Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 112, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Efter § 114, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Det foreslås i § 112, stk. 3, 1. pkt., som noget nyt, at for personer, der har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det.

Årsagen til ændringen er, at personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, har et relativt kort arbejdsmarkedsperspektiv. Disse personer vil derfor ikke skulle i ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes personer, som vil have mest gavn af en langsigtet, tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen.

Forslaget betyder, at en person, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, ikke vil skulle deltage i et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det. Det gælder, uanset om personen tidligere har deltaget i et eller flere ressourceforløb. Uanset at en person, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen selv ønsker et ressourceforløb, vil det altid bero på en konkret vurdering, om et ressourceforløb vil være relevant for personen.

Forslaget betyder endvidere, at jobcenteret ikke kan træffe afgørelse om, at personen skal påbegynde et ressourceforløb på et tidspunkt, hvor personen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, medmindre personen selv ønsker det.

Det forhold, at personen ikke ønsker at deltage i et ressourceforløb, fordi personen har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, vil ikke medføre, at personen vil have ret til fleksjob eller førtidspension, hvis personen ikke opfylder betingelserne herfor. Hvis personen ikke opfylder betingelserne for fleksjob eller førtidspension, skal kommunen vurdere hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe den pågældende i beskæftigelse. Der henvises til § 1 a i lov om social pension, hvor folkepensionsalderen er fastlagt.

Det foreslås i § 112, stk. 3, 2. pkt. , at en person, der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.

Forslaget betyder, at en person, som deltager i et ressourceforløb, ikke vil skulle afbryde forløbet som følge af, at personen undervejs i forløbet når det tidspunkt, hvor personen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Ressourceforløbet kan afbrydes af andre grunde, f.eks. hvis personen får arbejde og bliver selvforsørgende undervejs i ressourceforløbet.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb bestå af tilbud efter lovens kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder lov om social service og sundhedsloven.

Efter § 54, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal et tilbud altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., træffer kommunen afgørelse om indsatserne i ressourceforløbet på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling.

Det foreslås i § 113, stk. 2, at kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler herfor.

Forslaget har til hensigt at sikre, at personer i ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats, der hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at personens indsats igangsættes hurtigst muligt og inden for 6 måneder.

Forslaget betyder, at kommunen vil skulle sørge for, at personens sag bliver forelagt for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke er kommet i gang med et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter lov om social service eller en kommunal sundhedsindsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb. Forslaget betyder endvidere, at personens sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet, uanset at personen påbegynder en indsats kort tid efter, at de 6 måneder er gået.

De gældende regler i § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet, vil også skulle finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden for 6 måneder. Der vil alene være behov for at opdatere den forberedende del i det omfang, der er kommet nye, væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået til ressourceforløb.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet på grund af manglende påbegyndelse af indsats m.v., hvorefter der forventes at blive fastsat nærmere regler om, hvilke særlige grunde der kan tale for, at sagen ikke skal forelægges for teamet, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats inden for 6 måneder.

Der henvises endvidere til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 2.

Det foreslås endvidere i § 113, stk. 3, 1. pkt., at en person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler.

Det foreslås endvidere i 2. pkt. , at gør personen brug af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbegyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Forslaget betyder, at personen først vil skulle påbegynde tilbuddet, når jobcenteret har tilpasset tilbuddet, eller når jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning har vurderet, at det ikke er nødvendigt at tilpasse tilbuddet.

Det foreslås herudover i 3. pkt. , at har personen en jobformidler, kan denne deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.

Forslaget har til hensigt at understøtte, at personer i ressourceforløb er trygge ved at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.

Forslaget betyder, at når en person får et virksomhedsrettet tilbud efter kapitel 11 eller 12 eller et tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14, som personen ikke er tryg ved at deltage i, fordi personen mener, at tilbuddet ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personens helbredsmæssige situation, vil jobcenteret skulle tilbyde personen en samtale med en sundhedskoordinator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3. Retten vil alene basere sig på borgerens opfattelse af tilbuddet, og er således uafhængig af, om tilbuddet efter jobcenterets vurdering tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation.

Retten til at få en samtale med en sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler vil gælde både, inden personen påbegynder tilbuddet, og efter, at personen er påbegyndt tilbuddet. Benytter personen retten i forhold til et tilbud, som personen allerede er påbegyndt, skal personen fortsætte i tilbuddet. Personen skal således kun ophøre i tilbuddet før tid, hvis jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning beslutter, at personen skal have et andet tilbud.

Forslaget ændrer ikke på, at personen kan klage over kommunens afgørelse om et tilbud inden 4 uger efter, at personen har modtaget afgørelsen, jf. § 204 og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kommunens vejledning om retten til at få en samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler, personer, der skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinator.

Der henvises endvidere til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Efter den gældende § 113, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ressourceforløbet bestå af tilbud efter lovens kapitel 11 (virksomhedspraktik), kapitel 12 (løntilskud) og kapitel 14 (vejledning og opkvalificering) samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde mentorstøtte som en understøttende indsats efter lovens kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Ressourceforløbet skal hjælpe personer med komplekse problemer videre gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats, så de på sigt kan komme i job eller i gang med en uddannelse. Indsatsen skal målrettes og tilpasses personens forudsætninger og behov og have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet.

Formålet med ressourceforløbet er at udvikle personens arbejdsevne. Arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv indsats, hvor personens mål i forhold til job og uddannelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet handler om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at finde det rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor vil der altid så vidt muligt skulle opstilles konkrete og realiserbare jobmål i samarbejde med personen – også selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden. Jobmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens netværk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.

Efter § 36, stk. 3, skal jobcenteret udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der deltager i et ressourceforløb. Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med personen, herunder løbende følge op på indsatsen og løbende koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål. Det skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og at personens faste sagsbehandler bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Efter § 45, stk. 1, skal rehabiliteringsplanens indsatsdel indgå i borgerens ”Min Plan”. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen. Den koordinerende sagsbehandler varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.

Endelig fremgår det af § 47, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indhold og udformning af ”Min Plan” og rehabiliteringsplanen og om, hvordan rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i personens ”Min Plan”. Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., hvor der er fastsat nærmere regler om, hvad der skal indgå i rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 113 a om ret til en personlig jobformidler for personer i ressourceforløb.

Det foreslås i § 113 a, 1. pkt., at personer i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler. Det foreslås i § 113 a, 2. pkt., at jobformidleren i samarbejde og tæt dialog med personen vil skulle understøtte, at der bliver skabt det rigtige match mellem personen og en arbejdsgiver, så personen vil kunne ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud efter lovens kapitel 11 eller 12.

Forslaget betyder, at personer i ressourceforløb vil få ret til en personlig jobformidler, som skal have konkret viden om det lokale arbejdsmarked, og som skal have en tæt og inddragende dialog med personen blandt andet om hvilke arbejdsområder, der er relevante for at understøtte, at personen kan nå sit jobmål. Retten til en personlig jobformidler skal gives med henblik på at hjælpe personen med at skabe et godt match med en virksomhed. Jobformidleren vil også kunne understøtte, at personen fastholdes på en virksomhed. Dette skal sikre fremdrift i ressourceforløbet og medvirke til, at personen på sigt kan komme i beskæftigelse.

Der er tale om et tilbud til personen. Det vil sige, at personen kun får en jobformidler, hvis vedkommende ønsker det.

Jobformidleren vil skulle have en særlig rolle i relation til den virksomhedsrettede indsats, men retten til en personlig jobformidler vil ikke være forbeholdt personer i ressourceforløb, der er indstillet til en virksomhedsrettet indsats. Personer i ressourceforløb, der ikke er indstillet til en virksomhedsrettet indsats, vil således også skulle tilbydes hjælp fra en personlig jobformidler. Det kan f.eks. være, at personen gerne vil have hjælp til at forberede sig på muligheden for at komme i en virksomhedsrettet indsats på længere sigt.

Forslaget betyder endvidere, at den personlige jobformidler – ud over at have konkret viden om det lokale arbejdsmarked – skal kunne varetage dialogen med virksomheder.

Det foreslås i § 113 a, 3. pkt., at jobformidleren skal indgå i et samarbejde med personens gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3.

Forslaget betyder, at jobformidleren vil skulle supplere og arbejde tæt sammen med personens koordinerende sagsbehandler. Jobformidleren vil derfor også skulle deltage i den løbende opfølgning med personen og dennes koordinerende sagsbehandler. Jobformidleren ville eksempelvis også kunne deltage i arbejdet med rehabiliteringsplanens indsatsdel, der skal indgå i personens ”Min Plan”.

Personens koordinerende sagsbehandler vil fortsat have ansvaret for løbende at følge op på indsatsen og løbende koordinere indsatsen i den enkelte sag samt bistå personen med at realisere sit uddannelses- eller jobmål.

Som konsekvens af, at det foreslås indført, at personer i ressourceforløb har ret til en jobformidler, vil den koordinerende sagsbehandler således skulle sikre, at alle væsentlige aftaler mellem personen og dennes jobformidler fremgår af ”Min Plan”. Sigtet er, at såvel borger som alle fagprofessionelle har fuld indsigt i retning og prioriteringer i borgerens forløb, samt at der kan følges systematisk op på borgerens forløb. For at sikre dette forventes det, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 47 vil blive fastsat nærmere regler om, at konkrete aftaler med jobformidler også vil skulle fremgå af ”Min Plan”.

Jobformidlerrollen vil ikke kunne varetages af personens koordinerende sagsbehandler. Har personen en mentor, vil en mentor med de rette kvalifikationer kunne varetage rollen som personlig jobformidler. Rollen som jobformidler, mentor og virksomhedskonsulent vil også kunne varetages af den samme person i det omfang, personen har de rette kvalifikationer til at varetage de forskellige roller.

Det forventes, at de gældende administrativt fastsatte regler om indberetning af oplysninger om jobformidler til dagpengemodtagere og indberetningen af koordinerende sagsbehandlere for andre målgrupper udvides til også at omfatte oplysningerne om jobformidlere til personer i ressourceforløb, således at oplysningerne vil blive vist for personen på Jobnet.

For så vidt angår personer, der er påbegyndt et ressourceforløb forud for lovens ikrafttræden, henvises til lovforslagets § 6 om overgangsbestemmelser og bemærkningerne hertil.

Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til 5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag.

Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.

Det foreslås i § 114, stk. 1, 1. pkt. , at varigheden af et ressourceforløb ændres fra mindst 1 og højst 5 år til mindst 1 og højst 3 år.

Forslaget betyder, at et ressourceforløb kan være af mindst 1 og højst 3 års varighed. Den maksimale varighed af et ressourceforløb vil således blive reduceret til 3 år mod 5 år i dag.

Formålet med ændringen fra 5 til 3 år er at gøre ressourceforløbene mere fokuserede og give personen en mere overskuelig tidshorisont i ressourceforløbet. Endvidere skal ændringen medvirke til at fremme en tidlig indsats i forløbene.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1 år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.

Muligheden for at lade ressourceforløbet vare fra 1 år og op til 3 år vil fortsat give fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen til den enkeltes behov. Kommunen vil således fortsat skulle tage konkret stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb vil skulle fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag, således at personen ikke er i ressourceforløb i unødig lang tid.

Forslaget ændrer ikke på, at et ressourceforløb ikke kan forlænges, men kommunen vil som efter de gældende regler i § 114, stk. 2, kunne tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende § 114, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et ressourceforløb være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Forskellen i varighed af ressourceforløbet fra 1 år og op til 5 år giver fleksibilitet og mulighed for at målrette indsatsen til den enkeltes behov. Det forhold, at et ressourceforløb skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed, betyder, at kommunen skal tage konkret stilling til varigheden af ressourceforløbet i forbindelse med kommunens afgørelse om bevilling af ressourceforløbet.

Længden på et ressourceforløb skal fastlægges med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger og behov. Kommunen skal løbende være opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag.

Et ressourceforløb kan ikke forlænges, men kommunen kan tilbyde et nyt ressourceforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lovens § 114, stk. 2.

Efter § 114, stk. 2, i loven kan personen tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.

En person vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis det er relevant for personen. Der er ikke en øvre grænse for, hvor mange ressourceforløb en person kan tilbydes. Det vil således bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Efter § 114, stk. 3, 1. pkt., i loven kan en person over 40 år tilbydes mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Personer over 40 år, der har gennemført et ressourceforløb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Det foreslås i § 114 , stk. 3, 1. pkt., at for personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det.

Forslaget betyder, at personer mellem 40 og 50 år, som har været i ressourceforløb i sammenlagt 5 år eller mere, kun vil kunne tilbydes et nyt ressourceforløb, hvis de selv ønsker det.

Forslaget betyder endvidere, at en person mellem 40 og 50 år, der har gennemført et ressourceforløb på 3 år, kan få et nyt ressourceforløb af op til 2 års varighed. Personen kan således kun få et nyt ressourceforløb af mere end 2 års varighed, hvis personen selv ønsker det.

Forslaget om, at personer mellem 40 og 50 år højst kan være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, skal ses i sammenhæng med forslaget til § 114, stk. 1, 1. pkt., om, at den maksimale varighed af et ressourceforløb vil blive reduceret til 3 år mod 5 år i dag. Det svarer til den gældende § 114, stk. 3, 1. pkt., hvorefter personer over 40 år kan være i et ressourceforløb af højst 5 års varighed.

Som efter de gældende regler vil det altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne i ressourceforløb i en periode på sammenlagt 5 år, så personen kan komme i arbejde, f.eks. i et fleksjob, vil det skulle indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter at have deltaget i ressourceforløb i sammenlagt 5 år eller mere, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb.

Det foreslås i § 114, stk. 3, 2. pkt ., at personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, dog fortsætter i forløbet, til det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år.

Det betyder, at en person, som er påbegyndt et forløb før det fyldte 40. år, ikke skal afbryde sit igangværende forløb som følge af, at personen fylder 40 år, uanset at personen på dette tidspunkt har været i ressourceforløb i en samlet periode på 5 år eller mere. Forslaget afspejler, at der med aftalen er fokus på, at personer mellem 40 og 50 år har et potentiale for at udvikle deres arbejdsevne. Jobcenteret vil som i dag skulle være løbende opmærksom på, at forløbet ikke trækker i langdrag, således at personen ikke er i ressourceforløb i unødig lang tid.

Når personen afslutter ressourceforløbet, vil der ikke kunne iværksættes yderligere forløb, medmindre personen ønsker det, når personen efter det fyldte 40. år har været i ressourceforløb i 5 år eller mere.

Forslaget har ikke betydning for den nedre grænse på 1 år i ressourceforløb. Det betyder, at der fortsat kun skal visiteres til et ressourceforløb, når det er nødvendigt med en længerevarende indsats. Det gælder således fortsat, at hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil den kunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, f.eks. kontanthjælp.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 114, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen, når personen er over 40 år, tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Personer over 40 år, der har gennemført et ressourceforløb, vil efterfølgende kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis de selv ønsker det. Det gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 40 år. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen.

Det foreslås i § 114, stk. 3, 1. pkt., der bliver til stk. 4, 1. pkt., at »40« ændres til »50«. Det betyder, at personer over 50 år, der har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis personen ønsker det.

Forslaget indebærer, at grænsen for at kunne blive bevilget mere end ét ressourceforløb vil blive rykket fra 40 år til 50 år. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at personer mellem 40 og 50 år højst kan være i ressourceforløb i sammenlagt 5 år, medmindre de ønsker yderligere ressourceforløb.

Forslaget betyder, at personer, der er fyldt 50 år, og som har gennemført et ressourceforløb, efterfølgende vil kunne tilbydes flere ressourceforløb, hvis de ønsker det, og de er i målgruppen for ressourceforløb. Det gælder, uanset om det første ressourceforløb er begyndt før eller efter, at personen er fyldt 50 år.

Som efter de gældende regler vil det altid bero på en konkret vurdering, om endnu et ressourceforløb er relevant for personen. Hvis det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede. Er det ikke lykkedes at udvikle personens arbejdsevne i ressourceforløb, så personen kan komme i arbejde, herunder i fleksjob, vil det skulle indgå i vurderingen af, om personen er i målgruppen for førtidspension. Personen vil som udgangspunkt kun kunne overgå til kontanthjælp efter at have deltaget i ressourceforløb, når der er dokumentation i sagen for, at der er sket en så positiv udvikling i forhold til personens arbejdsevne, at personen ikke længere er i målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Personen vil dog også kunne overgå til kontanthjælp, hvis kommunen har vurderet, at personen ikke er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, og personen udtrykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et nyt ressourceforløb.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats findes der ikke en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende indsatsen i ressourceforløb.

Det foreslås i § 115 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår kommunen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, jf. § 113, stk. 2, herunder om opgørelsen af indsatserne, omfattede indsatser og tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, uanset at personen ikke er påbegyndt en indsats senest 6 måneder efter, at personen påbegyndte ressourceforløbet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens § 113, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter kommunen skal forelægge en sag for rehabiliteringsteamet, når en person ikke er påbegyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er påbegyndt ressourceforløbet.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere regler om, at en indsats vil skulle være påbegyndt efter, at personen er overgået til ressourceforløbet, og at der vil være særlige situationer, hvor sagen ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, selvom personen ikke er påbegyndt en indsats inden for 6 måneder. Det kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor personen i en længere periode ikke har været i stand til at deltage i en indsats på grund af personens helbredsmæssige tilstand.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere regler om, hvilke tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der medregnes i opgørelsen af indsatsen i ressourceforløbet.

Det foreslås herudover i § 115 a, stk. 2 , at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordinator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om kommunens vejledning af personen om retten, personer der skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinator.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til lovens § 113, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter en person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat nærmere regler om, at når der tale om et virksomhedsrettet tilbud efter lovens kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan personens jobformidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret på baggrund af sundhedskoordinators rådgivning skal tage stilling til, om tilbuddet skal tilpasses, eller om jobcenteret skal iværksætte et andet tilbud. Endelig vil der blive fastsat nærmere regler om, at jobcenteret skal vejlede personen om retten til at få en samtale med koordinerende sagsbehandler og en sundhedskoordinator senest, når jobcenteret afgiver et konkret tilbud til personen.

Der henvises til afsnit 2.3. og 2.4. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 8

Det fremgår af gældende § 195 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter for personer omfattet af § 6, nr. 7, 8, 11, 13, når udgiften angår følgende:

1. Tilbud efter kapitel 14, herunder deltagerbetaling, jf. §§ 196 og 196 a

2. Partnerskabsaftaler efter § 15

3. Undervisningsmaterialer efter § 172

4. Merudgiftsgodtgørelse efter § 176.

Den gældende bestemmelse omfatter således personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, når udgiften angår: - Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14, herunder deltagerbetaling, bortset fra udgifter til uddannelse under puljerne til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje samt den midlertidige ordning med ret til erhvervsuddannelse efter lovens § 96, 97 og 97 a, hvor kommunerne under puljerne og den midlertidige ordning får 80 pct. af deres udgifter dækket, jf. lovens §§ 196 og 196 a,

– udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter lovens § 15,

– undervisningsmaterialer efter lovens § 172 og

– merudgiftsgodtgørelse efter lovens § 176.

Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 omfatter uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det omfatter bl.a. AMU-kurser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Derudover omfatter tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 14 øvrige uddannelser og kurser samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Det omfatter kurser, uddannelser og uddannelsesforløb, som ikke omfattes af beskrivelsen ovenfor. Det kan bl.a. være kurser udbudt af private udbydere. Undervisningsmaterialer efter lovens § 172 omfatter udgifter til tilskud til undervisningsmaterialer med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Ligesom hidtil indgår der ikke øvrige hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler omfatter udgifter, når jobcenteret indgår en partnerskabsaftale med en virksomhed om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik, hvor virksomheden kan få tilskud til afholdte udgifter til bl.a. vejlednings- og opkvalificeringsforløb og mentor. Udgifter til merudgiftsgodtgørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for at give et beløb på op til 1.000 kr. om måneden til hel eller delvis dækning af en persons anslåede udgifter ved at deltage i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen kan ikke anvendes til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km.

Det foreslås i lovens § 195 , at målgruppe 8 udgår, dvs. at personer i ressourceforløb udgår af bestemmelsen. Det medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke vil få refusion af driftsudgifter ved aktivering af personer i ressourceforløb. Der er ingen ændring i refusionsreglen for personer i jobafklaringsforløb, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af gældende § 197, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter lovens kapitel 26 til personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8. Den gældende bestemmelse omfatter derfor personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Mentorstøtte efter lovens kapitel 26 gives med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Det foreslås i lovens § 197, nr. 1 , at målgruppe 8 udgår, dvs. at personer i ressourceforløb udgår af bestemmelsen. Det medfører, at kommunerne fra 1. januar 2022 ikke vil kunne få refusion efter bestemmelsen for udgifter til mentorstøtte for personer i ressourceforløb. Der er ingen ændring i refusionsreglen for personer i jobafklaringsforløb.

Der henvises til afsnit 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 9, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. afgiver rehabiliteringsteamet en indstilling i alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i § 9, stk. 1, 4. pkt. , at rehabiliteringsteamet også skal afgive indstilling i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet som noget nyt vil skulle behandle sager vedrørende personer, der er i ressourceforløb i de tilfælde, hvor personen ikke er kommet i gang med et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats eller lov om social service eller en kommunal sundhedsindsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb.

De gældende regler i § 10, stk. 2, hvorefter borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når borgerens sag behandles, vil også skulle finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet behandler sager om borgere i ressourceforløb som følge af, at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats senest 6 måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 11, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om,

1. hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3,

2. hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

3. hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Efter § 11, stk. 3, finder stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 107 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.

Det foreslås i § 11, stk. 3 , at stk. 1, nr. 1, endvidere ikke finder anvendelse i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet efter § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at rehabiliteringsteamet alene vil skulle drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser, der skal iværksættes for borgeren fremadrettet, og hvordan opfølgningen på indsatsen skal tilrettelægges. Teamet vil skulle afgive indstillingen på baggrund af en drøftelse af, hvorfor der ikke er iværksat en indsats for borgeren inden for 6 måneder.

De gældende regler i § 11, stk. 2, om, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, og at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, hvis indstillingen ikke følges, inden der træffes afgørelse, vil finde anvendelse, når rehabiliteringsteamet behandler sager om borgere i ressourceforløb, som følge af at borgeren ikke er kommet i gang med en indsats inden for 6 måneder.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om indholdet af rehabiliteringsteamets indstilling, herunder regler om, at rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde en plan for borgerens forløb med angivelse af tidspunkter for, hvornår indsatserne skal iværksættes. Reglerne vil blive fastsat med hjemmel i den gældende § 12, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke er påbegyndt et tilbud efter lovens kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at ressourceforløbet er påbegyndt.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Efter den gældende § 14 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal sundhedskoordinatoren deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.

Det foreslås i § 14, stk. 2, at sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen i sager om ressourceforløb, når en person gør brug af retten til en samtale efter § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at sundhedskoordinator vil skulle yde sundhedsfaglig rådgivning til kommunen om borgerens muligheder for at deltage i tilbuddet under hensyn til borgerens helbredsmæssige situation, herunder borgerens behov for eventuelle skånehensyn. Kommunen betaler for sundhedskoordinators rådgivning, jf. den gældende § 16.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 113, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at en person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om indholdet i sundhedskoordinators rådgivning efter den gældende § 17, stk. 2, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om blandt andet indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunerne indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager om ressourceforløb m.v.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises endvidere til § 1, nr. 7, om bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om personens ret til en samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler, og til bemærkningerne hertil.

Kilde

Til nr. 1

Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, at når en åbenlyst uddannelsesparat modtager af overgangsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp eller en jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i bestemmelsens stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler.

Af § 37, stk. 1, i loven fremgår det, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Det foreslås, at § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at den omfattede personkreds af bestemmelsen udvides til også at omfatte aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.

Det betyder, at bestemmelsen fremadrettet både vil omfatte uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af integrationsloven) eller uddannelseshjælp, jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp og aktivitetsparate modtagere af overgangsydelse (som ikke er omfattet af integrationsloven), uddannelseshjælp eller kontanthjælp således, at en digital selvbooking af en jobsamtale for disse målgrupper vil have samme virkning som en indkaldelse til samtale.

For disse personer, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen således foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der vil blive foretage fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Pligten til digital selvbooking for aktivitetsparate overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet blev vedtaget med lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og blev sat i kraft fra 1. januar 2021 ved bekendtgørelse nr. 1921 af 11. december 2020 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.). Ved en fejl blev sanktionsbestemmelsen i § 37, stk. 3, i loven, hvorefter målgrupperne vil få foretaget fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet, hvis personen uden rimelig grund udebliver, ikke konsekvensrettet for så vidt angår disse målgrupper.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 37, stk. 3, i loven bringer således bestemmelsen i overensstemmelse med den politiske aftale bag den vedtagne lov, jf. ovenfor, og sikrer, at målgrupperne kan sanktioneres for udeblivelse fra digitalt selvbookede jobsamtaler mv. på lige fod med åbenlyst uddannelsesparate modtagere af overgangsydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven, eller uddannelseshjælp og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 68 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal ressourceforløbsydelsen til personer, der deltager i ressourceforløb, nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264 kr. (2021-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

En person, der er i ressourceforløb med ressourceforløbsydelse får således nedsat ressourceforløbsydelsen med en andel af hele lønindtægten, dvs. med 30 pct. af lønindtægten inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 15.264 kr. (2021-niveau). Derefter nedsættes ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb med 55 pct. af lønindtægten inkl. pension, som overstiger 15.264 kr. (2021-niveau).

Det foreslås, at § 68 a, stk. 2, ændres, således at nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 15.264 kr. (2021-niveau) udgår af bestemmelsen. Herefter vil det alene være lønindtægter inkl. pension, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned, der medfører nedsættelse af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb nedsættes således med 55 pct. af den samlede lønindtægt inkl. pension, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) per måned.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i lovforslagets § 3 indebærer, at grænsen for nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension til og med 15.264 kr. per måned fjernes helt.

Den foreslåede ændring indebærer, at det alene er lønindtægter på 15.264 kr. (2021-niveau) og derover per måned, som vil medføre en nedsættelse af ressourceforløbsydelsen.

Der henvises til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Kommunalbestyrelsen træffer samtidig afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske, jf. § 44, stk. 1, 2. pkt.

Som undtagelse hertil gælder, at efter det fyldte 60. år kan pension ikke frakendes uden pensionistens samtykke, jf. § 44, stk. 3, i lov om social pension.

For alle andre gælder således, at der skal træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 og stk. 5 , i § 44 , i lov om social pension, hvor det af 1. pkt. fremgår, at der ikke vil kunne ske frakendelse af pension for tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Disse diagnoser omfatter følgende underkategorier:

– belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD, herunder reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner,

– angst, herunder fobiske og andre angsttilstande,

– depression, herunder enkeltepisoder og periodiske depressioner,

– personlighedsforstyrrelser, herunder forstyrrelser og ændringer i personlighed samt andre og uspecificerede forstyrrelser

– misbrug, herunder problemer relateret til misbrug

– søvnforstyrrelser, der er ikke-organiske og

– andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser, herunder organiske mentale lidelser, skizofreni, psykoser mm. maniske og bipolare lidelser, affektive tilstande, obsessiv-kompulsiv tilstand, dissociative, somatoforme, andre nervøse tilstande, spiseforstyrrelser, seksuelle, barselsrelaterede forstyrrelser, øvrige misbrug, adfærdsændringer mm, patologiske vane og impulshandlinger, seksuelle afvigelser, mental retardering, udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom og opvækst og ikke nærmere specificerede psykiske lidelser.

Disse lidelser er de sygdomme, der fremgår af F2 i henhold til WHO’s diagnosesystem ICD-10. Lovforslaget retter sig således mod en specifik og lægefagligt afgrænset gruppe, jf. figur 1.

 

Figur 1. Diagnoseliste

Tilstand / reaktion Diagnoseregisterkode Bemærkninger / udbydende forklaring

PTSD F43. 1 (PTSD)  

Belastnings- og stressrelaterede tilstande (Udover F43. 0 og F43. 2-F43. 9 (Reaktioner på svær Herunder er F43. 1 (PTSD) ikke inkluderet. PTSD) belastning og tilpasningsreaktioner)

Angst F40-F41 (Fobiske og Andre Angsttilstande)  

Depression F32-F33 (Enkeltepisoder og Periodiske   depressioner)

Personlighedsforstyrrelser F60-F62 (Forstyrrelser og ændringer i   personlighed)

F68-F69 (Andre og uspecificerede forstyrrelser)

Misbrug F10-F19 (Problemer relateret til misbrug).  

Søvnforstyrrelser F51 (Ikke-organiske søvnforstyrrelser)  

Andre psykiatriske lidelser / komorbide lidelser F00-F09 (Organiske mentale lidelser.) Øvrige ICD-10 diagnoser er inkluderet.

F20-F29 (Skizofreni, psykoser mm.) F30-F31 (Maniske og Bipolare lidelser) F34- F39 (Affektive tilstande) F42 (Obsessiv-kompulsiv tilstand) F44-F48 (Dissociative, Somatoforme og Andre nervøse tilstande) F50 Spiseforstyrrelser F52-F59 (Seksuelle, barselsrelaterede forstyrrelser, øvrige misbrug, adfærdsændringer mm) F63-F66 (Patologiske vane og impulshandlinger, Seksuelle afvigelser) F70-F98 (Mental retardering, Udviklingsforstyrrelser, Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom og opvækst). F99 (Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser)

Det foreslås i § 44, stk. 4, 2. pkt., at der ved tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte skal forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst én gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver.

Der vil i praksis hovedsageligt være tale om personer, der har været udsendt til eller opholdt sig i de nævnte områder som led i ansættelse på Forsvarsministeriets, Justitsministeriets og Udenrigsministeriets opgaveområder. Inden for Forsvarsministeriets ressort omfatter personkredsen soldater, og andre ansatte, herunder civile, der på lignende vis som soldater udsendes til eller opholder sig i de i forslagets nærmere angivne opgaveområder i tjenstligt øjemed. Ansættelsen kan være i en myndighed på Forsvarsministeriets område eller ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret. Ansatte på Forsvarsministeriets område, der som led i deres tjeneste udstationeres i udlandet, hvor konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede opgaver foregår, er ligeledes omfattet. Ansatte på Justitsministeriets og Udenrigsministeriets område, der som led i deres tjeneste udsendes til eller opholder sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, er ligeledes omfattet. På Justitsministeriets område vil der typisk være tale om polititjenestemænd, der er udsendt af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget (Det Udenrigspolitiske Nævn) eller en minister. Men der kan også være tale om øvrige ansatte i politiet, der varetager f.eks. grænsebevogtningsopgaver eller yder bistand til sporsikring eller fastlæggelse af uidentificerede afdødes identitet, eller ansatte, der udsendes til at udgøre bindeleddet mellem Rigspolitiet og de lokale myndigheder i forbindelse med blandt andet udlændingesager. På Udenrigsministeriets område vil det omfatte personer ansat og udsendt af Udenrigsministeriet, f.eks. Danida-rådgivere, udsendte under Freds- og Stabiliseringsberedskabet samt Naboskabsprogrammet. Persongrupper, der ikke vil være omfattet, er f.eks. journalister, der ikke er ansat af staten, og personer, der er ansat til arbejde for fremmede militære magter eller private sikkerhedsorganisationer, uden at dette er et led i ansættelse i staten.

Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020, at myndigheden har ansvaret for, at sager er oplyst i et tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Det foreslås i § 44, stk. 4, 3. pkt., at det almindelige princip fraviges således, at førtidspensionisten efter anmodning selv skal dokumentere at vedkommende er diagnosticeret med en af de diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt. De diagnoser, som er nævnt i 1. pkt., er PTSD, belastnings- eller stressrelateret lidelse udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelse, misbrug, søvnforstyrrelser, anden psykiatrisk lidelse eller komorbide lidelser. Førtidspensionisten skal derudover tillige efter anmodning dokumentere, at vedkommende er omfattet af personkredsen, som er nævnt i 2. pkt. Det forventes, at kommunen i de fleste tilfælde allerede har oplysninger i form af dokumentation for såvel diagnose som udsendelse, f.eks. i forbindelse med, at kommunen har truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. I disse situationer skal kommunen ikke anmode førtidspensionisten om dokumentation, men skal anvende allerede foreliggende oplysninger. Der kan dog være tilfælde, hvor kommunen ikke har oplysninger, og i disse situationer skal førtidspensionisten efter anmodning dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion m.v. efter diagnosesystemet ICD-10 og at vedkommende er omfattet af personkredsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5, i § 44, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation efter den foreslåede stk. 4, 3. pkt. Det forventes, at der fastsættes regler om, at dokumentation for diagnosen f.eks. vil kunne bestå af journaloplysninger fra speciallæge i psykiatri, eller andre lægelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at diagnosen er stillet af en psykiatrisk speciallæge efter diagnosesystemet ICD-10. Dokumentation for udsendelse kan f.eks. være veterankort eller anden dokumentation.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne ske frakendelse af førtidspension for tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser, som er omfattet af persongruppen i § 44, stk. 4, 2. pkt.

Førtidspension er omfattet af forordning 883/2004 om koordination af social sikring og gælder direkte i dansk ret. Efter forordningen gælder et ligebehandlingsprincip, og herunder gælder mere specifikt, jf. art 5, at:

”…hvis indtrædelse af visse begivenheder eller forhold tillægges retsvirkning efter den kompetente stats lovgivning, tager denne hensyn til tilsvarende forhold eller begivenheder, der er indtrådt på en anden medlemsstats område, som om de var indtrådt på dens eget område. ”

Det indebærer, at hvis en EU-borger, der modtager dansk førtidspension, af sit hjemland har været udsendt til en mission, der kan sidestilles med en mission omfattet af forslaget til § 44, stk. 4, så vil de foreslåede regler om manglende mulighed for frakendelse af pension skulle anvendes tilsvarende på vedkommende, hvis vedkommende har en diagnose omfattet af forslaget.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance i de tilfælde, som fremgår af bestemmelsens nr. 1-3, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse.

Efter den gældende § 14, nr. 3, kan der ydes støtte til personer, hvor der i forbindelse med personens ansættelse uden løntilskud gives tilskud til opkvalificering efter § 15 d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved ændringslov nr. 2201 af 29. december 2020 blev § 161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophævet pr. 1. januar 2021. Efter bestemmelsen kunne jobcenteret give tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud, hvis personen var omfattet af en af målgrupperne i bestemmelsens stk. 2, nr. 1-4. Det fremgik af § 161, stk. 2, nr. 4, at der kunne gives tilskud til udgifter ved opkvalificering af personer omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11, dvs. personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, personer i revalideringsforløb efter kapitel 21 og personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter ændringsloven kan jobcenteret inden for den regionale uddannelsespulje, jf. § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, give tilskud til en arbejdsgivers udgifter til korte erhvervsrettede kurser til beskæftigede i forbindelse med, men efter ansættelse af en person, som inden ansættelsen var omfattet af målgruppen, der kan få korte erhvervsrettede kurser inden puljen efter § 97, stk. 1. Dermed blev ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse, jf. § 161 i loven, indarbejdet under den regionale uddannelsespulje i § 97 i loven. Der henvises til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde samt fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.), jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 79, som fremsat, s. 6 ff.

I forbindelse med ændringsloven blev henvisningen til § 161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 14, nr. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke konsekvensrettet.

Det foreslås i § 14, nr. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. at ændre henvisningen til § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så der i stedet henvises til personer, der er omfattet af § 6, nr. 6, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når arbejdsgiveren får tilskud til udgifter til korte erhvervsrettede kurser efter § 97, stk. 3, i samme lov.

Forslaget betyder, at jobcenteret kan yde støtte til personlig assistance til personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, personer i revalideringsforløb og personer, der modtager førtidspension, når personen deltager i korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med men efter påbegyndelsen af ansættelse uden løntilskud, når jobcenteret yder tilskud til arbejdsgiverens udgifter til kurset. Det vil sige, at jobcenteret kan yde støtte til personlig assistance til samme personkreds som før 1. januar 2021.

Forslaget er en konsekvens af, at § 161 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ophævet, og at ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse er indarbejdet under den regionale uddannelsespulje i § 97 i samme lov pr. 1 januar 2021, jf. § 1, nr. 6 og 12, i lov nr. 2201 af 29. december 2020.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-2, træder i kraft den 1. januar 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om social pension ikke gælder for disse landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for disse landsdele.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at for en person, som er i et ressourceforløb, der er påbegyndt forud for den 1. januar 2022, skal jobcenteret hurtigst muligt og senest den 1. maj 2022 vejlede personen om retten til en jobformidler, jf. forslaget i denne lovs § 1, nr. 3, om § 113 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget betyder, at jobcenteret vil få en frist på 4 måneder fra reglens ikrafttræden til at tilbyde personer i ressourceforløb, der er påbegyndt forløbet forud for reglens ikrafttræden, en jobformidler.

Det foreslås i stk. 2, at hvis en person, der er påbegyndt et ressourceforløb før 1. januar 2022, ikke er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022.

Forslaget betyder, at kommunen vil få en frist på 6 måneder fra reglens ikrafttræden til at sætte en indsats i gang for personen, hvis personen, der er påbegyndt et ressourceforløb før 1. januar 2022, ikke tidligere er påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14 i denne lov, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven.

Det foreslås i stk. 3 , at for personer, der er påbegyndt et ressourceforløb af mere end 3 års varighed før den 1. januar2022, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Forslaget betyder, at en person, uanset den foreslåede ændring til § 114, stk. 1, 1. pkt., vil kunne færdiggøre ressourceforløbet som planlagt uden at skulle afbryde forløbet, fordi perioden kommer til at overstige 3 år. En person, der f.eks. er påbegyndt et 5-årigt ressourceforløb den 1. oktober 2021, fortsætter dermed som udgangspunkt i forløbet, indtil det afsluttes den 30. september 2026. Jobcenteret skal som i dag være opmærksom på, at forløbet ikke trækker unødigt i langdrag.

Forslaget betyder også, at for personer, der forud for den 1. januar 2022 har fået bevilget et ressourceforløb af mere end 3 års varighed, men som først skal påbegynde forløbet efter lovens ikrafttræden, vil kommunen skulle træffe en ny afgørelse om varigheden, som ikke må overstige 3 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om den foreslåede ændring til § 114, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at § 112, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget et ressourceforløb før lovens ikrafttræden til påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere, hvis personen den 1. januar 2022 har mindre end 6 år til folkepensionsalderen.

Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et ressourceforløb forud for lovens ikrafttrædelse, men som først skal påbegynde et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse efter lovens ikrafttrædelse, vil blive omfattet af bestemmelsen, hvis de på tidspunktet for ikrafttrædelsen har mindre end 6 år til folkepensionsalderen. Det betyder således, at personen i disse tilfælde kun skal påbegynde ressourceforløbet, hvis personen ønsker det. Det vurderes derfor, at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der vil kunne opleves som bebyrdende. Omvendt vil personer, som er påbegyndt et ressourceforløb forud for lovens ikrafttrædelse, skulle fortsætte forløbet, til det er afsluttet, uanset at de har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede § 112, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 5 , at § 114, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, finder anvendelse for personer, der har fået bevilget et ressourceforløb før den 1. januar 2022 til påbegyndelse den 1. januar 2022 eller senere.

Forslaget betyder, at personer, der har fået bevilget et ressourceforløb af mere end 3 års varighed forud for lovens ikrafttrædelse, men som først skal påbegynde et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse efter lovens ikrafttrædelse, vil blive omfattet af bestemmelsen. Det betyder således, at kommunen i disse tilfælde må ændre afgørelsen om ressourceforløbets varighed. Personen vil dog altid have mulighed for et nyt ressourceforløb, hvis personen efter et endt ressourceforløb fortsat er i målgruppen. Det vurderes derfor, at der med forslaget ikke er tale om en ændring, der vil kunne opleves som bebyrdende.

Det foreslås i stk. 6 , at der etableres en overgangsordning som følge af afskaffelsen af refusion. Efter sædvanlig praksis skal en kommune anmode om refusion af driftsudgifter ved aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte. Det foreslås, at eventuelle driftsudgifter ved aktivering og udgifter til mentorstøtte, der vedrører aktivitet for personer i ressourceforløb før 1. januar 2022, der ikke når at blive hjemtaget refusion for før den 1. januar 2022, kan indgå i berigtigelse af refusion efter 2021. Overgangsreglen vedrører driftsudgifter til aktivering m.v. og udgifter til mentorstøtte til og med den 31. december 2021. Det betyder, at selv om udgifterne måtte komme efterfølgende, kan kommunerne hjemtage refusion efter de refusionsregler, der er gældende pr. 31. december 2021. Ved aktivitet, der forløber hen over den 31. december 2021, skal udgifterne opdeles i hvilke udgifter, der vedrører aktiviteten før den 1. januar 2022, og udgifter der vedrører efterfølgende aktivitet. Det betyder, at der alene kan berigtiges refusion af den del af udgifterne, som vedrører aktiviteten til og med den 31. december 2021.