Lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation)

Kilde

Til nr. 1

Det følger af indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, at erklæring kan afgives af personer, der ikke i løbet af de sidste 7 år er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, efter »ligestilles med frihedsstraf« indsættes », eller i løbet af denne tid har afsonet en frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles hermed.«

Med forslaget vil vandelskravet for nordiske statsborgere, der ønsker at erklære sig danske statsborgere, blive skærpet således, at karenstiden for vandelskravet regnes fra endt afsoning af frihedsstraf eller foranstaltning, der ligestilles hermed. Det vil derfor være en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring efter indfødsretslovens § 3, at den erklærende ikke er idømt eller afsoner eller har afsonet en frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles hermed, i løbet af de sidste syv år forud for afgivelse af erklæring. De syv år skal regnes fra det seneste af disse tidspunkter.

Perioden skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles hermed. Frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles hermed, er udstået, når personen løslades eller udskrives. Ved løsladelse eller udskrivning forstås første løsladelse eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt benådning fra den straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, den pågældende var idømt.

De former for straf og andre sanktioner, der kan være til hinder for anvendelsen af erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, er ubetinget frihedsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens §§ 68, 69 eller 70, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 1800.

Til nr. 2

Efter den dagældende indfødsretslovs § 7, nr. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, fortabtes dansk statsborgerskab af den, som erhvervede fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke eller erhvervede fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land. Endvidere fortabtes dansk statsborgerskab af ugift barn under 18 år, som blev fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som havde forældremyndigheden eller del i denne, erhvervede fremmedstatsborgerret på en måde som angivet under nr. 1 og 2, medmindre den anden af barnets forældre vedblev at være dansk og ligeledes havde del i forældremyndigheden, jf. § 7, nr. 3.

Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) med virkning fra den 1. september 2015.

Det følger af EU-Domstolens dom i sagerne C-684/22 til C-686/22, at der skal foretages en individuel prøvelse af, om en fortabelse af statsborgerskab overholder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den berørte persons situation i forhold til EU-retten, i de tilfælde hvor fortabelsen samtidig medfører en fortabelse af unionsborgerskabet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i indfødsretsloven at indsætte § 5 B, hvoraf fremgår »En tidligere dansk statsborger, der har fortabt sin danske statsborgerskab i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, kan anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at afgøre, om fortabelsen er forenelig med EU-retten, hvor fortabelsen samtidig har indebåret en fortabelse af den pågældendes unionsborgerskab.«

Forslaget vil indebære, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved modtagelse af en sådan anmodning vil skulle vurdere, om fortabelsen af unionsborgerskab må anses for uproportional i forhold til EU-retten. I denne vurdering kan der lægges vægt på forskellige momenter, herunder om den pågældende på tidspunktet for den eventuelle fortabelse af dansk statsborgerskab havde tilknytning til andre EU-lande end Danmark, eksempelvis i form af arbejde, studie eller længerevarende ophold. Det kan desuden tillægges vægt, om ansøgeren havde kernefamilie eller øvrige relationer i andre EU-lande.

Vurderingen af, om fortabelsen af dansk statsborgerskab er forenelig med EU-retten, indebærer, at der alene vil skulle foretages en vurdering i forhold til EU-retten i de sager, hvor pågældende vil miste unionsborgerskabet ved fortabelsen af det danske statsborgerskab.

Det betyder, at det alene er relevant at tage stilling til spørgsmålet om fortabelse af dansk statsborgerskabs forenelighed med EU-retten, hvor det kan lægges til grund, at den pågældende har haft dansk statsborgerskab på et tidspunkt mellem den 1. november 1993, hvor unionsborgerskabet blev indført, og den 31. august 2015, hvor bestemmelsen om fortabelse blev ophævet, og at den pågældende ikke på tidspunktet for fortabelse af sit danske statsborgerskab tillige var statsborger i en anden EU-medlemsstat.

Det bemærkes, at hvis det som følge af denne ovennævnte vurdering konkluderes, at fortabelsen af dansk statsborgerskab er uproportional i forhold til EU-retten, vil den pågældende genindtræde i sit danske statsborgerskab, hvilket vil betyde, at pågældende vil blive stillet som om, at denne hele tiden har været dansk statsborger.

Til nr. 3

Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at statsbogerskabet bevares.

Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X, at det ikke vil være foreneligt med EU-retten, at en person fortaber sit danske statsborgerskab, med henvisning til at ansøgningen ikke er indgivet rettidigt, uden at det indgår i vurderingen, om følgerne heraf er proportionale i forhold til EU-retten, hvis personen ikke er blevet behørigt underrettet om, at personen skulle indgive en ansøgning inden for et bestemt tidspunkt for at få vurderet sin sag efter EU-reglerne, og derefter har fået en rimelig frist til at indgive en ansøgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., at ændre »indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares« til: »træffe afgørelse om, at statsborgerskabet er bevaret ved det fyldte 22. år«.

Forslaget vil indebære, at alle relevante øvrige tilknytningsmomenter, der relaterer sig til ansøgerens forhold indtil det fyldte 22. år, vil skulle indgå i vurderingen af, hvorvidt pågældende har bevaret dansk statsborgerskab, uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter det fyldte 22. år, og uanset om ansøgeren vil miste sit unionsborgerskab ved den eventuelle fortabelse af det danske statsborgerskab.

Dette vil betyde, at de øvrige tilknytningsmomenter, der tidligere alene indgik i behandlingen af de ansøgninger om bevis for bevarelse, der var indgivet inden det fyldte 22. år, fremover også vil skulle indgå i behandlingen af ansøgninger, der er indgivet efter det fyldte 22. år.

Der vil dog alene skulle foretages en vurdering i forhold til EU-retten i de sager, hvor ansøgeren vil miste unionsborgerskabet ved fortabelsen af det danske statsborgerskab.

Til nr. 4

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk statsborgerskab, og der betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. og 5. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »4.000 kr.« til »6.000 kr.«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at gebyret for første gang at indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation hæves fra 4.000 kr. til 6.000 kr.

Til nr. 5

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk statsborgerskab, og der betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. og 5. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 og 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12, stk. 1, indsættes to nye punktummer, hvorefter »ansøgere, der er fyldt 18 år, er født her i riget eller indrejst her i riget før det fyldte 8. år, og som inden det fyldte 25. år indgiver ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation, betales et gebyr på 4.000 kr. For behandling af anden og efterfølgende genansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 3.000 kr.«

I medfør af den foreslåede 3. pkt., betales et gebyr på 4.000 kr. for ansøgere, der er fyldt 18 år, er født her i riget eller indrejst her i riget før det fyldte 8. år, og som inden det fyldte 25. år indgiver ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Med forslaget vil denne gruppe af unge født og opvokset i Danmark skulle betale et lavere gebyr end det almindelige gebyr, der gælder for ansøgere, der er fyldt 18 år, for indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, såfremt de opfylder de foreslåede betingelser herfor.

I medfør af det forslåede 4. pkt., betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden og efterfølgende genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den første genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation (ansøgning nr. to) vil være gebyrfri, mens den anden og efterfølgende genansøgninger (ansøgning nr. tre, fire etc.) pålægges et gebyr på 3.000 kr.

Ved genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation forstås anden og efterfølgende ansøgninger. Dette omfatter også de tilfælde, hvor en ansøger anmoder Udlændinge- og Integrationsministeriet om en fornyet vurdering af en allerede afgjort ansøgning, uden at den pågældende ansøger indsender yderligere dokumenter eller oplysninger. Hertil kommer anmodninger om genoptagelse, som ikke imødekommes.

Der kan være tilfælde, hvor der i forbindelse med en genansøgning, der er omfattet af gebyr, er tale om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i stedet skal genoptage en tidligere afgjort sag. En ansøgning kan genoptages i tilfælde, hvor der fremkommer nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilbagevirkende kraft, eller hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl i forhold til Udlændinge- og Integrationsministeriets oprindelige afgørelse. I en sådan situation vil Udlændinge- og Integrationsministeriet tilbagebetale genansøgningsgebyret, idet genansøgningen i stedet betragtes som en genoptagelse, der ikke er gebyrpålagt.

Hvis en ansøger retter henvendelse til Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på at opnå dispensation fra en eller flere betingelser, og Indfødsretsudvalget vælger at anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at forelægge den konkrete sag for Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der bør meddeles dispensation, vil det være at betragte som en genansøgning modtaget direkte i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Genansøgningen vil dermed være gebyrpålagt. Det betyder, at hvis ansøgeren er fyldt 18 år, vil ansøgeren derfor skulle indbetale et genansøgningsgebyr til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Til nr. 6

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, bl.a., at der ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr., ved indgivelse af ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.200 kr., og ved afgivelse af erklæring om dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.100 kr. Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at satsregulere gebyrerne fastsat i indfødsretsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12, stk. 1, inden 3. pkt., der bliver 5. pkt., indsættes et nyt punktum, hvorefter »De angivne beløb i 1.-4. pkt. reguleres fra den 1. januar 2026 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

I medfør af det foreslåede vil gebyr for ansøgning og genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab, ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab og afgivelse af erklæring om dansk statsborgerskab blive reguleret fra den 1. januar 2026 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og lønudvikling i samfundet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede i § 1, nr. 5, hvorefter der indsættes to nye punktummer i § 12, stk. 1, som bestemmelsens 3. og 4. punktummer, hvorefter det foreslåede bliver bestemmelsens 5. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gebyrerne i indfødsretsloven fremadrettet bliver reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Til nr. 7

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. pkt., at bl.a. gebyr for ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., indsættes, at også gebyr for genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation betales til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden og efterfølgende genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Til nr. 8

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. pkt., bl.a., at der ikke betales gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 5, § 5 A og § 6, stk. 2.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. pkt., der bliver 7. pkt., indsættes, at der heller ikke betales gebyr for børn, der er omfattet af forældres genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden og efterfølgende genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Til nr. 9

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 5. pkt., bl.a., at der kun betales gebyr en gang for ansøgning om naturalisation.

Det foreslås, at det i indfødsretslovens § 12, stk. 1, 5. pkt., der bliver pkt. 8, udgår, at der betales gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, idet der fremover vil blive krævet gebyr for genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation, der indgives anden gang eller efterfølgende gange.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden og efterfølgende genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Til nr. 10

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 7. pkt., bl.a., at gebyrerne ikke betales tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12, stk. 1, 7. pkt., der bliver et nyt pkt. 10, indsættes, at gebyret for genansøgning ikke betales tilbage, hvis genansøgningen ikke imødekommes.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden og efterfølgende genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Til nr. 11

Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 1, 1. pkt., at ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Det er i praksis både førstegangsansøgninger og efterfølgende ansøgninger, der skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes, at også genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved genansøgninger om dansk statsborgerskab.

Til nr. 12

Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 1, 2. pkt., at ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3. Det gælder i praksis både førstegangsansøgninger og efterfølgende ansøgninger.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12 A, stk. 1, 2. pkt., indsættes, at også genansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3.

Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved genansøgninger om dansk statsborgerskab.

Til nr. 13

Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 2, 1. pkt., at hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes, at også genansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.

Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved genansøgninger om dansk statsborgerskab.

Til nr. 14

Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 2, 2. pkt., at Udlændinge- og Integrationsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives på en særlig blanket.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12 A, stk. 2, 2. pkt., indsættes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bestemmer, hvordan en genansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives på en særlig blanket.

Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved genansøgninger om dansk statsborgerskab.

Til nr. 15

Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 3, at en digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det foreslås, at der i indfødsretslovens § 12 A, stk. 3, indsættes, at også en digital genansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved genansøgninger om dansk statsborgerskab.

Kilde

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden af § 1, nr. 4-15.

Baggrunden for forslaget er, at loven først sættes i kraft, når der er foretaget de fornødne it-tilpasninger. De fornødne it-tilpasninger forventes at være foretaget medio 2025 eller snarest herefter.

Vedrørende de foreslåede justeringer af gebyret, som betales ved indgivelsen af en ansøgning eller genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, bemærkes, at disse ikke finder anvendelse på ansøgninger og genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation, der er indgivet før lovens ikrafttræden. Det betyder, at for ansøgninger og genansøgninger indgivet før denne dato opkræves gebyret efter de nugældende regler, også selv om ansøgningen eller genansøgningen først måtte blive færdigbehandlet efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at lovens § 1, nr. 1, ikke finder »anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Udlændinge- og Integrationsministeriet før lovens ikrafttræden. For sådanne erklæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

Det foreslås i § 2, stk. 4, at lovens § 1, nr. 3, ikke finder anvendelse for personer, der er fyldt 22 år før den 1. november 1993. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget vil indebære, at ansøgninger om bevarelse om dansk statsborgerskab fra ansøgere, der er fyldt 22 år før den 1. november 1993, vil blive behandlet efter de regler, der var gældende på tidspunktet hvor den pågældende fyldte 22 år.

For ansøgere, der er fyldt 22 år efter den 1. november 1993, vil forslaget betyde, at disse ansøgere vil være omfattet af ændringen af indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., og således ikke vil være afskåret fra at få vurderet en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab med alle relevante tilknytningsmomenter, der relaterer sig til ansøgerens forhold indtil det fyldte 22. år, uanset at ansøgningen indgives på et senere tidspunkt.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 vil indebære, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.