Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) § 21

Forarbejder til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) § 21

Det foreslås i stk. 1, at regler udstedt i medfør af § 47 stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 47, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. denne lovs § 1, nr. 51.

Forslaget vil betyde, at reglerne i § 54 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats der fastsætter, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven, vil forblive i kraft efter lovens ikrafttræden, indtil de ophæves.

Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud inden for puljen til uddannelsesløft, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Forslaget vil betyde, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1122 af 3. juli 2020 om puljen til uddannelsesløft, der regulerer udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud til kommunerne inden for puljen til uddannelsesløft, vil forblive i kraft efter lovens ikrafttræden, indtil de ophæves. Dermed vil administrationen af tilskud og refusion til kommunerne fortsat kunne ske efter bekendtgørelsen.

Det foreslås i stk. 3, at denne lovs § 1, nr. 88 og 100, ikke finder anvendelse for jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om medregning af timer som ansat som vikar i en jobrotationsordning i § 105 b, stk. 3, og om jobrotation i kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendelse.

Forslaget omhandler jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026, og medregning af timer som jobrotationsvikar i sådanne jobrotationsforløb for personer, som er omfattet af arbejdspligt.

Forslaget vil betyde, at personer, som er omfattet af arbejdspligt, vil kunne medregne timer som jobrotationsvikar, der er bevilget i henhold de hidtil gældende regler, i antallet af timer i arbejdspligten.

Forslaget vil videre betyde, at når kommunen senest den 31. januar 2026 har bevilget et jobrotationsforløb til en arbejdsgiver, vil forløbet kunne færdiggøres efter de hidtil gældende reglerne om jobrotation, herunder vil der kunne ansættes nye vikarer efter lovens ikrafttræden.

De hidtil gældende betingelser i forhold til vikarerne skal være opfyldt. Det gælder bl.a. betingelserne om, hvilke målgrupper der kan ansættes som vikarer, krav om forudgående ledighed forud for vikaransættelsen samt om timetal og varighed for en vikaransættelse.

Der vil ikke kunne bevilges nye jobrotationsforløb eller bevilges en udvidelse af allerede bevilgede forløb efter lovens ikrafttræden.

Med forslaget vil en arbejdsgiver, der f.eks. har fået bevilget et jobrotationsforløb inden den 1. februar 2026, som strækker sig over en længere periode i det/de efterfølgende år, fordi den beskæftigede deltager i et længerevarende uddannelsesforløb, løbende kunne ansætte nye vikarer til at varetage arbejdsopgaverne i stedet for den beskæftigede, når den beskæftigede deltager i uddannelsesforløbet.

Arbejdsgiveren vil endvidere kunne modtage jobrotationsydelse i overensstemmelse med bevillingen og de hidtil gældende regler om jobrotation, og jobrotationsydelsen vil i overgangsperioden også blive satsreguleret efter § 189, nr. 4, i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 4 , at denne lovs § 1, nr. 95, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløb i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse, når de pågældende fortsat er i ressourceforløb og opfylder betingelserne derfor. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der omhandler personer omfattet af kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De hidtil gældende regler i § 113, stk. 2, i kapitel 19, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder dog alene anvendelse frem til den 1. juli 2026.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil indebære, at de hidtil gældende regler om ressourceforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og de dertil hørende regler, fortsat vil finde anvendelse i de sager, hvor kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. Forslaget vil betyde, at ressourceforløbet kan påbegyndes efter lovens ikrafttræden, og at påbegyndte forløb kan færdiggøres, såfremt kommunen har bevilliget ressourceforløbet inden lovens ikrafttræden, og den pågældende fortsat opfylder betingelserne derfor.

Disse personer, som har fået bevilliget ressourceforløb og derfor har en berettiget forventning om at kunne gennemføre et ressourceforløb, vil således have mulighed for det, selvom ressourceforløbsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 95, og § 4, nr. 21.

Som konsekvens af, at reglerne om rehabiliteringsteams samtidig foreslås ophævet pr. 1. juli 2026, jf. denne lovs § 2, nr. 11, finder de hidtil gældende regler i § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om indsatsgaranti dog alene anvendelse frem til denne dato, da disse regler vedrører forelæggelsen af en persons sag for rehabiliteringsteamet.

Har en person f.eks. fået bevilliget et ressourceforløb den 20. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte ressourceforløbet for den pågældende f.eks. den 6. februar 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om ressourceforløb, så længe personen er i ressourceforløbet. Hvis ressourceforløbet ophører, vil kommunen således ikke have mulighed for at iværksætte et nyt ressourceforløb for den pågældende.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil samtidig betyde, at de hidtil gældende regler om benyttelsen af sundhedsfaglig rådgivning og rekvirering af lægeattester i § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2024, fortsat vil finde anvendelse i sager om ressourceforløb. Det foreslåede vil endvidere indebære, at personer i ressourceforløb fortsat vil have mulighed for at få bevilliget personlig assistance og støtte til særlige udgifter, såfremt de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor efter de hidtil gældende regler i §§ 4 a og 15 g i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil derudover bl.a. indebære, at de hidtil gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, om at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan udveksle oplysninger i arbejdsskadesager og sager om ressourceforløb, fortsat vil finde anvendelse i de sager, hvor kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026.

Det foreslås i stk. 5 , at denne lovs § 1, nr. 99, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om revalidering i kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse, når de pågældende fortsat er under revalidering, og opfylder betingelserne derfor. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der omhandler personer omfattet af kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil indebære, at de hidtil gældende regler om revalidering, herunder forrevalidering og revalideringsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og de dertil hørende regler fortsat vil finde anvendelse for personer, hvor kommunen har bevilliget revalidering, herunder forrevalidering, senest den 31. januar 2026.

Forslaget vil betyde, at revalidering, herunder forrevalidering, kan påbegyndes efter lovens ikrafttræden, og at påbegyndte forløb kan færdiggøres, såfremt kommunen har bevilliget revalideringen inden lovens ikrafttræden, og den pågældende fortsat opfylder betingelserne derfor.

Disse personer, som har fået bevilliget revalidering og derfor har en berettiget forventning om at kunne gennemføre en revalidering, vil således have mulighed for det, selvom revalideringsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 99, og § 4, nr. 22. Har en person f.eks. fået bevilliget revalidering den 15. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte revalideringsforløbet for den pågældende f.eks. den 1. marts 2026. Kommunen vil endvidere have mulighed for først at iværksætte et forrevalideringsforløb f.eks. den 15. februar 2026 og herefter egentlig revalidering f.eks. den 1. juni 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om revalidering, herunder forrevalidering og revalideringsydelse, så længe personen er under revalidering. Hvis personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen således ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende.

Bestemmelsen i stk. 5 vil samtidig betyde, at personer i revalidering fortsat vil have mulighed for at få bevilliget personlig assistance og støtte til særlige udgifter, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor efter de hidtil gældende regler i §§ 4 a, 14, nr. 3 og 15 g i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil derudover bl.a. indebære, at de hidtil gældende regler i arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, om at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kommunerne kan udveksle oplysninger i arbejdsskadesager og sager om revalidering, fortsat vil finde anvendelse i de sager, hvor kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026.

Det foreslås i stk. 6, at denne lovs § 1, nr. 109-112 ikke finder anvendelse for refusion for forløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om refusion i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anvendelse.

Forslaget omhandler refusion til kommunerne i forbindelse med udgifter til tilbud om uddannelse inden for puljen til uddannelsesløft, udgifter til jobrotationsydelse samt udgifter til løntilskud og partnerskabsaftaler, undervisningsmaterialer og mentorstøtte for visse udlændinge, som kommunen har bevilget revalidering senest den 31. januar 2026.

Forslaget vil betyde, at selv om udgifterne afholdes efter lovens ikrafttræden, kan kommunerne hjemtage refusion efter de hidtil gældende refusionsregler.

I stk. 7, foreslås det, at § 4, nr. 7 og 30 ikke finder anvendelse for personer, hvor kommunen har bevilliget et ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 91 i lov om aktiv socialpolitik anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, hvis personerne forud for den 31. januar 2026, mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023. I disse situationer skal kommunen foretage politianmeldelse af personerne.

Det foreslås i stk. 8 , at denne lovs § 4, nr. 21, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse i kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 vil indebære, at de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, fortsat vil gælde for personer, hvor kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. Disse personer, som har fået bevilliget ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, vil derfor have en berettiget forventning om at kunne modtage ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et ressourceforløb. De omfattede personer vil således have mulighed for at gennemføre ressourceforløbet med ressourceforløbsydelse, selvom ressourceforløbsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 95, og § 4, nr. 21.

Har en person f.eks. fået bevilliget et ressourceforløb den 20. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte ressourceforløbet for den pågældende f.eks. den 6. februar 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om ressourceforløbsydelse under forløbet, så længe ressourceforløbet er planlagt til, eller indtil den pågældende f.eks. mister retten til ressourceforløb, fordi personen er udeblevet fra tilbud m.v. gentagne gange. Hvis ressourceforløbet med ressourceforløbsydelse ophører, vil kommunen ikke have mulighed for at iværksætte et nyt ressourceforløb med ressourceforløbsydelse for den pågældende.

Det foreslås i stk. 9 , at denne lovs § 4, nr. 22, ikke finder anvendelse for personer, som kommunen har bevilliget revalidering senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om revalideringsydelse i kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler, der omhandler personer omfattet af kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 vil indebære, at de hidtil gældende regler om revalideringsydelse i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, fortsat vil gælde for personer, hvor kommunen har bevilliget revalidering, herunder forrevalidering, senest den 1. februar 2026. Disse personer, som har fået bevilget revalidering, vil derfor have en berettiget forventning om at kunne gennemføre revalideringsforløbet med revalideringsydelse. Disse personer vil således have mulighed for at modtage revalideringsydelse, så længe de er i et revalideringsforløb, selvom revalideringsordningen vil blive ophævet med virkning fra den 1. februar 2026 med de foreslåede bestemmelser i denne lovs § 1, nr. 99, og § 4, nr. 22.

Har en person f.eks. fået bevilliget revalidering den 15. januar 2026, vil kommunen således kunne iværksætte revalideringsforløbet med revalideringsydelse for den pågældende f.eks. den 1. marts 2026. Kommunen vil endvidere have mulighed for først at iværksætte et forrevalideringsforløb f.eks. den 15. februar 2026 og herefter egentlig revalidering fra f.eks. den 1. juni 2026. Personen vil være omfattet af de hidtil gældende regler om revalidering, herunder forrevalidering og revalideringsydelse, så længe personen er under revalidering. Hvis personens revalideringsforløb ophører, vil kommunen således ikke have mulighed for at iværksætte en ny revalidering for den pågældende, og revalideringsydelsen ophører.

I stk. 10, foreslås det, at § 4, nr. 29 ikke finder anvendelse for personer, der den 30. juni 2026 var berettiget til at modtage særlig støtte. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 87 i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Disse personer vil kunne modtage særlig støtte til og med den 30. juni 2029. Dette gælder dog ikke, hvis de ophører i revalidering eller ressourceforløb, eller hvis de ophører med at modtage ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge m.v. I denne situation vil disse personer ikke længere være berettiget til særlig støtte.

Det betyder, at for personer, der ville være berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, vil der være en treårig udfasningsperiode, hvor personerne kan indrette sig på, at deres særlige støtte vil ophøre med virkning fra og med den 1. juli 2029. Disse personer vil derfor ikke være omfattet af ophøret af særlig støtte fra og med den 30. juni 2026, hvor der ikke vil være flere personer, der vil kunne blive berettiget til særlig støtte. Det vil således alene være personer, der allerede var berettiget til at modtage særlig støtte forud for denne dato, som vil kunne fortsætte med at kunne modtage særlig støtte i den treårige udfasningsperiode.

Dette vil dog ikke gælde, hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører i revalidering, ressourceforløb eller ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026. I denne situation vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret af revalideringen eller ressourceforløbet eller ophøret af at modtage f.eks. ledighedsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Hvis personen efterfølgende igen begynder at modtage den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026 i den treårige periode, vil personen ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte. Personen vil således ikke efter et ophør af revalidering eller ressourceforløb eller ophør af den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026, igen kunne blive berettiget til at modtage særlig støtte.

I stk. 11, foreslås det, at for personer, der er omfattet af den tidligere gældende § 34, finder de hidtil gældende regler i § 92 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, fortsat anvendelse i forhold til bestående tilbagebetalingskrav.

§ 34 blev ophævet ved § 1, nr. 32 og 116, i lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.). Ved en fejl blev der ikke indsat en overgangsbestemmelse vedrørende tilbagebetaling af den særlige støtte efter § 92 i lov om aktiv socialpolitik.

Baggrunden for kravet om tilbagebetaling er, at den, der modtog særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.

Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen. Det er derfor ikke nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling.

Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.

Tilbagebetalingspligten omfatter hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing.

Efter § 92, stk. 2, hæfter ægtefæller solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Det betyder, at ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr. ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Efter stk. 3 fastsætter beskæftigelsesministeren regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler om, at særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.

Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.

Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.

Det foreslås i stk. 11, 2. pkt., at bestemmelsen vil skulle have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. juli 2025.

Baggrunden er, at de personer, der modtog særlig støtte efter § 34 allerede har fået oplysning om, at hjælp til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, vil skulle tilbagebetales, og at tilbagebetalingskravet er en ubetinget pligt til at tilbagebetale den særlige støtte, der er udbetalt til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det er endvidere afgørende, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene har fået en opsparing.

Det anses således for ubetænkeligt, at bestemmelsen får tilbagevirkende kraft.

Det foreslås i stk. 12 , at § 4, nr. 31-33, ikke finder anvendelse for personer, der modtager særlig støtte efter § 87 efter den 30. juni 2026. For disse personer finder de hidtil gældende bestemmelser i § 92, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendelse så længe, der består et tilbagebetalingskrav i forhold til særlig støtte.

Baggrunden er, at den, der modtager særlig støtte efter § 87 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen.

Der gælder således en ubetinget pligt til at tilbagebetale hjælpen. Det er derfor ikke nødvendigt, at kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling.

Kommunen bør senest ved udbetaling af hjælpen orientere modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage.

Tilbagebetalingspligten omfatter hjælp til dækning af terminsudgifter i sædvanlige ejerboliger, samt hjælp til dækning af renter og afdrag på lån vedrørende andelsboliger, uanset om den enkelte andelshaver kan eller ikke kan medregne en del af andelsboligforeningens driftsresultat i sin egen skattepligtige indkomst. Det afgørende er, at modtageren gennem hjælp til betaling af afdragene får en opsparing.

Efter § 92, stk. 2, hæfter ægtefæller solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Det betyder, at ægtefæller hæfter solidarisk - dvs. sammen og hver for sig - for krav om tilbagebetaling af hjælp til dækning af renter og afdrag vedr. ejerbolig og andelsboliger, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Efter stk. 4 fastsætter beskæftigelsesministeren regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler om, at særlig støtte til personer, der har ejerbolig eller andelsbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte er udbetalt til dækning af udgifter i forbindelse med lån.

Såfremt de månedlige nettoudgifter i forbindelse med lån overstiger den særlige støtte, er den særlige støtte fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoudgifter, er det kun et beløb svarende til disse udgifter, der er tilbagebetalingspligtigt.

Nettoudgifterne i forbindelse med lån opgøres som afdrag, renter og bidrag fratrukket værdien af skattefradraget for renter og bidrag.

I stk. 13 foreslås, at regler udstedt i medfør af § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Baggrunden for dette er, at der efter lovens ikrafttræden forsat vil være tilfælde, hvor en person, der har modtaget særlig støtte skal tilbagebetale den særlige støtte.

I stk. 14 foreslås, at § 5, nr. 2-6, 8-10 og 13, ikke finder anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en uddannelse eller deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 48 a, stk. 1 og 2, § 56 a, stk. 1, 1. pkt., § 56 a, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 56 a, stk. 7-10, § 56 a, stk. 8, 1. pkt., kapitel 11 c, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, og § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendelse.

Forslaget vil betyde, at medlemmer af arbejdsløshedskasser, der har fået bevilliget tilbud om uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats senest den 31. januar 2026, også efter den 31. januar 2026 vil have ret til at få udbetalt dagpenge og lån under uddannelsesløftet efter de hidtil gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget vil videre betyde, at dagpenge og lån udbetalt efter den 31. januar 2026 ligeledes vil blive satsreguleret efter § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025. Forslaget vil endvidere betyde, at reglerne om mindre regulering af dagpengesatsen for 2027, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 630 af 11. juni 2024, vil finde anvendelse.

Forslaget vil videre betyde, at der i en årrække fremover fortsat vil være behov for at administrere efter de hidtil gældende regler om dagpenge og lån i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under uddannelsesløft efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil gælde såvel ved administration i arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og for eventuelle misligholdte lån, som administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen).

Forslaget vil videre betyde, at udbetaling, tilbagebetaling og administration af dagpenge og lån efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under uddannelsesløftene efter den 31. januar 2026 vil skulle ske efter de hidtil gældende regler i § 48 a, stk. 1 og 2, § 56 a, stk. 1, 1. pkt., § 56 a, stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 56 a, stk. 7-10, § 56 a, stk. 8, 1. pkt., kapitel 11 c, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, og § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette vil gælde, indtil pågældende ophører i tilbuddet og har tilbagebetalt et eventuelt lån eller et krav om tilbagebetaling af lån af anden grund ikke længere kan gøres gældende.

I stk. 15 foreslås, at regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 5, nr. 5.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 5, om, at lovens § 56 a, stk. 7, vil blive ophævet, og som medfører, at § 56 a, stk. 8, vil blive til stk. 7.

Forslaget vil betyde, at regler fastsat før den 1. februar 2026 efter lovens § 56 a, stk. 8, forbliver i kraft, herunder reglerne om 1 dags karens efter en 4-måneders-periode i bekendtgørelse nr. 1261 af 30. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge. Dette vil gælde, indtil reglerne ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 56 a, stk. 7.

I stk. 16 foreslås, at regler udstedt i medfør af § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 17.

Forslaget vil betyde, at regler fastsat før den 1. februar 2026 efter lovens § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m vil forblive i kraft, indtil reglerne enten ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 17.

I stk. 17 foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler som nævnt i § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren den 1. februar 2026 og frem vil kunne fastsætte regler efter de hidtidige regler i lovens § 75 j, stk. 3, § 75 l, stk. 3, og § 75 m, herunder ændre i bekendtgørelse nr. 1237 af 12. oktober 2023 om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft. Der vil kunne opstå et behov for sådanne regler, da arbejdsløshedskasserne, Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen vil skulle administrere ordningen i en årrække.

Det foreslås i stk. 18, at § 11, nr. 1-8, ikke finder anvendelse på opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb efter §§ 2, 3 og 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. For opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb for ydelser udbetalt forud for lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler i §§ 2, 3 og 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne fortsat anvendelse ved beregning af kommunernes finansieringsbeløb.

Baggrunden for dette er, at der forsat vil skulle kunne ske regulering af kommunernes finansieringsbeløb, hvis der sker ændringer i de ydelser, som er udbetalt før den 1. februar 2026, f.eks. hvis en person får efterbetalt eller skal tilbagebetale hjælp.

Bestemmelserne vil kunne anvendes frem til oplysningerne ikke længere er omfattet af de almindelige forældelsesregler.

Det foreslås i stk. 19, at regler udstedt i medfør af § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt efter § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Baggrunden for dette er, at der forsat vil skulle kunne ske regulering af kommunernes finansieringsbeløb, hvis der sker ændringer i de ydelser, som er udbetalt før den 1. februar 2026, f.eks. hvis en person får efterbetalt eller skal tilbagebetale hjælp.

Bestemmelserne vil kunne anvendes frem til oplysningerne ikke længere er omfattet af de almindelige forældelsesregler.

Det foreslås i stk. 20, at denne lovs § 18, nr. 4, ikke finder anvendelse for jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026. For disse forløb finder de hidtil gældende regler om medregning af timer som vikar i en jobrotationsordning i § 20 d, stk. 3, i integrationsloven, anvendelse.

Forslaget omhandler medregning af timer som jobrotationsvikar i jobrotationsforløb, som kommunen har bevilget senest den 31. januar 2026, for personer, som er omfattet af arbejdspligt.

Forslaget vil betyde, at personer, som er omfattet af arbejdspligt, vil kunne medregne timer som jobrotationsvikar, som er bevilget i henhold de hidtil gældende regler, i antallet af timer i arbejdspligten.

I stk. 21 foreslås, at § 19, nr. 1, ikke finder anvendelse for personer, som senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 4 b i lov om fleksydelse anvendelse.

Forslaget vil betyde, at en person, som kommunen senest den 31. januar 2026 har bevilliget ressourceforløb efter § 112 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, vil kunne fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forslaget vil videre betyde, at der i en årrække fremover fortsat vil være personer på ressourceforløb, der vil kunne fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen.