LOV nr 1750 af 29/12/2025
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) § 13
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 953 af 12. august 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, § 11 i lov nr. 469 af 14. maj 2025 og § 3 i lov nr. 501 af 20. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 j, stk. 5, nr. 10, ændres »Jobcentrenes« til: »Kommunernes«, og i stk. 7, 1. pkt., udgår », og med jobcentrenes arbejde«.
2. I § 3, stk. 3, 3. pkt., udgår »efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre, frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) § 13
Til nr. 1
Efter § 2 j, stk. 5, nr. 10, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, omfatter kommunalbestyrelsens funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats jobcentrenes opgaver i forhold til unge under 25 år, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Efter lovens § 2 j, stk. 7, 1. pkt., koordineres kommunalbestyrelsens opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik m.v., jf. stk. 5, nr. 6 og 7, med øvrige kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder indsatser i grundskolen og på forberedende grunduddannelse, og med jobcentrenes arbejde.
Det foreslås i lovens § 2 j, stk. 5, nr. 10, at »jobcentrenes« ændres til »kommunernes«, og i stk. 7, 1. pkt., udgår », og med jobcentrenes arbejde«.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 3, 3. pkt., i lov om kommunal indsats for unge under 25 år kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i lovens § 3, stk. 3 , 3. pkt., at »efter anmodning fra og finansieret af jobcenteret« udgår.
Forslaget er en konsekvens af at ophæve kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et jobcenter, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og vil således ikke medføre materielle ændringer af bestemmelsen.