Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Den gældende fodnote i lov om elforsyning indeholder en udtømmende opregning af de direktiver og forordninger, som lov om elforsyning gennemfører.

Lov om elforsyning gennemfører blandt andet dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (herefter benævnt elmarkedsdirektivet).

Det følger af den foreslåede ændring, at fodnoten i lov om elforsyning ændres, således at det af fodnoten vil fremgå, at lov om elforsyning indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af elmarkedsdirektivet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked.

Den foreslåede ændring af fodnoten vil medføre, at fodnoten vil afspejle, at lov om elforsyning gennemfører dele af ændringsdirektivet til elmarkedsdirektivet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven, at en kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1. Kommuner kan således i selskaber med begrænset ansvar deltage i produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt aggregering og energilagring. Aktiviteten skal dermed være selskabsmæssigt udskilt fra den kommunale forvaltning.

Eftersom kommunalfuldmagten viger for den skrevne lovgivning, regulerer den således ikke kommunens aktiviteter, der er omfattet af elforsyningslovens § 4, f.eks. kommunal deltagelse i et selskab med begrænset ansvar, der varetager elproduktion.

Elforsyningsloven er dog ikke udtømmende i forhold til en kommunes mulighed for at varetage en opgave, der er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Det forhold, at en aktivitet ikke er hjemlet i elforsyningsloven, er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunen ikke vil kunne udøve aktiviteten. Den pågældende aktivitet kan være hjemlet i anden lovgivning, herunder almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

Elforsyningsloven udelukker dermed ikke, at en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne f.eks. anvender midler eller varetager elproduktion som en del af den kommunale forvaltning eller i en anden selskabsform.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4, stk. 7 og 8.

Det foreslås i § 4, stk. 7 , at en kommune kan varetage egenproduktion af elektricitet, som efter § 2, stk. 4, er undtaget fra kravet i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i § 4, stk. 8 , at en region kan varetage egenproduktion af elektricitet, som efter § 2, stk. 4, er undtaget fra kravet i stk. 6.

De foreslåede bestemmelser er begrundet i, at elforsyningslovens § 2, stk. 4, indeholder en generel bemyndigelse til, at klima-, energi og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Der er dermed lovhjemmel til at undtage kommuner fra kravet om, at kommunal deltagelse i virksomheder, der varetager aktiviteter omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, skal ske i selskaber med begrænset ansvar. Hjemlen er bl.a. anvendt til at udstede bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Den selskabsmæssige udskillelse er imidlertid den bestemmelse, der giver kommuner hjemmel til at varetage den pågældende aktivitet i medfør af elforsyningsloven. En undtagelse fra elforsyningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., indebærer derfor, at der kan være tvivl om, hvorvidt en kommunes hjemmel til at varetage den pågældende aktivitet i medfør af elforsyningsloven bortfalder.

De foreslåede bestemmelser vil derfor medføre, at det præciseres, at kommuner eller regioner, der er undtages fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, fortsat vil være omfattet af elforsyningsloven. Den kommunale hjemmel i elforsyningsloven omfatter således situationer, hvor kommunale solcelleanlæg, undtages fra kravet om selskabsmæssig udskillelse. Det præciseres således, at der er lovhjemmel til, at klima-, energi og forsyningsministeren kan regulere om kommunens varetagelse af aktiviteter omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at det sikres, at kommuner og regioner fx kan omfattes af elforsyningslovens bestemmelser om kommunal modregning i § 37 og forbud mod påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter i § 37 a, selvom kommunens deltagelse i en aktivitet omfattet af elforsyningsloven er undtaget fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Til nr. 3

Begrebet aktiv kunde blev introduceret med elmarkedsdirektivet fra 2019 og blev implementeret ved lov nr. 2196 af 29. december 2020 om ændring af lov om elforsyning. Definitionen af en aktiv kunde er efterfølgende blevet ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love.

Det fremgår af § 5, nr. 4, i elforsyningsloven, at ved en aktiv kunde forstås en elkunde eller gruppe af elkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed.

En elkunde defineres i elforsyningslovens § 5, nr. 13, som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

En aktiv kunde er således en delmængde af den samlede gruppe af elkunder. En eller flere elkunder, der udøver aktiviteter omfattet af § 5, nr. 4, vil således blive betragtet som en aktiv kunde, medmindre aktiviteten udgør den aktive kundes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed. Begrebet aktiv kunde er således knyttet op på handlinger, der foretages af elkunder.

Det foreslås i § 5, nr. 4 , at der efter »der er produceret på dennes lokalitet,« indsættes »eller egenproduceret eller delt elektricitet inden for andre lokaliteter,».

Formålet med den foreslåede ændring er gennemførelse af elmarkedsdirektivets definition af en aktiv kunde i artikel 2, nr. 8.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en elkunde eller gruppe af elkunder, der beskæftiger sig med energideling eller egenproduktion på andre lokaliteter, vil blive betragtet som en aktiv kunde, og dermed omfattet af de rettigheder og forpligtelser, som følger heraf.

Til nr. 4

Energideling er et nyt begreb, der introduceres med elmarkedsdirektivet. Der findes derfor ingen definition af begrebet »energideling« i elforsyningsloven.

Det foreslås i § 5, at der efter nr. 14, indsættes et nyt nr. 15, hvorefter at der ved energideling forstås aktive kunders egetforbrug af vedvarende energi, som enten er: a) produceret eller lagret ved hjælp af en facilitet, de ejer, lejer, eller leaser helt eller delvist på eller uden for forbrugsstedet; eller b) hvis retten hertil er blevet overført til dem af en anden aktiv kunde, enten gratis eller mod betaling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er gennemførelse af elmarkedsdirektivets definition af energideling i artikel 2, nr. 10 a.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at energideling ikke er betinget af, at produktionsanlægget er i direkte fysisk nærhed af de aktive kunder, der indgår i energidelingen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at delingen af energi skal ske med henblik på egetforbrug hos den eller de aktive kunder, der modtager energien. Delingen kan således ikke ske med henblik på nogle former for videresalg af elektriciteten. Det vil ligeledes være et krav for delingen, at der er tale om vedvarende energi.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det er muligt at få overført selve retten til at dele energi, selvom den aktive kunde hverken ejer, lejer eller leaser produktionsanlægget, der anvendes til energidelingen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9 og nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5

Det fremgår af 20, stk. 1, nr. 4, i elforsyningsloven, at netvirksomheden skal måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. dog § 22, stk. 1, nr. 2, i elforsyningsloven. I medfør af § 22, stk. 1, nr. 2, skal en netvirksomhed måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elkunder eller aftages fra elproducenter inden for netvirksomhedens netområde. En netvirksomhed måler således også transmissionstilsluttede elkunder og elproducenter.

Netvirksomhedens måleansvar omfatter således som udgangspunkt ikke måling bag nettilslutningen, medmindre andet følger af loven eller regler udstedt i medfør heraf. Netvirksomheder måler således fx produktionen fra elproducerende anlæg, der er tilsluttet i installationen, og har en installeret kapacitet på over 50 kW, jf. bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

Seriel operatørmåling går ud på at nyttiggøre målinger fra fx en ladestander eller en varmepumpe, således at de kan indgå i de markedsopgørelser, der laves af Energinet. Operatørmålinger kan indgå i en seriel måling med netvirksomhedens måling i tilslutningen, hvor måleværdierne fra fx ladestanderen trækkes fra netvirksomhedens måling. Seriel operatørmåling kan således anvendes til at udskille en delmængde af det samlede forbrug.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt § 5, nr. 31 , hvorefter at der ved seriel operatørmåling forstås en måling fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag for en særskilt opgørelse af enhedens elforbrug til afregningsformål.

Formålet med den foreslåede definition er at afgrænse anvendelsesområdet for seriel operatørmåling til en enhed eller i forbindelse med en enhed, idet leveringen til et serielt operatørmålepunkt foreslås undtaget fra elforsyningslovens leveringspligt. Det er således væsentligt, at der til brug for seriel operatørmåling kan identificeres en enhed. Dette skal dog ikke forstås som en udelukkelse af muligheden for at måle flere enheder med én operatørmåling, så længe de teknisk kan betragtes som en samlet enhed.

Den foreslåede definition vil indebære, at den serielle operatørmåling skal komme fra en enhed eller i forbindelse med en enhed i installationen bag elkundens aftagenummer. Det er dermed en forudsætning for at kunne anvende seriel operatørmåling, at der er tilknyttet en elhandelsvirksomhed på aftagenummeret. Det er således fortsat en et krav for levering af elektricitet, at der er indgået en aftale herom på aftagenummeret mellem elkunden og en elhandelsvirksomhed, jf. § 6, stk. 1, i elforsyningsloven. En aftale om levering af elektricitet til et serielt operatørmålepunkt er således et supplement til en elaftale på aftagenummeret.

Formålet med den foreslåede definition er ligeledes at tydeliggøre, at operatørmålingen kan anvendes til afregningsformål. Dette vil medføre, at operatørmålingerne således skal indgå i engrosafregningen, og i sidste ende danne grundlag for en fuld afregning af elkunden, dvs. levering af elektricitet, net- og systemydelser, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven.

Den foreslåede definition medfører ikke ændringer til netvirksomhedernes måleansvar. Netvirksomhedens måleansvar omfatter således fortsat som udgangspunkt ikke måling bag nettilslutningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, nr. 7, nr. 16, nr. 24-27, og nr. 29, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Retten for en elkunde til at have flere aftaler om levering af elektricitet på samme tid blev indført med elmarkedsdirektivet fra 2019. Retten er imidlertid betinget af, at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter bliver etableret.

Der er efter gældende ret ikke noget til hinder for, at en elkunde kan have flere aftaler om levering af elektricitet på samme tid på et enkelt tilslutningspunkt. Det er dog en forudsætning, at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter bliver etableret.

Med ændringen til elmarkedsdirektivet introduceres en ret for elkunder til at have mere end én elaftale på samme tid, og til dette formål have mere end ét måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt. Retten til at have flere elaftaler på samme tid på et enkelt tilslutningspunkt er således ikke, som elmarkedsdirektivet fra 2019, betinget af, at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter bliver etableret. Dette medfører et behov for gennemførelse i dansk ret.

Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at der efter »elprodukt.«: indsættes» En elkunde kan, ved anvendelse af seriel operatørmåling, indgå flere aftaler om levering af elektricitet og energideling under samme aftagenummer.«

Formålet med den foreslåede ændring i § 6 er gennemførelse af elmarkedsdirektivets bestemmelse om elkunders ret til at indgå flere aftaler om levering af elektricitet og energideling på samme tid på et enkelt tilslutningspunkt i artikel 4.

Seriel operatørmåling går ud på at nyttiggøre målinger fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer, som fx en ladestander eller en varmepumpe, således at de kan indgå i de markedsopgørelser, der laves af Energinet. Operatørmålingerne vil således indgå i en seriel måling med netvirksomhedens måling i tilslutningen, hvilket kan anvendes til at udskille en delmængde af det samlede forbrug. Den serielle operatørmåling gør det dermed muligt at opgøre forbruget særskilt på aftagenummeret og de enkelte serielle operatørmålepunkter, der hver for sig kan danne grundlag for en fuld afregning af elkunden. Omkostninger til ubalancer forårsaget af forbruget på serielle operatørmålepunkter, afholdes af den, som forårsager ubalancen.

Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at en elkunde vil kunne tilknytte flere aftaler om levering af elektricitet på samme tid på det samme tilslutningspunkt. En elkunde vil således kunne have én elaftale til huset og en anden elaftale til fx elbil og varmepumpe. Der kræves ikke samtykke fra ejeren af stikledningen til anvendelse af seriel operatørmåling, idet der med den forslåede løsning ikke foretages ændringer til tilslutningen. Løsningen kan således uden videre anvendes af elkunden, der er registreret på aftagenummeret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i en situation, hvor der etableres seriel operatørmåling, vil en netvirksomhed således fakturere elhandelsvirksomheden på det serielle operatørmålepunkt, baseret på en måling, der kun delvist er foretaget af netvirksomhedens måling i tilslutningen. Netvirksomheden vil, såfremt elkunden har tilknyttet flere elaftaler under samme aftagenummer, skulle fakturere flere elhandelsvirksomheder.

Netvirksomheden vil fakturere elhandelsvirksomheden på aftagenummeret og elhandelsvirksomheden på det serielle operatørmålepunkt efter den gældende procedure i elforsyningslovens § 72 d, hvoraf det fremgår, at netvirksomheden fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. For et serielt operatørmålepunkt vil det dog alene være forbrug, der afregnes til netvirksomheden. Netvirksomhedens abonnementer og gebyrer vil således alene være tilknyttet aftagenummeret.

Elhandelsvirksomheden på aftagenummeret hæfter ikke for allerede afholdt forbrug på et serielt operatørmålepunkt, medmindre der er tale om samme elhandelsvirksomhed. Dette er udelukkende et anliggende mellem elkunden og virksomheden på det serielle operatørmålepunkt. Energinet skal således tage højde herfor i de af deres processer for Datahub, der kan foretages med tilbagevirkende kraft, og som derfor kan have betydning for det indbyrdes forhold mellem elhandelsvirksomheden på aftagenummeret og virksomheden på det serielle operatørmålepunkt.

En virksomhed, der leverer elektricitet til et serielt operatørmålepunkt, vil blive betragtet som en elhandelsvirksomhed i relationen til elkunden. Det følger således af § 5, nr. 12, i elforsyningsloven, at en elhandelsvirksomhed er en virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer. Salg af elektricitet til et serielt operatørmålepunkt kan således også omfattes af denne definition, idet det afgørende er, at der sælges elektricitet til én, der er omfattet af et aftagenummer, og dermed ikke, hvor det bliver leveret. Virksomheden på det serielle operatørmålepunkt skal have en aftale med en balanceansvarlig aktør og afregne elkunder for tariffer, elafgifter mv. De vil således indgå i engrosafregningen på almindelig vis. Virksomheden på det serielle operatørmålepunkt vil ligeledes skulle efterleve de samme forbrugerbeskyttende regler i relation til elkunden, som en elhandelsvirksomhed på aftagenummeret.

De nærmere betingelser for virksomheder for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, fastsættes efter offentliggjorte og af Forsyningstilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, i elforsyningsloven. En netvirksomhed vil således, efter godkendte metoder, kunne anmode om at få en elhandelsvirksomhed afregistreret fra Datahub på baggrund af forhold, som vedrører et serielt operatørmålepunkt. Netvirksomheden vil dog ikke være i stand til fysisk at afbryde sin ydelse til et serielt operatørmålepunkt, idet der vil være tale om et indgreb i en intern elektricitetsforbindelse. Desuden vil netvirksomheden ikke have direkte kommunikation til det serielle operatørmålepunkt.

Et aftagenummer afbrydes dog ikke som følge af ophør af en aftale om levering af elektricitet til et serielt operatørmålepunkt. Ophør af levering til et seriel operatørmålepunkt vil blot medføre, at den elhandelsvirksomhed, der leverer elektricitet på aftagenummeret, fremadrettet vil overtage forbruget. Det svarer til, at en elkunde øger sit forbrug, hvilket står elkunden frit for. En pludselig ændring i forbruget på et aftagenummer kan dog udgøre en risiko for elhandelsvirksomheden på aftagenummeret, hvorfor denne skal have besked om, at der på aftagenummeret leveres elektricitet til et serielt operatørmålepunkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, nr. 7, nr. 16, nr. 24-27, og nr. 29, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Der er efter gældende ret ikke noget til hinder for, at en elkunde kan have flere aftaler om levering af elektricitet på samme tid på et enkelt tilslutningspunkt. Det er dog en forudsætning, at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter bliver etableret.

Med ændringen til elmarkedsdirektivet introduceres en ret for elkunder til at have mere end én elaftale på samme tid, og til dette formål have mere end ét måle- og afregningspunkt dækket af det enkelte tilslutningspunkt. Retten til at have flere elaftaler på samme tid på et enkelt tilslutningspunkt er således ikke, som elmarkedsdirektivet fra 2019, betinget af, at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter bliver etableret. Dette medfører et behov for gennemførelse i dansk ret.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt § 6, stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om seriel operatørmåling, herunder om ansvar for måledata og måletekniske krav til enheder, der anvendes til seriel operatørmåling.

Der er tale om en bred hjemmel til ministeren, der bl.a. skal sikre, at ministeren kan fastsætte regler om alle forhold, der er nødvendige for at sikre, at elkunder kan få tilknyttet en aftale om levering af elektricitet til et serielt operatørmålepunkt. Bemyndigelsen skal ligeledes sikre, at ministeren kan fastsætte regler med henblik på at sikre, at serielle operatørmålinger kan indgå i markedsopgørelserne, der laves af Energinet, således at der kan ske en fuld afregning af elkunden på et serielt operatørmålepunkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes regler om, at ansvaret for at indsende måledata og stamdata fra det serielle operatørmålepunkt, der indgår i den serielle operatørmåling, placeres hos den virksomhed, som indgår en aftale om levering af elektricitet med elkunden til det serielle operatørmålepunkt. Netvirksomhedernes måleansvar forbliver således uændret. Netvirksomhederne måler derfor som udgangspunkt ikke, hvad der sker bag nettilslutningen. Netvirksomhedens abonnementer og gebyrer fastholdes derfor også alene på aftagenummeret. Virksomheden med ansvaret for det serielle operatørmålepunkt vil som udgangspunkt have det samme type måleansvar, som netvirksomhederne har for måling i nettilslutningen.

Balanceansvaret følger altid omfanget af netvirksomhedens målinger i nettilslutningen, såfremt der ikke er overensstemmelse mellem operatørmålinger på operatørmålepunkter og netvirksomhedens målinger. Det samlede forbrug kan således aldrig overstige netvirksomhedens måling. Det bemærkes i den forbindelse, at som følge af de tilladte tolerancer for måledata vil kunne opstå mindre differencer. Der kan dog i markedet ikke købes mere energi, end netvirksomhederne har målt forbruget til. Der kan således ikke opkræves flere elafgifter eller tariffer hos brugerne af nettet, end netvirksomhederne har målt forbruget til.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes regler om, at data fra serielle operatørmålepunkter, vil skulle deles med netvirksomheden. Netvirksomheden vil således kunne anvende data til fx netplanlægning og udvikling af tarifmodeller. Delingen skal ligeledes sikre, at netvirksomhederne opkræver de korrekte elafgifter fra elkunderne. Reglerne skal ligeledes sikre, at elhandelsvirksomheden på aftagenummeret har adgang til information om ikke leveringspligtig energi under aftagenummeret, idet det bl.a. har betydning for balanceafregningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes regler om måletekniske krav til de enheder, der anvendes til seriel operatørmåling. Enhederne, der anvendes til seriel operatørmåling, vil som udgangspunkt være underlagt de samme måletekniske krav som netvirksomhedens målere.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der fastsættes regler om afregning af egenproducenter, herunder hvordan egenproduktionen fordeles mellem aftagenummer og serielle operatørmålepunkter, der ønsker at anvende seriel operatørmåling.

Der henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser vedrørende seriel operatørmåling i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.2.3.

Til nr. 8

Retten for elkunder til at kunne indgå en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt er en ny rettighed, der introduceres med elmarkedsdirektivet. Retten til at kunne indgå en fastpriselektricitetsleveringskontrakt er desuden forbundet med en forpligtelse for visse elhandelsvirksomheder til at udbyde elproduktet. Det er derfor ikke reguleret i elforsyningsloven.

Det foreslås, at der i § 6 b, stk. 4 , efter »dynamiske elpriskontrakter« indsættes: »og tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter«.

Den foreslåede ordning vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes pligt til at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.

Formålet med den foreslåede ændring til § 6 b, stk. 4, er gennemførelse af elmarkedsdirektivets bestemmelser om elkunders ret til en fastpriselektricitetsleveringskontrakt i artikel 11.

Det foreslås, at Klima- Energi- og Forsyningsministerens hjemmel til at fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes pligt til at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter, afgrænses af elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 15 a, og artikel 11. Denne afgrænsning bevirker, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence til at fastsætte regler om elhandelsvirksomheders pligt til at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter har det samme omfang som elmarkedsdirektivets bestemmelser, der forpligtelser medlemsstaterne til at fastsætte regler om tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der bliver fastsat regler om, at elhandelsvirksomheder med mere end 200.000 elkunder skal udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter. Der er dels tale om en forpligtelse for elhandelsvirksomheder med flere end 200.000 elkunder, dels en ret for elkunder. Elkunder henviser til elforsyningslovens definition af en elkunde, som er en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette. Netvirksomheder kan ikke indgå tidsbegrænsede fastpriselektricitetskontrakter.

Leveringspligten som følger af elforsyningslovens § 6 b, stk. 1, medfører at en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt, som udbydes til husholdningsforbrugere, skal udbydes til alle husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden udbyder elprodukter. Leveringspligten vedrører alene husholdningsforbrugere, som defineret i elforsyningsloven. Det medfører ikke, at der ikke kan udvikles forskellige tidsbegrænsede fastprisprodukter til hhv. husholdningsforbrugere og andre typer af elkunder.

Tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter er en kontrakt om levering af elektricitet mellem en elhandelsvirksomhed og en elkunde, som garanterer de samme aftalevilkår, herunder prisen, i mindst et år. Elhandelsvirksomheden kan ikke ensidigt ændre kontraktbetingelser- og vilkår, herunder prisen, i dette tidsrum. Der kan dog som undtagelse foretages vilkårsændringer, hvis disse følger af lovændringer.

Fastpriselementet i fastpriselektricitetsleveringskontrakt knytter sig til den kommercielle del af elproduktet, det vil sige prisen for selve elektriciteten. Elafgiften indgår ikke i fastpriselementet, idet den efter elforsyningslovens § 72 b, stk. 1, skal viderefaktureres uændret til elkunden. Vælger en elhandelsvirksomhed, som udbyder en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt, at viderefakturere net- og systemydelser uændret til elkunden, vil net- og systemydelser i den situation ikke være en del af fastpriselementet. Løbende ændringer på net- og systemydelserne i den tidsbegrænsede periode, kan derfor varsles til elkunden under iagttagelse af de fastsatte varsler. Vælges modsat en model, hvor net- og systemydelser indgår som en del af den samlede pris, har elhandelsvirksomheden reelt gjort net- og systemydelserne til en del af det kommercielle elprodukt. Tarifændringer kan i den situation ikke varsles i den tidsbegrænsede periode, uanset at elhandelsvirksomheden måtte have øgede omkostninger hertil som følge af, at netvirksomheden har varslet tarifstigninger. Oplysninger om hvorvidt tariffer og systemydelser viderefaktureres uændret bør fremgå af kontrakten samt kontraktresuméet.

Elhandelsvirksomheder, som bliver omfattet af forpligtelsen til at udbyde fastpriselektricitetsleveringskontrakter, skal fastsætte en fast pris pr. kWh for energien. Det er dog ikke ensbetydende med, at prisen skal være den samme hele tiden. Det afgørende er derimod, at prisen pr. enhed for den rene elektricitet er kendt på forhånd af elkunden. Elhandelsvirksomheden kan således fastsætte forskellige faste priser i forskellige tidsintervaller, f.eks. i løbet af dagen, ugen, måneden, kvartalet, sæsonen, m.v. Prisen inden for de forskellige tidsintervaller vil dog skulle være faste og kendt på forhånd af elkunden. Elhandelsvirksomhederne vil således have en vis grad af fleksibilitet i forhold til at leve op til kravene til en fastpriselektricitetsleveringskontrakt.

Det tidsbegrænsede element udgør den periode, hvor elhandelsvirksomheden ikke ensidigt kan ændre kontraktbetingelserne- eller vilkårene til ugunst for elkunden. Med mindre andet er aftalt, vil elleveringskontraktens kontraktbetingelser, herunder pris, således fortsat være gældende ved udløbet af tidsbegrænsningen. Herefter vil elhandelsvirksomheden kunne ændre kontraktbetingelserne, herunder prisen, med et forudgående varsel efter de gældende regler om varsling i § 4 og 5, i bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder. Det tidsbegrænsede element indebærer ikke, at leveringen af elektricitet ophører, når tidsbegrænsningen udløber. Det skal fremgå af den aftale, der skal indgås mellem elhandelsvirksomheden og elkunden, under hvilke betingelser aftalen kan ændres efter tidsbegrænsningen ophører.

Betaler en elkunde ikke en elregning, når den forfalder, er det de almindelige bestemmelser om sikkerhedsstillelse og ophævelse i elleveringsbekendtgørelsen, som finder anvendelse. Husholdningsforbrugeren vil fortsat kunne opsige en tidsbegrænset fastpriselektricitetsleveringskontrakt med det i kontrakten aftalte varsel. Husholdningsforbrugere kan dog altid opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse, hvilket følger af § 28, stk. 1, i lov om forbrugeraftaler.

Til nr. 9

Retten for aktive kunder til at foranstalte deling af energi via det kollektive net, uden oprettelse af en juridisk person i form af et borgerenergi- eller VE-fællesskab, er en ny rettighed, der introduceres med elmarkedsdirektivet. Aktive kunders mulighed for at dele energi er ikke reguleret i elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf.

For en nærmere gennemgang af reglerne for borgerenergi- og VE-fællesskaber henvises til bemærkningerne til elforsyningslovens § 9, jf. Folketingstidende 2020/21, Tillæg A, s. 26-32 og 106-108 om ændring af lov om elforsyning.

Definitionen på energideling foreslås indsat i lov om elforsyning § 5, nr. 15. Det følger heraf, at energideling defineres som aktive kunders egetforbrug af VE, som enten er produceret eller lagret ved hjælp af en facilitet, de ejer, lejer, eller leaser helt eller delvist på eller uden for forbrugsstedet; eller hvis retten hertil er blevet overført til dem af en anden aktiv kunde, enten gratis eller mod betaling.

Det foreslås i § 9, 1. pkt ., at der efter »aktive kunder,«: indsættes »energideling, «.

Formålet med den foreslåede ændring i § 9 er gennemførelse af elmarkedsdirektivets bestemmelser om energideling i artikel 15 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om energideling. Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan forpligtelse elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og transmissionsvirksomheder i forbindelse med fastsættelsen af regler om energideling.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministerens hjemmel til at fastsætte regler om energideling afgrænses af elmarkedsdirektivets bestemmelser i artikel 2, nr. 10 a, og artikel 15 a. Denne afgrænsning bevirker, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence til at fastsætte regler om energideling som udgangspunkt har det samme omfang som elmarkedsdirektivets bestemmelser. Bemyndigelsen vil, inden for direktivets rammer om energideling, kunne anvendes til at fastsætte regler om alle forhold, der er nødvendige for at sikre, at energideling kan gennemføres.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der bliver fastsat regler om energideling, der gør det muligt for aktive kunder at dele energi via det kollektive elnet. Energideling giver mulighed for aktive kunder til at dele energi fra VE-anlæg, som en aktiv kunde ikke selv forbruger, og som dermed sendes ud på det kollektive net. Energideling kan dog ikke udgøre den primære kommercielle eller professionelle aktivitet for de aktive kunder, der er involveret i energideling. Det er kun energi, der måles af netvirksomhedens fjernaflæste måler i nettilslutningen, der kan indgå i energidelingen. Eventuelle opgørelser af producerede mængder inde i en installation, men som ikke er tilgængelig på nettet, kan dermed ikke deles.

Energideling sker via det kollektive net og har dermed ingen sammenhæng til reglerne om interne elektricitetsforbindelser, der fx kan bruges af en elkunde til at tilslutte et produktionsanlæg til egen forbrugsinstallation og fordele elektricitet derfra til elkundens eget forbrug. For en nærmere gennemgang af reglerne om interne elektricitetsforbindelser henvises til bemærkningerne til elforsyningslovens § 23 a, jf. Folketingstidende 2022/23, Tillæg A, s. 43-44 om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet og bekendtgørelse nr. 438 af 27. april 2023 om interne elektricitetsforbindelser.

Energideling ikke er betinget af, at produktionsanlægget er i direkte fysisk nærhed af de aktive kunder, der indgår i delingen. Produktionsanlægget skal dog være placeret i samme budzone, hvor elektriciteten forbruges. Det er kun VE-produktion, der kan deles.

Den elektricitet, som den aktive kunde ikke selv forbruger, kan deles med andre forbrugere inden for samme tidsinterval som ubalanceafregningen, hvilket vil sige 15 minutter. Det er en betingelse, at energidelingen sker med henblik på de aktive kunders egetforbrug. Det er muligt at få overført selve retten til at dele energi fra en anden aktiv kunde, dvs. uden at de aktive kunder hverken ejer, lejer eller leaser produktionsanlægget, der anvendes til energidelingen.

Retten for aktive kunder til at dele energi inden for samme tidsinterval som ubalanceafregningen, dvs. retten til at få den delte elektricitet, der fødes ind i nettet, fratrukket deres samlede målte forbrug, vedrører alene energikomponenten på energiregningen. Den aktive kunde kan sælge overskudsenergien eller give den væk gratis. Delt energi pålægges dog de til enhver tid gældende tariffer, skatter og elafgifter. Det vil sige, at opkrævningen af tariffer, skatter og elafgift fortsat skal opkræves hos de delende parter af de elhandelsvirksomheder, der er registreret på de målepunkter, der indgår i energidelingen.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at Energinet kan udarbejde forskrifter for energidelingsplatformen med hjemmel i elforsyningslovens § 28, stk.1, nr. 13. Den foreslåede bemyndigelse forventes at medføre, at det kan pålægges Energinet at udarbejde de nødvendige metoder for energideling, hvis Energinet ikke, inden for en nærmere angivet frist, har udformet en metode, jf. § 28, stk. 2, i elforsyningsloven. Dette vil bl.a. være en metode for, at det alene er energikomponenten på energiregningen, der indgår i delingen, således at der fortsat opkræves korrekte tariffer og elafgifter mv. på målepunktet.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere medføre, at aktive kunder der deltager i energideling, fortsat vil være omfattet af elforsyningslovens § 6, 2. pkt., om frit valg af elhandelsvirksomhed og elprodukt i overensstemmelse med artikel 4 i elmarkedsdirektivet. Det er derfor muligt for aktive kunder at dele energi på tværs af forskellige elhandelsvirksomheder. De aktive kunder behøver således ikke benytte sig af den samme elhandelsvirksomhed for at dele energi.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der fastsættes regler om, at aktive kunder, der deltager i energideling, som udgangspunkt, vil være omfattet af den forbrugerbeskyttelse, der følger af elmarkedsdirektivet.

Aktive kunder, der deler energi mellem enfamiliehuse eller boligejendomme, er dog ikke forpligtet til at efterleve de krav, der stilles til elhandelsvirksomheder ift. forbrugerbeskyttelse, såfremt den installerede kapacitet på produktionsanlæggende holder sig under nærmere fastsætte grænser, der fastsættes i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet. Hvis kapaciteten overstiger de fastsætte grænser, vil direktivets forbrugerbeskyttende regler finde anvendelse.

Aftaler om energideling mellem aktive kunder, der er husholdningsforbrugere, vil derfor som udgangspunkt kun være omfattet af de almindelige obligationsretlige regler, medmindre de aktive kunder vælger en Energidelingsorganisator til at stå for energidelingen. Energidelingsorganisatoren vil være underlagt elmarkedsdirektivets artikel 10 om grundlæggende kontraktlige rettigheder, artikel 12 om ret til at skifte og skifterelaterede gebyrer samt artikel 18 om regninger og faktureringsoplysninger. Energidelingsorganisatoren vil ligeledes være underlagt den almindelige forbrugerbeskyttende lovgivning. Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes medføre, at der udarbejdes kontraktskabeloner med rimelige og gennemsigtige vilkår for energideling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser vedrørende energideling og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og nr. 17.

Til nr. 10

Netvirksomhed i Danmark kan kun udøves efter bevilling (netbevilling), som gives for 20 år, og meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren. Efter gældende ret bliver eksisterende netbevillinger, som eksisterede den 31. december 2020, forlænget uden forudgående ansøgning. Denne forlængelse af netbevillinger udløber den 31. december 2025, jf. elforsyningsloven § 19, stk. 3, hvilket vil medføre, at de eksisterende netbevillinger bortfalder. Efter § 19, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele nye bevillinger for 20 år, men bestemmelsen i § 19, stk. 3, skal formelt set ændres, i forbindelse med udløbet af de eksisterende netbevillinger. I den forbindelse har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at nye regler for udstedelse eller forlængelse af bevillinger, kan fastsættes ved bekendtgørelse. Det giver elforsyningsloven aktuelt ikke mulighed for.

Det foreslås derfor, at § 19, stk. 3 i elforsyningsloven affattes på ny, således at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udstedelse og forlængelse af bevillinger, herunder krav til ansøgninger, dokumentation og procedure for ansøgning og tildeling.

Formålet med bestemmelsen er således, at klima-, energi- og forsyningsministeren fremadrettet kan fastsætte de regler, der er nødvendige for, at netbevillinger kan udstedes eller forlænges, ved bekendtgørelse. Det kan f.eks. være regler om tidspunkt for indgivelse af ansøgningen om udstedelse eller forlængelse af bevillingen, øvrige krav til ansøgningens indhold, herunder hvilken dokumentation, der skal vedlægges. Der vil også kunne fastsættes regler for tilfælde, hvor der eventuelt skal findes en ny bevillingshaver.

De regler, der udstedes som følge af bemyndigelsen forventes ikke at ændre på retsstillingen for de bevillingshavere, som i dag har bevilling til netvirksomhed. Det skyldes, at de forventede kommende bekendtgørelsesregler vil give mulighed for forlængelse af de gældende bevillinger, der udløber den 31. december 2025. Det er fremadrettet fortsat Energistyrelsen, som vil vurdere hvorvidt ansøgere til netbevilling lever op til elforsyningslovens krav til netvirksomhed i Danmark, jf. kapitel 7 og 8 i nævnte lov.

Til nr. 11

I § 22, stk. 1, i lov om elforsyning oplistes en række forpligtelser, som en netvirksomhed skal leve op til. Med dette lovforslags § 1, nr. 12 tilføjes en ny forpligtelse til bestemmelsens opremsning.

Det foreslås derfor med bestemmelsen § 1, nr. 11 at sætningsafslutningen i § 22, stk. 1, nr. 6, nr. 7 og nr. 8 , ændres, således at sætningen i nr. 6-7 afsluttes med et komma, og nr. 8 afsluttes med et »og«.

Henvisningerne foreslås ændret, idet der i medfør af den foreslåede bestemmelse § 1, nr. 12, vil blive indsat et nyt nummer i en opremsning af forpligtelser, som en netvirksomhed skal varetage. For at sikre en korrekt opremsningsbestemmelse, er der behov for at ændre den afsluttende tegnsætning i nr. 6, nr. 7 og ord i nr. 8, så den nye nr. 9 bliver opremsningsbestemmelsens afslutning.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer, og er alene af lovteknisk karakter.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at § 22, stk. 1, som er en opremsningsbestemmelse, indeholder den rette kommatering og det rette ord ved afslutningen af hvert nummer, således at stk. 1 udgør én samlet opremsning.

Til nr. 12

Energistyrelsen udvikler aktuelt en netmodel, som er et modelværktøj, der skal kunne fremskrive og monitorere elnetkapaciteten i Danmark. Gældende regler efter elforsyningsloven giver dog aktuelt ikke mulighed for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan opbygge data og viden, der er relevant ift. at etablere og udvikle en sådan netmodel. Netvirksomhederne er heller ikke underlagt regler om, at de skal udlevere data til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som kan være relevant for en videreudvikling af netmodellen. Der skal i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.2. (data til brug for en netmodel).

Det foreslås derfor, at der tilføjes en § 22, stk 1, nr. 9 i elforsyningsloven, hvorefter det bliver en ny opgave for netvirksomhederne at udlevere relevante data til Energistyrelsen til brug for udvikling, drift og vedligehold af en netmodel, efter regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter i medfør af stk. 5, 1. pkt. (se nedenfor, til nr. 13).

Forslaget har til formål at gennemføre de politiske aftaler ”Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022”, og ”Stemmeaftale om robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024”. Herefter skal en netmodel kunne monitorere og fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i eldistributionsnettet. Desuden skal den anvendes til at vurdere, om der er behov for at justere elektrificeringstillægget (tillæg til indtægtsrammer) for netvirksomhederne frem mod næste reguleringsperiode, der starter 1. januar 2028. Netmodellen skal desuden danne grundlag for evt. genberegning af elektrificeringstillægget hvert 5. år i forbindelse med netvirksomhedernes overgang til en ny reguleringsperiode. Dette nødvendiggør, at også investeringer og øvrige økonomiske data indsamles og anvendes i arbejdet med netmodellen.

Den foreslåede opgave med at udlevere relevante data til brug for netmodellen, vil omfatte teknisk og økonomisk data, som netvirksomhederne til enhver tid er i besiddelse af. Dette omfatter også data, som hidrører fra tredjeparter. Endvidere omfatter det data af enhver type, herunder dokumenter, tal og sammenstillinger af oplysninger m.v. Udleveringen af data skal dog kunne bidrage til opfyldelsen af de formål og hensyn, der er fastlagt for netmodellen, under de politiske aftaler ”Klimaaftalen om Grøn Strøm og Varme af 25. juni 2022” og ”Stemmeaftale om robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024”.

Forslaget vil indebære, at udleveringsopgaven skal afgrænses under hensyn til, at det skal være administrativt enkelt for netvirksomhederne at udlevere den relevante data. Samtidig skal det overvejes, om en forpligtelse eller anmodning om udlevering er proportional. Dvs. om dataindhentningen med rimelighed kan begrænses, eller om der findes alternative adgange til den samme data, som er værd at udnytte, herunder f.eks. gennem reglerne om datafrisættelse, forsyningsdigitaliseringsprogrammet, øvrige eksisterende registre m.v.

Forslaget indebærer også, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan behandle de relevante data, når de er indhentet fra netvirksomhederne, på enhver måde, der er nødvendig for at udvikle, drifte eller vedligeholde netmodellen. Det kan f.eks. indebære en systematisering, tilpasning eller sammenstilling med oplysninger fra andre registre. Forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som skal behandles fortroligt, vil dog ikke kunne videregives til uvedkommende.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i øvrigt skulle opbevare og behandle alle oplysninger, når de indsamles, i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen, lovgivningen om ophavsret og under hensyn til at sikre beskyttelsen af forretningshemmeligheder og navnlig oplysninger om kritisk infrastruktur.

De administrative byrder for netvirksomhederne forbundet med myndighedsbehandlingen, når den relevante data skal udleveres, vil kunne dækkes for netvirkomhederne. Det kan ske ved, at netvirksomhederne ansøger om tillæg for myndighedsbehandling, så indtægtsrammen hæves, ved brug af den gældende § 29, stk. 3, nr. 3 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder. Det bemærkes dog, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger i forbindelse med indhentningen af de relevante data, vil kunne medgå til gebyropkrævninger overfor netvirksomhederne. Herom skal der henvises til lovforslagets nr. 20, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.3. og de specielle bemærkninger (til nr. 20).

Til nr. 13

Energistyrelsen udvikler aktuelt en netmodel, som er et modelværktøj, der skal kunne fremskrive og monitorere elnetkapaciteten i Danmark. Gældende regler efter elforsyningsloven giver dog aktuelt ikke mulighed for, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan opbygge data og viden, der er relevant ift. at etablere og udvikle en sådan netmodel. Netvirksomhederne er ikke underlagt regler om, at de skal udlevere data til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som kan være relevant for en videreudvikling af netmodellen. Klima-, energi og forsyningsministeren har heller ikke bemyndigelse i loven til at fastsætte regler herom. Der skal i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.2. (data til brug for en netmodel).

Det foreslås derfor, at der foretages en ændring til § 22, stk. 5, 1. pkt. således at den eksisterende bemyndigelse til klima-, energi og forsyningsministeren, til at fastsætte regler om de opgaver, som netvirksomhederne er underlagt, udvides til også at omfatte regler om udlevering af data til brug for en netmodel, i henhold til forslagets nye § 22, stk. 1, nr. 9 (se ovenfor, til nr. 12).

Forslaget til ændring af § 22, stk. 5, 1. pkt. har til formål at gennemføre de politiske aftaler ”Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022”, og ”Stemmeaftale om robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024”. Herefter skal en netmodel kunne monitorere og fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i eldistributionsnettet. Desuden skal den anvendes til at vurdere, om der er behov for at justere elektrificeringstillægget (tillæg til indtægtsrammer) for netvirksomhederne, frem mod næste reguleringsperiode, der starter 1. januar 2028, og til at danne grundlag for evt. genberegning af elektrificeringstillægget hvert 5. år, i forbindelse med netvirksomhedernes overgang til en ny reguleringsperiode. Dette nødvendiggør, at også investeringer og øvrige økonomiske data indsamles og anvendes i arbejdet med netmodellen.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udleveringen af relevante data til brug for netmodellen. Bemyndigelsen vil gælde data, som netvirksomhederne til enhver tid er i besiddelse af, herunder data om tekniske og økonomiske forhold, og data, som hidrører fra tredjeparter. Herudover vil der kunne fastsættes regler om de enkelte datatyper, formater, kadencer og procedurer for udleveringen. Dertil vil der kunne fastsættes administrative bestemmelser, herunder regler til brug for håndhævelse af forpligtelserne.

Datatyper, der vil være omfattet, kan f.eks. være dokumenter, tal og sammenstillinger af oplysninger, afhængigt af hvad der er behov for.

De kommende bekendtgørelsesregler om udlevering af data vil skulle tage hensyn til, at det skal være administrativt enkelt for netvirksomhederne at udlevere den relevante data. Samtidig skal det overvejes, om reglerne er proportionale. Dvs. om dataindhentningen med rimelighed kan begrænses, eller om der findes alternative adgange til den samme data, som er værd at udnytte, herunder f.eks. gennem reglerne om datafrisættelse, forsyningsdigitaliseringsprogrammet, øvrige eksisterende registre m.v.

Den foreslåede bemyndigelse afgrænses endvidere af, at der i bekendtgørelsesreglerne skal fastsættes en undtagelsesbestemmelse for at beskytte eventuelle tredjeparters rettigheder. En sådan bestemmelse vil indebære, at netvirksomhederne ikke vil have pligt til at udlevere data, hvor tredjeparten påviseligt har indskrænket netvirksomhedens ret til at udlevere den relevante data, medmindre Energistyrelsen kan fremvise et indhentet samtykke fra tredjeparten, eller i øvrigt har hjemmel efter elforsyningsloven til at indhente data fra tredjeparten uden samtykke.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer desuden, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil kunne behandle de relevante data, når de er indhentet fra netvirksomhederne, på enhver måde, der er nødvendig for at udvikle, drifte eller vedligeholde netmodellen. Det kan f.eks. indebære en systematisering, tilpasning eller sammenstilling med oplysninger fra andre registre. Forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som skal behandles fortroligt, vil dog ikke kunne videregives til uvedkommende.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i udmøntningen af reglerne tage hensyn til, at opbevaring og behandling af alle oplysninger, når de indsamles, sker i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen, lovgivningen om ophavsret og under hensyn til at sikre beskyttelsen af forretningshemmeligheder og navnlig oplysninger om kritisk infrastruktur.

Bemyndigelsen forventes udmøntet ved bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter fra og med januar 2025.

Til nr. 14

Elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 3, indebærer, at netvirksomheder senest tre måneder efter en anmodning om nettilslutning er indgivet, skal give systembrugerne klare og gennemsigtige oplysninger om status for og behandlingen af anmodningen. Netvirksomheder skal ajourføre oplysningerne med tre måneders mellemrum, hvis tilslutningsanmodningen hverken kan godkendes eller afvises i sin helhed. Disse regler gælder både forbrugs- og produktionstilslutninger.

Den eksisterende bemyndigelse i § 68 a giver alene mulighed for at fastsætte oplysningspligter i tilslutningssager fsva. produktionsanlæg, og bemyndigelsen i § 84, stk. 9 er ikke dækkende for, at der kan fastsættes de nødvendige oplysningspligter til netvirksomhederne. Derfor er det Klima,- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at implementeringen af artikel 31, stk. 3 i direktivet afhænger af en ny bemyndigelse i elforsyningsloven.

Forslaget indebærer derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om elforsyning som § 22, stk. 13 , der medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om netvirksomheders oplysningsforpligtelser i forbindelse med tilslutning til det kollektive net, og om, at netvirksomheder skal tilbyde modtagelse af digital kommunikation i sådanne sager.

Den foreslåede nye bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau vil skulle fastsatte regler om, at netvirksomheder skal afgive oplysninger om status for og behandling for en tilslutningsanmodning senest tre måneder efter indgivelsen af anmodningen, at netvirksomheden skal ajourføre oplysningerne med mindst tre måneders mellemrum, hvis ikke netvirksomheden kan godkende eller afvise anmodningen, og at netvirksomheder skal tilbyde at modtage kommunikation i tilslutningssager digitalt. De nye bestemmelser vil gælde for tilslutningssager af både produktions-, og forbrugsanlæg.

Herudover indebærer lovforslaget ikke yderligere bestemmelser om netvirksomhedernes oplysningsforpligtelser i tilslutningssager, medmindre sådanne bestemmelser viser sig at være påkrævede, for at kunne implementere elmarkedsdirektivet.

Til nr. 15

Elforsyningsloven indeholder ingen bestemmelser, der omhandler fleksible tilslutningsaftaler. Begrebet er ikke defineret i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.7.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om elforsyning som § 25, stk. 1, der medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler. Om forståelsen af begrebet fleksible tilslutningsaftaler henvises til forslaget til stk. 2 nedenfor.

Formålet med forslaget til stk. 1 er at sikre, at ministeren gennem udmøntning af den foreslåede nye bemyndigelse gennemfører den nye bestemmelse i artikel 6 a i direktivet.

Den foreslåede nye bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren på bekendtgørelsesniveau vil skulle fastsatte regler, der vil danne rammen for de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler.

Den foreslåede nye bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren vil delvist ændre ved den nuværende kompetencefordeling i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1. Efter denne bestemmelse er det de kollektive elforsyningsvirksomheder, der bl.a. fastsætter de metoder, der anvendes til at fastsætte betingelser for anvendelse af det kollektive elforsyningsnet. De kollektive elforsyningsvirksomheders metoder skal i medfør af gældende ret godkendes af Forsyningstilsynet. Den foreslåede nye bemyndigelse bevirker, at de kollektive elforsyningsvirksomheder fremadrettet vil skulle fastsætte metoder for fleksible tilslutningsaftaler inden for de rammer, som ministeren vil fastsætte. Endvidere vil den foreslåede nye bemyndigelse bevirke, at Forsyningstilsynet ved godkendelse af de kollektive elforsyningsvirksomheders metoder for fleksible tilslutningsaftaler vil skulle påse, at rammerne for metoderne som fastsat af ministeren er overholdt. Fastsættelse af rammer for fleksible nettilslutningsaftaler i udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil kunne resultere i, at tidligere godkendte metoder for aftaler, der har karakter af fleksible tilslutningsaftaler, jf. forslag til stk. 2, vil skulle ændres og anmeldes på ny.

Fastsættelse af rammer for de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler i udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil ikke påvirke allerede indgåede aftaler med karakter af fleksible tilslutningsaftaler efter tidligere godkendte metoder. Der vil således ikke være et krav om ændring af de eksisterende aftaler.

Efter det foreslåede vil klima-, energi- og forsyningsministeren skulle fastsætte rammer om de kollektive elforsyningsvirksomheders anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler. Afgrænsning til fastsættelse af rammer for anvendelse af disse aftaler betyder, at den foreslåede nye bemyndigelse ikke vil kunne rumme fastsættelse af rammer for de kollektive elforsyningsvirksomheders prismetoder, eksempelvis i form af afslag på tariffer eller tilslutningsgebyrer m.v., i forbindelse med fleksible tilslutningsaftaler, og vil ikke berøre Forsyningstilsynets godkendelseskompetence heraf.

Herudover vil der ved den foreslåede bemyndigelse være tale om en bred bemyndigelse, hvis udmøntning navnlig skal ses i forhold til formålene med artikel 6 a, navnlig fremme af hurtig nettilslutning, idet der holdes fokus på netudvikling, og fremme af en effektiv udnyttelse af nettene, samtidigt med at der sikres konsistens mellem direktivets værktøjer til at håndtere kapacitetsudfordringer i nettet på, der fremgår af EU-retten.

Navnlig promoverer både elmarkedsdirektivet og elmarkedsforordning en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser fra netbrugerne. Således omhandler direktivets artikel 32 netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Bl.a. bestemmer artikel 32, stk. 1, at netvirksomhederne skal gives incitamenter til at anskaffe fleksibilitetsydelser efter markedsbaserede procedurer, herunder for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i deres område, med henblik på at forbedre effektiviteten i driften og udviklingen af distributionssystemet, ligesom det forudsættes, at værktøjet skal kunne komme i anvendelse, medmindre den regulerende myndighed har fastslået, at anskaffelse af fleksibilitetsydelser ikke er omkostningseffektiv, eller fører til alvorlige markedsforvridninger eller øget overbelastning. Ligeledes bygger artikel 13 i elmarkedsforordningen på, at belastningsomfordelingen, dvs. op- og nedregulering af forbrug og produktion bl.a. for at afhjælpe en kapacitetsbegræsning, i udgangspunkt skal ske markedsbaseret, dvs. ved brug af markedsgjorte fleksibilitetsydelser, idet der dog finder lignende undtagelser angående omkostningseffektivitet og risikoen for markedsforvridninger som nævnt i artikel 32, stk. 1, sidste punktum.

Inden for disse rammer vil der ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse skulle sikres, at netoperatører i udgangspunktet skal forpligtes til at sikre netbrugerne mulighed for at indgå midlertidig fleksible tilslutningsaftaler i områder med begrænset eller ingen kapacitet, indtil nettet er udviklet. I medfør af artikel 6 a, stk. 1, litra b, vil overgangen fra en begrænset til en ubegrænset adgang skulle sikres på grundlag af fastlagte kriterier.

I forbindelse med, at artikel 6 a nævner områder med begrænset eller ingen kapacitet, henviser bestemmelsen til nye direktiv- og forordningsbestemmelser om netoperatørers offentliggørelse af netkapaciteten for nye nettilslutninger, jf. artikel 31, stk. 3, i direktivet og artikel 50, stk. 4 a, i forordningen. Det vil således være netoperatørerne, der udpeger de områder, hvor der er begrænset eller ingen netkapacitet til nye nettilslutniger, og hvor netbrugere vil have mulighed for at indgå midlertidige fleksible tilslutningsaftaler.

Det bemærkes, at den udvidede artikel 31, stk. 3, forventes at blive gennemført på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den gældende § 84, stk. 9, i elforsyningsloven. Denne bestemmelse bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders forpligtelse til at give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet, jf. § 84, stk. 7. Artikel 50, stk. 4 a, finder som forordningsbestemmelse direkte anvendelse.

Midlertidig fleksible tilslutningsaftaler som omhandlet i direktivet forudsætter at nettene bliver udviklet. Den oven for nævnte grundlæggende forpligtelse for netoperatører til at muliggør, at netbrugerne kan indgå sådanne aftaler, som de nationale rammer vil skulle sikre, vil derfor kun være relevant i situationer med en planlagt netudvikling eller hvor der skal planlægges netudbygning pga. den nye netbruger. Det vil være netoperatørernes interne netplanlægning, der vil være styrende. Angående midlertidig fleksible tilslutningsaftaler pga. kapacitetsudfordringer på distributionsniveau, vil det således ikke være en forudsætning, at netudviklingen fremgår af netvirksomhedens netudviklingsplan. Dette skyldes, at netvirksomhedernes netudviklingsplaner kun opdateres hvert andet år, og at der ikke er en forpligtelse til løbende at opdatere dem. Angående midlertidig fleksible tilslutningsaftaler pga. kapacitetsudfordringer på transmissionsniveau antages det, at netudviklingen i udgangspunkt vil fremgå af Energinets langfristet netudviklingsplan. Dette skyldes, at Energinet i medfør af § 13, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 589 af 24. maj 2023 er forpligtet til at udarbejde et tillæg til den langsigtede udviklingsplan, hvis der bl.a. opstår et behov for påbegyndelse af projekter, som endnu ikke er belyst i den langsigtede udviklingsplan.

Det behøver ikke være den netbruger, der ønsker at blive tilsluttet med en midlertidig fleksibel tilslutningsaftale, der udløser netudviklingen.

Det understreges, at indgåelsen af en midlertidig fleksibel tilslutningsaftale altid vil være frivillig for den enkelte netbruger.

I medfør af artikel 6 a, stk. 1, nr. 3, skal de rammer, der udarbejdes i medlemsstaterne sikre, at der for områder, hvor netudvikling ikke anses som at være den mest effektive løsning, hvis relevant, åbnes for mulighed for fleksible tilslutningsaftaler som permanent løsning.

Bestemmelsen giver i udgangspunktet et bredt råderum for udmøntning af rammer for permanent fleksible tilslutningsaftaler. Disse vil skulle forstås som fleksible tilslutningsaftaler, hvor netbrugeren i en situation uden netudbygning accepterer begrænsninger i udnyttelse af den kapacitet, brugeren er tilsluttet med.

Artikel 6 a indebærer ikke, at netoperatører skal forpligtes til at give netbrugerne mulighed for at indgå permanent fleksible tilslutningsaftaler.

Efter ordlyden af bestemmelsen i direktivets artikel 6 a, stk. 1, nr. 3, begrænses muligheden for permanent fleksible tilslutningsaftaler til områder, hvor den regulerende myndighed eller den kompetente myndighed anser netudvikling for ikke at være den mest effektive løsning. Henvisning til den regulerende myndighed eller den kompetente myndighed forstås som henvisning til den myndighed, som medlemsstaten har fastlagt skal fastsætte rammerne for fleksible tilslutningsaftaler, dvs. ministeren som foreslået kompetent myndighed i Danmark.

Bestemmelsen forstås for det første som at den giver den kompetente myndighed mulighed for i forbindelse med udmøntning af rammerne at beslutte også at tillade permanent fleksible tilslutningsaftaler i områder, der ikke er karakteriseret ved begrænset eller ingen kapacitet for nye nettilslutninger, og hvor det derfor netop ikke er ”effektiv” og dermed relevant med netudvikling.

Det vil hermed være muligt i udmøntning af forslaget til den nye bemyndigelse at tillade permanent nettilslutningsaftaler i områder uden kapacitetsudfordringer.

Bestemmelsen i artikel 6 a, stk. 1, nr. 3, forstås for det andet som at den kompetente myndighed gives mulighed for i forbindelse med udmøntning af rammerne at beslutte at tillade permanent fleksible tilslutningsaftaler i områder med begrænset eller ingen netkapacitet for nye tilslutninger, også uden at der konkret tages stilling til effektiviteten af netudbygningen. I denne forbindelse lægges der til grund, at de kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af elforsyningsloven altid er forpligtede til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet, herunder at udbygge forsyningsnettene i fornødent omfang og stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. elforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 3, uden at der fra myndigheders side foretages en konkret vurdering af, om en bestemt netudbygning er effektiv eller ej. I denne forbindelse vil det være netbrugerens behov, der ønsker tilslutning med en permanent fleksibel tilslutningsaftale, der er bestemmende. Det bemærkes i denne forbindelse, at de nye krav i direktivets artikel 31, stk. 3, og forordningens artikel 51, stk. 4 a, om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre den kapacitet, der står til rådighed til nye nettilslutninger i delområder af deres net, inkl. kriterierne for beregningen heraf, vil skabe øget transparens. Netbrugere vil dermed have øgede muligheder for at vurdere størrelsesorden af afbrudsrisici inden indgåelse af en permanent fleksibel tilslutningsaftale. Det må på denne baggrund forventes, at hvis denne risiko er for stor, så vil netbrugerne enten søge fuld nettilslutning i stedet for eller – i tilfælde af nye netbrugere – søge til andre områder, hvor netkapacitetssituationen er mindre presset.

Også indgåelse af en permanent fleksibel tilslutningsaftale vil altid skulle være frivillig for netbrugeren, og netbrugeren vil altid skulle have mulighed til at skifte til en aftale med fast tilslutning.

Anvendelsen af fleksible nettilslutningsaftaler og en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet står ikke i et hierarkisk forhold, hvorfor det ikke som sådan vil være udelukket, at værktøjerne ville kunne anvendes parallelt. I denne situation vil der imidlertid skulle sikres konsistens mellem værktøjerne. Bemyndigelsen vil på sigt også kunne rumme fastsættelse af regler, der sikrer, at fleksible nettilslutningsaftaler udformes således, at de kan spille sammen med en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitet, som ligeledes er et værktøj til at løse kapacitetsbegrænsninger i nettene og fremme en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende netkapaciteter. Formålet med sådanne regler vil være at sikre den rette balance, så grundlaget ikke udhules for hverken fleksible tilslutningsaftaler eller markedsbaserede løsninger.

Artikel 6 a vedrører i bred forstand fastsættelse af rammer for fleksible tilslutningsaftaler. Derfor vil der i medfør af bemyndigelsen også kunne fastsættes overordnede principper, som vil skulle tages højde for i forbindelse med anvendelsen af fleksible nettilslutningsaftaler, eksempelvis om fortsat fokus på netudbygning, frivillighed af aftalerne for netbrugerne, gennemsigtighed, forudsigelighed, og ikke-diskrimination. Forudsigelighed indebærer synliggørelse af de adgangsbegrænsninger, der forventes i medfør af en fleksibel tilslutningsaftale, så vidt dette er muligt.

Ved førstkommende udmøntning forventes den nye bemyndigelse således bl.a. at blive udmøntet ved, at de kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtes til at sikre nye netbrugere mulighed for at indgå midlertidig fleksible tilslutningsaftaler i områder med begrænset eller ingen nettilslutningskapacitet og hvor der enten er planlagt netudvikling eller hvor det skal planlægges netudbygning pga. den nye netbruger. I forbindelse med udmøntningen forventes det, at der vil blive fastsat en overgangsfrist for, hvornår der skal være anmeldt metoder, der sikrer, at alle netbrugere i områder med begrænset eller ingen nettilslutningskapacitet kan få muligheden for at indgå midlertidig fleksible tilslutningsaftaler.

Endvidere forventes den nye bemyndigelse ved førstkommende udmøntning bl.a. at blive udmøntet ved, at de kollektive elforsyningsvirksomheder herudover generelt, uanset karakteren af området ift. nettilslutningskapacitet, kan give nye netbrugere mulighed for at indgå permanent fleksible tilslutningsaftaler.

Herudover forventes der fastsat generelle principper, der vil skulle overholdes i forbindelse med netoperatørernes anvendelse af fleksible tilslutningsaftaler, eksempelvis om fortsat fokus på netudbygning, frivillighed af aftalerne for netbrugerne, gennemsigtighed, forudsigelighed og ikke-diskrimination.

Det bemærkes i øvrigt, at det forventes, at der ved førstkommende udmøntning med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 73 a, stk. 3, vil blive fastsat regler om bl.a. de forhold, der er nævnt i direktivets artikel 6 a, stk. 2, litra a-c.

Som nævnt ovenfor, vil det i forbindelse med senere udmøntninger kunne blive aktuelt, at sikre konsistens mellem direktivets bestemmelser om rammer for fleksible tilslutningsaftaler på den ene side og en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser på den anden side. Dette vil forudsætte, at der foreligger konkrete holdepunkter for, at der er et reel potentiale for anvendelse af konkurrenceprægede markedsbaserede løsninger at anskaffe fleksibiliteten på, eksempelvis i form af Forsyningstilsynets vurderinger med baggrund i elmarkedsdirektivets artikel 32, stk. 1, sidste punktum. Formålet med senere udmøntninger vil, jf. ovenfor, være at sikre den rette balance, så grundlaget ikke udhules for hverken fleksible tilslutningsaftaler eller markedsbaserede løsninger.

Det bemærkes herudover, at det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at en netbruger, der indgår en fleksibel tilslutningsaftale skal installere et certificeret effektreguleringssystem svarende til hvad der fremgår af artikel 6 a, stk. 2,

1. afsnit. Hermed forstås et system eller en mekanisme, der tillader kontrol eller begrænsning af en netbrugers aftag fra og indfødning til elforsyningsnettet. Det bemærkes i denne forbindelse, at direktivet ikke definerer, hvad der forstås ved certificering eller begrebet ”godkendt certificeringsorgan”. Dette giver noget råderum i udmøntningen af bestemmelsen på national niveau. I denne forbindelse anses formålet med bestemmelsen at være at sikre, at de aftalte begrænsninger i udnyttelsen af kapaciteten mellem aftaleparterne effektiv kan implementeres og overholdes. Fastsættelse af regler til gennemførelse af kravet i artikel 6 a, stk. 2, 1. afsnit vil ske med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i elforsyningslovens § 26, stk. 3, sammenholdt med bestemmelsens stk. 2. Kravet vil alene stilles fremadrettet, dvs. at netbrugere, der allerede i dag er tilsluttet nettet med en fleksibel tilslutningsaftale, ikke vil blive berørt af kravet.

Afslutningsvis bemærkes det, at det forventes, at der med hjemmel i de gældende bemyndigelser i § 45 b, bl.a. vil blive fastsat, at Forsyningstilsynet, under inddragelse af oplysninger mv. fra de kollektive elforsyningsvirksomheder, vil skulle foretage løbende vurderinger af både omkostningseffektiviteten og risikoen for konkurrenceforvridninger, angående potentialet for en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser som værktøj.

Med stk. 2 foreslås det, at der ved en fleksibel tilslutningsaftale forstås et sæt aftalte betingelser for tilslutning af elektrisk kapacitet til nettet, der indeholder betingelser for begrænsning af og kontrol med indfødning af elektricitet til og udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet.

Formålet med bestemmelsen er at gennemføre den definition af en fleksibel tilslutningsaftale, der er indeholdt i direktivets artikel 2, nr. 24 c. Der er tale om en ordret gennemførelse af direktivets definition.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil indføres en ny definition i elforsyningsloven af begrebet fleksibel tilslutningsaftale, og at dette begreb vil forstås i overensstemmelse med direktivets definition.

Der vil være tale om en bred forståelse af begrebet, der vil omfatte aftaler for nettilslutning af både forbrug, produktion og energilagring, hvor adgangen til den fulde udnyttelse af den tilsluttede kapacitet til indfødning af elektricitet til, eller udtag fra transmissionsnettet eller distributionsnettet er begrænset og kontrolleres. Både aftaler med tidsmæssige eller leveringsmæssige begrænsninger samt en kombination heraf vil forstås som omfattet af begrebet fleksibel tilslutningsaftale.

Om forslaget til § 25, stk. 1 og 2, henvises i øvrigt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser vedrørende fleksible tilslutningsaftaler i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.7.3.

Til nr. 16

Ifølge den gældende § 28, stk. 1, nr. 12, i elforsyningsloven, udarbejder Energinet forskrifter for netvirksomhedernes målinger. Energinet har ikke en tilsvarende forpligtelse til at udarbejde forskrifter for serielle operatørmålinger, dvs. for målinger der kommer fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed, i installationen bag elkundens aftagenummer.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt § 28, nr. 21 . Efter den foreslåede bestemmelse vil udarbejdelse af forskrifter for seriel operatørmåling blive tilføjet til listen af Energinets opgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energinet udarbejde forskrifter for seriel operatørmåling, der gør det muligt for et serielt operatørmålepunkt at indgå i de markedsopgørelser, der laves af Energinet. Det serielle operatørmålepunkt skal således kunne identificeres i Datahub som et underliggende målepunkt til aftagenummeret. Forskrifterne vil desuden pålægge virksomheden med ansvaret for det serielle operatørmålepunkt at hjemtage målinger fra de serielle operatørmålepunkter og indsende måledata til Datahub. Forskrifterne vil endvidere pålægge de pågældende virksomheder at oprette/opdatere og nedlægge serielle operatørmålepunkter i Datahub, herunder sikre at de serielle operatørmålepunkter tilknyttes netvirksomhedens fysiske måler med henblik på gennemførelse af en seriel operatørmåling. Forskrifterne vil endvidere sikre, at når der oprettes et serielt operatørmålepunkt, kopieres alle priselementer for tariffer og afgifter over på det serielle operatørmålepunkt, med undtagelse af netvirksomhedens abonnementer og gebyrer. Disse priselementer vil alene være tilknyttet netvirksomhedens målepunkter.

Den forslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Energinet i forskrifterne sikrer, at der laves en konsistenskontrol af måledata, når der både indsendes måledata fra netvirksomheden og serielle operatørmålinger. Forskrifterne forventes således at kunne håndtere, at mangelfuld måledata korrigeres, således at der er konsistens mellem netvirksomhedens målinger og de serielle operatørmålinger, således at elkunderne betaler de rigtige tariffer og afgifter m.v.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, nr. 6, nr. 7, nr. 24-27, og nr. 29, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Etablering og drift af en energidelingsplatform, der kan håndtere deling af overskudsenergi fra VE-anlæg, er en ny opgave, der kan pålægges Energinet.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt § 28, stk. 3 . Efter den foreslåede bestemmelse kan Energinet efter pålæg fra klima-, energi- og forsyningsministeren etablere og varetage driften af en platform til deling af energi. Platformen skal indsamle, validere og kommunikere måledata relateret til den delte elektricitet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er gennemførelse af elmarkedsdirektivets bestemmelser om energideling i artikel 15 a.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energinet kan pålægges at etablere og drive en energidelingsplatform, der gør det muligt for aktive kunder at dele overskudsenergi fra VE-anlæg, som en aktiv kunde ikke selv forbruger, og som dermed sendes ud på det kollektive net. Platformen vil skulle sikre, at delingen kan ske inden for samme tidsinterval som ubalanceafregningen.

Delingsplatformen skal bl.a. kunne håndtere direkte deling, hvor en eller flere parter selv aftaler alle forhold om energidelingen. Energidelingsplatformen skal i denne situation sikre alle tekniske forhold for delingen overfor både de delende parter, relevante elhandelsvirksomheder og balanceansvarlige aktører. Delingsplatformen skal også kunne håndtere, at det er en Energidelingsorganisator, der står for at administrere delingen mellem en eller flere parter, ligesom energidelingen kan foregå mellem en eller flere producerende parter og en eller flere forbrugende parter.

Energidelingsplatformen skal kunne håndtere, at prisen for deling af overskudsproduktionen kan fremgå direkte af delingsplatformen. Selve afregningen finder sted bilateralt mellem de aktive kunder eventuelt via en Energidelingsorganisator. Det skal være muligt for den aktive kunde at angive, om det er hele eller dele af overskudsproduktionen, der skal deles. En aktiv kunde skal kunne trække sit anlæg ud af energidelingen.

Energidelingsplatformen skal kunne indsamle, validere og kommunikere måledata relateret til den delte elektricitet med de relevante elkunder og markedsdeltagere. Platformen skal kunne modtage information om relevante målepunkter, ændringer i placering og deltagelse og om nødvendigt, validere beregningsmetoder på en klar, gennemsigtig og rettidig måde.

Platformen skal således muliggøre, inden for en bestemt tidsramme, at kundens samlede målte delte energi, kan trækkes fra det samlede forbrug med henblik på at beregne energikomponenten af energiregningen, udstedt af kundens elhandelsvirksomhed. Energidelingen skal således kunne håndteres direkte i de markedsopgørelser, der laves af Energinet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Ifølge § 51 b i lov om elforsyning skal Energinet årligt betale 4,75 mio. kr. i gebyr til dækning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger til tilsyn med Energinet og dennes helejede datterselskaber.

Det foreslås at nyaffatte § 51 b, stk. 2 , således, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen på det samlede beløb efter stk.

1. Samtidig vil det aktuelle årlige beløb på 4,75 mio. kr. udgå af bestemmelsen.

Formålet med ændringen er at muliggøre, at det samlede beløb, som Energinet årligt kan blive opkrævet i gebyr, kan fastsættes i bekendtgørelse.

Der er for det første behov for en revidering af det samlede årlige gebyr, som følge af ændrede opgaver i Energistyrelsen, herunder ift. tilsynet med Energinet og dennes helejede datterselskaber, jf. § 51 b, stk. 1.

Såfremt gebyrbeløbets størrelse kan fastsættes ved bekendtgørelse, bliver det samtidigt lettere at ajourføre, f.eks. som følge af nye aftaler, eller hvis det er nødvendigt at korrigere, som følge af ændrede opgaver.

Forslaget indebærer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremlægger den kommende gebyrbetaling for 2025 ved bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Gebyret skal fortsat betales i halvårlige rater, efter stk. 1.

Til nr. 19

Ifølge § 51 c i lov om elforsyning, skal netvirksomhederne gebyrfinansiere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger til behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 8.

Det foreslås, at § 51 c, stk. 1, nr. 2 ophæves. Dette vil indebære, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 8 ikke længere vil være en del af de opgaver, der kan gebyropkræves efter § 51 c.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, fordi ELFORSK-ordningen, som Energistyrelsen driver med ophæng i elforsyningslovens § 22, stk. 8, har været finanslovsfinansieret og administreret af Energistyrelsen siden 2022. Dette følger af ændringen til elforsyningsloven efter lov nr. 2605 af 28. december 2021.

Ophævelsen vil indebære, at den gældende § 51, stk. 1, nr. 3, der muliggør gebyropkrævning for udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4, herefter bliver nr. 2.

Forslaget vil derfor indebære, at det kommende årlige gebyr, som vil blive fastsat ved bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen, fra og med 2025, ikke medregner omkostninger for behandling og vurdering af forskningsopgaver efter elforsyningslovens § 22, stk. 8.

Til nr. 20

Ifølge § 51 c i lov om elforsyning, skal netvirksomhederne gebyrfinansiere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger til en række nærmere oplistede opgaver. En ny opgave for Energistyrelsen er at udvikle, drifte og vedligeholde en netmodel. Netmodellen skal kunne monitorere og fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i eldistributionsnettet. Desuden skal den anvendes til at vurdere, om der er behov for at justere elektrificeringstillægget (tillæg til indtægtsrammer) for netvirksomhederne, frem mod næste reguleringsperiode, der starter 1. januar 2028, og til at danne grundlag for evt. genberegning af elektrificeringstillægget hvert 5. år, i forbindelse med netvirksomhedernes overgang til en ny reguleringsperiode. Opgaverne for Energistyrelsens varetagelse af netmodellen følger af de politiske aftaler ”Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022”, og ”Stemmeaftale om robuste rammer for netvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024”. Herom henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2, lovforslagets nr. 12-13 og de specielle bemærkninger til nr. 12-13.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 51 c, stk. 1, nr. 3 , hvorefter udvikling, drift og vedligehold af en netmodel, herunder indsamling af den relevante data, vil være nye opgaver, der kan gebyrfinansieres af netvirksomhederne i henhold til § 51 c, stk. 1.

Til nr. 21

Ifølge § 51 c, stk. 2, i lov om elforsyning, skal netvirksomhederne årligt betale 0,9 mio. kr. i gebyr til dækning af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger i forbindelse med ministeriets tilsyn med netvirksomhederne, behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter elforsyningslovens § 22, stk. 8, samt til udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at § 51 c, stk. 2 nyaffattes, således, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelsen på det samlede beløb efter stk. 1. Det indgår fortsat i bestemmelsen, at beløbet opkræves hos netvirksomhederne, og fordeles mellem dem i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår. Samtidig vil det aktuelle årlige beløb på 0,9 mio. kr. udgå af bestemmelsen.

Formålet med ændringen er at muliggøre, at det samlede beløb, som netvirksomhederne årligt kan blive opkrævet i gebyr, kan fastsættes i bekendtgørelse. Det gør det lettere fremadrettet at justere i gebyrbeløbet, så Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bedre vil kunne overholde Finansministeriets budgetvejledning, hvorefter gebyrindtægter skal stemme overens med afholdte udgifter over en 4-årig periode.

Derudover er der behov for en revidering af det samlede årlige gebyr, som følge af ændrede opgaver i Energistyrelsen.

De ændrede opgaver er bl.a. udvikling, drift og vedligehold af en netmodel, herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets omkostninger til indhentning af de relevante data, som vil udgøre en tilsynsopgave, der er omfattet af § 51 c, stk. 1, nr. 1. Herom henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2., og de specielle bemærkninger til nr. 11, forslagets § 22, stk. 1, nr. 9. Der kan i tillæg hertil være eventuelt andre ændringer til opgaverne som nævnt i § 51 c, stk. 1, som vil skulle medgå til fastsættelsen af det fremadrettede gebyr efter stk. 2. Gebyret skal fortsat betales i halvårlige rater.

Såfremt gebyrbeløbets størrelse kan fastsættes ved bekendtgørelse, bliver det samtidigt lettere at ajourføre, f.eks. som følge af nye aftaler, eller hvis det er nødvendigt at korrigere, som følge af ændrede opgaver.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremlægger de kommende årlige gebyrbetalinger fra 2025 ved bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen. Gebyret skal fortsat betales i halvårlige rater, efter stk. 1.

Til nr. 22

Ifølge § 69, stk. 5 i lov om elforsyning kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om indtægtsrammen og de elementer, som indgår heri.

Efter § 69, stk. 5, nr. 3 skal der fastsættes regler om forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om ændring af lov om elforsyning, jf. lovforslag nr. 180 af 29. marts 2017, at bemyndigelsen i stk. 5 nævner en række centrale forhold, som der skal fastsættes regler om. Det fremgår dog også, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om andre forhold, herunder f.eks. hvornår indtægtsrammer fastsættes, hvilke korrektioner der kan ske, hvornår der kan ansøges om justeringer osv.

I bemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 3, anføres det, at der skal fastsættes regler om, at netvirksomhedernes aktivbase opdeles i en historisk og en fremadrettet aktivbase med hver sin forrentningssats. Herudover fremgår en nærmere beskrivelse af, hvordan aktivbaserne skal fastsættes og korrigeres for en række forhold, herunder et tillæg af omkostningskapital på 2 pct. og løbende justeringer, f.eks. som følge af prisudviklingen eller ændrede opgaver m.v. Endvidere fremgår det, at der ved fastsættelse af aktivbaserne skal tages stilling til, hvilke aktiver, der skal kunne forrentes.

Bestemmelsen i § 69, stk. 5, nr. 3, er blevet udnyttet ved, at der i § 7 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomhederne, er fastsat regler for, hvordan det historiske, det fremadrettede og det samlede forrentningsgrundlag skal beregnes, hvilket inkluderer de justeringer og korrektioner, der fremgår af de tidligere hidtidige lovbemærkninger. Bestemmelsen indeholder imidlertid ikke en klar bemyndigelse til at fastsætte regler om modregning af de enkelte aktiver ved opgørelsen af det fremadrettede forrentningsgrundlag. En sådan mulighed var heller ikke beskrevet i de ovennævnte lovbemærkninger fra 2017, fsva. bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at der tilføjes en ny § 69, stk. 5, nr. 4, som indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal fastsætte og justere det fremadrettede forrentningsgrundlag, herunder ved modregning af beløb fra modtagne tilslutningsbidrag, som er ført som passiver på netvirksomhedernes regnskabsmæssige balance med henblik på periodiseret indtægtsførelse (modregning af indestående periodiserede tilslutningsbidrag).

Formålet med denne bestemmelse er at skabe en klar hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte og justere i det fremadrettede forrentningsgrundlag, herunder modregne indestående periodiserede tilslutningsbidrag ved fastsættelsen af det fremadrettede forrentningsgrundlag. Indestående periodiserede tilslutningsbidrag udgør helt konkrete aktiver, der indgår i aktivbasen i det fremadrettede forrentningsgrundlag. Netvirksomhederne kan således efter de gældende regler opnå forrentning heraf, når tilslutningsbidrag anvendes som finansieringskilde, hvilket samlet set fører til en forhøjelse af indtægtsrammen. Dette udgør en dobbelt regning for de tilsluttede netbrugere, der ender med at betale to gange for dele af netvirksomhedernes finansieringsomkostninger, første gang ved betalingen af tilslutningsbidraget, og dernæst ved tarifbetalingen, hvor forrentningen af tilslutningsbidraget er blevet indregnet.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat vil kunne fastsætte forskellige regler om indtægtsrammen, herunder om de elementer, der indgår i den.

Forslaget til den ny § 69, stk. 5, nr. 4, sikrer således et klart og tydeligt lovgrundlag for en fremtidig tilpasning af reglerne, hvorefter modregning af konkrete aktiver, herunder de indestående periodiserede tilslutningsbidrag kan foretages. Forslaget vil herudover give mulighed for øvrige fremtidige justeringer, som f.eks. regler for modregning af andre aktiver, hvis dette vil blive nødvendigt. Øvrige væsentlige justeringer til det fremadrettede forrentningsgrundlag, vil dog forudsætte, at der indhentes et nødvendigt politisk mandat, og at netvirksomhederne behørigt inddrages heri.

Forslaget indebærer, at bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomhederne vil blive ændret per 1. januar 2025. Begrebet ”indestående periodiserede tilslutningsbidrag” vil blive defineret i bekendtgørelsen med den regnskabsmæssige definition, som følger af den foreslåede bemyndigelse.

I indtægtsrammebekendtgørelsen vil der blive fastsat nye regler for opgørelse af forrentningsgrundlaget, hvorefter indestående periodiserede tilslutningsbidrag modregnes (fratrækkes) ved opgørelse af det fremadrettede forrentningsgrundlag, dvs. efter det samlede forretningsgrundlag er opgjort, jf. den gældende § 7, stk. 6 i bekendtgørelsen.

De nye regler vil indebære, at det fremadrettede forrentningsgrundlag fra 2025 bliver reduceret med indestående periodiserede tilslutningsbidrag modtaget siden den 1. januar 2018. Har netvirksomheden givet tilbageførsler til netbrugerne i form af bindende midlertidige prisnedsættelser eller haft bortfald af differencer i netvirksomhedernes favør for regnskabsårene 2018 til og med 2022 vil disse beløb blive godskrevet i modregningsbeløbet fra de periodiserede tilslutningsbidrag. Godskrivningen sker konkret ved, at indestående periodiserede tilslutningsbidrag fra perioden 2018-2022 reduceres med en faktor på mellem 0 og 1. Faktoren opgøres for hver netvirksomhed som den andel, summen af netvirksomhedens tilbageførelser i 2018-2022 udgør, af netvirksomhedens indestående periodiserede tilslutningsbidrag fra perioden 2018-2022 pr. ultimo 2022, dog maksimalt 100%. Netvirksomheder, der ikke har lavet tilbageførsler i perioden har således en faktor på 0 og modregnes derfor fuldt ud for de indestående periodiserede tilslutningsbidrag fra perioden.

Til nr. 23

Lov om elforsyning regulerer ikke krav til elhandelsvirksomhedernes risikostyring.

Den foreslås i nyaffattelsen af § 72, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter krav til elhandelsvirksomhedernes risikostyring.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 18 a, stk. 2. Elmarkedsdirektivets artikel 18 a, stk. 1, gennemføres ved bekendtgørelse med hjemmel i lov om elforsyning § 78, stk. 6. Det forudsættes således i gennemførelsen, at det i Danmark er Forsyningstilsynet, der sikrer, at elhandelsvirksomhederne efterlever kravene til risikostyring. Artikel 18 a, stk. 3, gennemføres ved bekendtgørelse med hjemmel i lov om elforsyning § 9, idet artikel 18 a, stk. 3, vedrører en rettighed for borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber.

Kravene til elhandelsvirksomhedernes risikostyring skal forstås som krav til risikohåndteringsstrategier samt imødegåelse af risici for forsyningssvigt under hensyn til elhandelsvirksomhedernes adgang til deres egen produktion og kapitalisering samt deres afhængighed af ændringer i engrospriserne. Udformningen af kravene til elhandelsvirksomhedernes risikostyring skal således ses i sammenhæng med gennemførelsen af elmarkedsdirektivets artikel 18 a, stk. 1, hvorefter Forsyningstilsynet skal sikre, at elhandelsvirksomhederne har oprettet og implementerer passende risikoafdækningsstrategier og træffer alle rimelige foranstaltninger til at begrænse deres risiko for forsyningssvigt.

Bestemmelsen medfører i overensstemmelse med elmarkedsdirektivets artikel 18 a, stk. 2, at elhandelsvirksomhedernes risikoafdækningsstrategier kan omfatte brug af elkøbsaftaler, som defineret i elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 77, eller andre egnede instrumenter som forwardkontrakter. Bestemmelsen medfører videre, at kravene til risikostyring skal understøtte, at den enkelte elhandelsvirksomheds risikoeksponering ved ellevering på forbrugssiden modsvares af elhandelsvirksomhedens risikoafdækning på indkøbssiden. Bestemmelsen vil dermed medføre, at kravene til risikostyring vil kunne gøres afhængig af den enkelte elhandelsvirksomheds samlede aftalte elleveringsforpligtelser. Den enkelte elhandelsvirksomheds risikoeksponering vil i den sammenhæng bl.a. kunne afhænge af, om, og i hvilken grad, elhandelsvirksomheden har indgået aftaler om levering af elektricitet til en fast pris over tid, herunder eksempelvis hvis elhandelsvirksomheden har indgået tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter. Visse elhandelsvirksomheder er forpligtet til at udbyde tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter med en varighed på ikke mindre end ét år, se hertil dette lovforslags § 1, nr. 8 og regler fastsat i medfør heraf. Tidsbegrænsede fastpriselektricitetsleveringskontrakter er defineret i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 15 a. Elhandelsvirksomheder vil imidlertid også kunne være bundet af indgåede aftaler om levering af elektricitet til en fast pris, selvom de ikke er omfattede af forpligtelsen efter lovforslagets § 1, nr. 8, herunder aftaler med en kortere tidsmæssig udstrækning end et år. Sådanne aftaler vil også indvirke på elhandelsvirksomhedens grad af risikoeksponering.

Til nr. 24

Med § 72 b, stk. 1, i elforsyningsloven, introduceres engrosmodellen, hvorefter det er elhandelsvirksomheden, der sælger elektricitet til elkunderne som et samlet produkt. Elhandelsvirksomheden fakturerer således elkunderne for levering af elektricitet, net- og systemydelser, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven.

Efter gældende ret står det elhandelsvirksomheden frit for, om de vil viderefakturere betalingen for net- og systemydelser uændret til elkunden, eller lade betalingen indgå som en integreret del af den samlede regning. Dette skal blot fremgå af den aftale om levering af elektricitet, der skal indgås mellem elhandelsvirksomheden og elkunden. Det fremgår imidlertid af § 72 b, stk. 1, 3. pkt., i elforsyningsloven, at elafgifter viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer. Elafgiften kan således ikke integreres i den samlede regning til elkunden.

Engrosmodellen fungerer derved, at netvirksomhederne indsender måledata til Datahub, der ejes og drives af Energinet. Den fremsendte måledata danner grundlag for engrosafregningen, der laves af Energinet. Engrosafregningen er afregningen af markedet mellem Energinet, netvirksomheden og elhandelsvirksomheden. Netvirksomheden og Energinet genererer hver en regning til elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden fakturerer efterfølgende elkunderne.

Elafgiften indgår i engrosafregningen. Det fremgår af § 72 d, stk. 1, i elforsyningsloven, at netvirksomheden fakturerer elhandelsvirksomheden for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Energinet fakturerer elhandelsvirksomheden for betaling for elafgift, som Energinet skal svare efter lov om afgift af elektricitet, for elkunder, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Det foreslås i § 72 b, stk. 1, 3. pkt., at der efter »viderefaktureres uændret til «: indsættes »elkunden på«.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsens ordlyd ændres til, at elafgiften skal viderefaktureres uændret til elkunden på aftagenummeret. Den foreslåede ændring er begrundet i lovforslagets regler om seriel operatørmåling, der vil gøre det muligt at nyttiggøre målinger fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed bag elkundens aftagenummer, som fx varmepumper eller ladestandere til elbiler, direkte i de markedsopgørelser, der laves af Energinet. Den serielle operatørmåling skal kunne danne grundlag for en fuld afregning af elkunden, dvs. levering af elektricitet, net- og systemydelser, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Dette gør det således muligt at tilknytte flere elaftaler på samme tid under det samme aftagenummer.

Med den foreslåede ændring flyttes fokus til elkunden på aftagenummeret frem for selve aftagenummeret. Dette vil tydeliggøre, at der kan afregnes elafgift for den delmængde af det samlede elforbrug, der opgøres ved hjælp af seriel operatørmåling. Dette gør det muligt for både elhandelsvirksomheden på aftagenummeret og det serielle operatørmålepunkt at gennemføre en fuld afregning af elkunden.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at elafgiften fortsat skal viderefaktureres uændret til elkunden. Det bemærkes i den forbindelse, at det med reglerne om seriel operatørmåling sikres, at der i markedet ikke købes mere energi, end netvirksomhederne har målt forbruget til. Det samlede forbrug kan således aldrig overstige netvirksomhedens måling. Dette vil blive sikret gennem Energinets konsistenskontrol af måledata, når der er serielle operatørmålinger under et aftagenummer. Der kan således aldrig opkræves flere elafgifter hos forbrugerne, end netvirksomhederne har målt forbruget til.

Til nr. 25

Med engrosmodellen bliver netydelsen betragtet som en engrosleverance til elhandelsvirksomheden, og ikke som tidligere en detailleverance til elkunderne, der blev opkrævet af netvirksomhederne. Elhandelsvirksomheden kan vælge at viderefakturere betalingen for net- og systemydelser uændret til elkunderne, eller at lade betalingen indgå som en integreret del af den samlede regning.

Det fremgår dog af § 72 b, stk. 1, 4. pkt., i elforsyningsloven, at netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelser skal viderefaktureres uændret til de relevante aftagenumre. En tarifnedsættelse er bindende, såfremt den ikke efterfølgende vil kunne opkræves under henvisning til indtægtsrammebekendtgørelsens regler om differencer. Det er en forudsætning, at den bindende midlertidige tarifnedsættelse tydeligt fremgår af netvirksomhedens indberetning til Datahub, at tarifnedsættelsen er fremadrettet, at tarifnedsættelsen er afhængig af forbrugets størrelse på hvert enkelt aftagenummer, og at tarifnedsættelsen vedrører alle forbrugere.

Det foreslås i § 72 b, stk. 1, 4. pkt., at der efter » prisnedsættelser uændret til «: indsættes »elkunderne på«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsens ordlyd ændres til, at netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser viderefaktureres uændret til elkunderne på de relevante aftagenumre. Den foreslåede ændring er begrundet i lovforslagets regler om seriel operatørmåling, der vil gøre det muligt at nyttiggøre målinger fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed bag elkundens aftagenummer, som fx varmepumper eller ladestandere til elbiler, direkte i de markedsopgørelser, der laves af Energinet. Den serielle operatørmåling vil kunne danne grundlag for en fuld afregning af elkunden, dvs. levering af elektricitet, net- og systemydelser, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Dette gør det således muligt at tilknytte flere elaftaler på samme tid under det samme aftagenummer.

Med den foreslåede ændring flyttes fokus til elkunden på aftagenummeret frem for selve aftagenummeret. Dette vil tydeliggøre, at netvirksomhedernes bindende midlertidige prisnedsættelser skal viderefaktureres uændret til elkunden, uanset om afregningen foretages af elhandelsvirksomheden på aftagenummeret eller elhandelsvirksomheden på det serielle operatørmålepunkt. Den delmængde af det samlede elforbrug, der opgøres ved hjælp af seriel operatørmåling, er således også omfattet af kravet om, at netvirksomhedens midlertidige prisnedsættelser skal viderefaktureres uændret til elkunden.

Til nr. 26

I medfør af § 72 c, stk. 1, i elforsyningsloven, sker kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet om forhold, der vedrører et konkret aftagenummer, via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 28, stk. 1, nr. 13.

Det følger af § 72 c, stk. 5, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elhandelsvirksomheden via datahubben indhenter oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden.

Det foreslås i 72 c, stk. 5, 1. pkt. , at der efter »forbrug «: indsættes », serielle operatørmålinger« og »på hvert enkelt aftagenummer« udgår af bestemmelsen.

Serielle operatørmålinger vil altid være tilknyttet et konkret aftagenummer, og vil derfor rummes inden for den gældende formulering i § 72 c, stk. 1, i elforsyningsloven, hvorefter kommunikation om forhold, der vedrører et konkret aftagenummer, sker via datahub. Kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet om serielle operatørmålinger vil således som udgangspunkt ske via datahub i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.

Den foreslåede ændring til 72 c, stk. 5, vil indebære, at bestemmelsens ordlyd ændres til, at elhandelsvirksomheden via datahubben indhenter oplysning om forbrug, serielle operatørmålinger og tarifoplysninger, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at både elhandelsvirksomheden på aftagenummeret og elhandelsvirksomheden på det serielle operatørmålepunkt via datahubben kan indhente den nødvendige information. En elhandelsvirksomheden på aftagenummeret vil dermed blive orienteret om leveret energi til et serielt operatørmålepunkt under aftagenummeret dog uden at få kendskab til elhandelsvirksomheden på det serielle operatørmålepunkt. Det vil fortsat være en betingelse, at oplysningerne er omfattet af en aftale om levering af elektricitet med en elhandelsvirksomhed.

Til nr. 27

Det følger af § 72 c, stk. 5, 2. pkt., i elforsyningsloven, at elhandelsvirksomheden endvidere kan indhente oplysning om det summerede forbrug og om den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.

Det foreslås i 72 c, stk. 5, 2. pkt. , at der efter »det summerede elforbrug«: indsættes », serielle operatørmålinger«

Den foreslåede ændring er begrundet i lovforslagets regler om seriel operatørmåling, der vil gøre det muligt for en elkunde at tilknytte flere elaftaler på samme tid under det samme aftagenummer.

Den foreslåede ordning vil medføre, at en elhandelsvirksomhed kan indhente oplysning om serielle operatørmålinger og om den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.

Til nr. 28

Det følger af § 72 c, stk. 6, i elforsyningsloven, at årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker ud fra målte data. Er det ved afregningen ikke muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinets forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til elkunden samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.

Bestemmelsen blev indført med lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. Bestemmelsen er således udformet forud for udrulningen af fjernaflæste elmålere, der automatisk kan indsende måledata til netvirksomhederne. Elkunderne skulle således minimum en gang om året manuelt aflæse tællerstanden på deres elmåler, og indsende dette til det netvirksomheden. Som følge heraf var det ofte kun muligt at opgøre det faktiske forbrug én gang om året og afregne elkunden i overensstemmelse hermed, hvilket gav anledning til betegnelsen årsafregning.

I 2013 blev der givet en bemyndigelse til ministeren til at pålægge netvirksomhederne at installere fjernaflæste målere inden for en bestemt tidsramme. Som følge heraf blev det i bekendtgørelse om fjernaflæste målere fra 2013 fastsat, at netvirksomhederne skulle sikre, at der inden den 31. december 2020 blev idriftsat fjernaflæste elmålere hos alle slutbrugere. Alle elmålere i dag er således fjernaflæste. Der er således ikke noget teknisk til hinder for, at der kan gennemføres en afregning af en elkunde på baggrund af det faktiske forbrug hyppigere end én gang om året.

Det foreslås derfor i § 72 c, stk. 6, 3. pkt., at »Årsafregning, periodisk slutafregning og« og »med årsafregningen« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det ikke vil fremgå af elforsyningsloven, at for meget betalte acontobeløb tilbageføres til elkunden samtidig med årsafregningen. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give mulighed for, at der i stedet kan fastsættes regler om, at for meget betalte acontobeløb skal tilbageføres til elkunden mere end én gang om året og ikke alene i forbindelse med en årsafregning.

Den foreslåede ændring vil forventelig medføre, at der fastsættes regler om, at der ved anvendelse af aconto, skal gennemføres en hyppigere tilbagebetaling af tilgodehavender end det gældende krav om en årlig opgørelse. Dette med henblik på at modvirke, at elkunden giver elhandelsvirksomheden et skjult uforrentet lån. Det vil blive anset for rettidig tilbagebetaling af tilgodehavender, hvis der sker modregning af for meget betalte beløb i en opkrævning for den kommende periode, således at forbrugeren alene får udbetalt et tilgodehavende, i det omfang det overstiger det samtidigt opkrævede acontobeløb.

Til nr. 29

Det følger af § 72 d, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at netvirksomheden og Energinet fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre.

Det foreslås i § 72 d, stk. 1, 1. pkt., at »og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring er begrundet i lovforslagets regler om seriel operatørmåling, der vil gøre det muligt at nyttiggøre målinger fra en enhed, eller i forbindelse med en enhed bag elkundens aftagenummer, som fx varmepumper eller ladestandere til elbiler, direkte i de markedsopgørelser, der laves af Energinet. Den serielle operatørmåling skal kunne danne grundlag for en fuld afregning af elkunden, dvs. levering af elektricitet, net- og systemydelser, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Dette gør det således muligt at tilknytte flere elaftaler på samme tid under det samme aftagenummer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at netvirksomheden og Energinet ikke alene kan sende en faktura til elhandelsvirksomheden på aftagenummeret på baggrund af det samlede forbrug i en måned.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at netvirksomheden og Energinet skal fakturere både elhandelsvirksomheden på aftagenummeret, og elhandelsvirksomheden på det serielle operatørmålepunkt, for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned. En elhandelsvirksomheds samlede forbrug i en måned kan således både bestå af elektricitet leveret til et aftagenummer og et serielt operatørmålepunkt. Energinet og netvirksomheden vil således kunne opleve at skulle fakturere flere elhandelsvirksomheder under et aftagenummer. Elforsyningslovens regler i § 72 d, stk. 2, og 3, om fakturering og betalingsfrister omfatter således både elhandelsvirksomheder på aftagenummeret og elhandelsvirksomheder på serielle operatørmålepunkter.

Til nr. 30

Den gældende bestemmelse, som giver Forsyningstilsynet mulighed for at godkende metoder til brug for forsøg med nye tariferingsprincipper og nye principper for allokering af omkostninger blev indført ved et ændringsforslag i betænkningen til lovforslag L 87 af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi, jf. Folketingstidende 2010-2011, Tillæg B, side 2.

Ifølge den gældende § 73 a, stk. 2, i elforsyningsloven, kan Forsyningstilsynet godkende metoder for begrænsede købergrupper og for et begrænset tidsrum som led i kollektive elforsyningsvirksomheders metodeudvikling. Forsyningstilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af sådanne metoder.

Det foreslås i § 73 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre købergrupper til kategorier af netbrugere.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 73, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love. Begrebet køberkategorier blev erstattet af begrebet kategorier af netbrugere for at præcisere, at både elkunder og elproducenter giver anledning til omkostninger, der kan tariferes af de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Den foreslåede ændring indebærer, at det præciseres, at Forsyningstilsynets mulighed for at godkende metoder til brug for forsøg med nye tariferingsprincipper og nye principper for allokering af omkostninger omfatter både elkunder og elproducenter. Forsyningstilsynets godkendelse sker i overensstemmelse med principperne i elmarkedsforordningens artikel 18.

Hensigten med bestemmelsen er, at give Forsyningstilsynet et ophæng i elforsyningsloven, der giver mulighed for at godkende eksempelvis en tarifmetode på forsøgsbasis, selvom det fx kan være vanskeligt at påvise, om der med tarifmetoden kan peges på en eller flere kategorier af netbrugere, der giver anledning til omkostninger eller besparelser. Dette gør sig navnlig gældende ift. til udviklingen af nye tarifprodukter, hvor der ikke er opbygget en praksis hos Forsyningstilsynet. Formålet er således at modvirke langstrakte udviklings- og godkendelsesprocesser for udvikling af bl.a. nye tarifmetoder, hvilket kan være positivt for hastigheden i den grønne omstilling og elmarkedets udvikling. Hensigten er således, at der i højere grad anlægges en helhedsbetragtning, således at enkelte hensyn ikke overskygger andre og står i vejen for en godkendelse, når der træffes afgørelse om projekter med nye tariferingsmetoder.

Det samme er relevant i forbindelse med godkendelse af projekter angående nye metoder for levering af ydelser fra netbrugere under anvendelse af det kollektive elnet. Selv om disse ikke omhandler udvikling af en egentlig ny tarifmetode, kan deres finansiering særskilt være underlagt krav om metodegodkendelse, hvis den sker under helt eller delvis brug af tarifmidler.

Anlæggelse af en helhedsbetragtning skal bidrage til, at det ikke bliver unødvendig vanskeligt at udvikle og godkende tarifmetoder, der kan følge med de krav, som samfundet stiller til de tarifprodukter, som tilbydes på markedet. Ligeledes skal anlæggelse af en helhedsbetragtning bidrage til udviklingen af nye metoder for anskaffelse af ydelser fra netbrugere og dermed til udviklingen af nye værktøjer til sikring af en effektiv, pålidelig og sikkert netdrift.

Godkendelsen kan således ske som led i udvikling af nye tariferingsmetoder, fx med henblik på at fremme et intelligent elforbrug. Det kan være en tariferingsmetode for lokal kollektiv tarifering, der er en tarifløsning, der kan tage højde for sammenslutningernes samlede træk på det kollektive elnet, når de tariferes. En sammenslutning kan, ved at producere og forbruge elektricitet samtidig, mindske belastningen af det kollektive elnet.

Med lov nr. 415 af 25. april 2023 om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet blev rammerne for tarifering af fx energifællesskaber forbedret ved at fremme muligheden for tarifløsninger som lokal kollektiv tarifering. I bemærkningerne til § 73 beskrives således en ramme, hvor lokale sammenslutningers tarifgrundlag kan dannes på baggrund af ét målepunkt oprettet til formålet i Datahub. På baggrund af denne lovramme vil netvirksomhederne i det konkrete tarifarbejde kunne definere, hvordan disse målepunkter kan bidrage til at dokumentere den fordel, som lokale sammenslutninger udgør for elnettet, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, side 47.

Godkendelsen kan også ske som led i udvikling af nye metoder for anskaffelse af ydelser fra netbrugere, eksempelvis projekter, der har til formål at afprøve markedsgørelse af fleksibilitetsydelser, herunder ved udbud for netbrugeres markedsbaseret levering af fleksibilitetsydelser til en kollektiv elforsyningsvirksomhed.

I EU's elmarkedsreformen indgår også en ændring af artikel 18 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet angående tarifering, Artikel 18, stk. 8, henviser bl.a. til, at anerkendelsen af netoperatørers omkostninger skal give operatørerne incitamenter for anvendelse af fleksibilitetsydelser. Artikel 18, stk. 2, litra c, henviser til, at tarifmetoder skal understøtte anvendelse af fleksibilitetsydelser. Artikel 18, stk. 2, litra g, omtaler at tarifmetoder skal lette innovation i forbrugernes interesse, herunder ved fleksibilitetsydelser. Hermed anerkender forordningen principielt muligheden for brug af tarifmidler til finansiering af netvirksomheders omkostninger i forbindelse med den nævnte type pilotprojekter. Sådanne projekter, hvis formål er at fremme en netvirksomheds mere effektive brug af de eksisterende net, f.eks. til at opnå en udskydelse af en netudbygning, kan føre til sparede omkostninger til gavn for alle netbrugere i netvirksomhedens netområde.

Til nr. 31

Siden afskaffelsen af Forsyningspligten og regulerede priser i 2016 har Danmark haft et fuldt liberaliseret detailmarked for elektricitet. Elhandelsvirksomhederne kan således frit fastsætte den pris, til hvilken de levere elektricitet til elkunderne. Dette er sidenhen ligeledes blevet reguleret i elmarkedsdirektivets artikel 5, hvoraf det fremgår, at leverandørerne frit skal kunne fastsætte den pris, til hvilken de leverer elektricitet til kunderne. Klima-, energi- og forsyningsministeren har således efter gældende ret ikke mulighed for at gribe ind i den pris, til hvilken, der leveres elektricitet til elkunderne.

Det foreslås i § 74 , at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fastsættelsen af priser for elektricitetslevering.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 74 er gennemførelse af elmarkedsdirektivets bestemmelser om regulerede priser i artikel 5 og artikel 66 a.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministerens hjemmel til at fastsætte regler om fastsættelsen af priser for elektricitetslevering afgrænses af elmarkedsdirektivets bestemmelser i artikel 5 og artikel 66 a. Denne afgrænsning bevirker, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetence til at fastsætte regler om regulerede priser, som udgangspunkt, har det samme omfang som elmarkedsdirektivets bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at fastsætte regler herom. Det vil bl.a. medføre, at muligheden for at regulere priser alene vedrører den kommercielle elpris. Energinets og netvirksomhedernes tariffer er dermed ikke omfattet af reguleringsmuligheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan fastsættes regler om fastsættelsen af priser for elektricitetslevering til husholdningsforbrugere, mikrovirksomheder samt små- og mellemstore virksomheder. For små- og mellemstore virksomheder er det dog en forudsætning for anvendelsen af regulerede priser, at Rådet har erklæret en elpriskrise i overensstemmelse med elmarkedsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Danmark har en EU-retlig forpligtelse til at implementere direktivets bestemmelser, medmindre de konkret er undtaget fra implementering. Dette gør sig ikke gældende for elmarkedsdirektivets artikel 66 a, selvom det i tilfælde af, at der erklæres priskrise, er op til den enkelte medlemsstat, om de vil regulere fastsættelsen af priser for elektricitetslevering. Medlemsstaten skal derfor træffe alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelsen. Den enkelte medlemsstat skal således have en retlig ramme, der gør det muligt at regulere elpriserne, såfremt Rådet erklærer elpriskrise.

Det er hensigten, at elmarkedets grundlæggende prismekanismer bør opretholdes, også i tilfælde af kraftige stigninger i detailpriserne på elektricitet. I tilfælde af at en elpriskrise erklæres bør der gøres brug af støtteordninger til erhvervslivet og husholdninger i stedet for offentlige indgreb i prisfastsættelsen.

Erklæring af en regional eller EU-dækkende elpriskrise kan have betydning for dansk konkurrenceevne, da regulerede priser i andre EU-lande kan virke konkurrenceforvridende for danske virksomheder. Bestemmelsen skal således også anses som en mulighed for hurtigt at kunne reagere i tilfælde af, at det viser sig nødvendigt.

Til nr. 32

Det følger af § 82 b, stk. 1, i elforsyningsloven, at Forsyningstilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser, rabatter og vilkår på det danske elmarked for elkunder med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Prisportalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet og sikre gennemsigtighed, hvad angår elpriser, rabatter og vilkår.

Bestemmelsen blev indført med lov nr. 633 af 16. juni 2014 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk i forbindelse med indførelse af leveringspligten, der forudsætter, at der skal indgås en aftale om levering af elektricitet mellem elkunden og elhandelsvirksomheden. For at give elkunderne mulighed for at danne sig et overblik over elprodukter på markedet, med henblik på at de kan træffe et oplyst valg, blev Forsyningstilsynet pålagt at etablere og drive en prisportal.

Forsyningstilsynets prisportal, elpris.dk, blev som følge heraf introduceret den 1. april 2016. Elhandelsvirksomhederne skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og vilkår, på prisportalen. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at elhandelsvirksomheder overholder deres forpligtelser ift. prisportalen, og kan meddele pålæg til elhandelsvirksomheder om omgående berigtigelse af forhold vedrørende indberetning til prisportalen.

Med elmarkedsdirektivet fra 2019 blev sammenligningsværktøjer en EU-retlig forpligtelse, idet medlemsstaterne blev pålagt at sikre, at i det mindste husholdningskunder og mikrovirksomheder med et forventet årligt forbrug på mindre end 100 000 kWh gratis har adgang til mindst ét værktøj til sammenligning af elhandelsvirksomhedernes tilbud. Elmarkedsdirektivet fastsætter derudover en række minimums betingelser til sammenligningsværktøjet, som skal opfyldes.

Det foreslås derfor i § 82 b , at der efter stk. 1, indsættes, som nyt stykke:

»Stk. 2. Prisportalen skal opfylde følgende betingelser:

1. Være uafhængig af alle markedsaktører og sikre, at alle elhandelsvirksomheder behandles lige i søgeresultaterne.

2. Det skal tydeligt angives, hvem er er indehaver af prisportalen samt den juridiske person, der forvalter og kontrollere prisportalen, herunder hvordan den er finansieret.

3. Der skal fastsættes klare og objektive kriterier for, hvad sammenligningen bygger på, og disse kriterier skal offentliggøres.

4. Der skal anvendes et let og utvetydigt sprog.

5. Der skal gives præcise og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den seneste ajourføring.

6. Den skal være tilgængelig for personer med handicap ved at være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust.

7. Der skal stilles en effektiv procedure til rådighed for indberetning af forkerte oplysninger om offentliggjorte elprodukter.

8. Anvendelsen af personoplysninger begrænses til at omfatte de oplysninger, der er strengt nødvendige for sammenligningen.«

Formålet med den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2, er gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra a) - h).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet, som led i ansvaret for etableringen og driften af prisportalen, vil skulle iagttage de betingelser til prisportalen, der fremgår af forslaget til et nyt stykke 2.

Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at medføre større ændringer til prisportalen, der i høj grad allerede lever op til de betingelser, der introduceres. Det vil dog kunne vise sig nødvendigt, at Forsyningstilsynet foretage visse tilpasninger til prisportalen, med henblik på at sikre, at prisportalen fuldt ud lever op til alle betingelserne.

Bestemmelsen vil hovedsageligt fastsætte nogle overordnede principper for etableringen og driften af prisportalen. Den foreslåede bestemmelsen forventes således ikke at medføre nye krav til elhandelsvirksomhedernes indberetning til prisportalen. Det er dog Forsyningstilsynet, der til enhver tid fastsætter, hvad elhandelsvirksomhederne skal indberette til prisportalen.

Til nr. 33

Det følger af elforsyningsloven § 85 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan påbyde at forhold, der strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller mod retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at påbudshjemlen i § 85 d, stk. 2, konsekvensrettes sådan, at den gælder for Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) med senere ændringer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at påbudshjemlen omfatter REMIT-forordningen med senere ændringer, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1106 af 11. april 2024 om ændring af REMIT-forordningen for så vidt angår forbedring af Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet.

Til nr. 34

Det følger af elforsyningsloven § 86, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige bøder hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., i REMIT-forordningen.

Det foreslås, at § 86, stk. 1, ændres, så den også omfatter REMIT-forordningens artikel 8, stk. 1 a.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 31, at bødehjemlen i § 86, stk. 1, foreslås ændret til REMIT-forordningen med senere ændringer.

De foreslåede ændringer vil derfor medføre, at bødehjemlen i § 86, stk. 1, også omfatter hvis nogen ikke rettidigt efterkommer et påbud fra Forsyningstilsynet om at opfylde den pligt, der påhviler vedkommende efter REMIT-forordningen med senere ændringers artikel 8, stk. 1 a.

Til nr. 35

Det følger af elforsyningsloven § 86, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige bøder hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Det følger af elforsyningslovens § 87 a, stk. 1, at overtrædelser af artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af elforsyningslovens § 87 b, stk. 1, at overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkedet straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det foreslås, at bødehjemlen i § 86, stk. 1, § 87 a, stk. 1, og § 87 b, stk. 1, konsekvensrettes sådan, at den gælder for Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) med senere ændringer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bødehjemlerne i § 86, stk. 1, § 87 a, stk. 1, og § 87 b, stk. 1, omfatter REMIT-forordningen med senere ændringer, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1106 af 11. april 2024 om ændring af REMIT-forordningen for så vidt angår forbedring af Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet.

Til nr. 36

Det følger af elforsyningslovens § 87 a, stk. 1, at overtrædelser af blandt andet artikel 4, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller artikel 15 i REMIT-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås, at hjemlen til bødestraf for overtrædelse af REMIT-forordningen med senere ændringers artikel 4, stk. 1, i § 87 a, stk. 1, ændres til artikel 4, stk. 1, 1.-3. pkt.

Ændringen vil medføre, at der også kan anvendes bødestraf, hvis markedsdeltagerne ikke efterlever forpligtelsen til at offentliggøre intern viden om virksomheder og faciliteter ved hjælp af IIP’er (Inside Information Platforms) i REMIT-forordningen med senere ændringers artikel 4, stk. 1, 3. pkt. Der henvises til bemærkningerne til § 87 a, stk. 1, som indsat ved lov nr. 642 af 12. juni 2013 om ændring af bl.a. elforsyningsloven vedrørende bødestraf for manglende efterlevelse af artikel 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås desuden, at hjemlen til bødestraf for overtrædelse af REMIT-forordningen med senere ændringers artikel 9, stk. 1, 1. pkt., i § 87 a, stk. 1, ændres til artikel 9, stk. 1.

Ændringen vil medføre, at der fortsat vil kunne gives tvangsbøder og anvendes bødestraf over for markedsdeltagere i tredjelande, som er aktive på det danske engrosenergimarked. Derudover vil det medføre, at der kan pålægges sanktioner, hvis markedsdeltageren ikke efterlever forpligtelsen til at registrere sig og udpege en repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de er aktive. Har markedsdeltageren udpeget en repræsentant i Danmark og ladet sig registrere hos Forsyningstilsynet, kan det desuden sanktioneres, hvis markedsdeltageren ikke giver meddelelse om repræsentantens kontaktoplysninger eller giver repræsentanten de nødvendige beføjelser og midler til at samarbejde med myndigheden og ACER.

Det foreslås endelig, at hjemlen til bødestraf for overtrædelse af REMIT-forordningen med senere ændringers artikel 15 i § 87 a, stk. 1, ændres til artikel 15, stk. 1-4.

Ændringen vil medføre en udvidelse af indholdet af underretningspligten vedrørende begrundet mistanke om insiderhandel og markedsmanipulation for personer, der som led i deres erhverv planlægger transaktioner med engrosenergiprodukter eller gennemfører transaktioner i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 596/2014 (markedsmisbrugsforordningen), og som også gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter, som ikke er finansielle instrumenter. Muligheden for at give bødestraf for manglende underretning omfatter også de tilfælde, hvor disse transaktioner ikke bliver gennemført. Det omfatter også alle handelsordrer, selvom de ikke resulterer i en egentlig transaktion, uanset om de finder sted uden for en organiseret markedsplads og uanset at de foretages af personer der gennemfører transaktioner med finansielle instrumenter i tillæg til engrosenergisprodukter. Forslaget vil endvidere medføre, at pligten til at underrette også gælder ved begrundet mistanke om, at en markedsdeltager ikke efterlever sin pligt til at offentliggøre intern viden. Forslaget vil medføre, at der også kan anvendes bødestraf, hvis der ikke sker underretning til ACER og Forsyningstilsynet straks og senest fire uger efter kendskab til den mistænkelige hændelse. Derudover vil forslaget medføre, at der kan gives bødestraf, hvis de omhandlede personer ikke sikrer, at de ansatte der overvåger for mistænkelige ordrer og transaktioner er uafhængige og er beskyttet mod enhver interessekonflikt. Forslaget vil desuden medføre, at det er den nationale regulerende myndighed i medlemsstaten, hvor markedsdeltageren er registreret, og hvor engrosenergiproduktet leveres, der skal underrettes.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af gasforsyningslovens § 48, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige bøder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 47 b, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen).

Det foreslås, at § 48, stk. 1, ændres, så bestemmelsen også omfatter REMIT-forordningens artikel 8, stk. 1 a og b.

Det følger af dette lovforslags § 2, nr. 2, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, foreslås ændret til REMIT-forordningen med senere ændringer.

De foreslåede ændringer vil medføre, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, også omfatter forhold, hvor nogen ikke rettidigt efterkommer et påbud fra Forsyningstilsynet om at opfylde den pligt, der påhviler vedkommende efter artikel 8, stk. 1 a og b, i REMIT-forordningen med senere ændringer. Der vil være tale om en pligt for organiserede markedspladser eller tredjeparter der handler på deres vegne og enheder, der handler på vegne af LNG-markedsdeltagere til at indberette transaktioner til ACER.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af gasforsyningslovens § 48, stk. 1, at Forsyningstilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige bøder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 47 b, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Det følger af gasforsyningslovens § 49 a, stk. 1, at det straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, hvis artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, overtrædes. På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det følger af gasforsyningslovens § 49 b, stk. 1, at overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det foreslås, at bødehjemlen i § 48, stk. 1, § 49 a, stk. 1, og § 49 b, stk. 1, konsekvensrettes sådan, at den gælder for Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) med senere ændringer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bødehjemlerne i § 48, stk. 1, § 49 a, stk. 1, og § 49 b, stk. 1, omfatter REMIT-forordningen med senere ændringer, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1106 af 11. april 2024 om ændring af REMIT-forordningen for så vidt angår forbedring af Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af gasforsyningslovens § 49 a, stk. 1, at overtrædelser af blandt andet artikel 4, stk. 1, artikel 9, stk. 1, 1. pkt., eller artikel 15 i REMIT-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås, at hjemlen i § 49 a, stk. 1, til bødestraf for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, i REMIT-forordningen med senere ændringer, ændres til artikel 4, stk. 1, 1.-3. pkt.

Ændringen vil medføre, at der også kan anvendes bødestraf, hvis markedsdeltagerne ikke efterlever forpligtelsen til at offentliggøre intern viden om virksomheder og faciliteter ved hjælp af IIP’er (Inside Information Platforms) i artikel 4, stk. 1, 3. pkt., i REMIT-forordningen med senere ændringer. Der henvises til bemærkningerne til § 49 a, stk. 1, som indsat ved lov nr. 642 af 12. juni 2013 om ændring af bl.a. gasforsyningsloven vedrørende bødestraf for manglende efterlevelse af artikel 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås desuden, at hjemlen i § 49 a, stk. 1 til bødestraf for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, 1. pkt., i REMIT-forordningen med senere ændringer, ændres til artikel 9, stk. 1.

Ændringen vil medføre, at der fortsat vil kunne anvendes bødestraf over for markedsdeltagere i tredjelande, som er aktive på det danske engrosenergimarked. Derudover medfører det, at der kan pålægges sanktioner, hvis markedsdeltageren ikke efterlever forpligtelsen til at registrere sig og udpege en repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de er aktive. Har markedsdeltageren udpeget en repræsentant i Danmark og ladet sig registrere hos Forsyningstilsynet, vil det desuden kunne sanktioneres, hvis markedsdeltageren ikke giver meddelelse om repræsentantens kontaktoplysninger eller giver repræsentanten de nødvendige beføjelser og midler til at samarbejde med myndigheden og ACER.

Det foreslås endelig, at hjemlen i § 49 a, stk. 1, til bødestraf for overtrædelse af artikel 15 i REMIT-forordningen med senere ændringer ændres til artikel 15, stk. 1-4.

Ændringen vil medføre en udvidelse af indholdet af underretningspligten vedrørende begrundet mistanke om insiderhandel og markedsmanipulation for personer, der som led i deres erhverv planlægger transaktioner med engrosenergiprodukter eller gennemfører transaktioner i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 596/2014 (markedsmisbrugsforordningen), og som også gennemfører transaktioner med engrosenergiprodukter, som ikke er finansielle instrumenter Muligheden for at give bødestraf for manglende underretning omfatter også de tilfælde hvor disse transaktioner ikke bliver gennemført. Det omfatter også alle handelsordrer, selvom de ikke resulterer i en egentlig transaktion, uanset om de finder sted uden for en organiseret markedsplads og uanset at de foretages af personer der gennemfører transaktioner med finansielle instrumenter i tillæg til engrosenergisprodukter. Forslaget vil endvidere medføre, at pligten til at underrette også gælder ved begrundet mistanke om, at en markedsdeltager ikke efterlever sin pligt til at offentliggøre intern viden. Forslaget vil medføre, at der også kan anvendes bødestraf, hvis der ikke sker underretning til ACER og Forsyningstilsynet straks og senest fire uger efter kendskab til den mistænkelige hændelse. Derudover vil forslaget medføre, at der kan gives bødestraf, hvis de omhandlede personer ikke sikrer, at de ansatte der overvåger for mistænkelige ordrer og transaktioner er uafhængige og er beskyttet mod enhver interessekonflikt. Forslaget vil desuden medføre, at det er den nationale regulerende myndighed i medlemsstaten, hvor markedsdeltageren er registreret, og hvor engrosenergiproduktet leveres, der skal underrettes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det følger af straffeloven § 299 d, stk. 1, nr. 2, at den der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af artikel 3, stk. 1, litra a eller c, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med fængsel i indtil 6 år.

Det foreslås, at strafhjemlen i § 299 d, stk. 1, nr. 2, konsekvensrettes sådan, at den gælder for Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) med senere ændringer.

Den foreslåede konsekvensrettelse skyldes ændringer i ændringsforordning nr. 1106 af 11. april 2024 til REMIT-forordningen. Ændringsforordningen omfatter ikke ændringer i REMIT-forordningens artikel 3, stk. 1, litra a og c og artikel 5. Ændringsforordningen ændrer dog bl.a. i definitionerne af en række begreber i artikel 2 til forståelse af artikel 3 og artikel 5, herunder intern viden, markedsmanipulation, engrosenergiprodukter og markedsdeltager.

Den foreslåede ændring vil medføre, at strafhjemlen for overtrædelse af REMIT-forordningens bestemmelser om forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation i REMIT-forordningens artikel 3, stk. 1, litra a og c og artikel 5 omfatter REMIT-forordningen med senere ændringer, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1106 af 11. april 2024 om ændring af REMIT-forordningen for så vidt angår forbedring af Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation på engrosenergimarkedet.

Kilde

Det foreslås i § 4, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslåede vil medføre, at lovforslagets bestemmelser, der gennemfører lovforslagets dele om fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v. i lov om elforsyning træder i kraft 1. januar 2025. Det foreslåede vil desuden medføre, at konsekvensrettelserne som følge af REMIT-forordningen i lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven træder i kraft 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1-5, 7-9, 14-17 og 23-32, træder i kraft den 17. januar 2025.

Det foreslåede vil medføre, at lovforslagets bestemmelser, der gennemfører elmarkedsdirektivet i lov om elforsyning vil træde i kraft ved implementeringsfristen den 17. januar 2025. Dette gælder også de dele af gennemførelsen der vedrører frit valg af elleverandør og energideling, der skal udmøntes senere og ikke i sig selv giver rettigheder eller forpligtelser. Disse udmøntninger forventes først at træde i kraft den 17. juli 2026.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 6, træder i kraft den 17. juli 2026.

Det foreslåede er begrundet med, at implementeringsfristen for elmarkedsdirektivets bestemmelser om frit valg af elleverandør og energideling har implementeringsfrist den 17. juli 2026. Hovedparten af gennemførelsen af disse bestemmelser træder i kraft den 17. januar 2025, jf. § 4, stk. 2. Lovforslagets § 1, nr. 6, giver dog elkunder ret til, ved anvendelse af seriel operatørmåling, at indgå flere aftaler om levering af elektricitet og energideling under samme aftagenummer. Elkunder vil ikke kunne støtte ret på bestemmelsen, før de øvrige forudsætninger for flere elaftaler via seriel operatørmåling er til stede, herunder at Energinet har udarbejdet forskrifter efter lovforslagets § 1, nr. 15 og klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat regler om seriel operatørmåling, herunder om ansvar for måledata og tekniske krav til enheder, der anvendes til seriel operatørmåling efter lovforslagets § 1, nr.7. Disse forudsætninger forventes først at være til stede den 17. juli 2026.

Det foreslåede vil medføre, at lovforslagets § 1, nr. 6, der giver elkunder ret til, ved anvendelse af seriel operatørmåling, indgå flere aftaler om levering af elektricitet og energideling under samme aftagenummer, træder i kraft den 17. juli 2026.

Elforsyningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for disse dele af Riget. Derfor vil dette lovforslag heller ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.