Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Der er efter gældende regler ikke hjemmel til at fratage en person sin danske indfødsret administrativt, hvor personen har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Det foreslås, at der indsættes tre nye stykker i § 8 B, som indfører hjemmel til, at der kan ske administrativ fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Det forudsættes, at i tilfælde hvor det både er muligt at indlede en sag om frakendelse af dansk indfødsret i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse sker ved dom og i henhold til den foreslåede § 8 B, stk. 3, hvor fratagelse sker administrativt, vil frakendelsessagen blive indledt i henhold til § 8 B, stk. 1.

Det forudsættes endvidere, at der i hver enkelt sag om administrativ fratagelse foretages en konkret og individuel vurdering af, om den pågældendes handlinger har udgjort en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Formuleringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, og den foreslåede bestemmelse skal praktiseres i overensstemmelse hermed.

Det vil være arten og karakteren af handlemåden, der afgør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Ved vurderingen af, om der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 og 13. Det vil dog ikke ved afgørelsen om administrativ fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, men alene være gerningsbeskrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende karakter, kan føre til administrativ fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Det vil som udgangspunkt være udlændinge- og integrationsministeren, der vurderer om pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser og herefter træffer afgørelse, om der skal ske fratagelse.

I sager, hvor justitsministeren vurderer, at der foreligger oplysninger af fortrolig og sikkerhedsmæssig karakter, kan justitsministeren efter anmodning foretage vurderingen af, om den pågældende må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. I sådanne sager lægges justitsministerens vurdering af handlemåden til grund ved udlændinge- og integrationsministerens afgørelse af sagen.

I forbindelse med udlændinge- og integrationsministerens afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret skal der foretages en konkret proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler frakendelse af dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark.

I sager, hvor fratagelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, skal det endvidere indgå i vurderingen, om fratagelsen af statsborgerskabet har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurderingen.

Der vil med lovforslaget ikke være krav om, at den pågældende forud for den administrative fratagelse er dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, og det vurderes heller ikke i forbindelse med den administrative fratagelse, om den pågældende har gjort sig skyldig i en overtrædelse af disse bestemmelser, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt.

Der vil med lovforslaget ikke være krav om, at den pågældende befinder sig her i landet i forbindelse med sagen om administrativ fratagelse.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle danske statsborgere, uanset hvorledes dansk indfødsret er erhvervet, og omfatter således f.eks. både personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved naturalisation. Det er dog en betingelse for fratagelse af dansk indfødsret, at den pågældende ikke derved bliver statsløs.

I vurderingen af om en person ved fratagelsen bliver statsløs, kan det indgå, om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder, selv om den pågældende på tidspunktet for fratagelsen kun er i besiddelse af dansk statsborgerskab.

Det kan eksempelvis være tilfældet i en fratagelsessituation, hvor personen har ret til et andet statsborgerskab ved blot at lade sig registrere som statsborger i dette land. Personen kan så lade sig registrere og erhverve dette lands statsborgerskab og derved undgå statsløshed.

Det kan også være tilfældet i en fratagelsessituation, hvor en person lader sig løse fra det andet lands statsborgerskab for at undgå fratagelse af det danske statsborgerskab, og hvor personen ved en registrering kan generhverve det løste statsborgerskab.

Det bemærkes i den forbindelse, at det skal være en reel mulighed for personen at opnå det pågældende statsborgerskab. Hvis den pågældende ikke har et andet statsborgerskab og reelt ikke har mulighed for at opnå et andet statsborgerskab, vil den pågældende ved en fratagelse af det danske statsborgerskab blive statsløs og vil derfor ikke kunne fratages sit danske statsborgerskab.

Fratagelsen af dansk indfødsret har alene virkning for den person, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Eventuelle børn under 18 år, som har erhvervet dansk indfødsret gennem den pågældende, vil således ikke være omfattet af fratagelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at fratagelsen af dansk indfødsret vil have retsvirkning fra meddelelse af afgørelsen om fratagelse. Indbringelsen for domstolene kan efter forslaget ikke tillægges opsættende virkning.

Afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret indebærer ikke, at den pågældendes rettigheder og forpligtelser skal revurderes for så vidt angår perioden fra erhvervelsen og indtil fratagelsen af den danske indfødsret. Det gælder, selvom indfødsretten helt eller delvist har været afgørende for den pågældendes retsstilling på visse punkter.

Omvendt kan en person ikke efter fratagelse af dansk indfødsret støtte ret på, at vedkommende tidligere har haft dansk indfødsret. Personer, som er frataget dansk indfødsret, vil således ikke kunne påberåbe sig lovbestemmelser, som giver særlige rettigheder m.v. til tidligere danske statsborgere.

Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i vurderingen af, at den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan videregives til den pågældende og endvidere, at oplysningerne ikke kan videregives til udlændinge- og integrationsministeren, der skal træffe afgørelse. Dette er svarende til den mulighed, justitsministeren har efter udlændingelovens § 45 b, stk. 2, ved vurderingen af, om en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed.

Hvis justitsministeren har bestemt, at oplysninger af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den person, vurderingen angår, og udlændinge- og integrationsministeren, der skal træffe afgørelse i sagen, vil vurderingen af, om den pågældende må anses for at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, efter anmodning blive foretaget af justitsministeren.

Det bemærkes i øvrigt, at en beslutning om, at oplysningerne ikke kan videregives til den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, også indebærer, at den pågældendes partsrepræsentation, herunder advokat, heller ikke kan få indsigt i oplysningerne.

En beslutning om, at oplysningerne ikke kan videregives til den pågældende gælder også i forbindelse med en domstolsbehandling efter den foreslåede § 8 F.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 optages fratagelsen efter stk. 3 til den, der efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret, som meddelelse i Statstidende, hvis det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre måder at meddele fratagelsen til vedkommende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende indfødsretslovs § 8 C kan en person ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af § 8 A eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelse.

Med den foreslåede ændring af § 8 C vil en person, der er blevet frataget sin danske indfødsret i medfør af § 8 B, stk. 3, ikke kunne støtte ret på at have haft dansk indfødsret. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelse.

Til nr. 3

En person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, vil i medfør af grundlovens § 63 kunne indbringe den administrative afgørelse for domstolene.

Henset til, at der undtagelsesvist kan være oplysninger i sagen af fortrolig karakter, vil der være behov for – også i forbindelse med domstolsprøvelsen – af sikkerhedsmæssige grunde at kunne undtage dette fra partens kendskab.

Det foreslås derfor, at der fastsættes særlige processuelle regler i indfødsretsloven som § 8 F for denne domstolsprøvelse. De foreslåede regler tager udgangspunkt i udlændingelovens kapitel 7 b, som indeholder særlige regler for domstolsprøvelse af visse beslutninger om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil det i sager om fratagelse af dansk indfødsret være den, der har fået frataget sin danske indfødsret, der skal indbringe sagen for domstolene. Der vil således ikke ske en automatisk indbringelse af sagen.

Baggrunden herfor er, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den pågældende vil have mulighed for at varetage sine interesser under behandlingen af den administrative sag, herunder i forbindelse med partshøring, hvorfor afgørelsen ikke vil have en sådan karakter, at der er behov for en automatisk efterprøvelse af afgørelsen.

Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i tilfælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statstidende.

Som følge af sagernes særlige karakter foreslås det, at der i sagens afgørelse ved byretten deltager 3 dommere ligesom i sager efter udlændingelovens kapitel 7 b. Dette indebærer, at der ved hovedforhandlingen i byretten deltager 3 dommere, mens en enkelt dommer uden for hovedforhandlingen som udgangspunkt kan handle på rettens vegne, jf. retsplejelovens § 12, stk. 2.

Det vil være udlændinge- og integrationsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, der vil være part i sagen for det offentlige.

I sager hvor justitsministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 8 B, stk. 4, 2. pkt., til indfødsretsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, har foretaget vurderingen af, om pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, er det både udlændinge- og integrationsministeren og justitsministeren, eller den ministrene bemyndiger hertil, der vil være part i sagen for det offentlige. Det skyldes, at det i disse sager vil være justitsministeren, der har kendskab til de fortrolige oplysninger i sagen, der har ført til vurderingen af pågældendes handlemåde, mens udlændinge- og integrationsministeren har truffet afgørelse om fratagelse.

Udlændinge- og integrationsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, kan helt eller delvist lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste, møde for sig i retten som rettergangsfuldmægtige.

Det foreslås endvidere, at indbringelse af en afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret ikke kan tillægges opsættende virkning.

En afgørelse om administrativ fratagelse er efter forslaget tillagt retsvirkning fra meddelelse af afgørelsen for parten. Ved meddelelse af afgørelser via lov om Offentlig Digital Post forstås herved, at meddelelsen er tilgængelig for den pågældende gennem den offentlige digitale postløsning. Såfremt individuel meddelelse af afgørelsen ikke er mulig, jf. den foreslåede § 8 B, stk. 5, træder afgørelsen i kraft ved offentliggørelse i Statstidende.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal retten ved domstolsbehandlingen beskikke en advokat til at repræsentere den, som efter § 8 B, stk. 3, har fået frataget sin danske indfødsret. Den forslåede bestemmelse skal sikre, at pågældende har den nødvendige repræsentation ved sagens behandling ved domstolene.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 skal retten beskikke en særlig advokat for den, der har fået frataget sin danske indfødsret. Den særlige advokat vil kun blive beskikket, hvis der indgår oplysninger i sagen som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende og dennes advokat, jf. den foreslåede § 8 B, stk. 4, 1. pkt., dvs. oplysninger, der er indgået i vurderingen af, at den pågældende har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Den særlige advokat vil have til opgave at varetage interesserne for den pågældende og på vegne af denne udøve partsbeføjelser med hensyn til oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse i § 8 B, stk. 4, 1. pkt., af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende og dennes advokat. Den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat har ikke adgang til de pågældende oplysninger og har ikke mulighed for at udøve de sædvanlige partsbeføjelser, herunder navnlig at kunne vurdere og udtale sig om de pågældende oplysninger, selv om disse fremlægges for retten og indgår i grundlaget for rettens afgørelse. Dette varetages i stedet af den særlige advokat, der har indsigt i og mulighed for at udtale sig om det materiale, som fremlægges for retten med henblik på at indgå i sagen, herunder de fortrolige oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat.

Den særlige advokat vil udøve partsbeføjelser på vegne af den pågældende med hensyn til disse fortrolige oplysninger, men er i øvrigt ikke part eller partsrepræsentant i sagen. I det omfang den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, sammen med sin advokat kan udøve sædvanlige civilprocessuelle partsbeføjelser, herunder med hensyn til oplysninger, som er videregivet til udlændingen og fremlagt i retten, optræder den særlige advokat således ikke på vegne af den pågældende. Den særlige advokat har f.eks. indsigt i og kan udtale sig om oplysninger, som er undtaget efter den foreslåede § 8 B, stk. 4, 1. pkt. Den særlige advokat kan også fremsætte begæring om, at sådanne oplysninger skal videregives til den, der er frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 7, og kan kære rettens afgørelse om, at oplysningerne ikke skal videregives. Den særlige advokat har derimod ikke en almindelig adgang til f.eks. at kære rettens procesledende afgørelser under sagens behandling eller at indbringe byrettens endelige afgørelse i sagen for landsretten. Dette tilkommer den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, og som er part i sagen.

Med hensyn til salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede særlige advokat vil samme regler gælde som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Dette indebærer, at salær m.v. betales af det offentlige.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 skal den særlige advokat underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage i disse, således at det sikres, at den særlige advokat har løbende indsigt i sagen ved retten. Advokaten skal gøres bekendt med det materiale, som indgår i sagen for retten, dvs. det materiale, som fremlægges af det offentlige med henblik på, at det kan indgå i rettens afgørelse (og eventuelt supplerende materiale, som fremlægges af den pågældende, der er blevet frataget sin danske indfødsret og dennes advokat).

Den særlige advokat skal endvidere som udgangspunkt have udleveret kopi af materialet. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan dog bestemme, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke skal udleveres kopi til den særlige advokat. Dette vil alene kunne være relevant med hensyn til de oplysninger, der efter den foreslåede § 8 B, stk. 4, 1. pkt., af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret. I så fald skal den særlige advokat på anden måde have fornøden adgang til materialet, f.eks. ved at gennemse det pågældende materiale i retten eller hos politiet.

Spørgsmålet om udlevering af kopi vil kunne indbringes for retten, der også kan tage stilling til en eventuel tvist om, hvordan advokaten i stedet skal have adgang til materialet.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5 skal retten bestemme, hvordan en person, der har fået frataget sin danske indfødsret, og som opholder sig i udlandet, får lejlighed til at udtale sig over for retten i forbindelse med domstolsprøvelsen af afgørelsen om fratagelsen. Det kan f.eks. ske ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), ved en indenretlig afhøring foretaget i det land, hvor den pågældende opholder sig, eller ved fremlæggelse af en eller flere skriftlige erklæringer fra den pågældende.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 6 vil det fremgå udtrykkeligt af loven, at de oplysninger, som i medfør af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., ikke kan videregives til den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat, videregives til den særlige advokat, der varetager den pågældendes interesser med hensyn til disse oplysninger.

Den særlige advokat vil kunne drøfte sagen med udlændingen og dennes advokat, indtil det tidspunkt, hvor de nævnte fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige advokat. Når sådanne oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må vedkommende ikke længere drøfte sagen med udlændingen eller dennes advokat. I modsat fald kunne der være en risiko for, at den særlige advokat ved f.eks. at stille supplerende spørgsmål til udlændingen uforvarende kunne komme til at afsløre kendskab til oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til udlændingen. Den særlige advokat er afskåret fra at drøfte sagen med udlændingen og dennes advokat, men der er ikke noget til hinder for, at den særlige advokat f.eks. skriftligt bekræfter modtagelsen af materiale fra udlændingen eller dennes advokat.

Det forudsættes, at den særlige advokat indledningsvis drøfter sagen med den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat, herunder deres bemærkninger vedrørende de oplysninger, som er videregivet til de pågældende, således at dette kan indgå i advokatens videre arbejde med sagen i relation til de fortrolige oplysninger, som ikke kan videregives til den, der har fået frataget sin danske indfødsret. Den pågældende eller dennes advokat kan herudover når som helst give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen og kan således løbende videregive yderligere oplysninger og synspunkter til den særlige advokat, herunder efter at de fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige advokat, og denne ikke længere kan drøfte sagen med den pågældende. Den særlige advokat vil endvidere være til stede ved retsmøder i sagen, jf. bestemmelsens stk. 4, og vil således også ad den vej løbende have kendskab til synspunkter fra den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret.

Den særlige advokat må ikke udtale sig i retsmøder, hvor den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret eller dennes advokat er til stede, når de fortrolige oplysninger er videregivet til den særlige advokat. Det er den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret og dennes advokat, der i videst muligt omfang varetager sædvanlige civilprocessuelle partsbeføjelser i sagen, herunder udtaler sig i retsmøder om sagen. Det er alene i retsmøder, hvor den pågældende ikke er til stede, fordi der fremlægges de nævnte fortrolige oplysninger, at den særlige advokat varetager den pågældendes interesser og kan udtale sig om sagen.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 7 vil retten kunne beslutte af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat, at oplysninger, som justitsministeren har bestemt ikke kan videregives til en udlænding efter den foreslåede § 8 B, stk. 4, 1. pkt., videregives til udlændingen og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde justitsministerens bestemmelse efter § 8 B, stk. 4, 1. pkt.

Det er med § 8 B, stk. 4, 1. pkt., foreslået, at justitsministeren i sager om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk. 3, kan bestemme, at oplysninger, der er indgået i vurderingen af, at en person har en udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser af sikkerhedsmæssige hensyn kan tilbageholdes fra den pågældende.

Retten vil således i disse sager af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat kunne bestemme, at fortrolige oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., skal videregives til den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret og dennes advokat. Bestemmelsen kan således anvendes i tilfælde, hvor retten efter en konkret vurdering finder, at der ikke foreligger sådanne sikkerhedsmæssige forhold, at oplysningerne bør være fortrolige og ikke videregives til udlændingen og dennes advokat, f.eks. hvis retten ikke finder, at der er særlige hensyn til PET’s arbejdsmetoder m.v., som medfører, at de pågældende oplysninger bør være fortrolige.

Uanset om spørgsmålet om videregivelse af sådanne fortrolige oplysninger rejses af retten af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat, vil både den særlige advokat og den, der for det offentlige er part i sagen, have adgang til at udtale sig om spørgsmålet om videregivelse, inden retten træffer afgørelse.

Retten vil træffe afgørelse ved kendelse, som efter de almindelige regler herom skal begrundes, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1. I overensstemmelse med, at den særlige advokat med hensyn til disse fortrolige oplysninger varetager interesserne i sagen på vegne af den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, kan afgørelsen kæres af den særlige advokat og af den, der for det offentlige er part i sagen.

Kære af rettens afgørelse om, at oplysninger skal videregives, vil tillægges opsættende virkning. Oplysningerne kan derfor ikke videregives til den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat, før der foreligger en endelig retsafgørelse om spørgsmålet. Det er forudsat, at selve retssagen om prøvelsen af fratagelsen ikke færdigbehandles ved retten, før der er taget endelig stilling til, i hvilket omfang fortrolige oplysninger kan videregives til den pågældende og dennes advokat.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 8 vil justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i tilfælde, hvor retten har truffet afgørelse om, at fortrolige oplysninger videregives til udlændingen og dennes advokat, efter § 8 B, stk. 7, have mulighed for at bestemme, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten.

I tilfælde, hvor justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, uanset rettens beslutning finder, at oplysningerne ikke bør videregives, medfører dette, at retten i så fald må træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Beslutningen kan både omfatte alle oplysninger omfattet af rettens afgørelse om, at oplysninger videregives, og begrænses til at gælde visse oplysninger, således at de øvrige oplysninger videregives til den pågældende, der har fået frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 9 vil en dommer, som har deltaget i afgørelsen om, at de pågældende oplysninger videregives til den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret og dennes advokat, ikke længere kunne deltage som dommer i sagen, hvis det efter stk. 8 er blevet besluttet, at visse oplysninger ikke længere skal indgå i sagen for retten. I modsat fald ville den pågældende dommer have kendskab til disse fortrolige oplysninger, selv om de ikke længere indgår i sagen for retten. Tilsvarende kan en dommer ikke deltage som dommer i sagen, hvis han eller hun i øvrigt har haft adgang til oplysninger, som er omfattet af en beslutning efter stk. 8 om, at oplysningerne ikke længere indgår i sagen for retten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis de pågældende oplysninger har været fremlagt for retten inden en beslutning efter stk. 8 – også i denne situation har den pågældende dommer således fået kendskab til fortrolige oplysninger, som ikke længere indgår i sagen.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 10 vil den del af et retsmøde, hvor der er fortrolige oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., holdes for lukkede døre.

Dette gælder alle dele af et retsmøde, hvor sådanne oplysninger kommer frem eller omtales, hvad enten det f.eks. sker som led i en bevisførelse eller som led i den særlige advokats eller det offentliges repræsentants procedure for retten. Dette gælder også retsmøder, hvor retten behandler spørgsmålet om videregivelse af fortrolige oplysninger til den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret eller dennes advokat efter stk. 7. Hvis retten har bestemt, at oplysninger omfattet af § 8 B, stk. 4, 1. pkt., videregives til den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, i forbindelse med sagens behandling i retten, finder bestemmelse om behandling for lukkede døre dog ikke anvendelse.

I den lukkede del af et retsmøde deltager den særlige advokat, men ikke den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat.

Spørgsmålet om, hvorvidt retsmøder i sagen i øvrigt holdes for åbne eller lukkede døre, skal afgøres efter retsplejelovens almindelige regler herom, jf. navnlig retsplejelovens § 29.

Ved behandlingen af en sag efter de foreslåede regler vil visse dele af retsmøderne foregå for lukkede døre uden tilstedeværelse af den pågældende, der er frataget sin indfødsret, og dennes advokat, hvor den pågældendes interesser i stedet varetages af den særlige advokat, mens retsmøderne i øvrigt foregår med deltagelse af den pågældende og dennes advokat samt den særlige advokat, jf. stk. 4. Retten bestemmer derfor i den enkelte sag, hvordan retsmøder, der helt eller delvist holdes for lukkede døre, gennemføres mest hensigtsmæssigt.

Det forudsættes, at retsmøderne i videst muligt omfang foregår efter de almindelige regler blandt andet om gennemførelse af hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 365, men at retten kan træffe beslutning om de fornødne ændringer ved afholdelsen af retsmøderne som følge af, at den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat ikke deltager i alle dele af sagens retsmøder. Retten vil f.eks. kunne bestemme, at hovedforhandlingen foregår på den måde, at den pågældende og dennes advokat deltager i den første del af retsmødet, hvor der fremlægges alle oplysninger, som ikke er omfattet af en beslutning efter § 8 B, stk. 4, 1. pkt., hvorefter parterne (den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, og den offentlige repræsentant) gør rede for deres opfattelse af sagen (proceduren). Herefter forlader den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, og dennes advokat retsmødet, og der kan i et lukket retsmøde fremlægges de fortrolige oplysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende, jf. § 8 B, stk. 4, 1. pkt. Herefter procederer den særlige advokat og det offentliges repræsentant og gør rede for deres opfattelse af sagen i lyset af de fortrolige oplysninger, som nu er fremlagt for retten. På dette samlede grundlag træffer retten sin afgørelse i sagen, jf. også stk. 11.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 11 træffer retten afgørelse, efter parterne (den pågældende, der er frataget sin danske indfødsret, og den offentlige repræsentant), og den særlige advokat beskikket efter stk. 3 har haft lejlighed til at udtale sig, og afgørelsen træffes ved dom.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 12 foreslås det i sammenhæng med forslaget om, at en indbringelse af en afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret ikke har opsættende virkning, at en anke af sagen tilsvarende ikke kan tillægges opsættende virkning. Det foreslåede stykke 12 vil være en undtagelse til hovedreglen i retsplejelovens § 480, stk. 3, hvor det fremgår, at den ret, til hvilken dommen ankes efter fuldbyrdelsesfristens udløb, kan tillægge anken opsættende virkning.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 13 foreslås det, at de særlige processuelle regler også skal gælde ved sagens behandling i landsretten og Højesteret.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 d, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A eller § 8 B i indfødsretsloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at også personer, der er frataget deres statsborgerskab administrativt, vil være udelukket fra at opnå opholdstilladelse som tidligere dansk statsborger.

Til nr. 2

Det foreslås, at det er de samme særlige advokater, der beskikkes efter den foreslåede § 8 F, stk. 3, som efter udlændingelovens § 45 j er antaget til at blive beskikket efter udlændingelovens § 45 e, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede proces til domstolsprøvelse af afgørelser om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk. 3, tager udgangspunkt i udlændingelovens kapitel 7 b, hvorfor de processuelle regler er meget lig hinanden, og derfor er det naturligt, at de samme advokater også kan beskikkes i sager om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk. 3, i indfødsretsloven, og omfattes af de samme regler.

Kilde

Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Endvidere foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Der vil først fra lovens ikrafttræden kunne træffes administrative afgørelser om fratagelse af dansk indfødsret efter den foreslåede § 8 B, stk. 3. Ved afgørelsen om fratagelse vil der kunne lægges vægt på handlinger, der ligger forud for lovens ikrafttræden, men alene i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter nugældende § 8 B, stk. 1, da de blev foretaget. Herved forstås, at handlingerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af de bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, der kunne danne grundlag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det vil dog ikke i sig selv være tilstrækkeligt til en administrativ fratagelse, at den pågældende forud for lovens ikrafttræden uden tilladelse er indrejst i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ved en afgørelse om administrativ fratagelse vil skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne forsæt, i overtrædelse af en eller flere af disse bestemmelser.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.