Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 1, stk. 1, i indfødsretsloven erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Med den foreslåede ændring tilføjes en henvisning til stk. 2 som undtagelse til § 1, stk. 1.

Det følger af den foreslåede undtagelse i § 1, stk. 2, som der henvises til, at et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst eller opholder sig i området, medmindre barnet derved bliver statsløst.

Til nr. 2

Efter den gældende § 1, stk. 1, i indfødsretsloven erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, indføres en undtagelse til § 1, stk. 1.

Den foreslåede ændring medfører en undtagelse til § 1, stk. 1, hvorved et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst eller opholder sig i området, medmindre barnet derved bliver statsløst.

Den foreslåede bestemmelse henviser til straffelovens § 114 j, stk. 3, hvoraf det fremgår, at Justitsministeren efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at et område, hvor en gruppe eller sammenslutning som nævnt i straffelovens § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være omfattet af stk. 1. Bestemmelsen er aktuelt er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, at Dayr Az Zawr-provinsen og Idlib-provisen i Syrien aktuelt er omfattet af indrejse- og opholdsforbuddet.

Henvisningen indebærer, at ændringer af, hvilke områder der ved bekendtgørelse er omfattet af forbuddet i straffelovens § 114 j, stk. 1, tilsvarende ændrer i, hvilke områder der er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede undtagelse til indfødsretslovens § 1, stk. 1, omfatter ikke børn, der fødes af forældre, der indrejser eller opholder sig i det pågældende område som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international tjeneste eller hverv. Dette skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 114 j, stk. 2.

Hvis et barn fødes af en udenlandsk mor og en dansk far, og faren uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, og derefter er udrejst igen på tidspunktet for barnets fødsel i det pågældende område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, vil barnet ikke erhverve dansk indfødsret efter faren, da barnet er født i området, og faren er indrejst i strid med indrejseforbuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 2 erhverver et barn af en dansk far og en udenlandsk mor, der ikke har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år, jf. indfødsretslovens § 2.

Det foreslås, at indfødsretslovens § 2, 1. pkt., ændres således, at det alene vil være børn født inden 1. juli 2014, der vil kunne erhverve dansk indfødsret i medfør af bestemmelsen ved forældrenes indgåelse af ægteskab.

Herved vil de børn, der er omfattet af den foreslåede undtagelse, også være undtaget muligheden for automatisk at opnå dansk indfødsret ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, i tilfælde hvor barnet har en dansk far og en udenlandsk mor. Samtidig vil børn, der som følge af tidligere retstilstand ikke erhvervede dansk indfødsret efter deres danske far, idet de var født uden for ægteskab, som hidtil erhverve dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af indfødsretslovens § 5, at hvis en person erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 og bosat her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

Der er ikke mulighed for at undtage en biperson fra at erhverve dansk statsborgerskab på baggrund af, at barnet har begået kriminalitet, hvis erhvervelsen sker som følge af, at forælderen erhverver dansk statsborgerskab ved erklæring.

Det fremgår af lovforslaget, at det foreslås, at det ud over de eksisterende betingelser skal være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles for den erklærende.

Vandelskravet for hovedpersoner er fastsat i de enkelte erklæringsadgange. Det følger således af indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, at det er en betingelse for afgivelse af erklæring efter § 3, stk. 2, at pågældende er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, mens det af nr. 5 fremgår, at pågældende ikke må være sigtet for en straffelovsovertrædelse. Vedrørende afgivelse af erklæring efter § 3, stk. 3, nr. 4 fremgår det, at det er en betingelse for afgivelse af erklæring efter § 3, stk. 3, at den pågældende ikke i løbet af de sidste 7 år er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Hvis for eksempel en biperson på 16 år ikke i løbet af 7 år er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, så opfylder vedkommende betingelsen om vandel. Det vil således reelt være 1 år, der er relevant at undersøge for den pågældende biperson på grund af den kriminelle lavalder. For en biperson på 2 år vil kravet om, at den pågældende ikke i løbet af de sidste 7 år er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, ikke have nogen betydning, da personen er under den kriminelle lavalder.

Det fremgår videre af § 4 A, 2. pkt., at erklæring efter §§ 3 og 4 ikke kan afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bipersoner til erklærende ligeledes skal leve op til ovenstående betingelser.

Det foreslåede vandelskrav for bipersoner skal som de øvrige betingelser være opfyldt på tidspunktet for forælderens erhvervelse af statsborgerskab. Hvis barnet på tidspunktet for forælderens erhvervelse ikke opfylder vandelskravet, har barnet ikke mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab efter den pågældende forælder. Et barn, som er sigtet for en straffelovovertrædelse på tidspunktet for forælderens erhvervelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, vil derfor ikke blive dansk statsborger med den pågældende forælder, da barnet ikke opfylder betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 5. Dette gælder uanset indfødsretslovens § 3, stk. 5, da et barn ikke har mulighed for selv at afgive erklæring.

For så vidt angår situationen, hvor et barn i udlandet er dømt for et forhold begået, da den pågældende var under den kriminelle lavalder i Danmark, bemærkes det, at sådanne forhold ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, da den pågældende ikke ville kunne straffes for et sådant forhold begået i Danmark.

Den foreslåede ændring vil udelukkende have indflydelse på børns erhvervelse af statsborgerskab som bipersoner, og den vil således ikke i øvrigt påvirke børns muligheder for at erhverve dansk statsborgerskab som hovedpersoner.

Lovforslaget medfører ingen ændringer til vandelskravet for hovedpersoner.

Til nr. 5

Det følger af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at hvis en person, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i § 5 om erhvervelse af indfødsret som bipersoner tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af forslaget, at det foreslås at indskrænke henvisningen i indfødsretslovens § 6, stk. 2, til kun at omfatte § 5, stk. 1, frem for at henvise til hele § 5. Det skyldes, at der med forslaget foreslås tilføjet et nyt stk. 2 til § 5. Den foreslåede § 5, stk. 2, se nr. 4 ovenfor, skal ikke være omfattet af henvisningen i § 6, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at henvisningen i § 6, stk. 2, afgrænses til ikke at omfatte den foreslåede § 5, stk. 2, i indfødsretsloven.

Til nr. 6

Efter indfødsretslovens § 6, jf. § 5, erhverver et barn automatisk dansk statsborgerskab som biperson til sin forælder ved forælderens erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at barnet ikke skal være omfattet af erhvervelsen af statsborgerskab. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at forælderen har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver statsborgerskab med forælderen, der erhverver statsborgerskab.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis ved udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse, stilles der et krav om, at bipersoner ikke må have begået de former for kriminalitet, som almindeligvis udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk statsborgerskab fra at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Undtagelsen af en biperson fra erhvervelsen af dansk statsborgerskab sker ved angivelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår af forslaget, at det foreslås, at det fremadrettet skal fremgå af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at det skal være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som der stilles for den naturaliserede.

Forslaget medfører ikke en ændring af, hvilke former for kriminalitet der har betydning for bipersoner i naturalisationssager. Ændringen vil dog medføre, at det ikke længere vil være nødvendigt ved angivelse i et lovforslag om indfødsrets meddelelse at undtage en biperson fra at erhverve dansk statsborgerskab, hvis barnet har begået kriminalitet. Hvis barnet ikke opfylder det samme vandelskrav, som der stilles over for den naturaliserede, bliver barnet ikke dansk. Dette gælder uanset, om det udtrykkeligt i lovforslag om indfødsrets meddelelse angives, at barnet ikke erhverver dansk statsborgerskab som biperson.

Det foreslåede vandelskrav skal ligesom de øvrige betingelser være opfyldt på tidspunktet for forælderens erhvervelse af statsborgerskab.

For så vidt angår situationen, hvor et barn i udlandet er dømt for et forhold begået, da den pågældende var under den kriminelle lavalder i Danmark, bemærkes det, at sådanne forhold ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, da den pågældende ikke ville kunne straffes for et sådant forhold begået i Danmark.

Vandelskravet for ansøgere om indfødsret ved naturalisation (hovedpersoner) fremgår af kapitel 5 i cirkulæreskrivelsen af 14. september 2018 om naturalisation. Det fremgår således af cirkulæreskrivelsen, hvilke kriminelle forhold der er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Den foreslåede ændring vil medføre, at manglende opfyldelse af betingelserne vedrørende kriminalitet vil medføre, at barnet ikke erhverver dansk statsborgerskab med hovedpersonen.

I sager, hvor en person, der ellers var biperson til en forælder, af Folketingets Indfødsretsudvalg meddeles dispensation fra en eller flere betingelser, vil pågældende i stedet blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedperson. Dette skyldes, at den pågældende ikke lever op til de betingelser, der er fastsat i indfødsretsloven, men i stedet af Folketingets Indfødsretsudvalg er meddelt dispensation. Hvis personen ikke optages selvstændigt på et lovforslag som hovedperson, vil den pågældende derfor ikke have erhvervet dansk indfødsret med hovedpersonen.

Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg kan blandt andet ske med henblik på dispensation fra vandelskravet jf. § 19, stk. 9 og 10, eller § 20, stk. 2 i cirkulæreskrivelse af 14. september 2018 om naturalisation.

Den hidtidige fremgangsmåde, hvorefter et barn undtages ved angivelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, forudsættes fortsat anvendt i tilfælde, hvor justitsministeren i medfør af proceduren beskrevet i cirkulæreskrivelse om naturalisation om personer, der af Politiets Efterretningstjeneste vurderes at kunne være en fare for landets sikkerhed, meddeler, at Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at et barn kan være en fare for landets sikkerhed. Sagen vil i et sådant tilfælde blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af det pågældende barn fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

Det vil endvidere fortsat blive angivet direkte i lovteksten til lovforslag om indfødsrets meddelelse, at et barn ikke er omfattet af erhvervelsen af dansk indfødsret i tilfælde, hvor ansøgeren udtrykkeligt i forbindelse med ansøgningen har angivet, at et barn ikke skal omfattes af erhvervelsen af indfødsret, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, 1. pkt.

Fremover vil Udlændinge- og Integrationsministeriet ved udarbejdelsen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i bemærkningerne til lovforslaget anføre, hvilken cirkulæreskrivelse de enkelte ansøgeres sager er behandlet efter, og hvilket vandelskrav, de har skullet opfylde for at blive optaget på det pågældende lovforslag.

Den foreslåede ændring vil udelukkende have indflydelse på børns erhvervelse af statsborgerskab som bipersoner, og den vil således ikke påvirke børns muligheder for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedpersoner.

Til nr. 7

Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Fortabelse af dansk indfødsret i medfør af § 8, stk. 1, omfatter, jf. § 8, stk. 2, også den pågældendes børn, medmindre de derved bliver statsløse.

Efter indfødsretslovens § 8 A, kan den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.

EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt en dom vedrørende nederlandske regler om fortabelse af statsborgerskab (EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes).

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer dommen, at ministeriet ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet. Ministeriet vil således skulle foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold mellem danske statsborgere og Danmark).

I en sådan vurdering skal således indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande, f.eks. om den berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet udsættes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget under unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at en efterlevelse af dommen vil kræve en præcisering af bestemmelsen om fortabelse af dansk indfødsret i indfødsretslovens § 8.

Med lovforslaget foreslås det at ændre »der« til »som« i indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. og § 8 A. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive, at myndighederne ved behandlingen af sager om frakendelse af dansk statsborgerskab ved svig og behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en frakendelse eller fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet.

Hvor frakendelsen eller fortabelsen samtidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, skal det indgå i vurderingen, om frakendelsen eller fortabelsen af statsborgerskabet har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurderingen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Fortabelse af dansk indfødsret i medfør af § 8, stk. 1 omfatter, jf. § 8, stk. 2, også den pågældendes børn, medmindre de derved bliver statsløse.

EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt en dom vedrørende nederlandske regler om fortabelse af statsborgerskab (EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes).

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer dommen, at ministeriet ved behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet. Ministeriet vil således skulle foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold mellem danske statsborgere og Danmark). Dommen indebærer endvidere, at et barn af en forælder, der inden det fyldte 22. år ansøger om at bevare dansk statsborgerskab, ikke automatisk fortaber dansk statsborgerskab sammen med forælderen, hvis fortabelsen samtidig medfører fortabelse af barnets unionsborgerskab, da der i et sådant tilfælde skal foretages en selvstændig konkret vurdering af virkningerne heraf for barnet og dets familiemedlemmer i forhold til EU-retten, herunder om der foreligger omstændigheder, som gør, at følgerne af fortabelsen i forhold til EU-retten ikke er i barnets tarv.

I en sådan vurdering skal således indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande, f.eks. om den berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet udsættes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget under unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.

Det foreslås på den baggrund, at § 8, stk. 2, nyaffattes, således, at det kommer til at fremgå, at fortaber nogen sin indfødsret efter indfødsretslovens § 8, kan vedkommendes barn også fortabe indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst.

Ændringen af bestemmelsen medfører, at et barn af en forælder, der inden det fyldte 22. år ansøger om at bevare dansk statsborgerskab, ikke automatisk fortaber dansk statsborgerskab sammen med forælderen, hvis fortabelsen samtidig medfører fortabelse af barnets unionsborgerskab, da der i et sådant tilfælde skal foretages en selvstændig konkret vurdering af virkningerne heraf for barnet og dets familiemedlemmer i forhold til EU-retten, herunder om der foreligger omstændigheder, som gør, at følgerne af fortabelsen i forhold til EU-retten ikke er i barnets tarv. I denne vurdering skal bl.a. indgå chartrets artikel 7 (retten til respekt for bl.a. familielivet) og artikel 24 (om børns rettigheder).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af lov om udenrigstjenesten § 1, stk. 3, at udenrigstjenesten yder bistand til danske statsborgere, udlændinge med fast bopæl i Danmark, ikkerepræsenterede nordiske statsborgere og ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande.

Det foreslås, at der i § 1 indsættes et nyt stykke, hvorefter udenrigstjenesten kan afskære eller begrænse bistand til en person, når der er grund til at antage, at den pågældende uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i et område som nævnt i straffelovens § 114 j, stk. 3, eller har deltaget i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens eller andre staters sikkerhed.

Ved ”område som nævnt i straffelovens § 114 j, stk. 3” forstås i dette lovforslag de særlige konfliktområder, som justitsministeren har udpeget i medfør af straffelovens § 114 j, stk. 3.

Ved ”en person har deltaget i aktiviteter i udlandet, der i almindelighed må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens eller andre staters sikkerhed” forstås i dette lovforslag personer, der bl.a. har taget ophold i et konfliktområde, også selvom de ikke aktivt har taget del i kamphandlingerne. Der henvises desuden til forslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.2.2. Bistanden vil dog i almindelighed ikke kunne begrænses eller afskæres over for personer, der har haft et anerkendelsesværdigt formål med opholdet. Som eksempel på ophold i et konfliktområde, der har et anerkendelsesværdigt formål kan nævnes arbejde for en anerkendt nødhjælpsorganisation. Der henvises desuden til forslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.4.2.2.

I praksis vil udenrigstjenestens skøn basere sig på, om andre danske myndigheder har truffet afgørelser, dispositioner mv. vedr. konkrete personer, der som altovervejende hovedregel vil betyde, at betingelserne i den foreslåede bestemmelse vil kunne anses for opfyldt. Det kan f.eks. være personer, der har fået deres pas inddraget eller er blevet nægtet udstedelse af pas efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, samt personer der er dømt eller varetægtsfængslet in absentia for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.). Udenrigstjenesten vil efter omstændighederne også kunne inddrage udenlandske retsafgørelser eller oplysninger fra pålidelige udenlandske myndigheder.

Såfremt udenrigstjenesten ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere, hvorvidt en person har deltaget i aktiviteter som beskrevet i den foreslåede bestemmelse, vil udenrigstjenesten kunne tage kontakt til Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller andre relevante myndigheder mhp. at indhente yderligere oplysninger.

I de tilfælde hvor det må antages, at en person uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i et område som nævnt i straffelovens § 114 j, stk. 3, eller har deltaget i aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne indebære eller forøge en fare for statens eller andre staters sikkerhed, foretager udenrigstjenesten en konkret vurdering af, hvad det bør føre til i forhold til tjenestens bistand til den pågældende.

Hensynet inddrages således i en samlet, konkret og skønsmæssig vurdering af sagen, sammen med de øvrige relevante hensyn. I denne vurdering inddrager udenrigstjenesten ligeledes de hensyn, der eventuelt taler for at yde bistand.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2020.

Det foreslås i stk. 2, at loven kun skal finde anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Udlændinge- og Integrationsministeriet efter lovens ikrafttræden. Lovens § 1, nr. 4 og § 3, stk. 3, finder således ikke anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen eller Udlændinge- og Integrationsministeriet før lovens ikrafttræden.

Lovens § 1, nr. 6, vil finde anvendelse fra lovens ikrafttræden og vil således også gælde i sager, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er indgivet, hvor forælderen endnu ikke er blevet naturaliseret.

Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), at hvis en tidligere dansk statsborger erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

Der er ikke mulighed for at undtage en biperson fra at erhverve dansk statsborgerskab på baggrund af, at barnet har begået kriminalitet, hvis erhvervelsen sker som følge af, at forælderen erhverver dansk statsborgerskab ved erklæring.

Det foreslås derfor i stk. 3 at indsætte en enslydende erklæringsadgang, hvorved tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret, og som ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af erklæring, erhverver dansk indfødsret ved inden den 1. september 2020 over for statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom. For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er truffet en afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret, endvidere en betingelse, at de pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller haft ophold her i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed.

Det foreslås videre, at det fremgår af bestemmelsen, at hvis en tidligere dansk statsborger erhverver indfødsret ved afgivelse af en sådan erklæring, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det er endvidere en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles for den erklærende.

Erklæringsadgangen er den samme, som den der følger af § 3, i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), og som udløber den 1. september 2020, dog med den ændring, at et barn for at erhverve dansk indfødsret med den erklærende, skal opfylde det samme vandelskrav, som stilles for den erklærende.

Det foreslås med lovforslaget, at det ud over de eksisterende betingelser skal være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles for den erklærende.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at erklæring kan afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af erklæring.

Den periode, som forælderen har skullet leve op til betingelsen om ikke at være idømt en ubetinget frihedsstraf, vil være den samme, der gælder for pågældendes biperson.

Det foreslåede vandelskrav skal som de øvrige betingelser være opfyldt på tidspunktet for forælderens erhvervelse af statsborgerskab. Hvis barnet på tidspunktet for forælderens erhvervelse ikke opfylder vandelskravet, har barnet ikke mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab efter den pågældende forælder.

Den foreslåede bestemmelse vil udelukkende have indflydelse på børns erhvervelse af statsborgerskab som bipersoner, og den vil således ikke i øvrigt påvirke børns muligheder for at erhverve dansk statsborgerskab som hovedpersoner.

For så vidt angår situationen, hvor et barn i udlandet er dømt for et forhold begået, da den pågældende var under den kriminelle lavalder i Danmark, bemærkes det, at sådanne forhold ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, da den pågældende ikke ville kunne straffes for et sådant forhold begået i Danmark.

Lovforslaget medfører ingen ændringer til vandelskravet for hovedpersoner.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.