Til nr. 1

Overskriften i kapitel 21 a i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) vedrører kommunal udlejning af arealer m.v. Bestemmelsen i § 60 b er placeret i dette kapitel, men det henviser ikke til kommuners adgang til at udbyde wifi, som er omhandlet i § 60 b.

Det foreslås, at der indsættes et kapitel 21 b med overskriften ”Offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots” i teleloven, som indeholder bestemmelser om offentlige institutioners, herunder kommuners og regioners, adgang til at etablere wifi-hotspots. Kapitel 21 b vil fremover indeholde bestemmelserne § 60 b og den foreslåede § 60 c. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Hermed vil § 60 b i teleloven og den foreslåede bestemmelse i § 60 c, jf. bemærkningerne til nr. 2, som begge regulerer offentlige institutioners adgang til at etablere wifi-hotspots og derfor har en indholdsmæssig sammenhæng, blive samlet i et selvstændigt kapitel, hvor overskriften henviser til adgangen til at etablere wifi-hotspots.

Til nr. 2

For så vidt angår kommuners adgang til at udbyde gratis wifi indeholder teleloven en begrænset adgang i § 60 b, der giver kommuner mulighed for at udbyde gratis wifi i 1 time pr. døgn pr. apparat i områder, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme. Det er et krav, at der ikke etableres et sammenhængende net i større områder, og at kommunen køber wifi-hotspottet af en privat udbyder.

Teleloven indeholder ud over § 60 b ikke regler, der giver offentlige institutioner hjemmel til at etablere wifi-hotspots (dvs. punktvis internetadgang) for at stille den pågældende wifi gratis til rådighed for offentligheden.

Herudover skal spørgsmålet om kommuners adgang til at etablere wifi-hotspots vurderes på grundlag af almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse – de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Det antages efter disse regler, at en kommune som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.

Det er således ikke en kommunal opgave efter kommunalfuldmagtsreglerne at drive erhvervsvirksomhed, herunder generelt at stille elektroniske kommunikationstjenester til rådighed for borgerne. Efter kommunalfuldmagtsreglerne vil en kommune dog kunne etablere elektroniske kommunikationstjenester til eget brug, herunder til kommunens institutioner m.v., og hvor den kommunale opgaveløsning begrunder det, kan en kommune stille wifi til rådighed for andre, men til en begrænset personkreds. En kommune vil endvidere, hvis der er tale om lovligt opstået overkapacitet, som kommunen ikke kan afskaffe, med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kunne sælge sådan overkapacitet i et elektronisk kommunikationsnet til markedspris.

For så vidt angår regioner må disse kun udføre opgaver, som er reguleret ved lov. Regioner må ikke efter gældende ret etablere bredbåndsnet eller wifi-hotspots for at stille adgangen hertil gratis til rådighed for offentligheden. Hvis en region skal have mulighed for at stille wifi gratis til rådighed for offentligheden på offentligt tilgængelige steder, kræver det en specifik lovhjemmel.

Teleloven indeholder ikke i dag regler om statens adgang til etablering af wifi-hotspots. Hvis staten skal stille wifi gratis til rådighed for offentligheden, kræver det en hjemmel i teleloven og en bevillingsmæssig hjemmel på finansloven eller et aktstykke.

Der findes anden lovgivning, som giver adgang til at etablere indendørsdækning. Det gælder f.eks. efter biblioteksloven, hvorefter biblioteker for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet skal stille internet til rådighed for brugerne. Andre offentlige institutioner, herunder f.eks. hospitaler, har imidlertid ikke i dag en hjemmel til at etablere wifi-hotspots for at stille adgangen hertil gratis til rådighed for offentligheden på pladser m.v.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 60 c , som giver offentlige institutioner mulighed for at etablere wifi-hotspots, som de skal give offentligheden gratis adgang til. Dette forudsætter dog, at adgangen til wifi-hotspottet sker på institutionens egne adresser eller udendørs på offentligt tilgængelige steder, og at der opnås EU-støtte til etableringen af wifi-hotspottet, og at der ikke vil være tale om et sammenhængende net. Herudover er det en forudsætning, at etableringen af wifi-hotspottet og driften heraf købes af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Adgangen til wifi-hotspots skal være gratis. Det vil sige, at der ikke må opkræves nogen form for betaling, f.eks. penge, persondata eller via reklamer. Den skal endvidere stilles til rådighed for offentligheden, hvorfor alle skal have mulighed for at benytte wifi-hotspottet.

Ved wifi-hotspots forstås en punktvis adgang til internettet via wifi og dækker alene et begrænset område. Ved wifi forstås trådløs adgang til internettet, jf. den internationale standard IEEE 802.11.

Ved offentlige institutioner forstås alle, som udfører offentlige myndighedsopgaver, f.eks. kommuner og regioner, men også andre offentlige institutioner er omfattet, f.eks. hospitaler. I WIFI4EU-forordningen henvises der til definitionen i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Definitionen vil dog til enhver tid afhænge af hvilken definition af offentlige institutioner, som måtte følge af den EU-støtteordning, som den offentlige institution søger om støtte efter.

Bestemmelsen udelukker ikke kommuners mulighed for at give wifi-adgang i forbindelse med aktiviteter rettet mod international turisme efter telelovens § 60 b, som kan etableres, uden kommunen har opnået støtte fra EU. Bestemmelsen i § 60 b udelukker omvendt heller ikke, at en kommune som offentlig institution kan etablere et wifi-hotspot efter den foreslåede § 60 c på f.eks. et offentligt tilgængeligt sted, hvor der måtte være aktiviteter rettet mod international turisme, hvis kommunen opnår støtte hertil fra EU.

Med den foreslåede bestemmelse åbnes der for, at offentlige institutioner vil kunne etablere wifi-hotspots og opnå støtte hertil fra en EU-støtteordning. Herudover kan den foreslåede bestemmelse medvirke til, at offentligheden i højere grad får adgang til gratis internet via hurtigt bredbånd i det omfang, de offentlige institutioner opretter wifi-hotspots.

Idet de offentlige institutioner skal ansøge om EU-støtte direkte via den ordning, som i regi af det såkaldte Connecting Europe Facility (CEF), jf. afsnit 7 i de almindelige bemærkninger, fastlægges i EU, er de nærmere procedurer for, hvordan ansøgningen skal foregå, ikke en del af nærværende lovforslag.

Den offentlige institution kan i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 1 , give gratis adgang til wifi-hotspots, hvis det sker på institutionens egne adresser, som både kan være inden- og udendørs, f.eks. på et idrætsanlæg, som ejes af en kommune, eller i et borgerservicecenter, eller hvis det sker på et udendørs offentligt tilgængeligt sted, f.eks. på byens torv eller i en park.

Det er i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 2 , en forudsætning for muligheden for at etablere wifi-hotspots, at den offentlige institution opnår støtte fra EU til etableringen. Etablering kan f.eks. omfatte indkøb af udstyr, opsætning af udstyr, oprettelse af adgang til internettet m.v.

Støtte fra EU kan f.eks. være støtte i henhold til forslag til WIFI4EU-forordningen, men offentlige institutioner kan på tilsvarende vis etablere wifi-hotspots i forbindelse med lignende fremtidige EU-retsakter vedrørende EU-støtte til etablering af wifi-hotspots for offentlige institutioner.

Det er ikke afgørende, om den relevante støtteordning også måtte tilbyde f.eks. økonomisk finansiering til andet end etableringen, f.eks. til driften. Imidlertid er det afgørende, at der i så fald til hvert enkelt wifi-hotspot ydes finansiering fra EU til at dække alle eller dele af omkostningerne til etablering afhængig af den enkelte støtteordning.

Ifølge det foreslåede stk. 1, nr. 3 , er det endvidere en forudsætning for muligheden for at etablere wifi-hotspots, at der ikke er tale om, at den offentlige institution etablerer et sammenhængende net i større områder. Den samme offentlige institution må derfor ikke etablere flere enkeltstående wifi-hotspots på en måde, så den geografiske dækning af enkeltstående wifi-hotspots overlapper hinanden. I mindre omfang kan der dog være tale om en sammenhængende adgang, f.eks. i en park eller et afgrænset område.

Den offentlige institution skal i medfør af det foreslåede stk. 2 købe wifi-hotspottet, som er nævnt i det foreslåede stk. 1, af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til markedspris. En markedspris er den pris, som kan opnås på markedslignende vilkår. Det betyder, at de offentlige institutioner ikke må betale overpris for etablering og drift af wifi-hotspots. Køb af wifi-hotspots omfatter etablering, herunder opsætning af det pågældende wifi-hotspot, samt den til wifi-hotspottet tilknyttede internetadgang og den efterfølgende drift af wifi-hotspottet, herunder vedligeholdelse. Det vil sige, at institutionen som udgangspunkt ikke selv ejer infrastrukturen forstået som udstyret i wifi-hotspottet, men at dette ejes af en privat udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af det foreslåede stk. 3 fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til de wifi-hotspots, som er nævnt i det foreslåede stk. 1.

Det kan f.eks. være en tidsmæssig begrænsning i adgangen til det pågældende wifi-hotspot, så hvert stykke slutbrugerudstyr, der kan benytte internetadgang, bl.a. mobiltelefoner, tablets og bærbare computere, alene kan benytte adgangen et vist antal timer pr. døgn. En sådan tilsvarende tidsbegrænsning er fastsat i telelovens § 60 b, stk. 1, litra a, for så vidt angår adgang til wifi i områder med aktiviteter rettet mod international turisme. En begrænsning kan også være en maksimal datamængde, som anvendes af hvert stykke slutbrugerudstyr i et bestemt tidsrum.

Begrænsningen kan fastsættes for hvert enkelt wifi-hotspot, eller den kan fastsættes for flere wifi-hotspots etableret af den samme offentlige institution, som måtte befinde sig i nærheden af hinanden, f.eks. i den samme kommune. Begrænsningerne kan endvidere være forskellige for wifi-hotspots, som er etableret i henhold til forskellige støtteordninger.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til wifi-hotspots, hvis en EU-støtteordning indeholder sådanne begrænsinger. Der vil også kunne fastsættes regler om begrænsninger, hvis lignende begrænsninger måtte være fastsat i flere af de nabolande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med, f.eks. i de øvrige nordiske lande, selvom begrænsningerne ikke indgår som en del af den pågældende støtteordning. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om begrænsninger, hvis adgangen til gratis wifi-hotspots viser sig væsentligt at skade konkurrencen for private udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i det pågældende område, hvor wifi-hotspots er etableret.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2018.

Det foreslås, at §§ 1 og 2 ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter § 83 i teleloven.