Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) § 6

Forarbejder til Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) § 6

Til nr. 1

Planloven indeholder regler, der gennemfører EU-direktiver. Loven indeholder derfor en EU-note til lovens titel.

Med den foreslåede tilføjelse til fodnoten til planlovens titel implementeres dele af teledirektivets artikel 57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Teledirektivet udgør de nye rammer for elektronisk kommunikation. Med implementeringen af teledirektivet i national ret skal det fremgå, at lovgivningen implementerer dele af teledirektivet.

Til nr. 2

Med den foreslåede indsættelse af et stk. 13 i planlovens § 15, implementeres dele af teledirektivets artikel 57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Det følger således af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de kompetente myndigheder ikke uberettiget må begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Navnlig må udrulningen ikke underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser. De kompetente myndigheder kan dog kræve forudgående individuel tilladelse til udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder af arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller om nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Derudover skal medlemsstaterne søge at sikre, at regler for udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er nationalt sammenhængende. I dette tilfælde at masteloven og planloven er sammenhængende.

Det følger af planlovens bestemmelser, at der i lokalplaner kan være arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn, der gør, at der ikke kan opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, og hvor der skal søges om dispensation fra lokalplanen eller udarbejdes en ny lokalplan for at kunne opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Dette vil være i overensstemmelse med teledirektivets artikel 57, stk. 1.

Sådanne bestemmelser i lokalplaner kan f.eks. være fastsat med hjemmel i planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, om bebyggelsens omfang og udformning, planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, om anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, om bevaring af landskabstræk og planlovens § 15, stk. 2, nr. 17, om bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. Udover at det også kan være beskrevet i formålsbestemmelsen i lokalplanen.

Derudover kan der være lokalplaner, som tager hensyn til den offentlige sikkerhed f.eks. i forhold til forsvarets arealer.

Men der kan også være lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer på baggrund af andre hensyn end arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Disse lokalplaner vil forudsætte, at der søges om dispensation fra lokalplanen for at kunne opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Dette vil ikke være i overensstemmelse med teledirektivets artikel 57, stk. 1, om at udrulningen ikke må underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser, idet en dispensation fra lokalplanen må sidestilles med en tilladelse. Derudover kan der også være tilfælde, hvor der ikke vil kunne gives dispensation, hvorfor en udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil vil forudsætte, at der blev lavet en ny lokalplan.

Den foreslåede bestemmelse i planlovens § 15, stk. 13, fastsætter, at bestemmelser i lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i planer, som er opretholdt efter § 68, stk. 2, eller bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur forstås i overensstemmelse med de foreslåede definitioner i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

Typisk vil de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde skulle placeres i en højde, der er et par eller få meter over terræn, og vil typisk blive placeret i tæt befolkede områder eller langs hovedtrafikårer og med kortere mellemrum, end tilfældet er med f.eks. 3G-net og 4G-net.

For en definition af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde henvises til definitionen heraf i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Af denne bestemmelse fremgår det, at ved trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde forstås en lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og lille rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et tilladelsesfrit grundlag eller begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende nettopologi er mobil- eller fastnetbaseret.

Den foreslåede definition i masteloven er generisk beskrevet. De nærmere fysiske og tekniske karakteristika, såsom maksimumstørrelse, vægt og udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er ikke nærmere angivet i den foreslåede definition. Med teledirektivets artikel 57, stk. 2, er der etableret en bemyndigelse for Europa-Kommissionen til ved hjælp af gennemførelsesakter at angive sådanne fysiske og tekniske karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Europa-Kommissionens gennemførelsesakter forventes at være i form af gennemførelsesforordninger, som er direkte anvendelige og umiddelbart gældende i alle EU´s medlemsstater. Europa-Kommissionen kan løbende vedtage gennemførelsesakter med sådanne fysiske og tekniske karakteristika på baggrund af den teknologiske udvikling. På den baggrund er det ikke muligt i definitionen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde præcist at angive sådanne fysiske og tekniske egenskaber. For en nærmere definition af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

For en definition af fysisk infrastruktur henvises der til definitionen heraf i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Af denne bestemmelse fremgår, at ved fysisk infrastruktur forstås bygninger og anden infrastruktur, som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.

Den foreslåede definition af fysisk infrastruktur i masteloven kan eksempelvis være bygninger, andre konstruktioner og anden infrastruktur, herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v. Også eksempelvis metrostationer og letbanestationer vil være omfattet. Der kan både være tale om enkeltstående fysisk infrastruktur og fysisk infrastruktur, der indgår i et net af infrastrukturer, f.eks. belysningsnettet langs trafikårer. De i den foreslåede definition nævnte typer infrastruktur udgør ikke en udtømmende liste.

For at være omfattet af definitionen i masteloven skal den fysiske infrastruktur enten være teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller den fysiske infrastruktur skal være nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. For en nærmere definition af fysisk infrastruktur henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, stk. 7.

Ud over lokalplaner findes der en række ældre planer, m.v. i henhold til den tidligere bygge- og byplanlovgivning, jf. planlovens § 68, stk. 2, som har samme funktion og retsvirkning som lokalplaner. Disse kan også indeholde bestemmelser om beskyttelse ud fra arkitektoniske, historiske eller af naturmæssige hensyn. Endvidere findes der en række ældre servitutter, bl.a. såkaldte byggeservitutter, typisk fra før 1977, hvor kommuneplanlovens regler trådte i kraft, samt øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, og som kan indeholde tilsvarende regler om beskyttelse ud fra arkitektoniske, historiske eller af naturmæssige hensyn, som lokalplaner har kunnet bestemme.

For både de ældre planer, som er opretholdt efter planlovens § 68, stk. 2, og de ældre servitutter, betyder det ligesom med lokalplanerne, at bestemmelser i disse, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at eksisterende lokalplaner, nye lokalplaner, ældre planer og servitutter ikke hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed i bestemmelserne.

Det, at bestemmelsen i lokalplanen ikke har virkning, gælder kun i forhold til det trådløse adgangspunkt med lille rækkevidde og ikke i forhold til andre forhold i bestemmelsen i lokalplanen. Det er således ikke hele bestemmelsen i lokalplanen, som ikke har virkning.

Såfremt der skal kunne ske opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, der er beskyttede ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed på baggrund af en bestemmelse i en lokalplan, eller en ældre plan, vil det forudsætte, at kommunalbestyrelsen giver dispensation, eller at der bliver lavet en ny lokalplan, som ikke vil hindre opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. For så vidt angår servitutten, vil det forudsætte at kommunalbestyrelsen ændrer servitutten, således at servitutten ikke vil hindre opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om de ønsker at give mulighed for opsætning eller ikke.

Det påregnes, at de fleste lokalplaner, som vil kunne hindre opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, er begrundet ud fra arkitektoniske, historiske eller naturmæssige hensyn. Det vil derfor kun dreje sig om et mindre antal lokalplaner, som har bestemmelser, der vil kunne være til hinder for opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil ud fra andre hensyn, og som derfor vil blive omfattet af den foreslåede § 15, stk. 13 i planloven om, at en sådan bestemmelse ikke har virkning i forhold til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Det samme gør sig gældende for de ældre planer, som er opretholdt efter planlovens § 68, stk. 2, og de ældre servitutter.

Med lovforslaget sikres det, at lokalplaner, ældre planer og servitutter som anført i teledirektivet ikke uberettiget begrænser udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer, og at udrulningen ikke er underkastet individuelle dispensationer fra lokalplaner, eller at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan for at give adgang til udrulningen.

Til nr. 3

Med den foreslåede indsættelse af et nr. 21 i planlovens § 36, stk. 1, implementeres dele af teledirektivets artikel 57 om udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Det følger af teledirektivets artikel 57, stk. 1, at de kompetente myndigheder ikke uberettiget må begrænse udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Navnlig må udrulningen ikke underkastes individuelle byplanlægningstilladelser eller andre forudgående individuelle tilladelser. Der kan dog kræves tilladelse til udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på bygninger eller på steder af arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, som er beskyttede i henhold til national ret, eller om nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Derudover skal medlemsstaterne søge at sikre, at regler for udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er nationalt sammenhængende. I dette tilfælde at masteloven og planloven er sammenhængende.

Det følger af planlovens § 35, stk. 1, at der ikke uden tilladelse (landzonetilladelse) fra kommunalbestyrelsen må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone.

Tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, kræves ikke til panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende radiomoduler og transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens højde ikke dermed forøges, jf. planlovens § 35, stk. 1, nr. 17. Landzonetilladelse kræves derfor hvis panelantennerne ikke opsættes på eksisterende master, siloer eller høje skorstene. Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde kan være panelantenner, men behøver ikke at være det.

Der findes ikke særskilt regulering i planloven i forhold til trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde.

Den foreslåede bestemmelse i planlovens § 36, stk. 1, nr. 21, fastsætter, at tilladelse (landzonetilladelse) efter § 35, stk. 1, ikke kræves til trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, der opsættes på fysisk infrastruktur eller på arealer, medmindre kommuneplanen indeholder retningslinjer om, at den fysiske infrastruktur eller arealet har en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, eller der er hensyn til den offentlige sikkerhed, eller medmindre de samme værdier og hensyn fremgår af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven (planloven). Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og fysisk infrastruktur forstås i overensstemmelse med de foreslåede definitioner i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

Typisk vil de trådløse adgangspunkter skulle placeres i en højde, der er et par eller få meter over terræn, og vil typisk blive placeret i tæt befolkede områder eller langs hovedtrafikårer og med kortere mellemrum, end tilfældet er i forhold til f.eks. 3G-net og 4G-net.

For en definition af trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde henvises til definitionen heraf i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Af denne bestemmelse fremgår, at ved trådløst adgangspunkt med lille rækkevidde forstås en lille trådløs netadgangsinstallation med lav effekt og lille rækkevidde, der enten benytter radiofrekvenser på grundlag af en tilladelse eller på et tilladelsesfrit grundlag eller begge dele, og som kan anvendes som del af et offentligt elektronisk kommunikationsnet, som kan være udstyret med en eller flere ikke iøjnefaldende antenner, og som giver brugerne trådløs adgang til elektroniske kommunikationsnet, uanset om den underliggende nettopologi er mobil- eller fastnetbaseret.

Den foreslåede definition i masteloven er generisk beskrevet. De nærmere fysiske og tekniske karakteristika såsom maksimumstørrelse, vægt og udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde er ikke nærmere angivet i den foreslåede definition. Med teledirektivets artikel 57, stk. 2, er der etableret en bemyndigelse for Europa-Kommissionen til ved hjælp af genenmførelsesakter at angive sådanne fysiske og tekniske karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Europa-Kommissionens gennemførelsesakter forventes at være i form af gennemførelsesforordninger, som er direkte anvendelige og umiddelbart gældende i alle EU´s medlemsstater. Europa-Kommissionen kan løbende vedtage gennemførelsesakter med sådanne fysiske og tekniske karakteristika på baggrund af den teknologiske udviking. På den baggrund er det ikke muligt i definitionen af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde præcist at angive sådanne fysiske og tekniske egenskaber. For en nærmere definition af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

For en definition af fysisk infrastruktur henvises der til definitionen heraf i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Af denne bestemmelse fremgår det, at ved fysisk infrastruktur forstås bygninger og anden infrastruktur, som er teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde eller som er nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet.

Den forelåede definition af fysisk infrastruktur i masteloven kan eksempelvis være bygninger, andre konstruktioner og anden infrastruktur, herunder gadeinventar som f.eks. lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte, stoppesteder m.v. Også eksempelvis metrostationer og letbanestationer vil være omfattet. Der kan både være tale om enkeltstående fysisk infrastruktur og fysisk infrastruktur, der indgår i et net af infrastrukturer, f.eks. belysningsnettet langs trafikårer. De i den foreslåede definition nævnte typer infrastruktur udgør ikke en udtømmende liste.

For at være omfattet af mastelovens definitionen skal den fysiske infrastruktur enten være teknisk egnet til at være vært for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, eller den fysiske infrastruktur skal være nødvendig for at forbinde sådanne trådløse adgangspunkter med et transportnet. For en nærmere definition af fysisk infrastruktur henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.

Kommuneplaners retningslinjer om, at den fysiske infrastruktur eller arealet har en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi kan f.eks. være retningslinjer om varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort, jf. planlovens § 11 a, nr. 14, sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, jf. planlovens § 11 a, nr. 15, sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, jf. planloven s§ 11 a, nr. 16 og sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, jf. planlovens § 11 a, nr. 17.

Den offentlige sikkerhed kan dreje sig om forsvarets arealer. Bekendtgørelser kan være landsplandirektiver, som omhandler bestemte arealer i en eller flere kommuner.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der ikke skal ansøges om landzonetilladelse, hvis der skal opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer, medmindre kommuneplanen indeholder retningslinjer om, at den fysiske infrastruktur eller arealet har en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, eller der er hensyn til den offentlige sikkerhed, eller medmindre de samme værdier og hensyn fremgår af bekendtgørelser udstedt i medfør af planloven.

Såfremt der skal kunne opsættes trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil på fysisk infrastruktur eller på arealer, hvor det i kommuneplanen fremgår af retningslinjerne, at den fysiske infrastruktur eller arealet har en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi, vil det forudsætte at kommunalbestyrelsen meddeler en landzonetilladelse, og at betingelserne for en landzonetilladelse er opfyldt. Hvis betingelserne for en landzonetilladelse ikke er opfyldt, vil det kræve, at kommuneplanen bliver ændret.

Bestemmelsen i planloven omfatter kun trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil, som opsættes på eksisterende fysisk infrastruktur. Såfremt der ikke er noget fysisk infrastruktur, som det kan opsættes på, hvorfor der skal opsættes ny fysisk infrastruktur, vil selve etableringen af den nye fysiske infrastruktur kræve, at der meddeles en landzonetilladelse hertil. I disse tilfælde, vil der typisk blive ansøgt om landzonetilladelse til både den nye fysiske infrastruktur og de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde og udstyr hertil.

Bestemmelsen betyder, at det vil være nemmere for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at udrulle trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som spiller en væsentlig rolle i forbindelse med udrulningen af f.eks. 5G-net.

Med lovforslaget sikres det, at kravet om landzonetilladelse som anført i teledirektivet ikke uberettiget begrænser udrulning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer.