Lov om ændring af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og lov om miljø og genteknologi (Dyrkningsforbud, obligatorisk digital kommunikation m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder (herefter sameksistensloven) finder efter lovens § 1 anvendelse på erhvervsmæssig dyrkning, håndtering, salg og transport af genetisk modificerede afgrøder frem til første handelsled med henblik på at begrænse muligheden for spredning af pollen, frø og vegetativt formeringsmateriale til andre marker og afgrøder herfra.

Med forslaget til § 1, nr. 1, udvides sameksistenslovens anvendelsesområde til også at omfatte forbud mod dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. og 3.2. og bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2 og 4

Forslaget til § 1, nr. 2 og 4, er en terminologisk konsekvensændring af redaktionel karakter. Efter sameksistenslovens § 2, stk. 1 angives, hvad der i loven forstås ved genetisk modificerede afgrøder. Af bestemmelsen fremgår, at ved genetisk modificerede afgrøder forstås i loven afgrøder, herunder frø og vegetativt formeringsmateriale, hvori det genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer ved naturlig formering eller naturlig rekombination.

Genetisk modificerede afgrøder udgør en delmængde af begrebet genetisk modificerede organismer, som omfatter genetisk modificerede planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus.

Ifølge betragtning 1 i præamblen til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område (herefter ændringsdirektivet), defineres genetisk modificerede organismer bestemt til dyrkningsformål som frø og andet planteformeringsmateriale.

Med forslaget til § 1, nr. 2 og 4, tilpasses definitionen af genetisk modificerede afgrøder, så den terminologisk svarer til den definition, der anvendes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF med senere ændringer (herefter udsætningsdirektivet).

Til nr. 3

Efter sameksistenslovens § 4 kan miljø- og fødevareministeren fastsætte bestemmelser om, at godkendelse til dyrkning kan begrænses, og ministeren kan herunder undtage bestemte typer af afgrøder fra godkendelsen.

Med forslaget i § 1, nr. 3, hvorefter sameksistenslovens § 4 nyaffattes, bemyndiges miljø- og fødevareministeren i sameksistenslovens § 4, stk. 1 , 1. pkt., til at fastsætte regler om begrænsning af eller forbud mod dyrkning af en genetisk modificeret afgrøde eller en gruppe af genetisk modificerede afgrøder, som er defineret ved afgrøde eller egenskab, hvis der er tungtvejende grunde hertil.

De tungtvejende grunde, der kan anføres som grundlag for, at det er nødvendigt at fastsætte regler efter bestemmelsen kan f.eks. vedrøre miljøpolitiske mål, fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske virkninger, undgåelse af GMO-forekomst i andre produkter, landbrugspolitiske mål og offentlig orden. De anførte tungvejende grunde er i lighed med bestemmelsen i udsætningsdirektivet artikel 26 b, stk. 3, ikke udtømmende.

Når en gruppe af GMO’er defineres ved afgrøde, betyder det, at et nationalt forbud mod eller begrænsning af dyrkning kan vedrøre en bestemt planteart. Forbuddet kan eksempelvis være rettet mod alle genetisk modificerede majs eller raps. Når en GMO defineres efter egenskab, grupperes GMO’erne efter den effekt, som den genetiske modifikation har skabt, herunder eksempelvis tolerance overfor bestemte herbicider eller resistens overfor visse skadedyr. Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at fastsættelsen af regler om begrænsninger af eller forbud mod dyrkning i medfør heraf, er i overensstemmelse med EU-retten, herunder Domstolens praksis, som beskrevet ovenfor under afsnit 3.1.2.

Dette betyder først og fremmest, at det væsentlige samfundsmæssige hensyn, der anføres som grundlag for fastsættelsen af foranstaltningen, ikke allerede må kunne anses for varetaget i forbindelse med risikovurderingen af den pågældende GMO, eller i øvrigt må anses for at være harmoniseret på EU-niveau.

Herudover skal forbuddet eller begrænsningerne anvendes uden forskelsbehandling, hvilket betyder, at de ikke må påvirke importerede genetisk modificerede afgrøder på anden måde end indenlandsk producerede genetisk modificerede afgrøder. Diskriminationsforbuddet gælder generelt, og finder også anvendelse for så vidt angår genetisk modificerede afgrøder, der bringes ind i Unionen fra lande, omfattet af internationale aftaler indgået af Unionen efter TEUF artikel 216, stk. 2, f.eks. aftalerne under WTO.

Et forbud eller en begrænsning skal endvidere være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, det forfølger, og det må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. Dette betyder f.eks., at hvis formålet er at sikre mod utilsigtet iblanding af genetisk modificeret materiale i konventionelle og økologiske produkter, og denne sikring kan opnås ved hjælp at de almindelige sameksistensvirkemidler om dyrkningsafstande og dyrkningsintervaller m.v., så vil der ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes et dyrkningsforbud.

Bestemmelsen vil herudover ikke kunne anvendes til at fastsætte et generelt forbud mod dyrkning af alle genetisk modificerede afgrøder i Danmark. Der skal derimod foretages en konkret vurdering i den enkelte sag, om der foreligger så tvingende samfundsmæssige hensyn, at dette kan berettige et forbud eller en begrænsning af dyrkningen, som kan dokumenteres fagligt eller videnskabeligt.

Det er hensigten, at reglerne om forbud mod eller begrænsninger af dyrkning fastsættes ved bekendtgørelse efter høring af bl.a. relevante udvalg i Folketinget. Det er hensigten, at stillingtagen til eventuel nedlæggelse af konkrete forbud mod eller begrænsninger af dyrkning, tilrettelægges i overensstemmelse med EU-proceduren for komitésager.

Efter udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, skal udkast til de konkrete forbud mod eller begrænsninger af dyrkning og grundlaget for forbuddet notificeres over for Kommissionen i en periode på 75 dage, inden disse kan fastsættes endeligt.

Med henblik på opfyldelse af kravet i udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, litra b, om at sikre, at aktørerne afholder sig fra at dyrke den eller de pågældende genetisk modificerede afgrøder i standstil-perioden, indtil bekendtgørelse om forbud mod eller begrænsning af dyrkning efter den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., kan fastsættes, foreslås det i § 4, stk. 1, 2. pkt. , at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte midlertidige regler om forbud mod eller begrænsning af såning eller plantning af genetisk modificerede afgrøder i perioden, indtil reglerne om forbud mod eller begrænsning af dyrkning efter § 4, stk. 1, 1. pkt. kan sættes i kraft.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt, at der senere vil blive fastsat forbud mod eller begrænsninger af dyrkning efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, 1. pkt. og forbuddet efter den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., først fastsættes, når udkast til bekendtgørelse om dyrkningsforbuddet efter den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. og grundlaget for dette er meddelt kommissionen. Hvis det efter høringen i Kommissionen af udkastet til dyrkningsforbud må stå klart, at grundlaget for forbuddene, der påtænkes fastsat efter § 4, stk. 1, 1. pkt. ikke er tilstrækkeligt, vil det ligeledes medføre, at grundlaget for bekendtgørelsen om forbuddet efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, 2. pkt., må anses for ikke at være tilstrækkeligt med den konsekvens, at bekendtgørelsen må ophæves.

Det er hensigten, at overtrædelse af forbuddene eller begrænsningerne strafbelægges i medfør af sameksistenslovens § 19, stk. 2.

Efter sameksistenslovens § 1 omfatter loven al dyrkning, håndtering, salg og transport af genetisk modificerede afgrøder, indtil de overgår til første handelsled, hvor første køber overtager ansvaret for afgrøden. Denne del af produktionskæden omfatter såvel produktion af frø til udsæd som produktion af afgrøder til senere anvendelse i eller som fødevarer eller foder. Det betyder, at al dyrkning, salg, opbevaring, transport m.v. frem til anden jordbruger, frøfirma, grovvarehandel o.l. er omfattet af lovens bestemmelser. Bestemmelserne omfatter produktion af afgrøder i erhvervsøjemed. Loven regulerer dermed den egentlige jordbrugsproduktion, herunder gartneri o.l. Derimod er private haver, rekreative områder, skove og udsætning til forsøg ikke omfattet.

Loven finder således anvendelse for genetisk modificerede afgrøder, der er godkendt af Kommissionen til dyrkning i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer med senere ændringer (herefter GMO-forordningen). Loven omfatter som udgangspunkt også de godkendelser, der meddeles af de danske myndigheder i medfør § 9, stk. 2, nr. 2, i lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 3. juli 2015 (herefter genteknologiloven) eller af en kompetent myndighed i en af de øvrige medlemsstater, som følge af udsætningsdirektivets artikel 19, stk. 1, om gensidig anerkendelse i Unionen, for så vidt angår GMO’er, der indgår i den egentlige jordbrugsproduktion, jf. genteknologilovens § 9, stk. 5. Genteknologiloven omfatter dog også GMO’er, der anvendes andre steder end i den egentlige jordbrugsproduktion, som f.eks. private haver, i skove og på rekreative områder.

Den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens § 4, stk. 2, indebærer, at de foreslåede bestemmelser i sameksistenslovens § 4, stk. 1, alene vil kunne anvendes til at fastsætte regler om begrænsning af eller forbud mod dyrkning, såning eller plantning af genetisk modificerede afgrøder, der er godkendt af Kommissionen i henhold til GMO-forordningen. Miljø- og fødevareministeren foreslås i genteknologilovens § 17 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, bemyndiget til at fastsætte regler om begrænsning af og forbud mod dyrkning, såning eller plantning af en genetisk modificeret organisme eller en gruppe af genetisk modificerede organismer, som er defineret ved afgrøde eller egenskab, der er omfattet af genteknologilovens § 9, der svarer til den foreslåede bestemmelse i sameksistenslovens § 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. og 3.2.

Til nr. 5

Efter sameksistenslovens § 6 kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler for dyrkning, håndtering og transport af genetisk modificerede afgrøder, herunder bl.a. om pligt til at underrette ejere og brugere af nærliggende marker m.fl. i forbindelse med bl.a. dyrkning, jf. nr. 2, litra a, og om dyrkning, herunder regler om afstande til andre marker med samme afgrøde m.v., og om dyrkningsintervaller, jf. nr. 4.

Med henblik på at opfylde af udsætningsdirektivets artikel 26 a, stk. 1a, om at medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger i deres grænseområder, foreslås med § 1, nr. 5, indsættelse af et stk. 2 til § 6, hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der indebærer, at danske dyrkere af genetisk modificerede afgrøder i grænseområder har pligt til at underrette ejere og brugere af nærliggende marker i forbindelse med dyrkning, selvom disse marker ligger i en anden medlemsstat. Herudover foreslås miljø- og fødevareministeren i stk. 2 bemyndiget til at fastsætte regler om dyrkningsafstande. Det er hensigten, at dyrkningsafstanden af kontrolhensyn vil blive fastsat således, at denne skal regnes fra grænsen af det danske landterritorium til markkant, og ikke fra markkant til markkant, som dette er fastsat i bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder (herefter sameksistensbekendtgørelsen) for så vidt angår marker med samme afgrøde beliggende det danske landterritorium i sin helhed.

Det er hensigten, at det vil blive fastsat i sameksistensbekendtgørelsen, at muligheden for fravigelse af dyrkningsafstanden ved indgåelse af skriftlig aftale herom med den eller de berørte, også finder anvendelse i grænseområder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Til nr. 6 og 7

Der er alene tale om en konsekvensændring af redaktionel karakter.

Med forslaget til § 1, nr. 6 og 7 foretages der en terminologisk ajourføring af sameksistenslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, 1. pkt, § 13, stk. 1, § 15, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 18, som konsekvens af ændringer i lovens EU-retlige grundlag, der er en følge af ændringerne af traktatgrundlaget i medfør af Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, jf. EU-tidende nr. C 306 af 14. december 2007. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten træder Unionen i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab (Fællesskabet). Forslaget indebærer, at henvisninger i sameksistensloven til Det Europæiske Fællesskab og benævnelsen EF ændres, så der fremover henvises til Den Europæiske Union og benævnelsen EU.

Til nr. 8 og 9

Med forslaget til § 1, nr. 8 og 9, til sameksistenslovens § 16, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at miljø- og fødevareministeren med henblik på at effektivisere klagesagsbehandlingen kan fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder formkrav til klagen, f.eks. anvendelse af særligt klageskema. En lignende bestemmelse findes i en række andre af Miljø- og Fødevareministeriets love f.eks. lov om hold af dyr og dyreværnsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.1.

Til nr. 10

Med forslaget til sameksistenslovens § 16 a, stk. 1 , bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af heraf skal foregå digitalt.

Bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeriet og virksomhederne m.v. også omfatter kommunikation mellem ministeriet og en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lign., som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for ministeriet.

Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet løbende i takt med, at de digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.

Kravet indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som fastsat i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i ministeriet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Det forslåede krav om, at al kommunikation skal ske digitalt til og fra Miljø- og Fødevareministeriet, er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheden eller borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder, som virksomheden eller borgeren vil. Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. L 72, Folketingssamling 2001/2.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver virksomheden eller borgeren en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt for virksomheden eller borgeren til at kommunikere digitalt.

Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligatorisk for virksomhederne eller borgerne at kommunikere digitalt med Miljø- og Fødevareministeriet om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven, herunder at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, som ministeriet stiller til rådighed. Kravet vil indebære, at virksomheder eller borgere skal benytte selvbetjeningsløsninger, f.eks. Tast selv-service eller virk.dk i kommunikationen med ministeriet eller NaturErhvervstyrelsen, som administrerer sameksistensloven og reglerne udstedt i medfør heraf. Dette gælder både kommunikationen til og fra NaturErhvervstyrelsen. Breve fra NaturErhvervstyrelsen, som omhandler indberetninger eller ansøgninger indtastet via Tast selv-service, vil fremadrettet findes i Tast selv-service. Der er i Tast selv-service etableret en mail eller sms-service, som sender en besked til den pågældende om, at der nye oplysninger tilgængelige i det digitale system. Erhvervet og andre relevante parter vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.

Hvis en henvendelse sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, at myndigheden har pligt til at vejlede om, hvorledes manglerne kan afhjælpes. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen afvises eller oplysningerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer situationer, hvor virksomheden eller borgeren overskrider en eventuel frist. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt. De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, vil også finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelse i henhold til dette lovforslag.

Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Miljø- og Fødevareministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en bemyndigelse er det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at visse grupper ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommunikation. Undtagelsesmuligheden tænkes at have en yderst begrænset rækkevidde.

Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøgning at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensation vil kun undtagelsesvist blive givet, f.eks. til de jordbrugere, der bor i områder, hvor det er teknisk problematisk at koble sig på internettet.

Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post, henvises der i det hele til de regler, som Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet har fastsat om hhv. fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af loven.

Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne. Borgeren kan ved hjælp af en papirblanket på NaturErhvervstyrelsen hjemmeside give fuldmagt til tredjeparten til at foretage indberetningen via Tast selv-service. Dette skal ske for at sikre, at fuldmagtshaver kan blive oprettet som kunde i Tast selv-service og handle på vegne af borgeren. Dette krav gør sig gældende for alle indberetninger i Tast selv-service.

Efter forslaget til sameksistenslovens § 16 a, stk. 2 , bemyndiges miljø- og fødevareministeren endvidere til at kunne fastsætte regler om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation.

Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af digital kommunikation lagt op til at ændre grundlæggende forvaltningsretlige regler eller principper om eksempelvis notatpligten, myndighedernes vejledningspligt, pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt m.v.

Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere oplyser en e-mailadresse, som NaturErhvervstyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Virksomheden eller borgeren skal give oplysninger om denne e-mailadresse i virk.dk eller Tast selv-service.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så NaturErhvervstyrelsen har sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.

Der kan efter forslaget ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-systemer og særlige digitale formater for at sikre, at styrelsen kan håndtere de modtagne indberetninger.

Endelig henledes opmærksomheden på, at Miljø- og Fødevareministeriet, som offentlig myndighed, fortsat vil skulle iagttage persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, i forbindelse med håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt, samt ved udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.

Med forslaget til sameksistenslovens § 16 a, stk. 3 , foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Miljø- og Fødevareministeriet på det tidspunkt, hvor ministeriet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som sendt før kl. 24.00.

IT-problemer hos Miljø- og Fødevareministeriet (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til ministeriet.

Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Det vil således ikke kunne komme virksomheden til skade, at indberetning modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Den foreslåede bestemmelse til sameksistenslovens § 16 a, stk. 4 , vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Miljø- og Fødevareministeriet, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet.

Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Samtidig foreslås det i sameksistenslovens § 16 a, stk. 5 , at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en ansøgning til Miljø- og Fødevareministeriet skal være ledsaget f.eks. af et bevis for gennemført uddannelse i sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder, jf. sameksistensbekendtgørelsens § 1, stk. 2. Sådanne originale dokumenter og lignende udstedt af godkendte kursusudbydere skal kunne indsendes som bilag til en ansøgning til ministeriet, f.eks. i indscannet form.

Endvidere kan der stilles krav om, at virksomheder eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Til nr. 11

Der er alene tale om en konsekvensændring af redaktionel karakter.

Med forslaget til § 1, nr. 11 foretages der en terminologisk ajourføring af sameksistenslovens § 19, stk. 2, 2. pkt. som konsekvens af ændringer i lovens EU-retlige grundlag, der er en følge af ændringerne af traktatgrundlaget i medfør af Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, jf. EU-tidende nr. C 306 af 14. december 2007. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten træder Unionen i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab (Fællesskabet).

Forslaget indebærer, at henvisningen i bestemmelsen til Det Europæiske Fællesskab ændres, så der fremover henvises til Den Europæiske Union.

Kilde

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring.

Med forslaget til § 2, nr. 1, foretages der en ændring af titelnoten i lov om miljø og genteknologi (herefter genteknologiloven), hvorved der indarbejdes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaterne mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område, EU-Tidende 2015, nr. L 68, side 1-8, (herefter ændringsdirektivet).

Til nr. 2-4

Der er alene tale om en konsekvensændring redaktionel karakter.

Med forslaget til § 2, nr. 2-4, foretages der en redaktionel ændring af § 2, stk. 5, § 5, stk. 1, § 9, stk. 3-5, og § 14, stk. 1 i genteknologiloven, som konsekvens af ændringerne af traktatgrundlaget i medfør af Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, jf. EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten træder Unionen i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab (Fællesskabet). Forslaget indebærer, at henvisninger i de nævnte bestemmelser til De Europæiske Fællesskabers, De Europæiske Fællesskaber og fællesskabslovgivning ændres, så der fremover henvises til Den Europæiske Unions, Den Europæiske Union og EU-lovgivning.

Til nr. 5

Den gældende lovs § 9 a, stk. 3, pålægger ministeren en informationsforpligtigelse for afgørelser efter den gældende § 17, stk. 5. Med forslaget til § 2, nr. 5, foretages der en konsekvensrettelse i genteknologilovens § 9 a, stk. 3, som følge af den foreslåede ændring af genteknologilovens § 17, hvorved det gældende stk. 5, bliver til stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 6

Med henblik på at gennemføre udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 5-6, i dansk ret, foreslås indsat et nyt stk. 5 i genteknologilovens § 17, hvorefter godkendelsesmyndigheden kan udvide det geografiske anvendelsesområde i en gældende godkendelse omfattet af lovens § 9, stk. 2, nr. 2, som følge af en anmodning om reintegrering fra en anden medlemsstat.

Det følger forudsætningsvist af direktivets artikel 26, stk. 5, at kun medlemsstater, som under godkendelsesproceduren bad om blive udelukket fra den pågældende godkendelses geografiske anvendelsesområde, kan blive reintegreret i godkendelsen.

Hvis Danmark har udstedt godkendelsen, skal Danmark tilpasse det geografiske anvendelsesområde i godkendelsen i overensstemmelse med den modtagne anmodning. Herefter skal Danmark underrette Kommissionen, de andre medlemsstater og indehaveren af godkendelsen herom.

Afgørelsen vil ikke kunne påklages til en anden administrativ myndighed i medfør af genteknologilovens § 33.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.

Til nr. 7

Med forslaget til § 17 a, 1. pkt. , jf. lovforslagets § 2, nr. 7, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om begrænsning af eller forbud mod dyrkning af en GMO eller en gruppe af GMO'er, som er defineret ved afgrøde eller egenskab, og som er omfattet af § 9, stk. 2, nr. 2 og stk. 5, hvis der tungvejende begrundelser herfor. Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 26 b, stk. 3. Afgræsningen til de tilsvarende bestemmelser i sameksistensloven er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til afsnit 3.1.2 og 3.1.3.

De tungtvejende grunde, der kan anføres som grundlag for, at det er nødvendigt at fastsætte regler efter bestemmelsen kan f.eks. vedrøre miljøpolitiske mål, fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske virkninger, undgåelse af GMO-forekomst i andre produkter, landbrugspolitiske mål og offentlig orden. De oplistede tungvejende grunde er i lighed med bestemmelsen i udsætningsdirektivet artikel 26 b, stk. 3, ikke udtømmende.

Når en gruppe af GMO’er defineres ved afgrøde, betyder det, at et nationalt forbud mod eller begrænsning af dyrkning kan vedrøre en bestemt planteart. Forbuddet kan eksempelvis være rettet mod alle genetisk modificerede majs eller raps. Når en GMO defineres efter egenskab, grupperes GMO’erne efter den effekt, som den genetiske modifikation har skabt, herunder eksempelvis tolerance overfor bestemte herbicider eller resistens overfor visse skadedyr.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at fastsættelsen af regler om begrænsninger af eller forbud mod dyrkning i medfør heraf er i overensstemmelse med EU-retten, herunder Domstolens praksis, som beskrevet ovenfor under afsnit 3.1.2.

Med forslaget til § 17 a, 2. pkt. , gennemføres kravet i udsætningsdirektivets artikel 26 b, stk. 4, litra b, om at sikre, at aktørerne afholder sig fra at dyrke den eller de pågældende genetisk modificerede afgrøder, der er omfattet af et udkast til bekendtgørelse om forbud mod eller begrænsning af dyrkning efter den foreslåede bestemmelse i genteknologiloven § 17 a, 1. pkt., i en 75 dages standstill-periode. Dermed bemyndiges ministeren til at fastsætte midlertidige regler om forbud mod eller begrænsning af såning eller plantning af arealer med en GMO eller en gruppe af GMO’er, som er defineret ved afgrøde eller egenskab, indtil reglerne om forbud mod eller begrænsning af dyrkning efter § 17 a, 1. pkt., sættes i kraft.

Det er hensigten, at reglerne om forbud mod eller begrænsninger af dyrkning fastsættes ved bekendtgørelse efter høring af bl.a. relevante udvalg i Folketinget. Det er hensigten, at stillingtagen til eventuel nedlæggelse af konkrete forbud mod eller begrænsninger af dyrkning tilrettelægges i overensstemmelse med EU-proceduren for komitésager. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3 ovenfor.

Med forslaget til § 17 b foretages der af lovtekniske grunde en flytning af den gældende § 17 a. Ved flytningen sker der ingen ændringer i gældende ret. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1270 af 16. december 2009 om ændring af lov om miljø og genteknologi (Beredskabsplaner og aktindsigt i visse oplysninger). Den gennemfører artikel 18, stk. 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer samt artikel 25, stk. 4 og 5, i udsætningsdirektivet.

Indsættelse af § 17 a i den gældende lov skete for at sikre, at de oplysninger, der fremgår af artikel 18, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41, ikke må behandles som fortrolige, når de er blevet forelagt den kompetente myndighed ved ansøgning om godkendelse af eller anmeldelse om, at lokaler skal benyttes til indesluttet anvendelse, medmindre ansøgeren eller anmelderen trækker sin ansøgning eller anmeldelse tilbage.

Det samme gælder for de oplysninger, der fremgår af artikel 25, stk. 4, i udsætningsdirektivet, der er forelagt ved ansøgning om udsætning af GMO’er i ethvert andet øjemed end markedsføring eller ved markedsføring af GMO’er, der udgør eller indgår i produkter. Ændringsloven skyldtes en traktatkrænkelsessag om utilstrækkelig gennemførelse af artikel 13, stk. 1, litra a og b, og artikel 18, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41.

Til nr. 8

Der er alene tale en redaktionel konsekvensændring.

Med forslaget til § 2, nr. 8, foretages der en redaktionel ændring af § 28 i genteknologiloven, som konsekvens af ændringerne af traktatgrundlaget i medfør af Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, jf. EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten, udgik "Fællesskabet" og erstattedes af "Unionen". Forslaget indebærer, at henvisningen i § 28 til ”Det Europæiske Fællesskabs” ændres, så der fremover henvises til ”Den Europæiske Unions”.

Til nr. 9

Med forslaget til ændring af den gældende lovs § 36, stk. 4, foreslås det, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 17 a om begrænsning eller forbud mod dyrkning samt overtrædelse af forbud mod såning og plantning kan strafbelægges.

Det bemærkes, at overtrædelse af de tilsvarende forbud i sameksistensloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, kan strafbelægges efter § 19, stk. 2, i sameksistensloven.

Kilde

Indtil den 3. oktober 2015 kunne medlemsstaterne efter udsætningsdirektivets artikel 26 c fremsætte anmodning om ændring af det geografiske anvendelsesområde for en anmeldelse/ansøgning eller allerede meddelte godkendelser, der er udstedt i medfør af udsætningsdirektivet eller GMO-forordningen. Den pågældende anmelder/ansøger eller godkendelsesindehaver skulle have taget stilling til medlemsstaternes ønske om tilpasningen inden den 3. november 2015. Herefter træffer den kompetente myndighed eller Kommissionen beslutning om godkendelse.

Når den pågældende GMO er tilladt efter udsætningsdirektivet eller GMO-forordningen, vil dyrkning af denne først kunne ske, når sorter af den pågældende genetisk modificerede organisme er optaget på sortsliste efter reglerne fastsat i Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter.

For at kunne blive optaget på sortslisten skal plantesorterne godkendes i en officiel sortsafprøvning. Denne sortsafprøvning vil dog tidsmæssigt kunne ske parallelt med godkendelsesprocessen af selve den bagvedliggende genetiske modifikation efter EU-retsakterne herom som en forsøgsudsætning. Det betyder, at sorten af den genetisk modificerede afgrøde principielt kan blive sortslisteoptaget umiddelbart efter, at der er meddelt godkendelse efter udsætningsdirektivet eller GMO-forordningen, og det vil dermed være muligt at dyrke sorten.

Udsætningsdirektivet artikel 26 c omfatter også allerede meddelte godkendelser, hvilket betyder, at der allerede findes sorter af genetisk modificerede afgrøder, der er optaget på sortsliste, og derfor kan dyrkes i Danmark i den kommende vækstsæson, hvis Danmark indgår i godkendelsens geografiske anvendelsesområde efter primo november 2015, dvs. sorter af den genetisk modificerede majs MON 810. Det kan være behov for at kunne udnytte bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 3 og § 2, nr. 7, straks efter lovens vedtagelse.

Det foreslås derfor, at ændringerne i sameksistensloven og genteknologiloven sættes i kraft hurtigst muligt, hvilket vil sige dagen efter, at loven er bekendtgjort i Lovtidende.