Til nr. 1

Forslaget til ændring i § 1 har til formål at klargøre, at bevillingen til biblioteksafgift også omfatter e-bøger og netlydbøger ved, at det præciseres, at bevillingen til biblioteksafgiften fordeles som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker. Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 1 anvender ikke en lignende specificering, men anvender begrebet ”bøger”.

Begreberne ”trykte bøger” og ”fysiske lydbøger” (CD´er, lydbånd mv.) knytter sig til den fysiske ordning, og ”e-bøger” og ”netlydbøger” knytter sig til den digitale ordning.

Til nr. 2

De foreslåede ændringer har til formål at fastslå størrelsen på den pulje, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, dvs. som udbetales til de berettigede, jf. biblioteksafgiftslovens § 2. Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ikke en opdeling af den fysiske og digitale pulje, da den kun vedrører trykte bøger og fysiske lydbøger.

Forslaget til § 1, stk. 2-4, indeholder en trappemodel i de første fire år (2018-2021), således at der øremærkes en på forhånd fastsat procentdel af bevillingen til biblioteksafgift, jf. biblioteksafgiftslovens § 1, til bibliotekernes anvendelse af e-bøger og netlydbøger. Det er bevillingen til den ”almindelige biblioteksafgift”, som danner grundlag for beregningen af størrelsen af puljen til e-bøger og netlydbøger. Dette beløb fremgår af anmærkningerne til finanslovskonto § 21.21.11., og er i finansloven for 2017 opgjort til 176.874.599 kr. De beløb, der er afsat samme sted under finanslovens § 21.21.11. til ”rådighedsbeløb for grammofonplader m.v.” og ”rådighedsbeløb for billedkunst”, medregnes ikke i opgørelsen af det øremærkede beløb.

Det følger af forslaget til § 1, stk. 2 , at der fra 2018 øremærkes 4 % af den samlede bevilling til biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Det følger af forslaget til § 1, stk. 3 , at dette beløbet forhøjes til 6 % i 2019 og 2020 og af forslagets § 1, stk. 4 , at beløbet forhøjes til 8 % i 2021.

Forslaget til § 1, stk. 5, medfører, at størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger, fra 2022 vil blive opgjort på baggrund af forholdet mellem udlånet af trykte bøger og fysiske lydbøger og udlånet af e-bøger og netlydbøger.

Det vil være det samlede antal årlige udlån fra folkebibliotekerne, de pædagogiske læringscentre og Nota, der vil være afgørende for størrelsen på den digitale pulje, og det forventes, at opgørelsen bl.a. vil ske på baggrund af data fra Det Fælles Bibliotekssystem, der er ved at blive udrullet i løbet af 2017, eller på baggrund af information fra Danmarks Statistik.

Forslaget til § 1, stk. 6 , medfører, at kulturministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af størrelsen på det beløb, som øremærkes til e-bøger og netlydbøger fra 2022, jf. forslaget til § 1, stk. 5. Kulturministeren kan i den forbindelse bestemme, at visse udlånstal ikke medtages i forbindelse med opgørelsen efter stk. 5, hvilket fx kan være tilfældet, hvis der ikke er tilgængelig statistik for enten det fysiske eller digitale udlån fra de pædagogiske læringscentre. Der kan også fastsættes nærmere regler om, i hvilket omfang genudlån skal indgå i opgørelsen, hvornår opgørelsen skal ske og hvilken datakilde, der anvendes.

Bemyndigelsen påtænkes først anvendt, når der er større klarhed over hvilket data, der vil være mest hensigtsmæssig at anvende i forbindelse med denne opgørelse, fx i forbindelse med den i afsnit 3.1.1.3. nævnte evaluering.

Til nr. 3

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, sondrer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bøger og netlydbøger, men anvender alene begrebet ”bøger”.

Forslaget til ændringer i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, medfører, at begrebet ”bøger” i de nævnte bestemmlser ændres til ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”. Formålet med forslaget er at udvide kredsen af de bogtyper, som omfattes af § 2, til at gælde de nævnte fysiske og digitale materialer.

Det bemærkes, at der ikke foreslås ændringer til § 2, stk. 1, nr. 4 , da dette ikke skønnes nødvendigt for at omfatte de i nr. 4 nævnte illustratorer af den digitale ordning. Illustratorer, som over for Slots- og Kulturstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser eller gendigtninger, herunder genfortællinger og bearbejdelser, af fremmedsprogede værker til dansk, vil også have mulighed for at få biblioteksafgift, såfremt deres værker indgår i digitalt materiale.

Til nr. 4

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 3, sondrer ikke mellem trykte bøger, fysiske lydbøger, e-bøger og netlydbøger, men anvender alene begreberne ”bøger” og i ”bogform”.

Forslaget til ændringer i § 2, stk. 1, nr. 3 , medfører, at begrebet ”bøger” ændres til ”trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger”. Formålet med forslaget er at udvide kredsen af de bogtyper, som omfattes af § 2, til at gælde de nævnte fysiske og digitale materialer. Det bemærkes, at begrebet ”bogform” efter ændringen også vil omfatte både fysiske og digitale værker.

Til nr. 5

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 4, at illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, er berettigede til biblioteksafgift. Af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5, følger det, at andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger er berettigede til at modtage biblioteksafgift, såfremt det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde. Det følger af biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 2, at der kun ydes afgift efter § 2, stk. 1, nr. 5, for bidrag, der er godkendt som væsentlige bidrag til en titel inden udgangen af 2002.

Som følge af at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots- og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordningen, foreslås det at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen” i § 2, stk. 1, nr. 4 og 5. Forslaget er udelukkende af redaktionel karakter og har ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 6

Forslaget har til formål at lade bestemmelser, der er unødvendige som følge af de forslåede ændringer, udgå.

Forslaget til ophævelse af den nuværende § 2, stk. 3, 1. pkt., er en konsekvens af, at lydbøger foreslås indført direkte i biblioteksafgiftslovens § 2, stk. 1, hvorfor § 2, stk. 3, 1. pkt., ikke længere er nødvendig. Der henvises til de specielle bemærkninger til ændringsforslag nr. 3 og 4 for yderligere uddybning heraf.

Forslaget til ophævelse af den nuværende § 2, stk. 3, 2. pkt. , er en konsekvens af, at der samtidig foreslås indførelse af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, hvorfor den nuværende § 2, stk. 3, 2. pkt., ikke længere er nødvendig.

Forslaget til nyt § 2, stk. 3, viderefører biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 2, der medfører begrænsning af biblioteksafgift for oversættere, andre bidragydere m.fl.

Det følger således af forslaget til § 2, stk. 3, 1. pkt. , at berettigede efter stk. 1, nr. 2, dvs. oversættere, samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede trykte bøger, e-bøger samt fysiske lydbøger og netlydbøger, kun modtager en tredjedel afgift.

Det følger af forslaget til § 2, stk. 3, 2. pkt., at berettigede efter stk. 1, nr. 5, dvs. andre bidragsydere som fx redaktører, kun modtager to tredjedele afgift.

Begrænsningerne foretages i praksis ved, at de i § 2, stk. 1, nr. 2 og 5, nævnte berettigede kun vil få en tredjedel biblioteksafgift ved, at deres pointtal divideres med tre i forbindelse med beregningen af biblioteksafgift.

Til nr. 7

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 1. pkt., sondrer ikke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den ene side og e-bøger og netlydbøger på den anden side.

Da § 4 fremover kun skal gælde for de fysiske værker, foreslås det at præcisere i § 4, stk. 1 , at bestemmelsen kun gælder for ”trykte bøger”. For så vidt angår fysiske lydbøger henvises der til de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, 2. pkt.

Til nr. 8

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 1, 2. pkt., indeholder begrebet ”lydbånd m.v.”, der alene vedrører de fysiske lydbånd m.v. Som følge af at der fremover både gives biblioteksafgift for fysiske lydbøger og netlydbøger, er der behov for at præcisere, at § 4 kun gælder fysiske lydbøger.

Det foreslås derfor i forslaget til § 4, stk. 1, 2. pkt. , at § 4, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for fysiske lydbøger, dog således at fordelingen sker på grundlag af indlæste minutter i stedet for sidetal. Bestemmelsen, der har en ny ordlyd, har samme materielle indhold som den nuværende § 4, stk. 1, 2. pkt. Det gælder således fortsat, at udlånsenheden for den fysiske lydbog er den mindste samlede enhed, der registreres og udlånes særskilt, fx en mappe med en eller flere lydbånd eller CD´er.

Til nr. 9

Forslagene til ændring af § 4 og indsættelse af de to nye bestemmelser §§ 4 a og 4 b har til formål at indføre en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger samt at nedsætte biblioteksafgiftens undergrænse.

Det foreslås, at indførelsen af en biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger sker ved, at bevillingen til biblioteksafgift opdeles i en fysisk pulje for trykte bøger og fysiske lydbøger og en digital pulje for e-bøger og netlydbøger. Den fysiske pulje reguleres fortsat af § 4, mens den digitale pulje foreslås reguleret af den nye § 4 a. Forslaget til § 4 b indeholder de fælles udbetalingsgrænser. Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede §§ 4 a og 4 b for yderligere uddybning af indholdet heraf.

Forslaget til ændringer i § 4 medfører, at de i § 4, stk. 2-5, nævnte bestemmelser flyttes, således at de herefter bliver fælles regler for både den fysiske og den digitale pulje. Den nuværende § 4, stk. 2, foreslås flyttet til den nye § 2, stk. 3, og de nuværende § 4, stk. 3-5, foreslås flyttet til den nye § 4 b.

Forslaget medfører ligeledes, at de nuværende stk. 6 og 7 som en konsekvens bliver til stk. 2 og 3, hvilket ikke har nogen betydning for bestemmelsernes indhold. Da stk. 6, som herefter bliver til stk. 2, ikke foreslås udvidet til at gælde den digitale pulje, gælder den i bestemmelsen omtalte beskæringsregel kun for de indberetninger, der vedrører de trykte bøger og fysiske lydbøger.

Til nr. 10

Forslaget til § 4, stk. 6, har til formål at foretage en sproglig opdatering, således at loven afspejler den terminologi, der anvendes i dag. ”Folkeskolens biblioteker” ændres således til ”Danmarks pædagogiske læringscentre”. Ændringerne har ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.

Fordelingen vil således fortsat finde sted på grundlag af indberetninger fra de i bestemmelsen nævnte biblioteker i det omfang, disse biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.

Forslaget om, at henvisningen til den nuværende § 4, stk. 2, fjernes, er en konsekvens af, at denne bestemmelse flyttes til § 2.

Til nr. 11

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 4, stk. 7, sondrer ikke mellem trykte bøger og fysiske lydbøger på den ene side og e-bøger og netlydbøger på den anden side, men anvender blot begrebet ”bøger”.

Da § 4, stk. 7, der bliver til § 4, stk. 3, fremover kun skal gælde for de fysiske værker, foreslås det at ændre ”bøger og visse bidrag til sådanne bøger” til ”trykte bøger, fysiske lydbøger og visse bidrag til disse”.

Forslaget medfører ikke en ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 12

Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder ikke regler om, hvordan biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger skal fordeles. I forbindelse med at en del af den samlede bevilling til biblioteksafgift øremærkes til e-bøger og netlydbøger, skal der derfor fastsættes nye regler om, hvordan fordelingen skal ske.

Forslaget til § 4 a , stk. 1, indeholder de grundlæggende principper for beregningen af biblioteksafgift for e-bøger. Det følger af bestemmelsen, at beregningen af biblioteksafgift fra denne pulje skal ske på baggrund af sidetal per. titel samt omfanget af tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse af den pågældende titel.

Henvisningen til biblioteksafgiftslovens §§ 2 og 3 er indsat som vejledning til læseren og for at skabe overensstemmelse i forhold til den nuværende § 4, stk. 1, der også indeholder en henvisning til §§ 2 og 3.

Forslaget til § 4 a, stk. 2 , 1. pkt., medfører, at kulturministeren fastsætter de nærmere regler om ydelse af afgift efter § 4 a, stk. 1. På samme måde som det er tilfældet med den fysiske ordning, sker den nærmere udmøntning af ordningen således i bekendtgørelsesform.

Bestemmelsen medfører, at ministeren kan fastsætte regler om kravene for tilmelding til ordningen, herunder at der skal tilvejebringes særlig dokumentation for tilmeldingen, at det er en betingelse for at få biblioteksafgift for e-bøger og netlydbøger, at en berettiget har tilmeldt sig inden en given frist og andre regler om forvaltningen af puljen. Kulturministeren vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsætte krav for tilmelding til den digitale biblioteksafgift, der ikke gælder for den fysiske ordning. Kulturministeren kan også fastsætte regler om, at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger kan anvendes som grundlag for en nærmere afgrænsning af de e-bøger og netlydbøger, som efter § 2 skal berettige til udbetaling af afgift, herunder ved at beslutte at Nationalbibliografiens registreringer i visse tilfælde kan fraviges, bl.a. hvis der er mere end tre bidragydere af samme kategori til en bog, eller at bøger ikke er kommet til Nationalbibliografiens kendskab eller af andre grunde ikke er blevet registreret i denne. Nationalbibliografien er en samling af fortegnelser over dokumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et Danmark. I disse tilfælde vil det i bekendtgørelsen blive fastlagt i hvilken udstrækning, Slots- og Kulturstyrelsen skal være forpligtet til på grundlag af dokumentation fra de berettigede at foranstalte supplerende registrering med henblik på beregning af afgift.

Bestemmelsen medfører endvidere, at den nærmere udmøntning af kriterierne for beregning af biblioteksafgift fastsættes af kulturministeren. Kulturministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, hvordan sidetallet skal opgøres, fx på baggrund af antallet af anslag, og at visse litteraturtyper skal give en højere biblioteksafgift pr. side end andre litteraturtyper. Kulturministeren fastsætter også de nærmere regler for, hvordan omfanget af tilrådighedsstillelsen, udbredelsen og anvendelsen skal påvirke biblioteksafgiften for den digitale pulje, herunder ved at fastslå disse kriteriers indbyrdes forhold til hinanden. Der kan i den forbindelse fastsættes særlige regler, der har til formål at tilpasse pointsystemet til den måde, som e-bøger og netlydbøger anvendes på i Nota. Kulturministeren kan også fastsætte regler om forholdet mellem flere berettigede til én titel.

Bemyndigelsen tænkes hovedsageligt udmøntet i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger, bl.a. ved at fordelingen af biblioteksafgift vil ske på baggrund af en multiplikation af sidetal, litteraturtype, fordelingsnøgle og en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse. Det forventes i den forbindelse, at der fastsættes særlige regler vedrørende beregning af sidetal, herunder ved at sidetallet skal udregnes på baggrund af antal tegn samt at der skal gælde særlige udregningsregler for visse typer bøger, som fx illustrerede bøger, tegneserier, billedbøger eller lydbøger.

Der tages ikke i udvalgsrapporten stilling til, hvordan Nota skal indpasses i denne model, som delvist forudsætter en vis kommunal tilknytning. Det forventes derfor, at der fastsættes særlige regler for Notas anvendelse af e-bøger og netlydbøger, fx ved at Nota medregnes i ordningen, som om institutionen var en selvstændig kommune. På samme måde, som det er gældende for den fysiske ordning, forventes det, at de oplysninger, der er indeholdt i Nationalbibliografien, vil danne grundlaget for, om e-bøger og netlydbøger kan opnå biblioteksafgift. Det forventes ligeledes, at reglerne for dokumentation og tilmelding, som gælder for den fysiske ordning, vil blive udvidet til også at gælde den digitale ordning.

Forslaget til § 4 a, stk. 2, 2. pkt. , medfører, at kulturministeren kan vælge, at særlige kategorier af de i § 2 nævnte e-bøger eller netlydbøger og visse bidrag til sådanne bøger ikke skal udløse afgift. Bestemmelsen, der er identisk med den nuværende § 4, stk. 7, 2. pkt., kan fx anvendes, hvis der er tale om bøger med et stort antal bidragsydere.

Den nuværende biblioteksafgiftslov indeholder i § 4, stk. 3-5, regler om biblioteksafgiftens undergrænse samt beskæringsregler for beløb, der overstiger 464.975 kr. (2017-tal). Reglerne vedrører dog kun biblioteksafgift for trykte bøger og fysiske lydbøger, hvorfor der er behov for at fastsætte regler, der udvider disse regler til at gælde både den fysiske og den digitale ordning.

Forslaget til 4 b, stk. 1, indeholder biblioteksafgiftens undergrænse, der fastsættes til 1.250 kr. Beløbet satsreguleres jf. forslaget til § 4 b, stk. 4 , der er beskrevet nedenfor.

Undergrænsen gælder for den samlede, beregnede biblioteksafgift for både den fysiske og den digitale pulje. Det er således ikke afgørende, hvor stor en del af beløbet, der kommer fra henholdsvis den fysiske og den digitale pulje. Afgørende er, at det samlede beløb, der beregnes til en berettiget, overstiger 1.250 kr.

Forslaget til § 4 b, stk. 2, 1. pkt., medfører, at beløb, der ikke kommer til udbetaling, jf. stk. 1, fordeles til andre berettigede, der ellers ville have fået udbetalt mellem 1.250 kr. og 5.000 kr. Beløb, der bliver genberegnet som følge af undergrænsen, tilfalder derfor ikke de berettigede, der allerede før genberegningen er berettiget til mere end 5.000 kr. Bestemmelsen er en nyskabelse, da genberegningen tidligere har været foretaget til alle berettigede over undergrænsen. Genberegningen sker forholdsmæssigt, således at størrelsen på det beløb, som en berettiget over undergrænsen modtager, vil afhænge af vedkommendes andel af den samlede biblioteksafgift.

Det følger endvidere af forslaget til § 4 b, stk. 2, 2. pkt., at den samlede udbetaling efter genberegningen til disse berettigede ikke må overstige 5.000 kr. En berettiget kan således aldrig få udbetalt mere end 5.000 kr. som følge af genberegningen. Dette betyder fx, at en forfatter, der uden genberegningen vil være berettiget til 4.900 kr., maksimalt vil kunne modtage 100 kr. i forbindelse med genberegningen. Eventuelle yderligere beløb fordeles blandt de øvrige berettigede, som falder over undergrænsen, men som har fået beregnet mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift før genberegningen.

Genberegningen vil endvidere ske i overensstemmelse med de forslåede ændringer i § 1, således at den endelige udbetaling vil blive udbetalt på en måde, der sikrer, at størrelsesforholdet mellem den fysiske og digitale pulje bevares. Beløb, der stammer fra den digitale pulje til e-bøger og netlydbøger, men som ikke bliver udbetalt som følge af undergrænsen, vil derfor først blive genberegnet til de omfattede berettigede, som har e-bøger og netlydbøger til rådighed på bibliotekerne. Herefter vil beløb, der stammer fra den fysiske pulje, blive fordelt til de omfattede berettigede, hvis trykte bøger og fysiske lydbøger anvendes på bibliotekerne, medmindre disse forfattere allerede har opnået en samlet udbetaling på 5.000 kr. som følge af genberegningen for det fysiske materiale. Der er således tale om, at de to puljer beregnes særskilt.

Forslaget til § 4 b, stk. 3 , viderefører de beskæringsregler, der gælder for den nuværende ordning, jf. biblioteksafgiftslovens § 4, stk. 4, dog således at den fremover vil gælde for både den fysiske og digitale pulje. Det betyder, at udbetaling af biblioteksafgift efter §§ 2 og 3 til en berettiget person foretages på følgende måde (2017-tal):

Beløb indtil 464.975 kr. udbetales uden reduktion.

Af beløb over 464.975 kr. og indtil 619.968 kr. udbetales halvdelen.

Af beløb over 619.968 kr. udbetales en tredjedel.

Det er således den samlede beregnede biblioteksafgift for begge puljer, der er afgørende for, om der sker beskæring. I praksis vil den samlede biblioteksafgift dog blive beregnet således, at beløbet fra den digitale pulje beregnes før beløbet fra den fysiske pulje, hvorfor beskæringen i medfør af forslaget til § 4, stk. 3, hovedsageligt vil ske i den del af biblioteksafgiften, der stammer fra den fysiske pulje. De to puljer beregnes således hver for sig. Dette betyder, at det beløb, der genberegnes i medfør af § 4 b, stk. 3, primært forventes at tilfalde dem, hvis trykte bøger og fysiske lydbøger benyttes på bibliotekerne. Beskæringen i medfør af den foreslåede overgrænse i § 4 b, stk. 3, vil i øvrigt ske før den beskæring, som følger af undergrænsen i § 4 b, stk. 2. Dette betyder fx, at en berettigede, som ved første beregning er beregnet til et beløb under 1.250 kr., alligevel vil kunne komme over undergrænsen som følge af de beløb, der genberegnes som følge af den foreslåede § 4 b, stk. 3.

Forslaget til 4 b, stk. 4, viderefører den nuværende § 4, stk. 5, i biblioteksafgiftsloven, dog således at satsreguleringen foreslås udvidet til også at gælde den nye grænse i den foreslåede § 4 b, stk. 2. Udbetalingsgrænserne i den foreslåede § 4 b, stk. 1-3, reguleres derfor årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent.

Til nr. 13

I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 5, stk. 1, anvendes begreberne ”folkeskolens biblioteker” og ”Danmarks Blindebibliotek”.

Forslaget til ændringer i § 5, stk. 1, har til formål at foretage en sproglig opdatering, således at loven afspejler den terminologi, der anvendes i dag. Det foreslås således, at ”Folkeskolens biblioteker” ændres til ”Danmarks pædagogiske læringscentre”, og at ”Danmarks Blindebibliotek” ændres til ”Nota”. Forslaget til indsættelse af ”folkebibliotekernes digitale udlånstjenester” i § 5, stk. 1, er en nyskabelse i forhold til den nuværende lovgivning og har til formål at tydeliggøre, at indberetninger for så vidt angår benyttelse af e-bøger og netlydbøger forventes at komme fra eReolen.

Til nr. 14

Det følger ikke klart af den nuværende biblioteksafgiftslovs § 5, stk. 2, at kulturministerens mulighed for at fastsætte regler om indberetning indbefatter, at der kan fastsættes særregler for det digitale område. Det vurderes derfor, at der er behov for at revidere kulturministerens hjemmel på dette område.

Forslaget til ændringer i § 5, stk. 2, medfører, at kulturministeren også kan fastsætte regler, der regulerer bibliotekernes indberetning af e-bøger og netlydbøger, herunder ved at fastsætte særlige regler for folkeskolernes digitale udlånstjenester. Kulturministeren kan på baggrund af forslaget endvidere fastsætte regler om, at digitale læremidler skal holdes ude af ordningen. Dette vedrører bl.a. fagportaler og portaler med letlæsningsbøger til børn, der distribueres uden om skolebibliotekerne og digitale læremidler, der distribueres via skolebibliotekerne, men som kan sidestilles med ”taskebøger”, der er de bøger, som eleverne klassevis får udleveret til brug i undervisningen ved skoleårets begyndelse, og som ikke udlånes løbende gennem et skoleår.

Til nr. 15

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 6, stk. 1, at administrationen af biblioteksafgiften varetages af Biblioteksstyrelsen.

Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots- og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordningen, foreslås det i § 6, stk. 1, at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen”.

Til nr. 16

Forslaget til ændringen i biblioteksafgiftslovens § 6, stk. 2, har til formål at ændre fristen for at klage over fordeling af biblioteksafgift til Slots- og Kulturstyrelsen.

Med ændringen vil en specifik dato for klagefristen ikke længere følge af loven, men vil i stedet følge datoen for udbetalingen af biblioteksafgiften, således at klagefristen løber 8 uger fra denne dato. Udbetalingsdatoen, der i 2017 er fastsat til den 7. april, fastsættes årligt af Slots- og Kulturstyrelsen i medfør af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen. Afgiftsmodtageren modrager en opgørelse over, hvad vedkommendes biblioteksafgift beløber sig til i afgiftsmodtagerens e-Boks. Er afgiftsbeløbet over undergrænsen, sættes beløbet ind på afgiftsmodtagerens NemKonto.

Det forventes, at klagefristen vil blive offentliggjort af Slots- og Kulturstyrelsen samme dag, som udbetalingsdagen bliver offentliggjort.

Til nr. 17

Det følger af den nuværende biblioteksafgiftslov § 7, at afgørelser truffet af Biblioteksstyrelsen efter § 6, stk. 2, 1. pkt., kan indbringes for et af kulturministeren nedsat nævn, der har den endelige administrative afgørelse.

Som følge af, at Biblioteksstyrelsen i dag er en del af Slots- og Kulturstyrelsen, der nu håndterer biblioteksafgiftsordningen, foreslås det i § 7 at ændre ”Biblioteksstyrelsen” til ”Slots- og Kulturstyrelsen”.

Til nr. 18

I den nuværende biblioteksafgiftslovs § 8 følger det, at rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gælder for bl.a. ”lydbånd”. Dette betyder, at indlæsere til fysiske lydbånd i dag kan få andel i rådighedsbeløbet, mens indlæsere til netlydbøger ikke kan få del i puljen.

Forslaget til 8, stk. 1, medfører, at indlæsere til netlydbøger fremover kan få andel i rådighedsbeløbet for grammofonplader, såfremt kulturministeren fastsætter regler herom i medfør af den foreslåede § 8, stk. 3.

Konkret foreslås det at ændre ”lydbånd” til ”fysiske lydbøger, netlydbøger”.

Det nærmere omfang af kulturministerens hjemmel beskrives i de specielle bemærkninger til § 8, stk. 3.

Til nr. 19

Forslaget til en ny § 8, stk. 3 , giver kulturministeren mulighed for at øremærke en del af rådighedsbeløbet til indlæsere af netlydbøger. Dette kan bl.a. ske ved, at en på forhånd fastsat procentdel anvendes til indlæserne, eller at procentdelen varierer årligt, fx på baggrund af udviklingen i bibliotekernes tilbud af fysiske lydbøger og netlydbøger.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at 5 % af det samlede rådighedsbeløb vil blive øremærket til indlæserne af netlydbøger. Dette beløb svarer i 2017-tal til ca. 300.000 kr.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det øremærkede rådighedsbeløb til indlæsere, bl.a. om administration af ordningen og fordeling af beløbet.

Det forventes, at den nærmere administration af ordningen i stort omfang vil basere sig på de samme principper, som gælder for fordelingen af biblioteksafgift til e-bøger og netlydbøger. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 12 ovenfor, hvor der bl.a. lægges op til, at biblioteksafgiften skal opgøres på baggrund af en multiplikation af sidetal pr. titel, litteraturtype, fordelingsnøgle samt en samlet faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse. Da det ikke er relevant at anvende kriterierne litteraturtype og fordelingsnøgle i forbindelse med fordeling af rådighedsbeløb til indlæsere af netlydbøger, forventes det dog, at fordelingen sker på baggrund af sidetal pr. titel samt en faktor for tilrådighedsstillelse, udbredelse og anvendelse.

Til nr. 20

Den nuværende biblioteksafgiftslovs § 9, stk. 1, medfører, at der på finansloven opføres et årligt rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i bibliotekerne med originalkunst eller diasserier, grafik, fotografier og plakater, som er udgivet i Danmark.

Forslaget til ændring i § 9, stk. 1, medfører en indskrænkning af de materialer, som er omfattet af rådighedsbeløbet for billedkunst, da det ikke længere vil være muligt at få del i beløbet for så vidt angår diasserier og plakater. Forslaget gælder også de diasserier og plakater, der allerede anvendes på bibliotekerne.

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2018.

Ændringen af reglerne om fordeling af biblioteksafgift får således virkning fra og med den udbetaling, som finder sted i 2018 på baggrund af indberetningerne for 2017. Forslaget om ændringer af reglerne for biblioteksafgiftens undergrænse, klagefrist over fordeling af biblioteksafgift og rådighedsbeløb for billedkunst får ligeledes virkning fra denne udbetaling.

Bestemmelsen fastlægger lovforslagets territoriale gyldighed, der i overensstemmelse med hovedlovens § 13 foreslås ikke at gælde for Færøerne og Grønland.