Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Bedre ressourceforløb m.v.) § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Efter § 114, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Det foreslås i § 112, stk. 3, 1. pkt., som noget nyt, at for personer, der har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det.

Årsagen til ændringen er, at personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, har et relativt kort arbejdsmarkedsperspektiv. Disse personer vil derfor ikke skulle i ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes personer, som vil have mest gavn af en langsigtet, tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.

Forslaget betyder, at en person, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, ikke vil skulle deltage i et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det. Det gælder, uanset om personen tidligere har deltaget i et eller flere ressourceforløb. Uanset at en person, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen selv ønsker et ressourceforløb, vil det altid bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb vil være relevant for personen.

Forslaget betyder endvidere, at jobcenteret ikke kan træffe afgørelse om, at personen skal påbegynde et ressourceforløb på et tidspunkt, hvor personen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, medmindre personen selv ønsker det.

Det forhold, at personen ikke ønsker at deltage i et ressourceforløb, fordi personen har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, vil ikke medføre, at personen vil have ret til fleksjob eller førtidspension, hvis personen ikke opfylder betingelserne herfor. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for fleksjob eller førtidspension, skal kommunen vurdere hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe den pågældende i beskæftigelse. Der henvises til § 1 a i lov om social pension, hvor folkepensionsalderen er fastlagt.

Det foreslås i § 112, stk. 3, 2. pkt. , at en person, der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.

Forslaget betyder, at en person, som deltager i et ressourceforløb, ikke vil skulle afbryde forløbet som følge af, at personen undervejs i forløbet når det tidspunkt, hvor personen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Ressourceforløbet kan afbrydes af andre grunde, f.eks. hvis personen får arbejde og bliver selvforsørgende undervejs i ressourceforløbet.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb bestå af tilbud efter lovens kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder lov om social service og sundhedsloven.

Efter § 54, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal et tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., træffer kommunen afgørelse om indsatserne i ressourceforløbet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Det foreslås i § 113, stk. 2, at kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.

Forslaget har til hensigt at sikre, at personer i ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats, der hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at personens indsats igangsættes hurtigst muligt og inden for 6 måneder.

Forslaget betyder, at kommunen vil skulle sørge for, at personens sag bliver forelagt for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke er kommet i gang med et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter lov om social service eller en kommunal sundhedsindsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb. Forslaget betyder endvidere, at personens sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, uanset at personen påbegynder en indsats kort tid efter, at de 6 måneder er gået.

De gældende regler i § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, vil også skulle finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden for 6 måneder. Der vil alene være behov for at opdatere den forberedende del i det omfang, der er kommet nye, væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået til ressourceforløb.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet på grund af manglende påbegyndelse af indsats m.v., hvorefter der forventes at blive fastsat nærmere regler om, hvilke særlige grunde der kan tale for, at sagen ikke skal forelægges for teamet, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats inden for 6 måneder.

Der henvises endvidere til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.

Det foreslås endvidere i § 113, stk. 3, 1. pkt., at en person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler.

Det foreslås endvidere i 2. pkt. , at gør personen brug af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbegyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Forslaget betyder, at personen først vil skulle påbegynde tilbuddet, når jobcenteret har tilpasset tilbuddet, eller når jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning har vurderet, at det ikke er nødvendigt at tilpasse tilbuddet.

Det foreslås herudover i 3. pkt. , at har personen en jobformidler, kan denne deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.

Forslaget har til hensigt at understøtte, at personer i ressourceforløb er trygge ved at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.

Forslaget betyder, at når en person får et virksomhedsrettet tilbud efter kapitel 11 eller 12 eller et tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14, som personen ikke er tryg ved at deltage i, fordi personen mener, at tilbuddet ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsmæssige situation, vil jobcenteret skulle tilbyde personen en samtale med en sundhedskoordinator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3. Retten vil alene basere sig på borgerens opfattelse af tilbuddet, og er således uafhængig af, om tilbuddet efter jobcenterets vurdering tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.

Retten til at få en samtale med en sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler vil gælde både, inden personen påbegynder tilbuddet, og efter, at personen er påbegyndt tilbuddet. Benytter personen retten i forhold til et tilbud, som personen allerede er påbegyndt, skal personen fortsætte i tilbuddet. Personen skal således kun ophøre i tilbuddet før tid, hvis jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning beslutter, at personen skal have et andet tilbud.

Forslaget ændrer ikke på, at personen kan klage over kommunens afgørelse om et tilbud inden 4 uger efter, at personen har modtaget afgørelsen, jf. § 204 og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens vejledning om retten til at få en samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler, personer, der skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinator.

Der henvises endvidere til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering) samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøttende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Ressourceforløbet skal hjælpe personer med komplekse problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal målrettes og tilpasses personens forudsætninger og behov og have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet.

Formålet med ressourceforløbet er at udvikle personens arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddannelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet handler om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt skulle opstilles konkrete og realiserbare jobmål i samarbejde med personen – også selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.

Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der deltager i et ressourceforløb. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med personen, herunder løbende følge op på indsatsen og løbende koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål. Det skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Efter § 45, stk. 1, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel indgå i borgerens ”Min Plan”. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Den koordinerende sagsbehandler varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.

Endelig fremgår det af § 47, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indhold og udformning af ”Min Plan” og rehabiliteringsplanen og om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens ”Min Plan”. Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., hvor der er fastsat nærmere regler om, hvad der skal indgå i rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 113 a om ret til en personlig jobformidler for personer i ressourceforløb.

Det foreslås i § 113 a, 1. pkt., at personer i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler. Det foreslås i § 113 a, 2. pkt., at jobformidleren i samarbejde og tæt dialog med personen vil skulle understøtte, at der bliver skabt det rigtige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen vil kunne ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud efter lovens kapitel 11 eller 12.

Forslaget betyder, at personer i ressourceforløb vil få ret til en personlig jobformidler, som skal have konkret viden om det lokale arbejdsmarked, og som skal have en tæt og inddragende dialog med personen blandt andet om hvilke arbejdsområder, der er relevante for at understøtte, at personen kan nå sit jobmål. Retten til en personlig jobformidler skal gives med henblik på at hjælpe personen med at skabe et godt match med en virksomhed. Jobformidleren vil også kunne understøtte, at personen fastholdes på en virksomhed. Dette skal sikre fremdrift i ressourceforløbet og medvirke til, at personen på sigt kan komme i beskæftigelse.

Der er tale om et tilbud til personen. Det vil sige, at personen kun får en jobformidler, hvis vedkommende ønsker det.

Jobformidleren vil skulle have en særlig rolle i relation til den virksomhedsrettede indsats, men retten til en personlig jobformidler vil ikke være forbeholdt personer i ressourceforløb, der er indstillet til en virksomhedsrettet indsats. Personer i ressourceforløb, der ikke er indstillet til en virksomhedsrettet indsats, vil således også skulle tilbydes hjælp fra en personlig jobformidler. Det kan f.eks. være, at personen gerne vil have hjælp til at forberede sig på muligheden for at komme i en virksomhedsrettet indsats på længere sigt.

Forslaget betyder endvidere, at den personlige jobformidler – ud over at have konkret viden om det lokale arbejdsmarked – skal kunne varetage dialogen med virksomheder.

Det foreslås i § 113 a, 3. pkt., at jobformidleren skal indgå i et samarbejde med personens gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.

Forslaget betyder, at jobformidleren vil skulle supplere og arbejde tæt sammen med personens koordinerende sagsbehandler. Jobformidleren vil derfor også skulle deltage i den løbende opfølgning med personen og dennes koordinerende sagsbehandler. Jobformidleren ville eksempelvis også kunne deltage i arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel, der skal indgå i personens ”Min Plan”.

Personens koordinerende sagsbehandler vil fortsat have ansvaret for løbende at følge op på indsatsen og løbende koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål.

Som konsekvens af, at det foreslås indført, at personer i ressourceforløb har ret til en jobformidler, vil den koordinerende sagsbehandler således skulle sikre, at alle væsentlige aftaler mellem personen og dennes jobformidler fremgår af ”Min Plan”. Sigtet er, at såvel borger som alle fagprofessionelle har fuld indsigt i retning og prioriteringer i borgerens forløb, samt at der kan følges systematisk op på borgerens forløb. For at sikre dette forventes det, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 47 vil blive fastsat nærmere regler om, at konkrete aftaler med jobformidler også vil skulle fremgå af ”Min Plan”.

Jobformidlerrollen vil ikke kunne varetages af personens koordinerende sagsbehandler. Har personen en mentor, vil en mentor med de rette kvalifikationer kunne varetage rollen som personlig jobformidler. Rollen som jobformidler, mentor og virksomhedskonsulent vil også kunne varetages af den samme person i det omfang, personen har de rette kvalifikationer til at varetage de forskellige roller.

Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte regler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dagpengemodtagere og indberetningen af koordinerende sagsbehandlere for andre målgrupper udvides til også at omfatte oplysningerne om jobformidlere til personer i ressourceforløb, således at oplysningerne vil blive vist for personen på Jobnet.

For så vidt angår personer, der er påbegyndt et ressourceforløb forud for lovens ikrafttræden, henvises til lovforslagets § 6 om overgangsbestemmelser og bemærkningerne hertil.

Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til 5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag.

Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.

Det foreslås i § 114, stk. 1, 1. pkt. , at varigheden af et ressourceforløb ændres fra mindst 1 og højst 5 år til mindst 1 og højst 3 år.

Forslaget betyder, at et ressourceforløb kan være af mindst 1 og højst 3 års varighed. Den maksimale varighed af et ressourceforløb vil således blive reduceret til 3 år mod 5 år i dag.

Formålet med ændringen fra 5 til 3 år er at gøre ressourceforløbene mere fokuserede og give personen en mere overskuelig tidshorisont i ressourceforløbet. Endvidere skal ændringen medvirke til at fremme en tidlig indsats i forløbene.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1 år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.

Muligheden for at lade ressourceforløbet vare fra 1 år og op til 3 år vil fortsat give fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen til den enkeltes behov. Kommunen vil således fortsat skulle tage konkret stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb vil skulle fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag, således at personen ikke er i ressourceforløb i unødig lang tid.

Forslaget ændrer ikke på, at et ressourceforløb ikke kan forlænges, men kommunen vil som efter de gældende regler i § 114, stk. 2, kunne tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til 5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag.

Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.

Efter § 114, stk. 2, i loven kan personen tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.

En person vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis det er relevant for personen. Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange ressourceforløb en person kan tilbydes. Det vil således bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Efter § 114, stk. 3, 1. pkt., i loven kan en person over 40 år tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Personer over 40 år, der har gennemført et ressourceforløb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Det foreslås i § 114 , stk. 3, 1. pkt., at for personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det.

Forslaget betyder, at personer mellem 40 og 50 år, som har været i ressourceforløb i sammenlagt 5 år eller mere, kun vil kunne tilbydes et nyt ressourceforløb, hvis de selv ønsker det.

Forslaget betyder endvidere, at en person mellem 40 og 50 år, der har gennemført et ressourceforløb på 3 år, kan få et nyt ressourceforløb af op til 2 års varighed. Personen kan således kun få et nyt ressourceforløb af mere end 2 års varighed, hvis personen selv ønsker det.

Forslaget om, at personer mellem 40 og 50 år højst kan være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, skal ses i sammenhæng med forslaget til § 114, stk. 1, 1. pkt., om, at den maksimale varighed af et ressourceforløb vil blive reduceret til 3 år mod 5 år i dag. Det svarer til den gældende § 114, stk. 3, 1. pkt., hvorefter personer over 40 år kan være i et ressourceforløb af højst 5 års varighed.

Som efter de gældende regler vil det altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så personen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter at have deltaget i ressourceforløb i sammenlagt 5 år eller mere, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb.

Det foreslås i § 114, stk. 3, 2. pkt ., at personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, dog fortsætter i forløbet, til det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år.

Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb som følge af, at personen fylder 40 år, uanset at personen på dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet periode på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at der med aftalen er fokus på, at personer mellem 40 og 50 år har et potentiale for at udvikle deres arbejdsevne. Jobcenteret vil som i dag skulle være løbende opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag, således at personen ikke er i ressourceforløb i unødig lang tid.

Når personen afslutter ressourceforløbet, vil der ikke kunne iværksættes yderligere forløb, medmindre personen ønsker det, når personen efter det fyldte 40. år har været i ressourceforløb i 5 år eller mere.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1 år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 114, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen, når personen er over 40 år, tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Personer over 40 år, der har gennemført et ressourceforløb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Det foreslås i § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt., at »40« ændres til »50«. Det betyder, at personer over 50 år, der har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Forslaget indebærer, at grænsen for at kunne blive bevilget mere end ét ressourceforløb vil blive rykket fra 40 år til 50 år. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at personer mellem 40 og 50 år højst kan være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, medmindre de ønsker yderligere ressourceforløb.

Forslaget betyder, at personer, der er fyldt 50 år, og som har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis de ønsker det, og de er i målgruppen for ressourceforløb. Det gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 50 år.

Som efter de gældende regler vil det altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne i ressourceforløb, så personen kan komme i arbejde, herunder i fleksjob, vil det skulle indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter at have deltaget i ressourceforløb, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats findes der ikke en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende indsatsen i ressourceforløb.

Det foreslås i § 115 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår kommunen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2, herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede indsatser og tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforløbet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens § 113, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter kommunen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, når en person ikke er påbegyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er påbegyndt ressourceforløbet.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere regler om, at en indsats vil skulle være påbegyndt efter, at personen er overgået til ressourceforløbet, og at der vil være særlige situationer, hvor sagen ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats inden for 6 måneder. Det kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor personen i en længere periode ikke har været i stand til at deltage i en indsats på grund af personens helbredsmæssige tilstand.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere regler om, hvilke tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der medregnes i opgørelsen af indsatsen i ressourceforløbet.

Det foreslås herudover i § 115 a, stk. 2 , at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordinator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om kommunens vejledning af personen om retten, personer der skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinator.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens § 113, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter en person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere regler om, at når der tale om et virksomhedsrettet tilbud efter lovens kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personens jobformidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning skal tage stilling til, om tilbuddet skal tilpasses, eller om jobcenteret skal iværksætte et andet tilbud. Endelig vil der blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret skal vejlede personen om retten til at få en samtale med koordinerende sagsbehandler og en sundhedskoordinator senest, når jobcenteret afgiver et konkret tilbud til personen.

Der henvises til afsnit 2.3. og 2.4. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 8

Det fremgår af gældende § 195 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11, 13, når udgiften angår følgende:

1. Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling, jf. §§ 196 og 196 a

2. Partnerskabsaftaler efter § 15

3. Undervisningsmaterialer efter § 172

4. Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

Den gældende bestemmelse omfatter således personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, når udgiften angår: - Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14, herunder deltagerbetaling, bortset fra udgifter til uddannelse under puljerne til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje samt den midlertidige ordning med ret til erhvervsuddannelse efter lovens § 96, 97 og 97 a, hvor kommunerne under puljerne og den midlertidige ordning får 80 pct. af deres udgifter dækket, jf. lovens §§ 196 og 196 a,

– udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 15,

– undervisningsmaterialer efter lovens § 172 og

– merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176.

Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det omfatter bl.a. AMU-kurser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Derudover omfatter tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 øvrige uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det omfatter kurser, uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfattes af beskrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt af private udbydere. Undervisningsmaterialer efter lovens § 172 omfatter udgifter til tilskud til undervisningsmaterialer med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Ligesom hidtil indgår der ikke øvrige hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter udgifter, når jobcenteret indgår en partnerskabsaftale med en virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik, hvor virksomheden kan få tilskud til afholdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentor. Udgifter til merudgiftsgodtgørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for at give et beløb på op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis dækning af en persons anslåede udgifter ved at deltage i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen kan ikke anvendes til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km.

Det foreslås i lovens § 195 , at målgruppe 8 udgår, dvs. at personer i ressourceforløb udgår af bestemmelsen. Det medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke vil få refusion af driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb. Der er ingen ændring i refusionsreglen for personer i jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af gældende § 197, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Den gældende bestemmelse omfatter derfor personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Mentorstøtte efter lovens kapitel 26 gives med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Det foreslås i lovens § 197, nr. 1 , at målgruppe 8 udgår, dvs. at personer i ressourceforløb udgår af bestemmelsen. Det medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke vil kunne få refusion efter bestemmelsen for udgifter til mentorstøtte for personer i ressourceforløb. Der er ingen ændring i refusionsreglen for personer i jobafklaringsforløb.

Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærkninger.