Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) § 3

Til nr. 1

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og til andre udlændinge end flygtninge tilbydes i medfør af integrationslovens § 16, stk. 1, 2 og 4, et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.

Det foreslås overalt i loven, at »selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram« ændres til: »introduktionsprogram«, »selvforsørgelses- og hjemrejseprogram« ændres til: »introduktionsprogram«, »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer« ændres til: »introduktionsprogrammer«, »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet« ændres til: »introduktionsprogrammet«, og at »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammets eller introduktionsprogrammets« ændres til: »introduktionsprogrammets«.

De foreslåede ændringer vil betyde, at selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og introduktionsprogram fremover vil blive samlet under betegnelsen »introduktionsprogram«.

Den foreslåede ændring vil alene medføre en ændring af programmets navn. Udlændinge omfattet af integrationsloven vil således fortsat blive tilbudt et program, der er målrettet udlændinge.

For de udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil programmet som følge af lovforslagets § 3, nr. 11, bestå af en arbejdspligt, mens andre udlændinge, såsom selvforsørgende flygtninge, som hidtil vil blive tilbudt et program, der er tilpasset de pågældende. Introduktionsprogrammet vil således fortsat bestå af danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, og af beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23.

Der lægges med lovforslaget op til, at selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet skal ændre navn med virkning fra 1. januar 2025.

Det bemærkes dog, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. For denne gruppe vil programmets navn således også fortsat være selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.

Der henvises til lovforslagets § 3 nr. 11, 14 og 18, for en nærmere beskrivelse af den nye arbejdspligt for borgere i et program efter integrationsloven, som er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises endvidere til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Til nr. 2

Af integrationslovens § 15 d (helbredsmæssig vurdering), kapitel 4 (selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram for flygtninge og familiesammenførte udlændinge) og kapitel 5 (pligt til tilmelding som arbejdssøgende, rådighedsvurdering m.v.) fremgår en række tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen efter integrationsloven skal tilvejebringe de nævnte tilbud til nyankomne udlændinge, der er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet.

Efter integrationslovens § 4 b er tidsfristerne for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i danskuddannelsesloven, aktuelt suspenderet i 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4, stk. 2, i integrationsloven og § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at § 4 b, stk. 1, affattes således, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om suspension af fristerne for kommunalbestyrelsens tilvejebringelse af tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5 samt fristen for påbegyndelse af danskuddannelse, jf. § 5, stk. 1, i danskuddannelsesloven, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsens arbejde med modtagelse af nyankomne udlændinge.

Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil den nuværende bestemmelse om suspension af integrationslovens tidsfrister blive ophævet.

Det vil betyde, at de almindelige tidsfrister i integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 ikke længere vil være suspenderet, ligesom tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes efter § 5, stk. 1, i danskuddannelsesloven, heller ikke længere vil være suspenderet.

Med den foreslåede ændring vil introduktionsprogrammet, og den heri indlagte arbejdspligt for udlændinge omfattet af den foreslåede § 20 d i integrationsloven, skulle påbegyndes snarest muligt og senest én måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 16, stk. 6, der som følge af lovforslagets § 3, nr. 4, bliver til stk. 5.

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil endvidere betyde, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om en fornyet suspension af tidsfristerne i integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 og danskuddannelsesloven § 5, stk. 1, når det dette som følge af en større tilstrømning af udlændinge til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsens arbejde med modtagelsen af de nyankomne udlændinge.

Det vil eksempelvis kunne være nødvendigt at suspendere tidsfristerne, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at kommunerne ikke vil kunne tilrettelægge integrationsindsatsen inden for tidsfristerne i integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 og danskuddannelsesloven § 5, stk. 1, fordi en større tilstrømning af udlændinge til landet lægger et stort eller ekstraordinært stort pres på kommunernes modtagelse af de pågældende.

Med forslaget vil udlændinge- og integrationsministeren således kunne suspendere de omfattede tidsfrister i integrationsloven i en periode. Ved en udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil det skulle afgrænses nærmere for hvor lang en periode, de nævnte frister skal kunne suspenderes i.

Der lægges ikke op til at fastsætte nærmere regler om suspensionsperiodens længde. Suspensionsperiodens længde vil således skulle fastlægges på baggrund af en konkret vurdering af de konkrete forhold, herunder under hensyntagen til hvor mange udlændinge der er ankommet eller forventes at ankomme til landet inden for en given periode.

Der vil skulle foretages en afvejning af hensynet til at sikre, at kommunerne vil få bedre tid til at modtage udlændingene end sædvanligt, over for hensynet til at sikre, at udlændingene vil blive tilbudt et introduktionsprogram så hurtigt, som det efter de konkrete omstændigheder vil være muligt.

Det vil være udlændinge- og integrationsministeren, der vil skulle træffe beslutning om suspensionsperiodens længde.

Såfremt udlændinge- og integrationsministeren suspenderer de omfattede frister, vil det indebære, at de tidsfrister, der efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 gælder for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud, vil blive sat i bero i den periode, som udlændinge- og integrationsministeren beslutter, at suspensionsperioden skal vare.

Beslutter udlændinge- og integrationsministeren eksempelvis at suspensionsperioden skal vare i tre måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for den pågældende udlænding er overgået til kommunalbestyrelsen, vil de anførte tidsfrister i integrationsloven først begynde at løbe tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Overtager kommunalbestyrelsen eksempelvis ansvaret for en udlænding den 1. april, vil fristen for, hvornår introduktionsprogrammet efter integrationslovens § 16, stk. 1, og den foreslåede § 16, stk. 2, senest vil skulle påbegyndes, være den 1. august (3+1 måneder).

Suspenderes de omfattede frister, vil en udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, også først blive forpligtet til at påbegynde introduktionsprogrammet senere end én måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende.

Såfremt udlændinge- og integrationsministeren suspenderer de omfattede tidsfrister, vil kommunalbestyrelsen fortsat være forpligtet til at anvise en udlænding, der er omfattet af integrationslovens regler om et introduktionsprogram, et midlertidigt opholdssted, ligesom den foreslåede § 4 b heller ikke vil suspendere kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udbetale selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Regler om suspension af tidsfristerne i integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 og danskuddannelsesloven § 5, stk. 1, vil skulle ophæves, når der ikke længere vil være grundlag for en suspensionsperiode.

Som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, skal personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særloven), fortsat have tilbud om program efter de hidtil gældende regler. Det vil sige, at de hidtil gældende regler for programmets indhold og tilrettelæggelse vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven. Ved en eventuel udmøntning af suspensionsbestemmelsen vil suspensionen også omfatte suspension af fristerne for tilbud om program efter disse regler.

Eventuelle regler, som udlændinge- og integrationsministeren måtte udstede i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil ikke være til hinder for, at en kommune vil kunne tilvejebringe tilbud efter integrationslovens kapitel 3 a, kapitel 4 og 5 og danskuddannelseslovens § 5, stk. 1, inden for de sædvanlige frister, såfremt kommunen fortsat har kapacitet hertil.

Den foreslåede ændring omfatter ikke § 17 a, stk. 2, som efter gældende regler er omfattet af suspensionsbestemmelsen i integrationslovens § 4 b. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 3, nr. 7, foreslås at ophæve integrationslovens § 17 a, stk. 2.

For personer med opholdstilladelse efter Ukraine-særloven vil den hidtil gældende § 17 a, stk. 2, i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, dog fortsat finde anvendelse. Ved en eventuel udmøntning af suspensionsbestemmelsen vil fristerne i den hidtil gældende § 17 a, stk. 2, således også blive suspenderet for denne gruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Til nr. 3

Integrationslovens § 2, stk. 2, definerer, hvad der efter integrationsloven forstås ved en flygtning.

Integrationslovens § 2, stk. 3, definerer, hvad der efter integrationsloven forstås ved en familiesammenført udlænding til en flygtning.

Integrationslovens § 2, stk. 4, definerer, hvad der efter integrationsloven forstås ved andre familiesammenførte udlændinge.

Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 1, at udlændinge omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, skal have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, jf. dog stk. 10.

Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 2, at udlændinge omfattet af § 2, stk. 4, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et introduktionsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at »stk. 2 eller 3« ændres til »stk. 2-4«, og »stk. 10« ændres til: »stk. 9«.

Den foreslåede ændring, hvorefter henvisningen i § 16, stk. 1, ændres fra stk. 2 eller 3, til stk. 2-4, er en konsekvens af lovforslagets § 3 nr. 1, hvori det foreslås at samle selvforsørgelses- og hjemrejseprogram og introduktionsprogram under betegnelsen »introduktionsprogram«.

Som følge af denne ændring vil udlændinge omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4, i modsætning til efter gældende regler, alle skulle have tilbudt et introduktionsprogram.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4 og nr. 11, for en nærmere beskrivelse af indholdet i introduktionsprogrammet for udlændinge, der som følge af lovforslaget bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven.

Selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte vil ligesom i dag blive tilbudt et introduktionsprogram efter integrationslovens § 16, stk. 4, der som følge af lovforslagets § 3, nr. 4, bliver til stk. 3.

Programmet vil for denne gruppe som hidtil bestå af et tilbud om danskuddannelse, jf. § 21, og af beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.

Den foreslåede ændring, hvorefter henvisningen i § 16, stk. 1, ændres fra stk. 10, til stk. 9, er en konsekvens lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 16, stk. 1, i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 1 og nr. 4.

Til nr. 4

Integrationslovens § 2, stk. 2, definerer, hvad der efter integrationsloven forstås ved en flygtning.

Integrationslovens § 2, stk. 3, definerer, hvad der efter integrationsloven forstås ved en familiesammenført udlænding til en flygtning.

Integrationslovens § 2, stk. 4, definerer, hvad der efter integrationsloven forstås ved andre familiesammenførte udlændinge.

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, jf. dog stk. 10.

Efter integrationslovens § 16, stk. 2, skal udlændinge omfattet af § 2, stk. 4, have tilbudt et introduktionsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, jf. dog stk. 10.

Efter integrationslovens § 16, stk. 3, omfatter selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.

Det foreslås, at § 16, stk. 2 og 3, ophæves, og at der som nyt stk. 2, indsættes, at for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. § 2, stk. 2-4, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, består introduktionsprogrammet en arbejdspligt, jf. § 20 d.

Den foreslåede ændring vil betyde, at flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, fremover vil skulle tilbydes et introduktionsprogram, og at introduktionsprogrammet fremover vil bestå af en arbejdspligt i overensstemmelse med den foreslåede § 20 d i integrationsloven.

At introduktionsprogrammet fremover vil skulle bestå af en arbejdspligt vil betyde, at indsatsen i introduktionsprogrammet skal sammensættes i overensstemmelse med den foreslåede § 20 d i integrationsloven. Udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, vil således som udgangspunkt skulle deltage i en indsats i 37 timer om ugen. Arbejdspligten efter integrationsloven vil bestå af danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, og af beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23.

Der lægges op til, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2025. For udlændinge, der allerede er påbegyndt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram den 1. januar 2025, vil forslaget betyde, at de vil blive omfattet af arbejdspligten i medfør af den foreslåede § 20 d i integrationsloven, og at programmet også på dette tidspunkt vil ændre navn til »introduktionsprogram«.

Det følger dog af Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne , at kommunerne skal have frem til den 1. juli 2025 til at implementere arbejdspligten for de personer, der pr. 1. januar 2025 er i program efter integrationsloven, og som på dette tidspunkt er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Det vil således betyde, at der vil være en implementeringsperiode fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025, hvor kommunerne vil skulle tage stilling til den indsats, den enkelte borger får, således at alle borgere, som er i program efter integrationsloven, og som er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, omfattes af den nye arbejdspligt senest den 1. juli 2025.

For en nærmere beskrivelse af, hvordan indsatsen i arbejdspligten efter integrationsloven vil skulle tilrettelægges, herunder hvilke beskæftigelsesrettede tilbud arbejdspligten efter integrationsloven vil kunne bestå af, henvises til lovforslagets § 3, nr. 11, nr. 14 og nr. 17.

Selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte vil ligesom i dag blive tilbudt et introduktionsprogram efter integrationslovens § 16, stk. 4, der som følge af lovforslagets § 3, nr. 4, bliver til stk. 3.

Programmet vil for denne gruppe som hidtil bestå af et tilbud om danskuddannelse og af beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.

En flygtning eller en familiesammenført udlænding, som ikke er berettiget til at modtage ydelse, vil således ikke blive omfattet af arbejdspligten, og det vil ligesom i dag være frivilligt for denne gruppe at deltage i danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.

Det bemærkes dog, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 5

Efter integrationslovens § 16, stk. 4, omfatter selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet for andre flygtninge og familiesammenførte udlændinge end de i stk. 3 nævnte

1. danskuddannelse, jf. § 21, og

2. beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 6, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.

Det foreslås i § 16, stk. 4, der bliver til stk. 3, at »stk. 3« ændres til »stk. 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 16, stk. 4, der med forslaget bliver til stk. 3, i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af integrationslovens § 17, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af § 16, stk. 3, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre at det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at »stk. 3« ændres til »stk. 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 17, stk. 1, i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af integrationslovens § 17 a, stk. 1, at for en udlænding omfattet af § 16, stk. 3, (flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) skal tilbud i medfør af § 23 (virksomhedsrettede tilbud) tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For en jobparat udlænding må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, jf. dog stk. 3. For en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. For en aktivitetsparat udlænding kan de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår videre af stk. 2, at for en jobparat udlænding omfattet af § 16, stk. 3, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I det første år af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet kan tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt. For en aktivitetsparat udlænding fastsættes timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.

Det fremgår af integrationslovens § 17 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan fravige kravet efter stk. 1 om, at der for en jobparat udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis betingelserne for at tilbyde et særligt højskoleophold i medfør af § 24 er opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere fravige kravet efter stk. 1, hvis en udlænding deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Kommunalbestyrelsen kan derudover fravige kravet efter stk. 1, hvis en udlænding deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.

Det foreslås, at § 17 a affattes således, at kommunalbestyrelsen kan fravige kravet efter § 20 d, stk. 1, om at deltage i 37 timers indsats om ugen, hvis en udlænding deltager i praktik, uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Kommunalbestyrelsen kan derudover fravige kravet efter § 20 d, stk. 1, hvis en udlænding deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 11, om at indføre en ny arbejdspligt, hvorefter udlændinge omfattet af arbejdspligten skal deltage i 37 timers indsats om ugen. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 3, nr. 14, som led i arbejdspligten foreslås at begrænse adgangen til vejledning og opkvalificering i forhold til i dag.

Med den foreslåede indførelse af en ny arbejdspligt i integrationsloven vil de udlændinge, som er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, som udgangspunkt skulle deltage i en indsats i 37 timer om ugen.

Det nuværende indhold i § 17 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter virksomhedsrettede tilbud skal tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, vil således være en integreret del af den foreslåede arbejdspligt i integrationsloven.

Med den foreslåede ændring af § 17 a vil kommunalbestyrelsen kunne fravige kravet i arbejdspligten om, at udlændinge skal deltage i 37 timers indsats om ugen, hvis fravigelsen skyldes, at udlændingen deltager i praktik, uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Den foreslåede ændring vil også betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne fravige kravet i arbejdspligten om, at udlændinge skal deltage i 37 timers indsats om ugen, hvis udlændingen deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a med henblik på at kunne understøtte eller forberede tilbagevenden til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning.

Forslaget vil derudover betyde, at der ikke længere vil være et krav i integrationsloven om, at der for en jobparat udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter § 23 b og § 23 c. I stedet vil indsatsen i arbejdspligten som udgangspunkt skulle tilrettelægges som en kontinuerlig indsats i 37 timer om ugen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 17 a, hvorefter det nuværende stk. 1 samtidig ophæves, vil ikke ændre på, at indsatsen fortsat vil skulle tilrettelægges efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. Integrationslovens § 23, stk. 3, vil således fortsat finde anvendelse, hvorefter tilbud i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet for udlændinge, som er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, så vidt muligt skal målrettes beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Derudover vil indsatsen i arbejdspligten ligeledes skulle tilrettelægges under hensyn til udlændingens helbredsmæssige situation, jf. den foreslåede § 20 d, stk. 2.

Med ophævelsen af § 17 a, stk. 1, vil en aktivitetsparat udlænding ikke længere kunne få tilbud om forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 23, stk. 4, i integrationsloven, hvorefter vejledning og opkvalificering vil blive begrænset i forhold til i dag. Det følger således af den foreslåede § 23, stk. 4, 1. pkt., at vejledning og opkvalificering alene vil kunne gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne føre til, at udlændingen vil kunne påbegynde et konkret job.

Derudover lægges der med forslaget i § 23, stk. 4, 2. pkt., op til, at vejledning og opkvalificering skal kunne gives i form af tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for udlændinge med gentagende sygemeldinger.

Den foreslåede nyaffattelse vil samtidig medføre, at den nuværende § 17 a, stk. 2, også ophæves. Derved vil der ikke længere være et krav i integrationsloven om, at tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud efter integrationslovens §§ 23 b og 23 c, skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I stedet vil indsatsen i den foreslåede arbejdspligt efter integrationsloven som udgangspunkt skulle tilrettelægges som indsats på 37 timer om ugen, medmindre udlændingens helbredsmæssige situation efter en konkret vurdering er til hinder herfor.

Med ophævelsen af § 17 a, stk. 2, vil der endvidere ikke længere være regler i integrationsloven om, at tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke kan medregnes i timekravet i det første år af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Det foreslås i stedet, at kommunerne fremover skal kunne medregne tilbud om nytteindsats i arbejdspligten allerede fra det første år af programmet.

Indsatsen i arbejdspligten vil fortsat skulle tilrettelægges under hensyn til udlændingens forudsætninger og behov i medfør af gældende regler herom, herunder under hensyntagen til udlændingens helbredsmæssige situation, jf. den foreslåede § 20 d, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11 og nr. 14, for en nærmere beskrivelse af den foreslåede arbejdspligt i integrationslovens § 20 d, samt for en nærmere beskrivelse af de foreslåede krav til tilbud om vejledning og opkvalificering i integrationslovens § 23, stk. 4.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, nr. 13, hvori det foreslås, at der i integrationslovens § 23, stk. 1, som nyt nummer indsættes, at nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats, kan være et af de beskæftigelsesrettede tilbud, der kan gives i arbejdspligten efter integrationsloven.

Den foreslåede nyaffattelse af § 17 a vil derudover betyde, at en jobparat udlænding ikke længere vil kunne få et tilbud om et højskoleophold.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget i § 3, nr. 14, hvori det i integrationslovens § 23, stk. 4, foreslås, at der alene kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering til udlændinge omfattet af arbejdspligten i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydelig beskæftigelsesrettet fokus, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet kan føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job, eller hvis der er tale om tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, der kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for udlændinge med gentagne sygemeldinger.

Det bemærkes dog, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 8

Det fremgår af integrationslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en kontrakt. Det fremgår videre af 2. pkt., at udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive kontrakten.

Det fremgår videre at stk. 4, 1. pkt., at kontrakten bl.a. skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes.

Integrationslovens § 19 fastsætter ikke i dag udtrykkelige regler om, at udarbejdelse af kontrakten skal ske på baggrund af eller samtidig med, at kommunalbestyrelsen afholder en samtale med udlændingen. § 19, stk. 1, fastsætter alene, at udarbejdelse af kontrakten skal ske i et samarbejde mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen. Heri ligger et implicit krav om, at kommunalbestyrelsen skal have en samtale med udlændingen om kontrakten.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at der efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes, at udarbejdelse af kontrakten skal ske på baggrund af en individuel samtale.

Med den foreslåede ændring vil det blive præciseret i bestemmelsens ordlyd, at det forudsættes, at udarbejdelsen af kontrakten skal ske på baggrund af en individuel samtale mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen.

Ændringen vil betyde, at det vil blive præciseret, at kommunalbestyrelsen skal afholde en samtale med udlændingen som led i samarbejdet om at udarbejde kontrakten.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 9

Det fremgår af integrationslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en kontrakt. Det fremgår videre af 2. pkt., at udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive kontrakten.

Integrationslovens § 19 fastsætter derudover de nærmere regler for bl.a. indgåelse af kontrakten, kontraktens indhold og opfølgning på kontrakten.

Det foreslås i § 19, stk. 1, 5. pkt., der bliver 6. pkt., at »2. og 3.« ændres til »3. og 4.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 8, om at indsætte et nyt punktum i § 19, stk. 1.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 19, stk. 1, 5. pkt., der med forslaget bliver til 6. pkt., i forhold til gældende ret.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at »stk. 3 og 4« ændres til »stk. 2 og 3«, og at »stk. 10« ændres til »stk. 9«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer af § 19, stk. 4, i forhold til gældende ret.

Det foreslås i § 19, stk. 9, 2. pkt., at »stk. 8« ændres til »stk. 7«, og at »stk. 3, 4 eller 10« ændres til »stk. 2, 3 eller 9«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer af § 19, stk. 9, i forhold til gældende ret.

Til nr. 10

Det fremgår af integrationslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en kontrakt.

Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings kontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i kontrakten.

Det foreslås i § 20, stk. 1, 4. pkt., at »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 20, stk. 1, i forhold til gældende ret.

Til nr. 11

Efter integrationslovens § 16, stk. 1 og 2, skal udlændinge omfattet af § 2, stk. 2 (flygtninge) eller 3 (familiesammenførte udlændinge til en flygtning) have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og udlændinge omfattet af § 2, stk. 4 (andre familiesammenførte udlændinge) skal have tilbudt et introduktionsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, jf. dog stk. 10.

Det fremgår videre af stk. 3, at selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet omfatter danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.

Beskæftigelsesrettede tilbud består efter integrationslovens § 23, stk. 1, af 1) vejledning og opkvalificering, 2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, eller 3) ansættelse med løntilskud.

Efter integrationslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt., skal tilbud i medfør af § 23 tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats for udlændinge omfattet af § 16, stk. 3 (flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik).

Det foreslås efter § 20 c før overskriften før § 21 at indsætte en ny overskrift med titlen »Arbejdspligt«.

Det foreslås i § 20 d, stk. 1, at udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 2, er i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, omfattet af en arbejdspligt, hvor udlændingen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog stk. 2 og § 16, stk. 4. Arbejdspligten omfatter

1. 1. danskuddannelse, jf. § 21, og
2. 1. beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, vil blive omfattet af en arbejdspligt, hvor udlændingen som udgangspunkt vil skulle deltage kontinuerligt i en indsats i 37 timer om ugen.

Udlændinge omfattet af den foreslåede § 16, stk. 2, vil være flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Denne gruppe vil med den foreslåede ordning ligesom i dag skulle tilbydes et program efter integrationsloven.

I lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet samles under betegnelsen »introduktionsprogram«.

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1, for en nærmere beskrivelse af dette.

Introduktionsprogrammet vil for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som følge af lovforslagets § 3, nr. 4, fremover bestå af en arbejdspligt i introduktionsperioden, hvor udlændingen som udgangspunkt vil skulle deltage i en indsats i 37 timer om ugen.

Introduktionsperioden efter integrationslovens § 16, stk. 8, der som følge af lovforslagets § 3, nr. 4, bliver til § 16, stk. 7, vil forblive uændret i forhold til gældende regler. Det vil betyde, at introduktionsprogrammet fremover også højst vil kunne have en varighed på 1 år med mulighed for at forlænge med et år ad gangen, hvis udlændingen ikke opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for dette år. Introduktionsprogrammet vil også fremover højst kunne have en varighed på 5 år. Hvis udlændingen efter introduktionsperioden på 5 år fortsat ikke er i beskæftigelse eller uddannelse og fortsat er berettiget til at modtage ydelse, vil udlændingen ligesom i dag overgå til beskæftigelsesindsatsen efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil således betyde, at udlændingen fortsat vil være omfattet af arbejdspligten, dog efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i stedet.

Med den foreslåede ordning vil introduktionsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, bestå af en arbejdspligt. Indsatsen i arbejdspligten vil bestå af danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23.

Danskuddannelse efter integrationslovens § 21 vil som hidtil kunne tilbydes som led i introduktionsprogrammet i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, og vil også fremover maksimalt kunne udgøre gennemsnitsligt 15 timer om ugen beregnet inden for det igangværende modul, jf. integrationslovens § 21, stk. 3, og § 4, stk. 3, i danskuddannelsesloven.

Beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 23 vil som hidtil kunne bestå af vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, virksomhedspraktik efter integrationslovens § 23 b, jf. § 23, stk. 1, nr. 2, eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens § 23 c, jf. § 23, stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes dog i forhold til tilbud om vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, at der med lovforslagets § 3, nr. 7, 12 og 14, lægges op til at fjerne muligheden for at give forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 7, 12 og 14 for en nærmere beskrivelse af dette.

Det bemærkes endvidere i forhold til vejledning og opkvalificering efter integrationslovens § 23 a, at der med lovforslaget lægges op til at begrænse anvendelsen af vejledning og opkvalificering for udlændinge omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven.

Tilbud herom vil således som følge af den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 23, stk. 4, fremover alene kunne gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet kan føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job, eller hvis der er tale om tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, der kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for udlændinge med gentagne sygemeldinger. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 14, for en nærmere beskrivelse af mulighederne for give tilbud om vejledning og opkvalificering til udlændinge omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven.

Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen vil kunne give en udlænding, som vil blive omfattet af den foreslåede arbejdspligt, et tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats. Særligt tilrettelagt nytteindsats vil udgøre et nyt beskæftigelsesrettet tilbud i integrationsloven.

Det er allerede i dag muligt at give en udlænding omfattet af program efter integrationsloven et tilbud om nytteindsats efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt. Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 16, hvori det foreslås at ophæve det nugældende krav i integrationslovens § 23 b, stk. 6, om, at et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats højst kan have en varighed på op til 13 uger, vil nytteindsats kunne udgøre en betydelig indsats i arbejdspligten efter integrationsloven.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 18, vil kommunalbestyrelsen endvidere kunne give et tilbud om nytteindsats med det nye formål, at udlændingen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere som noget nyt kunne give et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, som er et kommunalt organiseret tilbud, der oprettes med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for eksempelvis lokalsamfundet.

Der henvises til den foreslåede § 23 g i lovforslagets § 3, nr. 18, for en nærmere beskrivelse af nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats efter integrationsloven.

En udlænding, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil fortsat have pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 26.

Det vil således også betyde, at en udlænding, som omfattes af den foreslåede arbejdspligt, og som ikke efterlever sin forpligtelse efter integrationslovens § 26, vil kunne sanktioneres efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter udeblivelse fra disse aktiviteter vil blive sanktioneret med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvist uden rimelig grund.

Der foreslås visse undtagelser til deltagelse i arbejdspligten i 37 timer om ugen.

Kommunebestyrelsen vil således kunne nedsætte antallet af timer i arbejdspligten efter en konkret vurdering af udlændingens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som udlændingen skal deltage i, jf. henvisningen til stk. 2.

En udlænding, som efter integrationslovens § 16, stk. 4, er omfattet af en mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil være helt undtaget fra at deltage i arbejdspligten efter integrationsloven. Det vil sige udlændinge, som inden for 6 uger f.eks. skal påbegynde ordinært job på fuld tid, som skal overgå til efterløn, fleksydelse, seniorpension, tidlig pension eller folkepension, ikke vil være omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven. Det vil svare til de regler, der også gælder i dag i medfør af den nuværende § 16, stk. 5, i integrationsloven, der som følge af lovforslagets § 3, nr. 3, bliver til stk. 4.

Udlændinge, som bliver omfattet af den foreslåede arbejdspligt, vil i overensstemmelse med gældende regler kunne klage over jobcenterets afgørelser om tilbud m.v. i arbejdspligten, både i forhold til indholdet og antallet af timer i tilbud m.v.

Det bemærkes, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Det foreslås i § 20 d, stk. 2, at kommunalbestyrelsen løbende skal tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten efter stk. 1 under hensyn til udlændingens helbredsmæssige situation. Kommunalbestyrelsen kan endvidere nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af udlændingens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som udlændingen skal deltage i.

Med den foreslåede ordning i § 20 d, stk. 2, 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten efter stk. 1 under hensyn til udlændingens helbredsmæssige situation.

Kommunalbestyrelsen vil således ved tilrettelæggelsen af indsatsen skulle tage hensyn til udlændingens helbredsmæssige situation, således at udlændingen vil kunne deltage i indsatsen, selvom den pågældende har helbredmæssige udfordringer eller begrænsninger. Ved vurderingen og tilrettelæggelsen af indsatsen vil kommunalbestyrelsen både skulle tage hensyn til fysiske og psykiske helbredsforhold. Den enkeltes forudsætninger vil ligeledes, ligesom i dag, skulle indgå i vurderingen.

Kommunalbestyrelsen vil ud over at skulle tage stilling til hvilken indsats eller hvilke aktiviteter, arbejdspligten skal bestå af for den enkelte, skulle foretage en vurdering af, hvor mange timer den enkelte vil kunne bidrage i arbejdspligten.

Udgangspunktet i arbejdspligten vil i medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 1, være, at udlændingen vil skulle deltage i en indsats i 37 timer om ugen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

At kommunalbestyrelsen løbende vil skulle tilrettelægge indsatsen under hensyn til udlændingens helbredsmæssige situation vil indebære, at kommunalbestyrelsen løbende skal vurdere, om udlændingens forhold har ændret sig på en måde, der giver kommunalbestyrelsen anledning til at genvurdere, om indsatsen skal tilrettelægges på en anden måde, eller om antallet af timer i arbejdspligten eventuelt skal op- eller nedjusteres.

Det vil eksempelvis være relevant at genvurdere tilrettelæggelsen af indsatsen, hvis udlændingens helbredsmæssige situation ændrer sig, eller hvis udlændingen ophører med eller påbegynder et ordinært arbejde eller en indsats efter social- eller sundhedslovgivningen.

Der lægges i § 20 d, stk. 2, 2. pkt., op til, at kommunalbestyrelsen endvidere kan nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af udlændingens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som udlændingen skal deltage i.

Udgangspunktet i arbejdspligten vil i medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 1, være, at udlændingen skal deltage i en indsats i 37 timer om ugen. Kommunalbestyrelsen vil dog som følge af den foreslåede § 20 d, stk. 2, 2. pkt. kunne nedsætte antallet af timer efter en konkret vurdering af den enkeltes helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som udlændingen vil skulle deltage i.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret faglig vurdering af, hvor mange timer den enkelte kan bidrage i arbejdspligten. Vurderingen vil afhænge af, hvilken indsats udlændingen skal deltage i. Der vil således eksempelvis være kunne forskel på, hvor mange timer en udlænding vil kunne deltage i et fysisk krævende nytteindsatsjob eller et mere skånsomt tilbud som eksempelvis danskundervisning eller en særligt tilrettelagt nytteindsats.

Hensynet til at tilbyde den mest relevante indsats i forhold til at bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse og hensynet til, at udlændingen kan deltage flest mulige timer i arbejdspligten, vil skulle indgå i en samlet vurdering af, hvilken indsats den enkelte vil skulle tilbydes.

I vurderingen af hvilken indsats, den enkelte skal tilbydes, og i hvor mange timer udlændingen skal deltage, vil skulle indgå de øvrige aktiviteter og indsatser, udlændingen eventuelt deltager i, herunder eksempelvis lønnet ordinært arbejde, forberedelse til dansk eller jobsøgning i op til 4 timer i alt om ugen uden for hjemmet og indsatser efter social- eller sundhedslovgivningen m.v.

Hvis en udlænding eksempelvis arbejder 10 timer om ugen i ordinært arbejde og er jobsøgende i 4 timer om ugen uden for hjemmet, vil jobcenteret skulle tage stilling til, hvilken beskæftigelsesrettet indsats personen derudover skal og kan deltage i og i hvor mange timer.

Hvis jobcenteret eksempelvis vurderer, at den pågældende ud over de 10 timers ordinært arbejde og de 4 timers jobsøgning om ugen skal deltage i tilbud om nytteindsats, skal jobcenteret i vurderingen af hvilken nytteindsats og hvor mange timer, udlændingen skal deltage, tage hensyn til udlændingens helbredsmæssige situation set i forhold til det konkrete nytteindsatsjob, som udlændingen skal deltage i. I vurderingen vil skulle indgå, at udlændingen allerede har ordinært arbejde i 10 timer om ugen og er jobsøgende i 4 timer om ugen svarende til i alt 14 timer om ugen.

Hvis jobcenteret herefter vurderer, at udlændingen grundet sin helbredsmæssige situation sammenholdt med det konkrete nytteindsatsjob – ud over de 10 ordinære timers arbejde og de 4 timers jobsøgning – alene vil kunne deltage yderligere 10 timer om ugen i nytteindsats, og herefter ikke vil kunne deltage i yderligere indsats, vil timerne i arbejdspligten kunne nedsættes.

Jobcenteret vil på den baggrund nedsætte arbejdspligten til 24 timer om ugen for udlændingen. Det vil således betyde, at udlændingen skal deltage i 10 timers ordinært arbejde, 4 timers jobsøgning uden for hjemmet og 10 timers nytteindsats om ugen for sin ydelse i arbejdspligten.

Hvis udlændingens helbredsmæssige situation ikke har betydning for deltagelse i den konkrete nytteindsats, nedsættes arbejdspligten ikke, og udlændingen vil i det konkrete eksempel skulle deltage 23 timer om ugen i nytteindsats. Dermed vil udlændingen komme op på 37 timer om ugen svarende til 10 timers ordinært arbejde, 4 timers jobsøgning uden for hjemmet og 23 timers nytteindsats.

Der er i ovenstående eksempler ikke medregnet eventuel transporttid mellem aktiviteterne. For en nærmere beskrivelse af medregning af transporttid, henvises til den foreslåede § 20 d, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

I medfør af stk. 1. pkt. skal kommunalbestyrelsen løbende vurdere og eventuelt op- eller nedjustere indsatsen, f.eks. hvis udlændingens helbredsmæssige situation ændres, hvis udlændingen skal deltage i et andet tilbud, eller hvis udlændingen ophører med eller påbegynder et lønnet arbejde eller en indsats efter social- eller sundhedslovgivningen.

Fordi indsatsen vil kunne nedsættes under hensyn til udlændingens helbredsmæssige situation i forhold til den indsats, som udlændingen skal deltage i, vil forslaget indebære, at to personer med nogenlunde samme helbredsmæssige situation vil kunne få et forskelligt timetal i arbejdspligten.

Integrationslovens § 17 om, at kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af § 16, stk. 2, for at være jobparat i de første 3 måneder, vil fortsat finde anvendelse.

Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle anse en udlænding omfattet af den foreslåede arbejdspligt, som værende jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik efter § 23 b eller løntilskud efter § 23 c, jf. § 17, stk. 1.

Det fremgår af bemærkninger til § 17, stk. 1, at det vil være åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet, jf. Folketingstidende 2016, tillæg A, L 665 som fremsat, side 44.

I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er en person jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. En person er aktivitetsparat, hvis personen ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært job, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.

I medfør af § 17, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen også fortsat 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skulle visitere den pågældende som enten job- eller aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. vil de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren har fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende fortsat finde anvendelse.

Det foreslås i § 20 d, stk. 3, at i antallet af timer i indsatsen efter stk. 1 medregnes desuden timer, hvor udlændingen er ansat ordinært som lønmodtager, deltager i beskæftigelsesrettede samtaler i kommunen eller i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter, jf. kapitel 4 og 5, er ansat som vikar i en jobrotationsordning, jf. kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Forslaget indebærer, at de timer, hvor en udlænding måtte være ansat ordinært som lønmodtager, skal medregnes i de 37 timer om ugen, som indsatsen i arbejdspligten vil omfatte. Timer, hvor en udlænding måtte have ulønnet arbejde som eksempelvis frivillig i en forening, vil ikke kunne medregnes.

Forslaget vil endvidere indebære, at de timer, udlændingen bruger på beskæftigelsesrettede samtaler i kommunen eller i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter, vil skulle medregnes i antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten.

Beskæftigelsesrettede samtaler i kommunen vil eksempelvis kunne være cv-samtaler, samtaler om konkret jobsøgning eller jobsamtaler. Det vil også kunne være samtaler i forbindelse med indgåelse af og opfølgning på integrationskontrakten efter integrationslovens §§ 19 og 20.

Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter vil eksempelvis kunne være deltagelse i job- eller uddannelsesmesser.

Forslaget indebærer endvidere, at timer, som udlændingen har som vikar i en jobrotationsordning efter kapitel 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også vil kunne medregnes i opgørelsen af timetallet i indsatsen i arbejdspligten.

Den foreslåede ordning vil endelig indebære, at deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen også vil kunne medregnes i antallet af timer i indsatsen i arbejdspligten. Det vil eksempelvis kunne være timer, hvor udlændingen er i løbende ambulant behandling på sygehuset eller er i psykologbehandling.

Det bemærkes, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Det foreslås i § 20 d, stk. 4, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af indsatsen i arbejdspligten, herunder regler om deltagelse i danskuddannelse, tilbud om sundhedsfaglig vejledning og om, at forberedelses- og jobsøgningstid i op til 4 timer i alt om ugen og transporttid mellem aktiviteter kan medregnes i antallet af timer i indsatsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil udlændinge- og integrationsministeren få bemyndigelse til administrativt at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af indsatsen i arbejdspligten efter integrationsloven, herunder eksempelvis om kommunernes generelle introduktion ved modtagelse af bl.a. kvoteflygtninge, en overgangsordning i forbindelse med omlægningen af Danskuddannelse 1 for kursister, der går på modul 6 på Danskuddannelse 1 ved lovens ikrafttræden og regler om deltagelse i danskuddannelse og forberedelses- og jobsøgningstid.

Udlændinge- og integrationsministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af indsatsen i arbejdspligten efter integrationsloven, herunder eksempelvis regler om, at tilbuddene skal tilrettelægges på en sådan måde, at de tidsmæssigt og geografisk kan kombineres med udlændingens deltagelse i danskuddannelse og regler for sammenhængen mellem arbejdspligten og kommunernes generelle introduktion ved modtagelsen af bl.a. kvoteflygtninge.

Udlændinge- og integrationsministeren vil endvidere med hjemmel i bemyndigelsen fastsætte nærmere regler for en overgangsordning i forbindelse med omlægningen af Danskuddannelse 1 for kursister, der går på modul 6 ved lovens ikrafttræden.

Bemyndigelsen vil derudover blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at tilbuddet om sundhedsfaglig vejledning skal være tilrettelagt sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten, og at timetallet for øvrige tilbud i arbejdspligten ikke kan nedjusteres med timetallet for tilbuddet om sundhedsfaglig vejledning.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forberedelses- og jobsøgningstid i op til 4 timer i alt om ugen og transporttid mellem aktiviteter vil kunne medregnes i antallet af timer i arbejdspligten.

Udlændinge- og integrationsministeren vil derudover fastsætte regler om, at disse aktiviteter skal ligge uden for hjemmet og skal være dokumenterede, for at timerne vil kunne medregnes i arbejdspligtens timetal. Forberedelsestid og jobsøgning vil eksempelvis kunne dokumenteres ved, at det skal foregå steder, hvor det vil være muligt at registrere udlændingens tidsforbrug. Det vil eksempelvis kunne være i jobcenteret eller på sprogcenteret.

Bemyndigelsen vil endelig blive anvendt til at fastsætte regler om, at transport mellem aktiviteter vil kunne medregnes i de 37 timer, at kommunalbestyrelsen skal opgøre transporttiden mellem aktiviteterne, og at transporttid til og fra bopælen ikke vil kunne medregnes i timetallet i indsatsen i arbejdspligten.

Til nr. 12

Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 1, at til udlændinge, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om

1. vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a,

2. virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b, eller

3. ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.

Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 1, at ændre »herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a,« til »vejledning og opkvalificering efter § 23 a, jf. dog stk. 4,«

De foreslåede ændringer, hvorefter henvisningen til forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud udgår af bestemmelsens ordlyd som et eksempel på et beskæftigelsesrettet tilbud, er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 3, nr. 7, foreslås at ophæve integrationslovens § 17 a, stk. 1, som i dag giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at give en aktivitetsparat udlænding forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Forslaget vil således medføre, at forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud ikke længere vil fremgå af integrationslovens § 23, stk. 1, nr. 1, som et eksempel på et beskæftigelsesrettet tilbud, kommunalbestyrelsen kan give en udlænding som led i et tilbud om vejledning og opkvalificering.

Den foreslåede ændring, hvorefter der efter henvisningen til § 23 a indsættes en henvisning til den nye § 23, stk. 4, er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås at indsætte et nyt stykke 4 i § 23, hvorefter adgangen til vejledning og opkvalificering begrænses for udlændinge, som bliver omfattet af den foreslåede arbejdspligt efter integrationsloven.

Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 2, at »herunder nytteindsats,« og »eller« udgår.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås at indsætte et nyt nr. 4 i § 23, stk. 1, som omfatter nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer af § 23, stk. 1, nr. 2, i forhold til gældende ret.

Det foreslås endvidere i § 23, stk. 1, nr. 3, at »§ 23 c.« ændres til »§ 23 c, eller«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås at indsætte et nyt nr. 4 i § 23, stk. 1, som omfatter nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 23, stk. 1, nr. 3, i forhold til gældende ret.

Til nr. 13

Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 1, at til udlændinge, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, 2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b, eller 3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.

Det foreslås, at der i § 23, stk. 1, indsættes som nr. 4 : »4) nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats, jf. § 23 g.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at nytteindsats, herunder særligt tilrettelagt nytteindsats efter den foreslåede § 23 g, vil fremgå som et eksempel på en særskilt beskæftigelsesrettet tilbudsmulighed efter integrationslovens § 23, stk. 1. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at særligt tilrettelagt nytteindsats vil fremgå som et nyt eksempel på et beskæftigelsesrettet tilbud i § 23, stk. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 3, nr. 18, foreslås at indsætte en ny § 23 g som en særskilt bestemmelse om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats.

Den foreslåede ændring skal i øvrigt ses i sammenhæng med de øvrige ændringer til § 23, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 12 for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 14

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, nr. 1, skal kommunalbestyrelsen til udlændinge, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, og som er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitikprogram, give tilbud om bl.a. 1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, kan tilbud om vejledning og opkvalificering bestå af

1. korte vejlednings- og afklaringsforløb,

2. særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning,

3. ordinære uddannelsesforløb,

4. særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked eller

5. forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Det forslås i § 23 at indsætte efter stk. 3 som et nyt stk. 4, at for udlændinge omfattet af arbejdspligten, jf. § 20 d, kan tilbud efter stk. 1, nr. 1, alene gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job, jf. dog stk. 5, og § 23 a, stk. 1, nr. 5. Tilbud efter stk. 1, nr. 1, kan endvidere gives, i form af tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for udlændinge med gentagne sygemeldinger.

Med den foreslåede ændring i § 23, stk. 4, 1. pkt., vil der blive indført en begrænsning i adgangen til at tilbyde udlændinge omfattet af arbejdspligten et tilbud om vejledning og opkvalificering i forhold til i dag. Vejledning og opkvalificering vil således som følge af den foreslåede ændring alene kunne gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet kan føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job.

At kommunalbestyrelsen alene vil kunne give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde vil for udlændinge omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven betyde, at tilrettelæggelsen af udlændingens indsats i arbejdspligten som udgangspunkt ikke vil skulle bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering. Arbejdspligten vil derimod som hovedregel skulle bestå af indsatser, hvor udlændingen arbejder for sin ydelse.

Hvis kommunalbestyrelsen vil give et tilbud om vejledning og opkvalificering som en indsats i arbejdspligten, vil kurset skulle være af kort varighed og have et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.

Kurser af kort varighed med et beskæftigelsesrettet fokus vil eksempelvis kunne være arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser), som er uddannelser for ufaglærte og faglærte, der ønsker eller mangler erhvervsrettede kompetencer og kvalifikationer, og som er målrettet et eller flere konkrete job. Det vil eksempelvis kunne være et kursus, hvor udlændingen opnår et truckcertifikat eller et hygiejnekursus, hvor udlændingen lærer om fødevaresikkerhed.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere konkret skulle vurdere, at kurset kan føre til, at udlændingen vil kunne begynde et konkret job. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der er et eller flere opslåede jobs, som udlændingen vil kunne søge eller påbegynde med et truckcertifikat eller et hygiejnebevis.

Det vil ikke være et krav, at der er en arbejdsgivererklæring om ansættelse efter kurset.

Tilbud om sammenhængende brancheorienterede forløb, som bl.a. kombinerer opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud med en bestemt branche i lokalområdet med gode jobmuligheder, vil alene kunne tilbydes til en udlænding omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, hvis tilbuddet opfylder betingelserne i § 23, stk. 4.

Det vil ligeledes være gældende for andre tilbud om vejledning og opkvalificering efter integrationsloven, det vil sige korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 1, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 2, ordinære uddannelsesforløb, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 3, og særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 4, som ligeledes alene vil kunne gives inden for rammerne af den foreslåede § 23, stk. 4.

Det bemærkes, at det som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 7, hvorefter integrationslovens § 17 a, stk. 1, foreslås ophævet, og lovforslagets § 3, nr. 15, hvor § 23, stk. 1, nr. 5, foreslås ophævet, ikke længere vil være muligt at give tilbud om forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Til en udlænding over 18 år, men under 25 år, som vil blive omfattet af den foreslåede arbejdspligt, vil der fortsat kunne gives et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, som indebærer, at udlændingen pålægges inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Der vil dog som følge af forslaget i § 23, stk. 4, alene kunne gives et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, hvis udlændingen ikke har behov for en understøttende indsats i form af et forberedende forløb forud for påbegyndelse af en uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 4, vil endvidere for udlændinge, som vil blive omfattet af den foreslåede arbejdspligt, medføre, at de, som er fyldt 30 år, og de, som er under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, der ikke i forvejen har en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover ikke længere vil kunne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser efter integrationslovens § 23 a, stk. 6.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede begrænsning i § 23, stk. 4, om, at der skal være tale om et kort kursus med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, ikke vil gælde for regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Der henvises således til den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 15, hvoraf dette fremgår. Med den foreslåede ændring vil udlændinge omfattet af arbejdspligten således kunne modtage tilbud om regne- og ordblindekurser, hvis det kan føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 15, for en nærmere beskrivelse af adgangen til regne- og ordblindekurser for udlændinge omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven.

Med den foreslåede ændring i § 23, stk. 4, 2. pkt., vil begrænsningen i adgangen til at give tilbud om vejledning og opkvalificering efter 1. pkt. endvidere ikke gælde, hvis der er tale om tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, der gives med henblik på at nedbringe antallet af sygemeldinger for udlændinge med gentagne sygemeldinger.

Det vil således betyde, at der for tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, der gives med henblik på at nedbringe antallet af sygemeldinger for udlændinge med gentagne sygemeldinger, ikke vil blive stillet krav om, at de vil skulle begrænse sig til at være korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at det ikke vil være en betingelse, at tilbuddet vil kunne føre til, at udlændingen vil kunne påbegynde et konkret job.

Med sundhedsfaglig vejledning forstås vejledning fra en sundhedsperson.

Med forslaget vil kommunerne dermed fortsat kunne give disse tilbud til personer med gentagne sygemeldinger, som vil kunne medvirke til at reducere antallet af sygemeldinger og understøtte, at flest mulige af de, som med forslaget vil blive omfattet af arbejdspligten, også vil komme til at deltage i en indsats i arbejdspligten. Det vil eksempelvis være relevant, hvis udlændingens helbredsmæssige udfordringer ikke i sig selv udelukker, at den pågældende vil kunne deltage i en indsats eller et aktivt tilbud.

Det vil være en betingelse for at give tilbuddet, at udlændingen gentagne gange har sygemeldt sig fra et tilbud eller en aktivitet i arbejdspligten, som udlændingen har pligt til at deltage i som led i arbejdspligten. Hvornår en person har gentagne sygemeldinger, vil bero på en konkret vurdering af antallet af sygemeldinger sammenholdt med perioden med sygemeldinger. Det vil ikke være en betingelse, at personen har sygemeldt sig flere gange fra samme tilbud.

Et tilbud, der eksempelvis vil kunne gives, vil være et tilbud i den kommunale sundhedsklinik, hvor udlændingen vil kunne modtage generel sundhedsfaglig vejledning fra en sygeplejerske med henblik på, at personen bliver i stand til at mestre sin sygdom i højere grad. Det bemærkes dog, at sådanne tilbud ikke må føre til, at der opstår et patientforhold i det konkrete tilfælde.

I tilbuddet vil der bl.a. kunne vejledes om håndtering af helbredsmæssige udfordringer, søvn og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion).

Der vil derimod ikke kunne gives tilbud i form af motion i motionscenter, kostvejledning på madlavningshold eller helhedsorienterede forløb til personer med bestemte diagnoser m.v.

Tilbuddet om sundhedsfaglig vejledning vil først kunne gives, når en person har haft gentagne sygemeldinger. Tilbuddet vil skulle være tilrettelagt sådan, at personen kun vil skulle deltage i tilbuddet under sygefravær fra et eller flere af de øvrige tilbud, som personen ellers skulle have deltaget i som led i arbejdspligten.

Ved udeblivelse fra tilbuddet om sundhedsfaglig vejledning kan kommunen sanktionere efter de gældende regler, medmindre personen er for syg til at møde frem og dermed har en rimelig grund til ikke at deltage.

Det foreslås i § 23, at indsætte som nyt stk. 5 , at udlændinge omfattet af arbejdspligten, jf. § 20 d, ikke kan modtage tilbud om højskoleophold efter stk. 2 og § 23 a, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 4 i § 23, hvori det foreslås, at begrænse adgangen til vejledning og opkvalificering.

Den foreslåede ændring vil betyde, at udlændinge omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven ikke længere vil kunne modtage et tilbud om højskoleophold.

Det bemærkes dog, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 15

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelsen give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der bl.a. kan bestå af forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Det foreslås, at § 23 a, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5) regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job.«

Den foreslåede ændring, hvorefter det nuværende § 23 a, stk. 1, nr. 5, vedrørende forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud ophæves, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 14, hvori det foreslås, at vejledning og opkvalificering alene skal kunne gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 14, for en nærmere beskrivelse af dette.

Med den foreslåede ændring i § 23 a, stk. 1, nr. 5, vil regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne i stedet fremgå som et eksempel på et tilbud om vejledning og opkvalificering, som kommunalbestyrelsen vil kunne give en udlænding omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, hvis tilbuddet kan føre til, at udlændingen kan påbegynde et konkret job.

Det bemærkes, at regne- og ordblindekurser som følge af lovforslagets § 3, nr. 14, ikke vil være underlagt de helt samme begrænsninger, som det i § 23, stk. 4, 1. pkt., foreslås at indføre for vejledning og opkvalificering generelt.

Det vil betyde, at der for regne- ordblindekurser ikke vil blive stillet krav om, at der skal være tale et kort kursus med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus. For udlændinge omfattet af arbejdspligten vil det dog ligesom for øvrig vejledning og opkvalificering efter den foreslåede § 23, stk. 4, 1. pkt., også for regne- og ordblindekurser være et krav, at kommunalbestyrelsen vurderer, at regne- eller ordblindekurset vil kunne føre til, at udlændingen vil kunne påbegynde et konkret job.

Det vil ikke være et krav, at der skal være en arbejdsgivererklæring om ansættelse efter kurset. Men det vil eksempelvis kunne indgå i vurderingen, at udlændingen med et regne- eller ordblindekursus vil kunne søge eller påbegynde et eller flere opslåede jobs.

Personen skal opfylde de almindelig betingelser for optagelse m.v. efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne omhandler som udgangspunkt kurser til personer, der er fyldt 25 år. Personer under 25 år vil dog også kunne få kurser, hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke er i målgruppen for/ikke vil kunne påbegynde en forberedende grunduddannelse (FGU). Personer under 25 år skal – ligesom personer der er fyldt 25 år – have forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte.

Det bemærkes dog, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 16

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen give udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., kan tilbud om nytteindsats gives med det formål, at udlændingen skal arbejde for sin selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 6, kan et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. stk. 1, 2. pkt., have en varighed på op til 13 uger.

Det foreslås, at § 23 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 6, ophæves.

De foreslåede ændringer af § 23 b skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 3, nr. 18, foreslås at indsætte en ny § 23 g i integrationsloven. Den foreslåede § 23 g vil blive en ny hovedbestemmelse, som samlet vil regulere tilbud om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats.

Udlændinge, der som følge af forslaget i § 3, nr. 11, vil blive omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil fortsat kunne få et tilbud om nytteindsats, og som noget nyt også et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, jf. den foreslåede § 23 g i lovforslagets § 3, nr. 18.

Med den foreslåede ændring, hvorefter § 23 b, stk. 6, ophæves, vil den nugældende varighedsbegrænsning på nytteindsats blive ophævet. Dermed vil der ikke længere gælde den begrænsning, at et tilbud om nytteindsats højst kan have en varighed på 13 uger.

Det vil betyde, at nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats vil kunne udgøre en betydelig indsats i arbejdspligten.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 18, for en nærmere beskrivelse af tilbud om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats.

Det bemærkes dog, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 17

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt., kan tilbud om virksomhedspraktik for udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Efter integrationslovens § 23 d, stk. 1, kan der med henblik på at fremme, at udlændinge kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter §§ 23 a-23 c eller ansættelse uden løntilskud, ydes støtte til en mentorfunktion.

Det foreslås i § 23 d, stk. 1, efter »§§ 23 a-23 c« at indsætte »og § 23 g«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 18, hvorefter det foreslås at indsætte en ny § 23 g i integrationsloven, som samlet skal regulere tilbud om nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats. Denne ændring vil betyde, at tilbud om nytteindsats ikke længere reguleres i integrationslovens § 23 b, men derimod i den foreslåede § 23 g.

Det skal fortsat være muligt at yde støtte til en mentor for personer i nytteindsats. Med den foreslåede ændring vil det således fortsat være muligt at yde støtte til en mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d, stk. 1, når den pågældende er i nytteindsats. Der vil endvidere også kunne ydes støtte til en mentorfunktion efter integrationslovens § 23 d, stk. 1, ved tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats.

Det bemærkes, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 18

Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 1, nr. 2, at til udlændinge, der er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram og berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om bl.a. virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b.

Det fremgår videre af integrationslovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 2. pkt., gives tilbud om nytteindsats med det formål, at udlændingen skal arbejde for sin selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Af bemærkningerne til integrationslovens § 23 b fremgår, at nytteindsats er at løse samfundsnyttige opgaver for offentlige arbejdsgivere. Det fremgår videre, at arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et stykke arbejde for sin ydelse, jf. Folketingstidende, 2016, tillæg A, L 665, som fremsat, side 22 og 51.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i integrationsloven som § 23 g.

Det foreslås i § 23 g, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om nytteindsats hos offentlige arbejdsgivere. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Tilbuddet kan også gives med henblik på, at udlændingen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne give en udlænding, der bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, et tilbud om nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver. Det vil eksempelvis kunne være hos kommunen.

Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdet i nytteindsatsen ligesom i dag skulle have et indhold, som vil give den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse.

Samfundsnyttige opgaver i nytteindsats skal være opgaver, der ellers ikke vil blive udført hos den offentlige arbejdsgiver. Opgaverne vil således skulle ligge ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver. Dette vil følge af det foreslåede stk. 3, hvori det foreslås, at § 83, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal finde tilsvarende anvendelse for nytteindsats efter integrationslovens § 23 g.

Det vil betyde, at nytteindsats eksempelvis ikke vil kunne bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte.

Nytteindsatsopgaver vil eksempelvis kunne være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen som noget nyt vil kunne give et tilbud om nytteindsats med det formål, at udlændingen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.

Derved vil nytteindsats blive en relevant indsats for en større gruppe udlændinge end hidtil.

Nytteindsats vil eksempelvis som følge af forslaget i højere grad end i dag kunne blive et relevant tilbud for en aktivitetsparat udlænding, fordi nytteindsats som følge af forslaget vil kunne gives med henblik på at den enkelte skal tilegne sig kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked og dermed blive bekendt med arbejdslogik. Dette vil stå i modsætning til det foreslåede 1. pkt., hvor formålet ligesom i dag vil være, at udlændingen skal udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Det nye formål vil således betyde, at en større gruppe udlændinge, som er berettiget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil kunne gøre nytte for deres ydelse end i dag.

Instruktionsbeføjelsen skal ligesom i dag ligge hos den offentlige arbejdsgiver, som udlændingen vil skulle deltage i nytteindsats hos.

Det bemærkes, at det i lovforslagets § 3, nr. 12, foreslås, at nytteindsats udgår af integrationslovens § 23, stk. 1, nr. 2, som et eksempel på virksomhedspraktik, og at det i lovforslagets § 3, nr. 16, foreslås, at integrationslovens § 23 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 6, som alle omhandler nytteindsats, ophæves. Herved vil alle regler vedrørende nytteindsats blive samlet i den nye § 23 g.

Det foreslås i § 23 g, stk. 2, at udlændinge omfattet af arbejdspligt, jf. § 20 d, kan få tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats som et kommunalt organiseret projekt, hvis de øvrige betingelser for nytteindsats er opfyldt, jf. stk. 3.

Særligt tilrettelagt nytteindsats vil være et kommunalt organiseret tilbud, som kommunen vil kunne oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete samfundsnyttige arbejdsopgaver, som udlændinge i tilbuddet vil skulle udføre.

Særligt tilrettelagt nytteindsats vil skulle tilrettelægges sådan, at det skal minde mest muligt om at gå på arbejde. Det vil eksempelvis kunne være, at man skal møde ind til et bestemt tidspunkt, og at man skal løse de opgaver, man får tildelt.

De opgaver, der vil kunne løses i den særligt tilrettelagt nytteindsats, vil være den samme type opgaver, som vil kunne løses i nytteindsats efter det foreslåede stk. 1. Det vil sige, at det vil skulle være samfundsnyttige opgaver, der ellers ikke vil blive udført af kommunen. Opgaverne vil således ligesom efter det foreslåede stk. 1 skulle ligge ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte kommune.

Til forskel fra nytteindsats efter stk. 1, der som hidtil vil skulle tilrettelægges på en offentlig arbejdsplads, vil særligt tilrettelagt nytteindsats være et kommunalt projekt, hvori et antal borgere vil indgå og sammen udføre samfundsnyttige opgaver.

Særligt tilrettelagt nytteindsats vil eksempelvis kunne være et projekt, hvor et antal personer omfattet af den foreslåede arbejdspligt vil skulle udføre ekstra tilsyn og mindre vedligehold af borde og bænke, skraldespande, stier, busskure m.v. på offentlige arealer.

Arbejdet vil skulle ledes og fordeles af en ansat i projektet, der også vil kunne tilrettelægge arbejdsopgaverne.

Fordi der vil være tale om et kommunalt organiseret projekt, vil kommunalbestyrelsen kunne tilrettelægge tilbuddet fleksibelt, således at det sikres, at flest mulige af de borgere, som vil skulle deltage i den særligt tilrettelagte nytteindsats som led i deres arbejdspligt, vil kunne deltage og bidrage til samfundet for deres ydelse.

Det vil være kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at den særligt tilrettelagte nytteindsats ikke vil udgøre ulovlig statsstøtte, ikke vil være konkurrenceforvridende og ikke vil fortrænge ordinær arbejdskraft.

De øvrige betingelser, der vil skulle være opfyldt, for at udlændinge omfattet af arbejdspligten kan få et tilbud om særligt tilrettelagt nytteindsats, vil være de betingelser, der fremgår af § 83, stk. 3, §§ 84, 88 og 88 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som følge af den foreslåede § 23 g, stk. 3, vil finde tilsvarende anvendelse for særligt tilrettelagt nytteindsats for udlændinge omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven.

Det foreslås i § 23 g, stk. 3, at reglerne i § 83, stk. 3, §§ 84, 88 og 88 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at nytteindsatstilbuddet skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver, om at udlændige i nytteindsats ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler m.v., om forbud mod konkurrenceforvridning og om overholdelse af statsstøttereglerne samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for nytteindsats efter denne lov. Reglerne i § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om inddragelse af tillidsrepræsentanten finder anvendelse for nytteindsats efter denne lov.

Efter § 83, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal opgaverne i nytteindsatstilbuddet ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver. Med den foreslåede henvisning til § 83, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil bestemmelsen finde tilsvarende anvendelse for nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats efter integrationsloven.

Det vil bl.a. betyde, at arbejdet i nytteindsatsen enten skal udgøre et supplement til det arbejde, der i forvejen udføres hos den offentlige arbejdsgiver, eller at arbejdet i nytteindsatsen skal være inden for en arbejdsfunktion, der ikke udføres i forvejen. Der henvises til bemærkningerne til § 83, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. Folketingstidende 2019, tillæg A, L 548, som fremsat, side 282.

Efter § 84, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er personer i nytteindsats ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler i lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. Efter stk. 2, er personer i nytteindsats dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Med den foreslåede henvisning til § 84 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil bestemmelsen finde tilsvarende anvendelse for udlændinge i nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats efter integrationsloven.

Efter § 88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må etablering af nytteindsats ikke være konkurrenceforvridende. Med den foreslåede henvisning til § 88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil bestemmelsen finde tilsvarende anvendelse, når der etableres tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver efter integrationsloven.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 16, at indsætte en ny § 88 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det følger, at såfremt nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats etableres hos en offentlig arbejdsgiver, som udøver økonomisk aktivitet, skal statsstøttereglerne overholdes jf. Europa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Med den foreslåede henvisning til § 88 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil bestemmelsen finde tilsvarende anvendelse, når der etableres et tilbud om nytteindsats eller særligt tilrettelagt nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver efter integrationsloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, for en nærmere beskrivelse af den foreslåede § 88 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 89, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om nytteindsats, herunder om betingelser, indhold og omfang. Med den foreslåede henvisning til § 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 89 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finde tilsvarende anvendelse for nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats efter integrationsloven.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves, og at der i stedet indsættes bestemmelse om, at arbejdsgiveren i forbindelse med etablering af nytteindsats skal orientere tillidsrepræsentanten om etableringen og drøfte den praktiske gennemførelse af tilbuddet. Er der ikke en tillidsrepræsentant, inddrages en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren. Det foreslås videre i stk. 2, at reglerne om inddragelse af tillidsrepræsentanten efter stk. 1, ikke finder anvendelse for særligt tilrettelagt nytteindsats.

Med den foreslåede henvisning i integrationslovens § 23 g, stk. 3, 2. pkt., til § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil bestemmelsen finde tilsvarende anvendelse, når der etableres et tilbud om nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver efter integrationsloven.

Det bemærkes, at § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke vil finde anvendelse ved særligt tilrettelagt nytteindsats.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, for en nærmere beskrivelse af dette.

Det bemærkes endvidere, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 19

Efter integrationslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Det er en betingelse, at udlændingen forinden har gennemført et første virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk. 7, medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre udlændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse end de virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde.

Det foreslås, at § 24 ophæves.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 14, hvorefter adgangen til vejledning og opkvalificering foreslås begrænset i forhold til i dag, og det derfor ikke længere skal være muligt at give en udlænding omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven et tilbud om højskoleophold.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det heller ikke vil være muligt at give et tilbud om særligt højskoleophold.

Det bemærkes dog, at de hidtil gældende regler i integrationsloven som følge af lovforslagets § 7, stk. 3, vil finde anvendelse for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Personer med opholdstilladelse efter denne lov skal således som hidtil have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som vil skulle tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af dette.

Til nr. 20

Før kapitel 4 a i integrationsloven fremgår i dag en overskrift med titlen »Særlig løntilskudsordning for udlændinge over 55 år«. Overskriften har tidligere været overskrift til den nu ophævede § 24 b.

Integrationslovens § 24 b blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2013, hvorimod overskriften ved en fejl ikke blev ophævet.

Det foreslås, at overskriften før kapitel 4 a ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ikke længere vil fremgå en overskrift før kapitel 4 a.

Den foreslåede ændring er således alene af ordensmæssige hensyn og vil ikke medføre materielle ændringer af integrationsloven.

Til nr. 21

Det fremgår af integrationslovens § 27 b, nr. 3, at kommunalbestyrelsen umiddelbart efter at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, ansøger om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, skal foretage opfølgning på udlændingens kontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 3.

Det foreslås i § 27 b, nr. 3, at »stk. 3« ændres til »stk. 2«.

Med den foreslåede ændring vil henvisningen til integrationslovens § 16, stk. 3, ændres til § 16, stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 27 b, nr. 3, i forhold til gældende ret.

Til nr. 22

Integrationslovens § 45 fastsætter bl.a. nærmere regler om det månedlige grund- og resultattilskud, staten yder kommunerne.

Integrationslovens § 57, stk. 2, regulerer bl.a. muligheden for at forkorte en udlændings introduktionsperiode, hvis udlændingen tidligere har haft opholdstilladelse og på ny får opholdstilladelse.

Det foreslås i § 45, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., to steder i stk. 9, nr. 1 og 2, i stk. 9, nr. 3 og nr. 4 og nr. 4, litra a, og i § 57, stk. 2, 1. pkt., at »§ 16, stk. 8,« ændres til »§ 16, stk. 7,«.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer af de omfattede bestemmelser i forhold til gældende ret.

Til nr. 23

Integrationslovens § 45 fastsætter bl.a. nærmere regler om det månedlige grund- og resultattilskud, staten yder kommunerne. Integrationslovens § 45, stk. 5, 1. pkt. fastsætter, at staten inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer, jf. § 16, stk. 3 og 4, herunder danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud efter §§ 23 a og 23 b samt mentorstøtte efter § 23 d.

Nytteindsats er i dag reguleret i integrationslovens § 23 b.

Det foreslås i § 45, stk. 5, 1. pkt., at »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 2 og 3« og at »§§ 23 a og 23 b« ændres til: »§§ 23 a, 23 b og 23 g«.

Den foreslåede ændring, hvorefter stk. 3 og 4 ændres til stk. 2 og 3, er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter det foreslås at ophæve integrationslovens § 16, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte et nyt stk. 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 45, stk. 5, 1. pkt. i forhold til gældende ret.

Den foreslåede ændring, hvorefter §§ 23 a og 23 b ændres til §§ 23 a, 23 b og 23 g, er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 18, hvori det i integrationslovens § 23 g foreslås at samle tilbud om nytteindsats i en ny bestemmelse, som samlet skal regulere nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats. Som en konsekvens af dette forslag udgår nytteindsats af ordlyden i den nuværende § 23 b.

Forslaget vil ikke ændre i refusionsreglerne i integrationslovens § 45, stk. 5, 1. pkt. Det vil betyde, at staten ligesom i dag inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 8, der som følge af lovforslagets § 3, nr. 4, bliver til stk. 7, vil refundere 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud efter § 23 a, § 23 b og § 23 g samt mentorstøtte efter § 23 d.

Med forslaget vil det således fremgå af § 45, stk. 5, 1. pkt., i integrationsloven, at nytteindsats ligesom i dag vil være omfattet af refusionsbestemmelsen, ligesom særligt tilrettelagt nytteindsats efter den nye § 23 g også vil være omfattet af refusionsbestemmelsen i § 45, stk. 5, 1. pkt., idet særligt tilrettelagt nytteindsats på lige fod med nytteindsats vil være et af de tilbud, der vil kunne gives som led i introduktionsprogrammet til en udlænding, som er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven.

Det foreslås i § 45, stk. 5, 2. pkt., at »stk. 3, 3. pkt.« ændres til »stk. 1, 2. pkt.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7, hvori det foreslås at ophæve integrationslovens § 17 a, stk. 1 og 2.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af § 45, stk. 5, 2. pkt. i forhold til gældende ret.