Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 1486 af 23/12/2014

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) § 11

 Stk. 1. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. juli 2015 har haft mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den sammenlagte ledighed udgør 6 måneder, afholdes månedlige jobsamtaler efter reglerne i § 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.

 Stk. 2. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. januar 2015 har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i sammenlagt mindst 16 og højst 22 måneder, skal jobcenteret ved førstkommende jobsamtale tilbyde personen en intensiveret indsats.

 Stk. 3. En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.

 Stk. 4. Den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, administreres indtil den 1. april 2015 efter en positivliste for den regionale uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt med virkning fra den 1. januar 2015.

Givet på Fredensborg Slot, den 23. december 2014

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Henrik Dam Kristensen