Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af byfornyelseslovens § 6, hvilke indsatser kommunalbestyrelsen kan afholde udgifter til som led i en beslutning om områdefornyelse.

Det foreslås i byfornyelseslovens § 6 at indsætte stk. 2 , hvorefter udgiftsrammen til fornyelse af bymidter, jf. 94, stk. 3, endvidere kan anvendes til flytning eller oprettelse af velfærdsfunktioner med henblik på etablering af lokale velfærdscentre.

Det foreslåede vil medføre, at den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter kan anvendes til indsatser med henblik på etablering af lokale velfærdscentre. De nærmere regler om, hvilke indsatser kommunalbestyrelserne kan foretage med refusion fra udgiftsrammen, fastsættes i en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ud over etablering af lokale velfærdscentre vil udgiftsrammen til fornyelse af bymidter kunne anvendes til indsatser til områdefornyelse, som nævnt i byfornyelseslovens § 6, stk. 1, når indsatserne foretages i bymidten.

Det foreslås endvidere i byfornyelseslovens § 6 at indsætte stk. 3 , hvorefter indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om etablering af lokale velfærdscentre.

Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten at udstede en bekendtgørelse, der nærmere fastslår, hvilke tilskudsberettigede indsatser til etablering af lokale velfærdscentre kommunalbestyrelsen kan foretage inden for den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Støtte fra den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter vil kunne anvendes til flytning eller oprettelse af velfærdsfunktioner til etablering af lokale velfærdscentre, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der indsættes en hjemmel til at fastsætte, at midlerne vil kunne anvendes til forudgående analyse- og udviklingsarbejde, anlæg, istandsættelse m.v. i forbindelse med etablering af velfærdscentre.

Det er hensigten, at kommunalbestyrelserne beslutter, hvilke funktioner der skal placeres i et velfærdscenter i den pågældende by. Funktioner i et lokalt velfærdscenter kan fx være borgerservice, tandlæger, læger, aktivitetscentre, tilbud til ældre, kulturskoler, biblioteker m.v.

Til nr. 2

Det fremgår af byfornyelseslovens § 7, stk. 3, at boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) kan fastsætte nærmere regler om fordeling af den udgiftsramme, der er nævnt i § 94, stk. 3 og 4, om administrationen af ordningen og om afgrænsningen af de foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter stk. 1.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at boligministeren kan fastsætte de nærmere regler om fordeling af udgiftsrammen til byfornyelse og til landsbyfornyelse.

I henhold til bestemmelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 2116 af 1. december 2020 om statsrefusion m.v. af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, og bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfornyelse.

Efter den gældende § 7, stk. 3, kan boligministeren fastsætte nærmere regler om fordelingen af udgiftsrammerne, der er nævnt i § 94, stk. 3 og 4. Bestemmelsen henviser til rammerne for byfornyelse og for landsbyfornyelse.

Byfornyelseslovens § 7, stk. 3, foreslås ændret således, at »§ 94, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 94, stk. 4-6«.

Den foreslåede ændring sikrer, at indenrigs- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af rammen for fornyelse af bymidter og er en konsekvensændring af forslagets § 1, nr. 5, om indsættelse af en udgiftsramme til fornyelse af bymidter i byfornyelseslovens § 94.

Med den foreslåede udvidede bemyndigelse i § 7, stk. 3, er det hensigten at udstede en bekendtgørelse om rammen til fornyelse af bymidter.

Denne bekendtgørelse vil bl.a. skulle indeholde regler om fordeling af udgiftsrammen mellem de ansøgningsberettigede kommuner, hvilken refusionsprocent staten bidrager med, hvornår kommunerne skal ansøge om del i rammen, samt administrative regler om overdragelse af ramme mellem kommunerne og anvendelsen af det administrative system BOSS-INF.

BOSS-INF er det administrative system, hvor byfornyelsesbeslutningerne indtastes, og refusionen hjemtages af den enkelte kommunalbestyrelse

Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om, at der kan ydes økonomisk støtte til bymidter i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

Det er hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, hvilke byfornyelsesindsatser efter byfornyelsesloven som udgiftsrammen til fornyelse af bymidter kan anvendes til. Det er hensigten, at støtten bl.a. skal kunne anvendes til områdefornyelse, herunder fysiske forbedringer af bygninger, torve og gågader m.v.

Støtten skal endvidere kunne anvendes til at skabe velfærdsfunktioner i velfærdscentre, som er beliggende i bymidterne. Det er hensigten, at kommunerne selv skal beslutte, hvilke funktioner der hensigtsmæssigt placeres i velfærdscentret.

Funktioner i et lokalt velfærdscenter kan fx være borgerservice, tandlæger, læger, aktivitetscentre, tilbud til ældre, kulturskoler, biblioteker m.v. Støtten kan anvendes til flytning eller oprettelse af velfærdsfunktioner, forudgående analyse- og udviklingsarbejde, anlæg, istandsættelse m.v.

I bekendtgørelsen er det hensigten, at der fastsættes en refusionsprocent på 60 pct. for udgiftsrammen til fornyelse af bymidter. Det skal endvidere fastsættes, at de ansøgningsberettigede kommuner kan overdrage hele eller dele af den efter § 94 tildelte ramme til andre kommuner omfattet af rammen til fornyelse af bymidter.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 93, stk. 1, i byfornyelsesloven, at udlændinge-, integrations- og boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) inden for den statslige udgiftsramme til byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, der fastsættes på de årlige finanslove, kan

1. bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om indfasningsstøtte, tilskud og godtgørelse samt træffe beslutning om erstatning efter denne lov og

2. bevilge kommunalbestyrelsen refusion af de kommunale udgifter efter denne lov.

Det foreslås at ændre byfornyelseslovens § 93, stk. 1, således at den statslige udgiftsramme til byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse ændres til den statslige udgiftsramme til byfornyelse, den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse og den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter.

Forslaget vedrører indsættelse af udgiftsrammen til fornyelse af bymidter i byfornyelseslovens § 93. Den gældende bestemmelse vedrører alene udgiftsrammen til byfornyelse og til landsbyfornyelse.

Med ændringen sikres, at der er hjemmel til, at den nye ramme til fornyelse af bymidter kan anvende byfornyelseslovens regler.

Til nr. 4

Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 1, at boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren) årligt meddeler en udgiftsramme til byfornyelse til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 2, at boligministeren årligt meddeler en udgiftsramme til landsbyfornyelse til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

§ 94, stk. 1, omhandler udgiftsrammen til byfornyelse, mens stk. 2 omhandler udgiftsrammen til landsbyfornyelse. De to rammer holdes derved adskilt for at sikre overskuelighed over reglerne for de to rammer.

Det foreslås i byfornyelseslovens § 94 at indsætte stk. 3 , hvorefter indenrigs- og boligministeren årligt meddeler en udgiftsramme til fornyelse af bymidter til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.«

Bestemmelsen fastslår, at rammen til fornyelse af bymidter vil blive udmeldt af indenrigs- og boligministeren, og bestemmelsen svarer til de allerede gældende bestemmelser i byfornyelseslovens § 94, stk. 1 og 2, om udmelding af rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse.

Fristen for de årlige udmeldinger vil fortsat være den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der nødvendiggør en senere udmelding.

Til nr. 5

Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 3, at den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive kriterier fastsat af boligministeren (nu indenrigs- og boligministeren). Udgiftsrammen kan dog anvendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.

Det følger herudover af byfornyelseslovens § 94, stk. 4, at den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive kriterier fastsat af boligministeren.

Rammerne til byfornyelse og til landsbyfornyelse fordeles blandt de ansøgende kommuner efter en række objektive kriterier, som anvendes til beregning af størrelsen af støtten til den enkelte kommune. Kriterierne afspejler den enkelte kommunes behov for støtte.

Det foreslås i byfornyelseslovens § 94 at indsætte efter stk. 4, der bliver til stk. 5, som nyt stk. 6: »Den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive kriterier fastsat af indenrigs- og boligministeren.«

Bestemmelsen svarer til de allerede gældende regler for udgiftsrammerne til byfornyelse og til landsbyfornyelse i byfornyelseslovens § 94, stk. 3 og 4, og fastslår, hvordan udgiftsrammen til fornyelse af bymidter fordeles.

Fordelingen af udgiftsrammen til fornyelse af bymidter vil ske efter objektive kriterier, som afspejler behovet for tiltag i bymidter i den enkelte kommune. Det forudsættes, at bymidterne ligger i byer, der har 4.000 - 20.000 indbyggere. De fire økommuner, hvor den største by har under 4.000 indbyggere, kan ansøge med deres største by (Læsø, Samsø, Ærø og Fanø). Midlerne skal benyttes til at styrke bymidterne med det formål at tiltrække butikker og erhverv til bymidterne.

Det forudsættes endvidere, at der lægges vægt på, at byerne over en årrække har oplevet en negativ befolkningsudvikling, og at indkomstniveauet i den ansøgende kommune ligger under det gennemsnitlige indkomstniveau på landsplan. Herudover lægges vægt på andelen af tomme boliger i byerne, og om de har oplevet en negativ udvikling i antallet af årsværk inden for detailhandlen.

Til nr. 6

Det følger af byfornyelseslovens § 94, stk. 5, at såfremt kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til en ejer om støtte, eller såfremt kommunalbestyrelsen disponerer på anden måde således, at det udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen samtidig indberette det. Dette gælder dog ikke tilsagn efter § 98. Statslig udgiftsramme til byfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse. Boligministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i 1. pkt.

Bestemmelsen fastslår, at en eventuel andel af udgiftsrammen, der ikke er udmøntet inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige udgiftsramme til byfornyelse. Det samme er gældende for en andel af rammen til landsbyfornyelse, der ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for en fastsat frist.

Specificeringen i bestemmelsen sørger for, at rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse holdes adskilt, og at ubrugt ramme føres tilbage til den korrekte udgiftsramme.

Det foreslås, at der i byfornyelseslovens § 94, stk. 7, indsættes efter: »føres tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse.«, at statslig udgiftsramme til fornyelse af bymidter, som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter.

Den foreslåede ændring i bestemmelsen specificerer, at udgiftsramme til fornyelse af bymidter, der ikke er udmøntet inden for den fastsatte frist, vil blive ført tilbage til den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter.

Ændringen svarer til, hvad der gælder for udgiftsrammerne til byfornyelse og til landsbyfornyelse.

Det forudsættes, at det fastsættes i bekendtgørelsen for fornyelse af bymidter, jf. forslagets § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre og afslutte beslutninger vedrørende fornyelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner inden for en frist på højst 5 år fra datoen for tilsagn.

Kilde

Til nr. 1

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til kommunal udlejning af fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode med henblik på at tiltrække potentielle tilflyttere.

Det foreslås derfor i lov om boligforhold at indsætte et nyt kapitel 7 a om kommunal udlejning af fast ejendom efter kapitel 7 og at indføre § 58 a om kommunal udlejning af fast ejendom.

Det foreslås i § 58 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen med henblik på at tiltrække tilflyttere kan udleje fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode på mindst 3 måneder og højst 12 måneder pr. lejeaftale. Udlejningens omfang må ikke overstige den kommunale interesse i at tiltrække tilflyttere.

Formålet med bestemmelsen er at styrke kommunernes, herunder særligt landdistrikts- og økommunernes, muligheder for at tiltrække tilflyttere og derved modvirke affolkning. Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede ordning få mulighed for at tiltrække borgere til kommunen ved at give potentielle tilflyttere mulighed for at prøve at bo i kommunen i en tidsbegrænset periode. Den foreslåede ordning vil således medføre, at kommuner, der har en lav befolkningstilvækst, får redskaber til at kunne udbygge befolkningstilvæksten.

Det er hensigten, at ordningen vil blive anvendt som led i en bosætningsstrategi af primært landdistrikts- og økommuner, der har udfordringer med at tiltrække tilflyttere. Ordningen er dog ikke begrænset til landdistrikts- og økommuner, idet ordningen vil kunne benyttes af alle kommuner, der har udfordringer med at tiltrække tilflyttere. Det er ikke hensigten, at ordningen anvendes af kommuner, hvor der er efterspørgsel på boliger.

Der foreslås ikke indsat objektive kriterier i lovgivningen til afgrænsning af de kommuner, hvor der er et udtalt behov for at tiltrække flere borgere. Dette vil bero på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering.

Der foreslås ikke indsat kriterier i lovgivningen for målgruppen af lejere. Det er hensigten, at målgruppen for udlejningen vil omfatte potentielle tilflyttere, som ønsker at prøve at bo i den pågældende kommune for derved at afklare, hvorvidt borgeren vil flytte permanent til kommunen. Det vil bero på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, om en ansøger er en potentiel tilflytter. Det antages henset til lejeforholdets varighed, at risikoen for misbrug af ordningen i denne henseende er begrænset.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte en ansøgningsordning og retningslinjer herfor. Det bør fremgå af retningslinjerne for ansøgningsordningen, hvordan ansøgerne vil blive prioriteret, hvis det samlede antal boligsøgende, der opfylder betingelserne for at leje lejemålet, overstiger ordningens kapacitet. Der kan som eksempel oprettes en venteliste.

I det tilfælde, at der ikke er borgere, som ønsker at benytte sig af ordningen, og lejemålet derfor står tomt, kan kommunalbestyrelsen anvende lejemålet til andre kommunale formål, herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne om overkapacitet. Der henvises herom til afsnit 2.2.1. ovenfor.

Den foreslåede ordning vil bl.a. omfatte fast ejendom, som er erhvervet og istandsat med hjemmel i byfornyelsesloven, herunder fx med støtte fra puljen til landsbyfornyelse, jf. bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfornyelse, såvel som anden fast ejendom erhvervet på andet grundlag. Kommunalbestyrelsen vil også kunne anvende fast ejendom, som kommunalbestyrelsen lejer.

Lejemål omfattet af ordningen vil kunne være en villa, en lejlighed, et enkeltværelse eller fx et rækkehus. Opremsningen er ikke udtømmende. Herudover vil kommunalbestyrelsen kunne udleje møblerede lejemål.

Det foreslås, at lejemål omfattet af ordningen kan udlejes en periode på mindst 3 måneder og højst 12 måneder pr. lejeaftale. Perioden for det enkelte lejeforhold skal være af en sådan længde, at beboeren får et reelt indtryk af dagligdagen i kommunen, således at beboeren herefter kan beslutte sig for, om denne vil flytte til kommunen. Periodens længde skal således kunne stå i forhold til omfanget af de praktiske og økonomiske foranstaltninger, der sædvanligvis er forbundet med en flytning samt en evt. efterfølgende flytning til en permanent bolig i den pågældende kommune. Lejeperioden skal dog samtidig være forholdsvis kort, da tilbud om ophold i en længere periode vil have karakter af en permanet lejebolig, hvilket ikke er formålet med ordningen. Omvendt må lejeperioden ikke være så kort, at udlejningen kan sidestilles med udlejning af ferieboliger, da dette heller ikke er formålet med ordningen.

Ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af lejeperiodens længde skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering på baggrund af den enkelte husstands sammensætning og jobmuligheder m.v. Såfremt kommunalbestyrelsen udlejer en bolig i en periode på 12 måneder, kan det være sværere for kommunalbestyrelsen at godtgøre, at udlejningen foretages for at tiltrække tilflyttere til kommunen. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvende ordningen til løsning af boligsociale opgaver i kommunen, da dette ikke er i overensstemmelse med ordningen formål om at tiltrække tilflyttere.

Det foreslås, at udlejningens omfang ikke må overstige den kommunale interesse i at tiltrække borgere. Det er en forudsætning, at der er et rimeligt forhold mellem den kommunale interesse og størrelsen af det kommunale engagement. Antallet af boliger kan derfor ikke overstige den kommunale interesse i at tiltrække nye borgere, da der ellers vil være tale om erhvervsmæssig udlejning, hvilket ikke er omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes, at der højst kan være ét bosætningshus pr. 1000 indbyggere. Kommuner med indbyggertal under 1000 vil dog også kunne etablere og drive et bosætningshus. Jo højere indbyggertal den enkelte kommune har, jo højere krav stilles der til den kommunale interesse i at tiltrække borgere. Dette vil bero på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering.

Det overlades herudover til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge, hvorvidt og hvordan ordningen skal anvendes i den pågældende kommune.

Spørgsmål om lovligheden af en ordning etableret med hjemmel i bestemmelsen vil være omfattet af det almindelige kommunale tilsyn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, jf. lov om kommunernes styrelse § 48, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse § 48 a. Reglerne i §§ 37 og 38 om huslejenævnets kompetence i lov om leje finder endvidere anvendelse.

I stk. 2 , foreslås, at med undtagelse af § 145 og reglerne om brugsrettens overgang til andre i kapitel 19 i lov om leje vedtaget den 1. marts 2022 med ikraftræden den 1. juli 2022 finder lov om leje anvendelse for udlejning omfattet af stk. 1.

Lejelovens regler vil således finde anvendelse på lejeforholdet, hvormed fx lejelovens regler om opsigelse, mangler samt fastsættelse og regulering af lejen vil gælde. Lejen skal således fastsættes efter regler herom i lov om leje. Det er hensigten, at lejemålene skal udlejes på markedsvilkår, samt at lejen skal anvendes til at dække omkostningerne for lejemålene. Det er ikke hensigten, at lejemålene får karakter af boligudlejningsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne fastsætte en lav leje med henblik på at gøre lejemålene mere attraktive.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med lejeloven kunne fastsætte vilkår om eksempelvis rengøring, husdyr, depositum, vedligeholdelse, måling af varme, el og vand og vedrørende husets stand ved ind- og fraflytning.

Lejelovens § 145 indeholder regler om lejerens ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejligheden og ved fraflytning få godtgørelse for de afholdte udgifter. Kapitel 19 i lov om leje om brugsrettens overgang til andre indeholder regler om lejerens ret til at fremleje, bytte og retten til at lade andre fortsætte lejeforholdet fx i tilfælde af lejerens død.

Henset til ordningens formål og lejeperiodens varighed vil § 145 i lejeloven om lejerens råderet og reglerne om brugsrettens overgang til andre i lejelovens kapitel 19 ikke finde anvendelse. Lejerne vil således ikke kunne udføre nærmere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejligheden mod godtgørelse for de afholdte udgifter ved fraflytning eller kunne overlade brugsretten til lejemålet til andre, herunder fx ved fremleje af lejemålet eller ved at lade sin ægtefælle eller samlever fortsætte lejemålet i tilfælde af lejerens død.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 77 i lov om boligforhold vedtaget den 1. marts 2022 med ikrafttræden den 1. juli 2022, at dette kapitel gælder for private udlejningsejendomme. Reglerne gælder dog ikke for lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger mv. Dette kapitel gælder endvidere ikke for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.

Kapitel 9 i lov om boligforhold vedrørende huslejenævnets kompetence finder således alene anvendelse for private udlejningsejendomme.

Det foreslås at ændre § 77, 1. pkt. , i lov om boligforhold, således at der efter »Dette kapitel gælder for private udlejningsejendomme« indsættes, at kapitel 9 også gælder for kommunale udlejningsejendomme omfattet af § 58 a.

Med ændringen sikres, at reglerne i kapitel 9 om huslejenævn i lov om boligforhold finder anvendelse for kommunal udlejning omfattet af den foreslåede § 58 a. Kommunalbestyrelsen og lejerne kan således indbringe tvister vedrørende lejeforholdet omfattet af § 58 a for huslejenævnet.

Kilde

Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2, idet det herefter er muligt at udarbejde en bekendtgørelse om midlernes fordeling.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at § 2, der vedrører en ændring af lov om boligforhold, træder i kraft den 1. juli 2022, idet lov om boligforhold træder i kraft den 1. juli 2022.

Loven finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland, da byfornyelsesloven og lov om boligforhold ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning. Loven indeholder derfor ingen territorialbestemmelse.