LOV nr 1750 af 29/12/2025
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) § 9
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1665 af 30. december 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 1628 af 16. december 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 45 d, stk. 1, nr. 7, ændres »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til: »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, jf. de tidligere gældende regler i kapitel 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) § 9
Til nr. 1
Det fremgår af § 45 d, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, at pensionen efter §§ 31, 32 c eller 48 a i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
-
Dagpenge efter barselsloven.
-
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
-
Pension efter denne lov.
-
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
-
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
-
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
-
Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
-
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås i § 45 d, stk. 1, nr. 7, i loven at ændre »kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb« til »revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse i ressourceforløb efter de tidligere gældende kapitler 6 a og 6 c i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, kontanthjælp efter §§ 16-20,«.
Der er alene tale om en konsekvensændring på baggrund af, at reglerne om revalidering med revalideringsydelse og ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og 99, og bemærkningerne hertil.
Ændringen betyder, at personer, der har modtaget revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse under ressourceforløb på tidspunktet for endelig dom, findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil personerne alene være berettiget til at modtage ydelse på et niveau med kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik i en periode på 3 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.2 og 2.5.2.2.