Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og forskellige andre love (Opgavebortfald på Børne- og Undervisningsministeriets område m.v.) § 3

Til nr. 1

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 5, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres fra »§ 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4« til »og § 34, stk. 3«.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, og § 34, stk. 3, helt eller delvis kan delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorefter § 57 d, stk. 4, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.

Det foreslås i § 40 a, stk. 2, at »status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3,« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at status på en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således fremover alene være krav om, at kommunalbestyrelsen i den årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder som minimum inddrager resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 1, 1. pkt., udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Det foreslås i § 44, stk. 1, 1. pkt., at »herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3,» udgår.

Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter folkeskolelovens § 47 b varetager børne- og undervisningsministeren tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 47 b ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere skal føre et lovbestemt tilsyn med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det gældende kapitel 11 har overskriften ”Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen og dagtilbud”.

Det foreslås i overskriften til kapitel 11, at »og dagtilbud« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at de bestemmelser fra det gældende kapitel 11, der vedrører dagtilbudsområdet, foreslås ophævet, jf. nedenfor om nedlæggelse af Rådet for Børns Læring i bemærkningerne til nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af folkeskolelovens § 57, stk. 1, at Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.

Det fremgår derudover af folkeskolelovens § 57 a, stk. 1, at Rådet for Børns Læring nedsættes af børne- og undervisningsministeren.

Ifølge folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, ledes rådet af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud. Børne- og undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger børne- og undervisningsministeren rådets formand.

Efter folkeskolelovens § 57 a, stk. 3, udpeges rådets øvrige 18 medlemmer af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer og således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem:

1. KL.

2. Skole og Forældre.

3. Danske Skoleelever.

4. Danmarks Lærerforening.

5. Skolelederforeningen.

6. Danske Ungdomsskoleelevers Netværk.

7. Uddannelsesforbundet.

8. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.

9. Forældrenes Landsforening.

10. Daginstitutionernes Lands-Organisation.

11. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

12. Fag og Arbejde.

13. Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

14. Børne- og Kulturchefforeningen.

15. Danske Professionshøjskoler.

16. Dansk Ungdoms Fællesråd.

17. Idrættens Fællesråd.

18. Danske Handicaporganisationer.

Af folkeskolelovens § 57 a, stk. 4, fremgår det, at formandskabet og øvrige medlemmer af rådet udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3 og 6, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 57 a, stk. 5, at indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.

Efter folkeskolelovens § 57 b, stk. 1, holder Rådet for Børns Læring møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 b, stk. 2, at formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.

Det fremgår derudover af folkeskolelovens § 57 b, stk. 3, at andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.

Ifølge folkeskolelovens § 57 b, stk. 4, fastsætter rådet selv sin forretningsorden.

Efter folkeskolelovens § 57 c stiller børne- og undervisningsministeren sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring.

Det foreslås, at folkeskolelovens §§ 57-57 c ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at Rådet for Børns Læring nedlægges. Med forslaget ophæves de gældende regler i folkeskolelovens kapitel 11, som regulerer Rådet for Børns Lærings formål, opgaver og struktur.

Ophævelsen vil betyde, at børne- og undervisningsministeren afbeskikker medlemmerne af Rådet for Børns Læring fra og med dagen for lovens ikrafttræden.

Rådet vil ikke skulle afgive beretning om rådets virksomhed i perioden fra rådets seneste beretning fra august 2024 og frem til nedlæggelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det følger herudover af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 4, skal handlingsplanen efter stk. 3 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 3. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 1 og 3-5, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere skal føre tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.

Dermed bortfalder også grundlaget for børne- og undervisningsministerens adgang til at påbyde en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan og at nedlægge en folkeskole. Bestemmelserne herom foreslås derfor også ophævet.

Det foreslåede ophævelse af § 57 d, stk. 3, vil herunder indebære, at allerede udstedte påbud om udarbejdelse af en handlingsplan efter bestemmelsen bortfalder efter ophævelsens ikrafttræden. Afgørelser om godkendelser af handlingsplaner efter § 57 d, stk. 3, vil også bortfalde. Det vil herefter være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan der følges op på den tidligere konstaterede vedvarende dårlige kvalitet på den pågældende folkeskole eller i kommunens skolevæsen og sikre den fornødne forbedring.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, der bliver stk. 1, forbliver i kraft.

Det vil således fortsat skulle ske en årlig udpegning af folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, jf. den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 2.

Ordningen vil indtil videre skulle gennemføres med udgangspunkt i den eksisterende ordning. Det vil betyde, at der ved identifikationen af de folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, som kommunalbestyrelsen vil skulle have meddelelse om, vil kunne lægges vægt på, hvorvidt den enkelte folkeskole og afdeling af en folkeskole kan være i risiko for at udvikle vedvarende dårlig kvalitet, således som dette udtryk er anvendt i den gældende folkeskolelovs § 57 d, stk. 2, eller allerede kan have udviklet vedvarende dårlig kvalitet. I overensstemmelse med den hidtidige forståelse forstås der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. Begrebet vedvarende dårlig kvalitet er uddybet i forarbejderne til den gældende § 57 d, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5794ff. For nærmere herom henvises der til pkt. 2.3.1.1. om beskrivelsen af gældende ret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det vil gælde, uanset at der ikke fremover vil være et lovbestemt statsligt tilsyn med, om en skole eller afdeling af en skole har en sådan vedvarende dårlig kvalitet. Udpegningen af skoler med bekymrende kvalitet skal som hidtil ske på baggrund af nationalt sammenlignelige data for blandt andet elevernes faglige resultater m.v., som er indberettet til Styrelsen for It og Læring. Der foretages i den forbindelse ikke en konkret helhedsvurdering af de enkelte skoler af børne- og undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), idet kvalitetstilsynet foreslås afskaffet.

Meddelelsen til kommunalbestyrelserne om skoler med bekymrende kvalitet vil som hidtil omfatte op til ca. 10 pct. af alle folkeskoler. Udpegningen foretages på afdelingsniveau.

Henset til, at det lovbestemte statslige tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale bortfalder, vil der blive set på, i hvilket omfang, der vil skulle fastlægges nye kriterier for, i hvilke tilfælde der gives meddelelse til kommunalbestyrelsen, således at ordningen med udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet styrkes, herunder med fokus på flerårig opfølgning, i fraværet af lovbestemt statsligt tilsyn med skolernes kvalitetsudvikling. Den konkrete model udarbejdes af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af høring af parterne i Sammen om Skolen, herunder om hvordan den kommunale opfølgning på bekymrende kvalitet på de enkelte skoler understøttes. For nærmere oplysninger om Sammen om Skolen henvises til pkt. 2.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Den endelige model forelægges for folkeskoleforligskredsen.

I det omfang det måtte blive muligt, vil meddelelsen til kommunalbestyrelserne om bekymrende kvalitet omfatte specialklasser, specialskoler, og behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale. På nuværende tidspunkt er det uafklaret, om der eksisterer data, som er tilstrækkeligt egnede og tilgængelige til, at en model også kan omfatte disse tilbud. Dette har også sammenhæng med, at elevsammensætningen på specialområdet er så varieret. Det er hensigten, at disse skoletilbud i fremtiden vil kunne omfattes af ordningen.

Det forventes også fremover, at en kommunalbestyrelse, som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Det gælder så meget desto mere, hvis en skole har bekymrende kvalitet flere år i træk.

Det foreslåede ændrer derudover ikke ved, at det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, og at kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole såvel som for kommunens samlede skolevæsen. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at den kommunale forvaltning og de enkelte folkeskoler overholder folkeskolelovens regler og giver en undervisning af den fornødne kvalitet, herunder målt på input (undervisningen, timetal, ressourcer m.v.) og output (karakterer, test, trivsel m.v.), således at børn og unge lærer det, de skal.

Kommunalbestyrelsens ansvar for driften af folkeskolen kræver således som hidtil, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge den faglige udvikling og det faglige niveau på den enkelte folkeskole og i skolevæsenet, så der kan sættes ind på de skoler, klassetrin m.v., hvor kvaliteten i undervisningen halter, eller hvor eleverne ikke lærer det, de skal. Det betyder bl.a., at det som hidtil er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne kvalitetsudvikling. Det vil desuden fortsat ikke være i overensstemmelse med folkeskoleloven, hvis en skole har vedvarende dårlig kvalitet, da skolen dermed ikke kan anses for at have en tilstrækkelig kvalitet til at leve op til folkeskolelovens krav. Kommunalbestyrelsen vil derfor som hidtil efter folkeskoleloven være forpligtet til at vurdere, om kommunens skoler måtte have vedvarende dårlig kvalitet og i givet fald iværksætte tiltag, der er egnet til at sikre den fornødne kvalitetsudvikling. Der er dermed ikke med forslaget om afskaffelse af det lovbestemte statslige kvalitetstilsyn tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kommunalbestyrelsens ansvar for at følge med i og følge op på folkeskolernes kvalitet.

Det bemærkes, at ophævelsen af § 57 d, stk. 1 og 3-5, medfører behov for en række konsekvensændringer i andre bestemmelser i folkeskoleloven og lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3 og 8, og § 5, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af folkeskolelovens § 57 f, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen indgår kvalitetsaftaler efter folkeskolelovens § 22 b med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5, der er beliggende i kommunen.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 f, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter stk. 1 og § 57 d, stk. 1, kan pålægge kommunalbestyrelsen at indgå en kvalitetsaftale eller at sikre, at kvalitetsaftalen opfylder kravene i § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Efter § 57 f, stk. 2, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren en rimelig frist herfor.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 g, stk. 1, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen påser, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet efter § 22 b og regler udstedt i medfør heraf.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 g, stk. 2, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren som led i tilsyn efter stk. 1 og § 57 d, stk. 1, kan pålægge kommunalbestyrelsen at bringe undervisningen i overensstemmelse med kravene til undervisningen og sikre den fornødne kvalitet, jf. § 22 b og regler udstedt i medfør heraf. Efter § 57 g, stk. 2, 2. pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren en rimelig frist herfor.

Det foreslås i § 57 f, stk. 2, 1. pkt., og § 57 g, stk. 2, 1. pkt., at »og § 57 d, stk. 1,« udgår.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

Det bemærkes, at børne- og undervisningsministerens udvidede legalitets-tilsyn med, at kommunalbestyrelserne opfylder kravene om indgåelse af en kvalitetsaftale med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem, der er beliggende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 57 f, og med, at kommunalbestyrelserne påser, at tilbuddene overholder kravene til undervisningen og har den fornødne kvalitet, jf. folkeskolelovens § 57 g, videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.