsgiverens interesser.

Med forslaget vil parterne kunne fastsætte løn og øvrige arbejdsvilkår i fleksjobbet, herunder konkret aftale eventuelle fravigelser fra den sammenlignelige overenskomst. Det betyder, at der i aftalen mellem parterne skal være taget stilling til, hvilke konkrete vilkår i overenskomsten på det sammenlignelige område, der i givet fald skal fraviges.

Med løn og øvrige arbejdsvilkår forstås de samlede vilkår i ansættelsesforholdet, herunder f.eks. løn, tillæg, opsigelsesvarsler, arbejdstidens placering, ferie, pension, barsel m.v.

Med forslaget vil muligheden for at fravige overenskomsten ikke være begrænset til fravigelser, der har til formål at sikre, at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes arbejdsevne og er nødvendige herfor.

Med forslaget vil bestemmelsen om, at den overenskomstbærende faglige organisation efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte modtager en kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst, fortsat være gældende.

For så vidt angår selve lønnen i fleksjobbet, ændrer forslaget ikke på, at arbejdsgiveren fortsat alene vil skulle betale løn for det arbejde, der bliver udført af den fleksjobansatte, jf. lovens § 122, stk. 1, 1. pkt. Jobcenterets vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen vil kunne arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten, danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren, jf. lovens § 122, stk. 2. Det betyder, at hvis det vil blive vurderet, at den fleksjobansatte arbejder med en nedsat intensitet i fleksjobbet, vil den fleksjobansatte kunne få enten en reduceret løn for de timer, den pågældende arbejder, eller fuld løn for færre timer end den pågældende arbejder. I begge tilfælde vil det svare til den nedsatte arbejdsintensitet. Lønnen vil blive suppleret med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 122, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget ændrer endvidere ikke på, at arbejdsgiveren som altid vil skulle iagttage øvrig lovgivning på området. I den forbindelse henledes opmærksomheden på forskelsbehandlingsloven, der forbyder forskelsbehandling blandt andet på grund af handicap.

Til nr. 4

Den gældende § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om beregning af fleksløntilskud.

Efter praksis medfører lovens § 123, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunerne ikke har adgang til at beregne lønloftet på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har oplyst om den fulde månedsløn med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., da arbejdsgiverens oplysninger om løn, tilskud, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v. lægges til grund ved beregningen. Det fremgår endvidere ikke af bestemmelsen, at lønloftet skal oplyses af arbejdsgiveren.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i lovens § 123, stk. 3, at indsætte som 2. pkt., at arbejdsgiveren vil skulle oplyse om den løn, der vil blive udbetalt for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1. pkt.

Forslaget i 2. pkt. betyder, at arbejdsgiveren vil skulle oplyse kommunen om den løn, der vil kunne udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v. Dermed sikres det, at kommunerne vil få de oplysninger fra arbejdsgiveren, som vil være nødvendige for at kunne kontrollere, at løn og fleksløntilskud tilsammen ikke overstiger fuldtidslønnen i samme stilling på ordinære vilkår.

I § 123, stk. 3, foreslås det videre indsat som et 3. pkt., at kommunen på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger vil kunne beregne lønloftet, der fremgår af 1. pkt.

Det foreslåede 3. pkt. vil medføre, at kommunerne vil kunne beregne lønloftet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren om løn, tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., f.eks. når fleksjobbet ikke normalt vil blive udbudt som fuldtidsarbejde, men er en stilling, der vil være oprettet specifikt til den fleksjobansatte. Det vil lette det administrative arbejde for både arbejdsgiverne og kommunerne i forbindelse med fastsættelse af lønloftet, særligt i forhold til job, som normalt ikke vil kunne udbydes til fuldtidsansatte.

Kommunerne vil således ikke længere skulle kontakte arbejdsgiveren for at få oplyst den fulde månedsløn med tillæg, pensionsbidrag, feriegodtgørelse m.v., når arbejdsgiveren ikke har angivet en månedsløn, men f.eks. alene har opgivet timeløn og tillæg til en ansat på fuld tid i samme stilling. Kommunerne vil endvidere ikke skulle foretage efterreguleringer af fleksløntilskuddet på grund af forkerte oplysninger om lønloftet, hvilket vil mindske administrationen af beregning af fleksløntilskud i kommunerne.

Kommunerne vil også kunne beregne lønloftet i tilfælde, hvor lønloftet skal forhøjes som følge af udbetaling af f.eks. kvalifikationstillæg, bonus, feriegodtgørelse, ferietillæg og udbetaling fra fritvalgsordninger.

Kommunerne vil kunne anvende en lønseddel i forbindelse med beregningen af lønloftet. Kommunen vil dog skulle sikre sig, at alle oplysninger f.eks. om pensionsbidrag, fritvalgsordning m.v. fremgår af lønsedlen. Hvis alle oplysninger ikke fremgår af lønsedlen, vil kommunen skulle indhente disse oplysninger fra arbejdsgiveren. Der vil også kunne være tilfælde, hvor lønsedlen ikke vil kunne anvendes, f.eks. i de tilfælde, hvor der ikke udbetales fuld timeløn, men en nedsat timeløn på grund af arbejdstagerens nedsatte arbejdsintensitet.

Kommunen skal ved opgørelsen af lønloftet sikre sig, at både arbejdsgiverens og den ansattes bidrag til pensionsbidrag indgår i beregningen.

I nogle tilfælde opgør arbejdsgiveren både arbejdsgiverens og den fleksjobansattes pensionsbidrag særskilt, således at pensionsbidraget ikke indgår i den fleksjobansattes oplyste løn på lønsedlen. I disse tilfælde vil kommunen skulle beregne lønloftet på baggrund af den oplyste løn og det samlede pensionsbidrag fra den fleksjobansatte og arbejdsgiveren.

I andre tilfælde indgår den fleksjobansattes bidrag til en pensionsordning som en del af lønnen og arbejdsgiveren oplyser alene sit bidrag til en pensionsordning. I denne situation vil kommunen alene skulle lægge arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning sammen med den fleksjobansattes løn for at beregne lønloftet. Baggrunden for dette er, at den fleksjobansattes bidrag allerede indgår som en del af lønnen.

En fleksjobansat, som mener, at kommunen har beregnet lønloftet forkert, vil som i dag kunne klage over afgørelsen. Klagen rettes til kommunen, som har truffet afgørelsen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, kan der efterfølgende rettes en klage til Ankestyrelsen.

Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat regler om, hvad der kan indgå i lønloftet samt hvordan kommunerne skal beregne lønloftet på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Personer, der modtager løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms-, barsels eller sorgorlovsperioden, jf. § 124, stk. 2, 1. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lovens § 124, stk. 3, indeholder regler om beregning af fleksløntilskud ved udbetaling af syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, når der ikke udbetales løn fra arbejdsgiveren.

Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. § 124, stk. 3, 2. pkt. Det følger således af § 124, stk. 3, 2. pkt., at syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen medfører fuldt fradrag i fleksløntilskuddet.

Efter lovens § 123, stk. 1, beregnes fleksløntilskuddet med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023. Beløbet udgør i 2023 19.333 kr. Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud.

Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten fra fleksjobbet, inklusiv pensionsbidrag, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.817 kr. (2023-niveau), jf. § 123, stk. 2, 1. pkt. Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 15.817 kr. (2023-niveau) pr. måned før skat, jf. § 123, stk. 2, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 124, stk. 3, at der efter 2. pkt. indsættes som nye punktummer, at hvis der udbetales løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. 1. pkt., i samme måned, lægges det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse sammen og fradrages i fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1. § 123, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når der udbetales syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud.

Det nye 3. pkt. i § 124, stk. 3, vil medføre en forenkling af beregningen af fleksløntilskuddet i de måneder, hvor der både vil blive udbetalt løn og syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse.

Desuden vil den foreslåede ændring betyde, at en fleksjobansat, der i samme måned vil få udbetalt løn og syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse, ikke vil modtage en højere samlet indtægt for den pågældende måned, sammenholdt med en ansat i fleksløntilskud, der for hele måneden alene får udbetalt løn.

Det nye 4. pkt. i § 124, stk. 3, vil betyde, at fleksløntilskud og syge- eller barselsdagspenge eller ressourceforløbsydelse tilsammen højst vil kunne udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling.

Det betyder, at personer der vil være ansat i fleksjob, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn i en periode med sygdom eller barsel, fremadrettet vil modtage en samlet indtægt, der vil svare til indtægten, når der alene udbetales løn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af § 130, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og §§ 10 b og 10 c i lov om aktiv socialpolitik, når en person anmoder om tilskud efter §§ 123, 124 eller 126. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren, jf. § 130, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 130, 3. pkt., at opholdskommunen uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det foreslås, at i § 130, 1. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres, »opholdskommune« til »handlekommune«.

De foreslåede ændringer medfører ikke materielle ændringer af bestemmelsen.

De foreslåede ændringer er led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, serviceloven og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 130, 1. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 7

§ 139 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Der henvises til bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 139, stk. 1, at der efter 3. pkt. indsættes som nye punktummer, at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om, hvordan andre indtægter, herunder ledighedsydelse under ferie, skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Beskæftigelsesministeren fastsætter desuden regler om, hvilke indtægter, der skal indgå i fastsættelsen af det lønloft, der fremgår af § 123, stk. 3, 1. pkt., samt hvordan kommunen beregner beløbet, jf. § 123, stk. 3, 3. pkt.

Det forudsættes, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, stk. 1, nr. 4, vil blive udnyttet til, at udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven og barnets lov, vil kunne indgå i beregningen af fleksløntilskud på samme måde som lønindtægt fra et fleksjob, anden lønindtægt og indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse. Dette vil blive gennemført som en ændring af bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i flekslønstilskud.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der vil kunne ske fradrag i fleksløntilskuddet, når der samtidig sker udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, samt at udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udbetaling af plejevederlag vil kunne indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Dette gælder både i situationer, hvor der udbetales løn samtidig med tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag og hvor der alene udbetales tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag.

Ændringen vil betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter serviceloven eller barnets lov for hele måneden eller for nogle dage i løbet af en måned, vil kunne få suppleret ydelsen med fleksløntilskuddet, således at vedkommende kan blive kompenseret for den nedsatte arbejdsevne med et fleksløntilskud. Ændringen vil endvidere betyde, at en fleksjobansat, der vil modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem efter serviceloven eller barnets lov for nogle timer om ugen, som ikke svarer til 37 timer om ugen, ikke vil modtage en højere samlet indtægt om måneden, da ydelser efter serviceloven og barnets lov vil blive anset for at være en indtægt, der medfører fradrag i fleksløntilskud.

Den foreslåede ændring vil videre medføre, at der skal foretages ændringer i bekendtgørelse nr. 250 af 24. februar 2022 om beregning af og fradrag i flekslønstilskud således, at udbetaling af ledighedsydelse vil medføre fradrag i måneden efter ledighedsydelsen er udbetalt. Beregning af fleksløntilskud ved udbetaling af ledighedsydelse vil således skulle ske på samme måde som ved udbetaling af feriegodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren, feriegodtgørelse indbetalt til Feriekonto, en feriekasse m.v., sygedagpenge og ressourceforløbsydelse og barselsdagpenge.

Bemyndigelsen i det nye 5. pkt. i § 139, stk. 1, vil blive anvendt til, at fastsætte regler om, at der skal ses på lønnen på fuld tid på det pågældende arbejdsområde, dvs., uden arbejdstidsnedsættelse og uden evt. reduktion af timelønnen på baggrund af den nedsatte arbejdsevne. Samtidig vil der blive fastsat regler om, at hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v., vil arbejdsgiveren enten skulle oplyse den gennemsnitlige månedsløn for en medarbejder, der vil være ansat på ordinære vilkår i samme stilling eller om timeløn og tillæg pr. time, samt hvor mange vagter en ordinært ansat på fuld tid i gennemsnit har.

Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om, at hvis den fleksjobansatte vil være ansat i et job, som arbejdsgiveren ikke normalt vil udbyde som fuldtidsarbejde, men som vil være oprettet med henblik på, at den fleksjobansatte f.eks. kun vil kunne arbejde i fem timer om ugen med nedsat intensitet, vil kommunen kunne beregne den fulde timeløn og derefter gange med 160,333 timer. Dvs. hvis en fleksjobansat vil have 50 pct. arbejdsintensitet og vil modtage 75 kr. i timen, vil den fulde timeløn udgøre 150 kr. i timen. Månedslønnen vil herefter udgøre 150 kr. x 160.333 = 24.050 kr. pr. måned. Hvis der vil være tillæg til timelønnen eller indbetales pensionsbidrag, vil disse også skulle indgå i beregningen af lønloftet. Hvis arbejdsgiveren alene vil kunne oplyse timelønnen for en fuldtidsansat medarbejder uden nedsat arbejdsintensitet, vil kommunerne kunne beregne lønloftet på samme måde, som angivet ovenfor.

Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om, at hvis den fleksjobansattes løn stiger, vil loftet for fleksløntilskud og løn skulle hæves, således at loftet vil udgøre lønnen ved ansættelse på fuld tid inklusiv lønstigningen. Hvis den fleksjobansatte skulle få tillæg som f.eks. anciennitetstillæg og funktionstillæg eller overarbejdsbetaling, vil disse tillæg også skulle indgå i loftet for, hvad fleksløntilskud og lønnen tilsammen højst vil kunne udgøre, og arbejdsgiveren vil derfor skulle oplyse fuldtidslønnen inklusiv tillæg og evt. overarbejdsbetaling til jobcenteret.

Det vil altid være arbejdsgiveren, som vil skulle oplyse om løn, herunder om ændringer som følge af eventuelle lønstigninger og udbetaling af ferietillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om social pension, at retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk skib.

Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer dog retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, jf. lovens § 3, stk. 3. Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Efter § 3, stk. 4, i loven kan Udbetaling Danmark tillade, når særlige omstændigheder taler for det, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Efter § 3, stk. 5, i loven omfatter retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 folkepensionens grundbeløb, førtidspension, seniorpension og tidlig pension bortset fra førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb. Retten til at modtage tidlig pension i udlandet gælder dog alene ved bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 5, indsættes et 3. pkt., hvoraf det fremgår, at når særlige omstændigheder taler for det, vil Udbetaling Danmark efter ansøgning tillade, at retten til folkepensionens og førtidspensionens pensionstillæg bliver bevaret for personer, der vil tage bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. I forhold til Storbritannien vil det kun gælde for personer omfattet af EU's udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige og ikke for personer omfattet af Handels- og Samarbejdsaftalen.

Forslaget betyder eksempelvis, at personer, der tidligere har fået afslag på eksport af pensionstillæg, fordi de faldt ind under undtagelsen i bilag XI til forordning 883/04 om, at ikke-erhvervsaktive ikke har ret til førtidspensionens pensionstillæg ved flytning til udlandet fremover, vil kunne søge om pensionstillæg efter denne lov. Dog vil den manglende erhvervsaktivitet skulle være en følge af en lægeligt diagnosticeret langvarigt fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.

Forslaget omfatter ligeledes personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse modtager folkepension eller førtidspension og som har bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Udbetaling Danmark vil efter ansøgning skulle foretage en konkret vurdering af, om retten til pensionstillæg kan bevares eller modtages ved flytning. Pensionisten vil dermed skulle opfylde en betingelse om at være eller have søgt om tilkendelse af hhv. førtidspension eller folkepension på ansøgningstidspunktet. Udbetaling Danmark vil skulle vurdere, hvilke særlige omstændigheder, der er lagt til grund for den manglende erhvervsaktivitet. De særlige omstændigheder vil være de situationer, hvor en person, der pga. et medfødt eller tidligt opstået handicap ikke har været aktiv på arbejdsmarkedet. Personen vil dermed skulle være lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge deraf ikke have været i stand til eller have udsigt til at kunne påtage sig ordinær beskæftigelse. Det faktum, at en person først senere i livet får tilkendt førtidspension pga. en lang udredning eller sagsbehandling vil ikke i sig selv udgøre en hindring for, at personen vil kunne opnå ret til at bevare eller modtage pensionstillægget. Det afgørende vil være, hvorvidt den manglende erhvervsaktivitet vil kunne tilskrives omfanget af personens medfødte eller tidligt opstået handicap. Tilfælde, der vil falde uden for bestemmelsens omfang, vil være de tilfælde, hvor det med rette vil kunne forventes, at en person vil have haft mulighed for at have erhvervsmæssig beskæftigelse.

Oplysninger, der vil være egnede til at dokumentere, at personen har et medfødt eller tidligt opstået handicap, der har medført, at personen ikke har haft mulighed for at påtage sig et arbejde, vil f.eks. være oplysninger og dokumentationsgrundlag fra personens førtidspensionssag, helbreds- og arbejdsevnevurdering, lægeattester og lignende. Opremsningen af oplysninger er ikke udtømmende, da også andre oplysninger efter en konkret vurdering vil kunne være egnede til at dokumentere, at personen har et medfødt eller tidligt opstået handicap.

Den foreslåede ændring vil medføre, at pensionisten har mulighed for at bevare pensionstillægget ved flytning til et EU-/EØS-land, Schweiz eller for personer omfattet af udtrædelsesaftalen, Storbritannien, og betyder derfor at pensionisten kan bevare retten til den fulde pensionsydelse.

Til nr. 2

Det fremgår af § 56 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension, uden at borgeren indgiver ansøgning herom.

Det fremgår af § 56 a, stk. 5, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i retssikkerhedsloven, når en førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist overgår til folkepension.

Det foreslås, at »opholdskommunen« i § 56 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres til »handlekommunen«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

De foreslåede ændringer er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 56 a i lov om social pension.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 3, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., omfatter retten til at modtage pension i udlandet pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter §§ 16 og 17 og invaliditetsydelse.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i loven, at retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk skib.

Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer dog retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, jf. § 3, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at når særlige omstændigheder taler for det, kan Udbetaling Danmark tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 4, indsættes et 2. pkt., hvoraf det fremgår, at når særlige omstændigheder taler for det, vil Udbetaling Danmark efter ansøgning kunne tillade, at retten til pensionstillæg bevares for personer, der tager bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Udbetaling Danmark efter ansøgning vil skulle foretage en konkret vurdering af, om retten til pensionstillæg vil kunne bevares eller modtages ved flytning. Pensionisten vil dermed skulle opfylde en betingelse om at være eller have søgt om tilkendelse af hhv. førtidspension eller folkepension på ansøgningstidspunktet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelig bemærkninger samt til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af § 52 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i retssikkerhedsloven, når en førtidspensionist eller modtager af invaliditetsydelse overgår til folkepension.

Det foreslås, at »opholdskommunen« i § 52 b, stk. 4, 1. pkt., ændres til »handlekommunen«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være kommunalbestyrelsen i handlekommunen, der skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i retssikkerhedsloven, når en førtidspensionist eller modtager af invaliditetsydelse overgår til folkepension.

Den foreslåede ændring er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 52 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 9, stk. 6, i retssikkerhedsloven, kan en opholdskommune, når der er særlige grunde til det, indgå aftale med en tidligere opholdskommune om, at denne fortsat har forpligtelsen til at yde hjælp. En sådan aftale er betinget af samtykke fra den, som modtager hjælpen.

Med lov nr. 754 af 13. juni 2023, der træder i kraft den 1. januar 2024, er bestemmelsen flyttet til § 9, stk. 9, i retssikkerhedsloven og det fremgår af denne bestemmelse, at den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune, når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.

Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere kommune efter stk. 2-6.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

1. boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,

2. boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,

3. institutioner under sygehusvæsenet,

4. institutioner under Kriminalforsorgen,

5. boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4,

6. anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service eller

7. døgnophold efter § 76 a i lov om social service.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når en person har fået ophold i en anden kommune i

1. en af KFUM's soldaterrekreationer drevet af KFUMs Soldatermission,

2. et veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller

3. Veteranbo drevet af KFUMs Soldatermission.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 4, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter serviceloven fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i serviceloven. Når den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelsen, selv har ret til refusion efter § 9 c, stk. 6, ydes refusionen dog af den kommune, der var refusionspligtig efter § 9 c, stk. 6. Bliver en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i serviceloven, visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter § 9 c, stk. 6, 1. pkt. dog af denne kommune.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter serviceloven, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter

1. § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,

2. § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller

3. lov om friplejeboliger.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter serviceloven, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2, 4 og 5 og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. En opholdskommune har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter serviceloven, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 66 i serviceloven, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

Det fremgår videre af § 9 c, stk. 8, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen. Opholdskommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som var opholdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension. Refusion efter stk. 2, 3, 5 og 6 udskyder retten til refusion efter 1. og 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.1., for så vidt angår gældende ret.

Det foreslås, at 9 c, stk. 8, affattes på ny.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 1. pkt. , at handlekommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderes af den kommune, der på tilkendelsestidspunktet var pensionistens handlekommune i sager efter disse love, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som var handlekommune på tidspunktet for tilkendelse af førtidspension.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den nye handlekommune vil kunne kræve refusion af den tidligere handlekommune i forhold til udgifterne til førtidspension i indtil seks år fra fraflytningstidspunktet. Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtil gældende regler, og det forudsættes at nyaffattelsen ikke ændrer på, hvordan bestemmelserne skal anvendes. Den hidtil gældende praksis vil således fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 2. pkt. , at handlekommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, refunderes af den kommune, der på tilkendelsestidspunktet var pensionistens handlekommune i sager efter disse love, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, som var handlekommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtil gældende regler, og det forudsættes at nyaffattelsen ikke ændrer på, hvordan bestemmelserne skal anvendes. Den hidtil gældende praksis vil således fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 3. pkt. , at for personer, der er tilkendt førtidspension før den 2. februar 2015, refunderes handlekommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-løshedskasserne, af den kommune som var handlekommune på tilkendelsestidspunktet, i 6 år fra tilkendelsestidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtil gældende regler, og det forudsættes at nyaffattelsen ikke ændrer på, hvordan bestemmelserne skal anvendes. Den hidtil gældende praksis vil således fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 4. pkt. , at 1. og 2. pkt. ikke finder anvendelse, så længe en pensionist er omfattet af bestemmelserne i stk. 1-6, uanset om pensionisten opholder sig i en eller flere på hinanden efterfølgende handlekommuner.

Den foreslåede ændring vil medføre, at 1. og 2. pkt. ikke vil skulle finde anvendelse, så længe en person er omfattet af bestemmelserne i § 9 c, stk. 1-6, idet reglen i § 9 c, stk. 1, med den foreslåede ændring vil få forrang for bestemmelserne efter § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt. Det vil sige, at så længe handlekommunen har ret til refusion, fordi personen er omfattet af en af bestemmelserne i § 9 c, stk. 2-6, vil den foreslåede bestemmelse i 4. pkt. skulle anvendes. Hvis personen ikke længere er omfattet af en af bestemmelserne i § 9 c, stk. 1-6, vil 1. og 2. pkt. i § 9 c, stk. 8, finde anvendelse.

Eksempel vedr. § 9 c, stk. 8, 4. pkt.:

Kommune 1 medvirker til, at en person får ophold på en institution m.v. efter § 9 c, stk. 2, i kommune 2. Kommune 2 tilkender førtidspension. Kommune 1 skal refundere udgifterne til institutionsopholdet og for udgiften til førtidspension til kommune 2.

Hvis personen flytter i en almindelig bolig i en ny kommune 3, vil kommune 2 skulle refundere udgifterne for førtidspension til den nye handlekommune 3 indtil de seks år fra fraflytningen er gået, idet personen ikke længere er omfattet af bestemmelserne i § 9 c, stk. 1-6, jf. dog bemærkningerne nedenfor til det foreslåede 5. pkt.

Det samme vil gælde ved seniorpension, da det vil være den kommune, der var handlekommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension, som vil skulle refundere udgifterne til seniorpension.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 5. pkt. , at når opholdet eller opholdene efter stk. 2-6 varer mere end 6 år fra det tidspunkt, pensionisten er fraflyttet kommunen, som har tilkendt førtidspensionen, eller som var handlekommune på det tidspunkt, som seniorpensionen blev tilkendt, bortfalder retten til mellemkommunal refusion efter 1. og 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis en person har været omfattet af bestemmelserne i § 9 c, stk. 1-6, i mere end seks år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet kommunen, som har tilkendt førtidspensionen eller som var handlekommune på det tidspunkt, som seniorpensionen blev tilkendt, vil anvendelsen af 6-årsreglen skulle bortfalde helt.

Eksempel vedr. § 9 c, stk. 8, 5. pkt.:

Kommune 1 medvirker til, at en person får ophold på en institution m.v. efter § 9 c, stk. 2, i kommune 2, og kommune 2 tilkender førtidspension. Kommune 1 vil skulle refundere udgifterne til institutionsopholdet og førtidspension til kommune 2.

Hvis kommune 1 medvirker til, at personen får ophold på en ny institution i kommune 3, jf. § 9 c, stk. 2, vil kommune 1 fortsat skulle refundere udgifterne til institutionsopholdet og udgiften til førtidspension til kommune 3 efter institutionsreglen.

6-årsreglen vil skulle regnes fra fraflytningen fra kommune 2, og vil ikke skulle anvendes så længe, personen har ophold efter § 9 c, stk. 2, i kommune 3. Den kan højest anvendes i seks år fra flytningen til kommune 3. Hvis personen inden de seks år flytter i en almindelig bolig i en ny kommune eller i kommune 3, vil kommune 2 (som tilkendte pensionen) kun skulle refundere udgifterne for førtidspension til den nye handlekommune eller til kommune 3, hvis opholdet på institutionen i kommune 3 har varet mindre end seks år.

Det samme vil gælde ved seniorpension, da det vil være den kommune, der var handlekommune på tidspunktet af seniorpension, som vil skulle refundere udgifterne til seniorpension.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 6. pkt., at hvis der er indgået en aftale efter § 9, stk. 9, regnes de 6 år i 1., 2. og 5. pkt. fra tidspunktet, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, der uden en aftale ville have været handlekommune på tidspunktet for tilkendelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis to kommuner har indgået en aftale om, at kommune 1 fortsætter med at være handlekommune, selvom en pensionist er flyttet til kommune 2, vil de seks år skulle regnes fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet kommune 2, og ikke fra seks år efter fraflytningen fra kommune 1, som efter aftalen fortsat er handlekommune.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 7. pkt. , at 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udgifterne til førtidspension omfattet af 3. pkt., dog således at perioden på 6 år regnes fra tidspunktet for tilkendelse af førtidspension.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 8, 4.-6. pkt., ligeledes vil gælde for personer, hvor en kommune før 2. februar 2015 har tilkendt personen førtidspension.

De foreslåede ændringer af § 9 c, stk. 8, betyder således, at bestemmelserne i 1.-3. pkt. ikke vil skulle anvendes, når en handlekommune har medvirket til, at en person har fået ophold i en institution eller opholdssted m.v., og der på denne baggrund er et refusionskrav, jf. bestemmelserne i § 9 c, stk. 2-6. Reglen i § 9 c, stk. 1, vil derfor med ændringen få forrang for bestemmelserne efter § 9 c, stk. 8, 1. og 2. pkt. Det vil også gælde, når der er et refusionsforhold mellem flere end to kommuner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 40, stk. 1, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest fem uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.

Det fremgår af § 40, stk. 2, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune, senest 1 uge efter, at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.

Det fremgår af § 40, stk. 3, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag.

Det fremgår af § 40 a, stk. 1, i sygedagpengeloven, at arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 3 uger efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3, jf. dog stk. 2.

Det fremgår af § 40 a, stk. 2, i sygedagpengeloven, at arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3, har oplyst at være delvis ledig.

Det fremgår af § 56, stk. 1, at en arbejdsgiver ved aftale med en lønmodtager kan opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.

Det fremgår af § 56, stk. 3, at aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.

Det fremgår af § 59, stk. 1, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.

Det fremgår af § 78, stk. 2, 1. pkt., i sygedagpengeloven, at forsikringsselskaber har pligt til inden fire uger at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.

Det foreslås, at »opholdskommune« overalt i loven ændres til »handlekommune«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

De foreslåede ændringer er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 40, stk. 1, 2 og 3, § 40 a, stk. 1 og 2, § 56, stk. 3, 2. pkt., § 59, stk. 1, og § 78, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

I den gældende § 7, stk. 3, 2. pkt. i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, henvises til § 139, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skulle have været henvist til § 139, stk. 1, i samme lov.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres fra § 139, stk. 2, til § 139, stk. 1.

Til nr. 2

Efter § 7, stk. 4, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler for, hvordan fleksbidraget skal beregnes, når der ikke er indberettet lønoplysninger til indkomstregisteret i en given periode.

På baggrund af den foreslåede ændring i § 139, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. vil skulle indgå i beregningen af fleksløntilskud, er der behov for at indsætte en bestemmelse i § 7, stk. 4, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne om, at beskæftigelsesministeren endvidere vil kunne fastsætte nærmere regler for, hvordan fleksbidraget skal beregnes, hvis der udbetales andre indtægter end løn, som indgår i beregningen af fleksløntilskuddet.

Det foreslås, at der i § 7, stk. 4, efter 1. pkt. indsættes som nyt punktun, at beskæftigelsesministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler for, hvordan fleksbidraget skal beregnes, hvis der udbetales andre indtægter end løn, som indgår i beregningen af fleksløntilskuddet.

Regler vil blive fastsat i § 25 i bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Reglerne vil svare til de gældende regler om beregning af det særlige fleksbidrag på baggrund af løn. Der vil således blive fastsat regler om, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag vil skulle ske på samme måde som lønindtægt.

Det betyder, at det særlige fleksbidrag beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager 20 pct. i refusion fra staten af udbetalt fleksløntilskud i en eller flere uger inden for en kalendermåned. Ved beregningen af det særlige fleksbidrag vil der skulle anvendes oplysninger om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag, som er indberettet til indkomstregisteret for den periode, beregningen omfatter.

Det beløb, som vil skulle anvendes ved tabt arbejdsfortjeneste og plejevederlag, er før skat og arbejdsmarkedsbidrag fratrukket personens eget bidrag til ATP.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 2, at ansøgning efter denne lov tidligst indgives til Udbetaling Danmark fra og med den 1. januar 2024. Indgives ansøgning herom til Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2024, vil pensionstillægget kunne udbetales fra den 1. januar 2024, hvis personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Indgives ansøgning herom den 1. juli 2024 eller senere, opnås ret til pensionstillæg med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse i sagen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Lovændringen vil medføre administrative og implementeringsmæssige ændringer for Udbetaling Danmark, hvorfor der først vil kunne indgives ansøgning pr. 1. januar 2024. Henset, at der er sagsbehandlingstid forslås det, at der vil kunne opnås ret til pensionstillægget pr. 1. januar 2024 i en overgangsperiode frem til 30. juni 2024.

Det vil betyde, at der tidligst vil kunne blive ansøgt om og udbetalt pensionstillæg efter denne lov fra og med den 1. januar 2024. Udbetaling Danmark vil skulle orientere den potentielt berørte personkreds om ændringen, inklusiv personer, der er bosiddende i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, som kun modtager grundbeløbet.

Ansøgningen skal indgives til Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2024. Såfremt ansøgningen indgives senest den 30. juni 2024, vil tillægget kunne udbetales til lovændringens forventede ikrafttrædelse den 1. januar 2024. Hensynet til, at der vil kunne ansøges i perioden fra den 1. januar 2024 til og med den 30. juni 2024 og få udbetalt pensionstillægget fra lovens ikrafttrædelse er, at de udenlandske bosiddende pensionister skal have mulighed for, inden for en rimelig tidsperiode, at opnå ret til pensionstillægget fra lovens ikrafttrædelse. Indgives ansøgning om tillæg efter den 30. juni 2024 vil det betyde, at tillæg vil kunne udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse i sagen, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, der er gået 6 måneder efter ansøgningens indgivelse.

Førtidspensionister, der efter ansøgning har fået ret til at bevare eller modtage pensionstillægget i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og som efterfølgende overgår til folkepension, bibeholder pensionstillægget og vil ikke skulle ansøge herom på ny.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 2 ligeledes omfatter personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse modtager folkepension eller førtidspension og som har bopæl i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Det vil betyde, at personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse allerede bor i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, vil have mulighed for at kunne ansøge Udbetaling Danmark om at kunne modtage pensionstillægget.

Såfremt en person flytter fra ét EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien til et andet efter at have fået tillagt pensionstillægget, vil personen bevare retten til tillægget og vil således ikke skulle ansøge om pensionstillægget på ny. Hvis personen derimod flytter til et tredje land, hvorved retten til tillægget mistes, vil personen ved en eventuel tilbageflytning til EU-/EØS, Schweiz eller Storbritannien skulle indgive en ny ansøgning til Udbetaling Danmark om at modtage tillægget på ny.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at § 9 c, stk. 8, 4.-7. pkt., har virkning fra og med den 1. januar 2021 for sager, hvor bestemmelsen om udskudt ret til mellemkommunal refusion for udgifter til førtids- eller seniorpension efter den gældende § 9 c, stk. 8, 3. pkt., finder anvendelse, fordi en pensionist den 1. januar 2021 eller senere er flyttet til en ny handlekommune i en af de situationer, der fremgår af § 9 c, stk. 2-6, i retssikkerhedsloven.

Det betyder, at forslaget til ændringen af § 9 c, stk. 8, 4.-7. pkt., for de sager, hvor der fra og med den 1. januar 2021 eller senere er en refusionsret efter 6-årsreglen for en pensionist, der fortsat er i en boform m.v., som er omfattet af § 9 c, stk. 2-6, i retssikkerhedsloven, vil have virkning fra den 1. januar 2021. Det vil sige, at hvis en kommune fra og med den 1. januar 2021 eller efterfølgende har fået ret til refusion efter 6-årsreglen, fordi en pensionist omfattet af § 9 c, stk. 2-6, i retssikkerhedsloven fraflyttede kommunen, skal sagen behandles efter de foreslåede regler i § 4, nr. 1, i forhold til, hvilket pkt. i den foreslåede § 9 c, stk. 8, refusionsretten følger af. Dermed vil refusionsretten bestå, så længe pensionisten bor i en af de omhandlede boformer i stedet for at bortfalde efter seks år.

Eksempel: En kommune (1) har i 2020 tilkendt en person førtidspension og samtidig medvirket til, at personen fik ophold i en institution i kommune 2. Den 1. januar 2022 flyttes personen til et nyt opholdssted i kommune 3. Kommune 3 har efter gældende regler ret til refusion efter institutionsreglen for udgifterne til opholdet. For pensionen er der efter gældende regler kun ret til refusion i seks år fra flytningen efter 6-årsreglen. Med den foreslåede ændring vil der efter institutionsreglen, så længe opholdet varer, være ret til refusion også for udgifterne til førtidspension. Det vil sige, at retten til refusion for pensionen ikke vil ophøre, inden opholdet ophører.

Det vil sige, at kommuner, der som følge af Ankestyrelsens ændrede praksis, som følge af Retten i Horsens dom af 8. december 2016 – sag nr. BS8B-318/2016 i forhold til § 9 c, stk. 8, jf. ovenfor under afsnit 2.6.2, den 1. januar 2021 eller senere har fået ret til refusion for udgifter til førtids- eller seniorpension efter 6-årsreglen, dermed som udgangspunkt vil kunne få ændret og forlænget deres ret til refusion, fordi de i stedet vil få ret til refusion efter institutionsreglen, så længe opholdet/opholdene varer.

Det betyder også, at sager, hvor 6-årsreglen har været anvendt, men de seks år er afviklet før den 1. januar 2024, ikke vil blive omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 9 c, stk. 8, 4.-7. pkt. Sådanne sager, hvor refusionen for førtids- eller seniorpension allerede er ophørt inden den 1. januar 2024 efter de hidtil gældende regler, vil ikke skulle genoptages, og retten til refusion vil heller ikke genopstå fremadrettet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at for sager, hvor bestemmelsen om udskudt ret til mellemkommunal refusion for udgifter til førtids- eller seniorpension efter den gældende § 9 c, stk. 8, 3. pkt., finder anvendelse, fordi en pensionist inden den 1. januar 2021 er flyttet til en ny handlekommune i en af de situationer, der fremgår af § 9 c, stk. 2-6, i retssikkerhedsloven, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at for sager, hvor flere end to kommuner er involverede, og hvor de seks år efter 6-årsreglen begyndte at løbe inden

1. januar 2021, vil der være ret til refusion efter 6-årsreglen, indtil de seks år er gået. Refusionsretten skal dermed ikke ændres til at ske efter institutionsreglen, og bliver heller ikke forlænget. Det skal bemærkes, at der ikke ændres på, at kommunen fortsat vil have ret til at få refusion af udgifterne til anbringelsen.

Eksempel: Kommune 1 har i 2015 tilkendt en person førtidspension og samtidig medvirket til, at personen fik ophold i en institution i kommune 2. Den 1. januar 2019 flyttes personen til en ny institution i kommune 3. Kommune 3 har ret til refusion efter institutionsreglen for udgifterne til opholdet og efter 6-årsreglen ret til refusion i seks år fra flytningen til kommune 3 for udgifterne til førtidspension. Efter forslaget vil kommunens refusionsret for pensionen fortsætte efter de gældende regler, til de seks år er gået.

Det foreslås i stk. 5, at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for sager, der er omfattet af § 30, stk. 5, 2. pkt. i lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, dog således at de seks år regnes fra tispunktet for tilkendelsen af førtidspensionen.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ikke gælder på Færøerne eller i Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.