Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.) § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.) § 3

Til nr. 1

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 2, stk. 1, finder vandsektorloven anvendelse for alle vandselskaber, som 1) helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune, 2) ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m3 eller 3) ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, og som i to på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m3.

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 2, stk. 5, finder vandsektorlovens § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, § 10, §§ 12 a-12 f og kapitel 8 også anvendelse på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1. Vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan f.eks. være forbrugerejede almene vandforsyninger, der leverer under 200.000 m3 vand årligt. Disse vandselskaber kan, som følge af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 2, stk. 5, frivilligt tilmelde sig den totaløkonomiske benchmarking og betale hertil, og frivilligt tilmelde sig performancebenchmarking ligesom ministerens vejledningsindsats efter kapitel 8 også vil rette sig mod dem.

Det foreslås, at der i vandsektorlovens § 2, stk. 5, indsættes en henvisning til § 21, og dermed til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 3, nr. 7.

Den foreslåede ændring vil sammen med de foreslåede ændringer i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og vandforsyningslovens § 52, a, stk. 1, nr. 14, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, indebære, at andre vandselskaber end dem, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, f.eks. forbrugerejede almene vandforsyninger, der leverer under 200.000 m3 vand årligt, også vil kunne oprette, deltage i og indbetale takstmidler til en forening omfattet af den foreslåede § 21 og regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 2

Det fremgår af vandsektorlovens § 8, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber (herunder spildevandsforsyningsselskabernes indtægtsrammer). Det fremgår af vandsektorlovens § 8, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætter regler om tillæg til vandselskabers indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.

Det foreslås at indsætte i § 8, 2. pkt. , at ministeren kan fastsætte regler om betingelser for tillæg, herunder om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Der har også hidtil været hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få tillæg, men da loven i øvrigt har fokus på de selskabsøkonomiske forhold og ikke generelt varetager hensyn til samfundsøkonomi, vurderes det, at dette bør nævnes udtrykkeligt i bestemmelsen.

Det er foreløbig hensigten at fastsætte regler i ØR-bekendtgørelsen om tillæg til spildevandsforsyningsselskaber til projekter, som bliver reguleret i den bekendtgørelse, der påtænkes udstedt i henhold til den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende takstfinansiering af spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning i forhold til håndtering af tag- og overfladevand og projekter med andre parter. Det er hensigten at fastsætte, at tillæg betinges af, at reglerne i den nævnte bekendtgørelse er overholdt, herunder bl.a. at klimatilpasning sker til et serviceniveau, som er fastsat i overensstemmelse med bekendtgørelsen om fastsættelse af serviceniveauer m.v. for håndtering af tag- og overfladevand, som det er hensigten at udstede med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil og lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2. Også de undtagelser til kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som fremgår af de nævnte regler, vil skulle finde anvendelse i forhold til tillægsreglerne, herunder klimatilpasningsprojekter, som ikke har til formål at hæve serviceniveauet til mere end en 5-års regnhændelse for separatkloakerede område og en 10-års regnhændelse for fælleskloakerede områder.

Forsyningssekretariatet vil, medmindre der fastsættes andet, på samme måde som for andre typer af tillæg, skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der kan gives tillæg og eventuelt forhåndsgodkendelse heraf til klimatilpasning og til projekter med andre parter. Der vil dog, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kunne fastsættes yderligere krav og procedurer for at sikre, at der er taget stilling til lovligheden af omkostninger, før selskaberne afholder dem. F.eks. vil der kunne fastsættes regler om, at der skal søges om forhåndsgodkendelse af tillæg. Det er dog ikke hensigten at fastsætte et sådant krav ved den første udmøntning af bemyndigelsen.

Det er hensigten at fastsætte, at Forsyningssekretariatet i forbindelse med ansøgninger om tillæg og forhåndsgodkendelse vil skulle påse, at serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand er fastsat i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i ovennævnte bekendtgørelse, som det er hensigten at udstede i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Niveauet kan enten være fastsat af kommunen i spildevandsplanen eller af spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med spildevandsplanen og den statslige metode.

Hvis niveauet er fastsat – enten af kommunen eller af spildevandsforsyningsselskabet – for et større område, som klimatilpasses over en periode, vil tilsynet med, om niveauet er fastsat i overensstemmelse med reglerne, ske i forbindelse med behandling af den første ansøgning om tillæg eller forhåndsgodkendelse af et konkret projekt, som indgives vedrørende det pågældende område. Ved efterfølgende ansøgninger inden for samme område vil Forsyningssekretariatet som udgangspunkt ikke igen skulle kontrollere serviceniveauet.

Kommunalbestyrelsen, henholdsvis selskabet, vil være forpligtede til at genberegne serviceniveauet, hvis forudsætningerne for beregningen ændrer sig væsentligt, f.eks. hvis det viser sig, at det samlet set bliver væsentligt dyrere at opnå det fastsatte serviceniveau i det område, den samfundsøkonomiske beregning omfatter, end de omkostninger, der er lagt til grund i den samfundsøkonomiske beregning, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1. Hvis Forsyningssekretariatet under sin sagsbehandling bliver opmærksom på, at der er væsentligt ændrede forudsætninger, som Forsyningssekretariatet vurderer burde have givet anledning til genberegning, men kommunalbestyrelsen afviser at foretage en genberegning, er det hensigten at fastsætte, at Forsyningssekretariatet skal anmode Miljøstyrelsen om en udtalelse om, hvorvidt forudsætningerne for beregningerne har ændret sig væsentligt. Det er hensigten at fastsætte, at Forsyningssekretariatet vil være bundet af denne udtalelse ved afgørelse af ansøgning om tillæg eller forhåndsgodkendelse.

Miljøstyrelsens udtalelse vil ikke have karakter af en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og vil derfor ikke kunne påklages. Forsyningssekretariatets afgørelse, hvor Miljøstyrelsens udtalelse indgår i grundlaget, vil kunne påklages til Konkurrenceankenævnet efter de almindelige klageregler i vandsektorlovens § 26, stk. 2. Det er hensigten at fastsætte, at Konkurrenceankenævnet også vil være bundet af Miljøstyrelsens udtalelse.

Det er ikke hensigten at fastsætte en tilsvarende regel, hvis serviceniveauet ikke er fastsat i spildevandsplanen, men af selskabet. I disse tilfælde vil Forsyningssekretariatet derfor kunne give afslag på tillæg eller forhåndsgodkendelse, hvis Forsyningssekretariatet vurderer, at selskabet skulle have foretaget en genberegning af serviceniveauet.

Forsyningssekretariatet vil desuden skulle påse, at de øvrige regler, der er fastsat om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning, er fulgt, herunder om den valgte løsning til opnåelse af det fastsatte serviceniveau er omkostningseffektiv.

For projekter uden for spildevandsforsyningsselskabets egne anlæg eller med andre parter i øvrigt vil det være en betingelse for at opnå tillæg, at de krav til bl.a. omkostningsfordeling, omkostningseffektivitet og udformning af aftale, som vil fremgå af den bekendtgørelse, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 9, er opfyldt. Dette gælder, uanset om der er tale om klimatilpasningsprojekter eller projekter med andet formål, og også for projekter, hvor en anden part har betalt selskabet for at forhøje serviceniveauet eller etablere en dyrere løsning end nødvendigt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten at fastsætte, at Forsyningssekretariatet skal påse overholdelsen af disse regler i forbindelse med behandling af ansøgning om tillæg og forhåndsgodkendelse af tillæg. Det er hensigten af fastsætte, at Forsyningssekretariatet også vil skulle påse overholdelse af disse regler i forbindelse med ansøgning om tillæg til klimatilpasning, som er undtaget fra kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Med hensyn til sondringen mellem klimatilpasningsprojekter og projekter med andre formål henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 2, nr. 1.

Hvis der søges tillæg til et projekt, der har klimatilpasning som hovedformål, men som har afledte effekter i forhold til at efterleve øvrige statslige eller kommunalt fastsatte mål, vil selskabet kunne vælge at søge om særskilt tillæg til en del af omkostningerne efter reglerne om tillæg til andre mål i ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1. På denne måde kan et projekt, der har flere formål, blive omkostningseffektivt i forhold til begge formål, hvis projektomkostningerne til særskilte løsninger ville være højere.

Hvis hovedformålet med projektet ikke er klimatilpasning, vil det skulle behandles efter reglerne om tillæg til andre mål, jf. de gældende regler i ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1. Om afgrænsningen af projekter med andet hovedformål end klimatilpasning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Klimatilpasningsprojekter, der gennemføres på selskabets egne anlæg eller som samarbejdsprojekter, hvor medfinansieringsreglerne ikke er anvendt, behandles efter reglerne i ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, om tillæg til statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål og er underlagt effektiviseringskrav.

Det følger af de nuværende regler i ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 4, nr. 12, at selskaberne kan få tillæg til dækning af betaling til projektejers medfinansieringsprojekter som en ikke-påvirkelig omkostning, som ikke er underlagt effektiviseringskrav. Derimod er tillæg til selskabets egne driftsomkostninger til medfinansieringsprojekter underlagt effektiviseringskrav. Det er hensigten, at § 9, stk. 4, nr. 12, fortsat skal finde anvendelse for betaling til medfinansieringsprojekter omfattet af overgangsordningen, jf. lovforslagets § 6, stk. 2 og 3.

Da medfinansieringsreglerne foreslås ophævet, vil der ikke kunne indgås nye medfinansieringsaftaler, og ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 4, nr. 12, vil derfor ikke finde anvendelse for nye projekter. Da spildevandsforsyningsselskaberne fremover selv kan stå for projekter uden for deres egne spildevandsanlæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil, er det ikke hensigten at indføre en ny regel om, at visse projekter undtages fra effektiviseringskrav.

Ligesom for andre tillæg til statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål, jf. ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, er det således hensigten, at alle tillæg til klimatilpasning i forhold til håndtering af tag- og overfladevand fremover skal underlægges effektiviseringskrav.

Det følger af de gældende regler i ØR-bekendtgørelsens § 12, at selskaberne er forpligtede til at indberette til Forsyningssekretariatet, hvis der bortfalder omkostninger til bl.a. mål, jf. § 11, stk. 1, og medfinansieringsprojekter, jf. § 11, stk. 5, som der er givet tillæg til, og at der kan foretages en reduktion i indtægtsrammen i disse tilfælde. Tillæg til klimatilpasning er hidtil givet efter bestemmelserne i § 11, stk. 1 eller 5. Det er hensigten at fastsætte, at reglen om bortfald af omkostninger fortsat skal gælde for alle tillæg til klimatilpasningsprojekter og andre mål.

Det er desuden hensigten at fastsætte, at størrelsen af tillæg til klimatilpasning i forhold til håndtering af tag- og overfladevand beregnes på baggrund af afholdte omkostninger (som for de fleste andre tillæg), men med fradrag af eventuelle afledte besparelser på andre omkostninger, som selskabet har økonomisk ramme til. Selskabet vil således i ansøgningen om tillæg skulle oplyse, om klimatilpasningsprojektet medfører afledte besparelser på omkostninger for selskabet andre steder i deres system, og i givet fald størrelsen heraf. Hvis klimatilpasningsprojektet f.eks. fører til, at selskabet får mindre vand, der skal håndteres i det øvrige spildevandsanlæg, fordi (en del af) tag- og overfladevandet afledes direkte, og selskabet som konsekvens heraf har reducerede omkostninger, skal disse afledte besparelser fratrækkes, når der gives tillæg.

Det er også hensigten at fastsætte, at de samlede omkostninger til klimatilpasning sammen med omkostninger til andre mål skal overstige en vis minimumsgrænse inden for et år, for at udløse krav på tillæg, ligesom det gælder for tillæg til mål i dag, jf. ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 8, 1. pkt., indeholder bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer. Bemyndigelsen omfatter også fastsættelse af regler om, hvornår selskabets rammer kan sættes ned. Der er dog ikke tidligere blevet fastsat regler om fradrag i rammen på grund af, at selskabet har afholdt ulovlige udgifter. For at håndhæve de nye reger, det er hensigten at fastsætte med hjemmel i spildevandsbetalingslovens § 1, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er det hensigten med hjemmel i vandsektorlovens § 8, 1. pkt., at fastsætte i ØR-bekendtgørelsen, at Forsyningssekretariatet kan foretage fradrag i rammen, hvis et spildevandsforsyningsselskab afholder omkostninger i strid med regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 9, efter at Forsyningssekretariatet har meddelt selskabet, at omkostningerne ikke lovligt kan indregnes. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Det er hensigten, at de nye regler i ØR-bekendtgørelsen ikke skal finde anvendelse på projekter, som omfattes af den foreslåede overgangsordning, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.8., bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og lovforslagets § 6, stk. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ifølge § 15, stk. 1, i vandsektorloven kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform.

Det foreslås at indsætte en henvisning i stk. 1 til det foreslåede nye stk. 2, som præciserer rækkevidden af stk. 1 i forhold til visse af de foreslåede nye regler, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Til nr. 4

Ifølge § 15, stk. 1, i vandsektorloven kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform.

Da visse af de foreslåede nye regler kan give anledning til tvivl om rækkevidden af § 15, stk. 1, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 , som præciserer rækkevidden af stk. 1 i forhold til disse nye regler.

For at gøre det klart, at § 15, stk. 1, ikke afskærer kommunerne fra at indgå aftaler som omhandlet i den foreslåede bestemmelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det således i stk. 2, 1. pkt. , at indsætte en udtrykkelig regel om, at en kommune kan indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at selskabet etablerer og opretholder et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver, jf. § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Det er ikke hensigten hermed at udvide de opgaver og hensyn, som kommunerne skal varetage. Indgåelse af aftalen om et højere serviceniveau eller en dyrere løsning skal således tjene til varetagelse af kommunale opgaver, f.eks. miljø- og naturmæssige eller rekreative hensyn eller (yderligere) beskyttelse af kommunens ejendomme, anlæg og institutioner eller efter omstændighederne kommunens borgere og virksomheder generelt mod oversvømmelse.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen at afskære andre, herunder andre myndigheder, fra at indgå aftaler som omhandlet i den foreslåede bestemmelse i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5. Staten og regionerne vil således f.eks. også kunne indgå sådanne aftaler, hvis det kan bidrage til at løse deres opgaver med f.eks. miljø- eller naturbeskyttelse eller beskyttelse af deres egne ejendomme, anlæg og institutioner.

Der foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., en udtrykkelig regel om, at en kommune kan indgå aftale med et spildevandsforsyningsselskab om, at kommunen forestår etablering eller drift af projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvist har til formål at bidrage til selskabets håndtering af spildevand.

Der foreslås med lovforslaget en klar adgang for spildvandsforsyningsselskaberne til selv at forestå gennemførelsen af projekter i anlæg, som har et delt formål, og som ejes af andre parter, herunder kommuner, f.eks. ombygning af en kommunal vej til klimavej, eller ændring af en kommunal plads, så den kan anvendes som regnvandsbassin ved kraftig regn, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil og pkt. 1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hvis det aftales mellem parterne, at selskabet skal stå for etablering eller drift af de dele af anlægget, der vedrører håndtering af tag- og overfladevand, som selskabet har ansvar for, vil dette skulle anses for en del af selskabets hovedvirksomhed. Det har siden 2016 kunnet aftales mellem parterne, at spildevandsforsyningsselskabet skulle varetage driften af et medfinansieringsprojekt som hovedvirksomhed, uden at dette – så vidt det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekendt – har givet anledning til tvivl om, hvorvidt det ville være i strid med vandsektorlovens § 15, stk. 1, at aftale, at kommunen skulle stå for driften. For at udelukke tvivl foreslås der dog en præcisering af, at det (fortsat) ikke er i strid med § 15, stk. 1, at det aftales, at kommunen står for etablering eller drift af projekter i kommunale anlæg, selv om projektet helt eller delvist har til formål at bidrage til selskabets håndtering af spildevand. § 15, stk. 1, vil således f.eks. ikke være til hinder for, at det aftales, at kommunen forestår ombygning af en kommunal vej til klimavej eller den efterfølgende vedligeholdelse af den eller begge dele. Kommunen vil naturligvis i den forbindelse skulle overholde krav i aftalen om sikring af den hydrauliske funktion.

Til nr. 5

Det fremgår af vandsektorlovens § 20, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indlevering af data fra vandselskaber (herunder spildevandsforsyningsselskaber) til Forsyningssekretariatet til brug for administration af og kontrol med loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug for benchmarking og fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, samt data til brug for Forsyningssekretariatets generelle analyser m.v.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om indlevering af data til brug for generelle analyser m.v. blev indsat ved lov nr. 1567 af 27. december 2019, som gennemførte dele af aftale mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti og den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om justeret økonomisk regulering af vandsektoren. Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 50 som fremsat, side 24, at det er hensigten indtil videre kun at anvende bemyndigelsen vedrørende data til brug for Forsyningssekretariatets generelle analyser m.v. i forhold til visse specifikke, igangværende analyser, som skal forberede gennemførelsen af den resterende del af aftalen fra 2018, som der forventes fremsat lovforslag om i efteråret 2021 med ikrafttræden 1. januar 2022. Bestemmelsen er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Det foreslås at indsætte i § 20, 1. pkt. , at ministeren også kan fastsætte regler om indlevering af data om vandselskabers klimatilpasning.

Formålet er, at der kan fastsættes regler om spildevandsforsyningsselskabers indberetning af data til brug for Forsyningssekretariatets årlige opgørelse af nøgletal og evaluering af ordningen for spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning.

Det er hensigten, at der fastsættes krav om, at spildevandsforsyningsselskaberne indberetter oplysninger om alle klimatilpasningsprojekter, der sættes i drift efter den 1. januar 2021, herunder projekter, der ikke søges tillæg til, projekter, som ikke er underlagt krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, og projekter, som er omfattet af overgangsordningen.

For de projekter, der søges tillæg til, vil mange af eller alle oplysningerne allerede fremgå af tillægsansøgningen, men i det omfang oplysningerne ikke i øvrigt skal indleveres til Forsyningssekretariatet, er det foreløbig hensigten at udmønte bemyndigelsen, så der som udgangspunkt for hvert projekt skal indberettes oplysninger om f.eks. omkostninger, fordelt på drift og anlæg, hvad løsningen er dimensioneret til etc. De nærmere krav til indberetningen fastsættes ved udmøntningen.

Kravene vil blive justeret, hvis erfaringerne med ordningen viser behov for indberetning af andre data, eller at nogle data er overflødige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I bemærkningerne til ovennævnte lov nr. 1567 af 27. december 2019, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 50 som fremsat, side 6 og 25, blev det angivet, at der kunne være behov for allerede i 2020 at ændre de nuværende indberetningskrav i ØR-bekendtgørelsen, som angiver, hvilke oplysninger selskaberne skal indberette til brug for fastsættelse af økonomiske rammer og kontrollen heraf, for at forberede selskaberne på de yderligere oplysninger, selskaberne vil skulle indberette efter den nye regulering, der forventes at blive indført fra 1. januar 2022, bl.a. til brug for fastsættelse af selskabernes forrentningsramme og til brug for benchmarking af de mindre selskaber, som ikke hidtil har været underlagt benchmarking. Det blev angivet i bemærkningerne, at disse ændringer tidligst forventedes at skulle finde anvendelse for indberetningerne, der foretages i 2022.

Imidlertid har det vist sig, at der er visse af de nye oplysninger, som Forsyningssekretariatet har behov for at få indberettet allerede i 2021. Oplysningerne vedrører mindre vandselskabers økonomiske forhold for så vidt angår dels regnskabsoplysninger i perioden 2016-2020, som tidligere er blevet indberettet, men ikke revisorpåtegnet, dels investeringsoplysninger i perioden 2017-2020. Det er nødvendigt, at Forsyningssekretariatet får disse oplysninger for retvisende at kunne gennemføre benchmarkingen i 2022 og frem, samt for at kunne fastsætte selskabernes økonomiske rammer. Der er brug for oplysningerne allerede i 2021 for at muliggøre Forsyningssekretariatets arbejde med en hensigtsmæssig og retvisende implementering af den kommende regulering, som skal implementere den politiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren, herunder at mindre selskaber skal deltage i benchmarkingen.

Det er derfor hensigten med hjemmel i vandsektorlovens § 20 at indsætte krav i ØR-bekendtgørelsen om indberetning af disse oplysninger i 2021. Samlet set vil der ikke tale om krav til øget indberetning i forhold til det, der blev omtalt i L 50, men at visse oplysninger skal indberettes et år tidligere, nemlig i 2021 i stedet for i 2022.

Til nr. 6

Det gældende kapitel 7 i vandsektorloven har overskriften ”Vandsektorens Teknologiudviklingsfond”.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres til ”Foreninger til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet”.

Ændringen er en konsekvens af, at VTU er under afvikling og foreslås erstattet med en ny ordning, jf. lovforslaget § 3, nr. 7 og 8.

Til nr. 7

VTU blev med lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold oprettet med hjemmel i vandsektorlovens §§ 21 og 22 med henblik på at fremme forskning og udvikling i den danske vandsektor. Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet, herunder også energieffektivitet. Fondens fokus er på områder, som kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner m.v.) vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder også energieffektivitet.

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 21 omhandler VTU’s oprettelse, økonomi, m.m.

Det er frivilligt for det enkelte vandselskab om, og i hvilket omfang, vandselskabet opkræver midler til indbetaling til VTU.

I 2015 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om, at VTU ikke skulle videreføres i regi af vandsektorloven, men at vandselskaberne fremover skulle have mulighed for at indbetale midler til en fond inden for fondslovens almindelige rammer, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.

Der er ikke siden 2015 blevet indbetalt midler til VTU. VTU’s bestyrelse besluttede ligeledes i 2015, at der ikke skulle udbydes flere ansøgningsrunder. Pr. 31. december 2015 blev sekretariatet lukket, og VTU oprettede en administrationsaftale med DANVA, som herefter har varetaget opgaver i forbindelse med de resterende igangværende projekter. Alle projekter i VTU er afsluttet med udgangen af 2018. Det forventes, at VTU opløses, når de resterende midler er overført til MUDP, hvilket forventes at ske primo 2021. Dette er baggrunden for, at det med lovforslagets § 6, stk. 4, foreslås, at de hidtil gældende regler om VTU i vandsektorlovens kapitel 7 finder anvendelse, indtil bestyrelsen for VTU har truffet beslutning om og opløst fonden, og indtil eventuelle overskydende midler er overført fra VTU. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Som erstatning for VTU, som er hjemlet i vandsektorloven, og fondskonstruktionen, som er hjemlet i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven, foreslås det, at vandsektorlovens § 21 nyaffattes, og det foreslås med forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 1, at vandselskaberne kan oprette en eller flere foreninger, som kan yde støtte til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Forslaget i stk. 1 vil indebære, at vandselskaberne kan oprette en eller flere foreninger, hvori vandselskaberne kan pulje og omfordele takstmidler til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Det kan f.eks. være projekter, der fremmer vandteknologi ved at der udvikles teknologi, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, og som medfører konkrete forbedringer for vandsektoren og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner m.v.) vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder også energieffektivitet.

Det følger af forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 2, at foreningen skal være organisatorisk uafhængig.

Forslaget i stk. 2, vil indebære, at foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, stk. 1, skal være uafhængige af vandselskaber, brancheorganisationer, offentlige myndigheder og andre juridiske personer. Foreningerne vil skulle være styret af de deltagende vandselskaber. Det vil eksempelvis betyde, at det alene er de deltagende vandselskaber, som kan vælge bestyrelsen. Kravet om uafhængighed vil ikke være til hinder for, at bestyrelsesmedlemmer i vandselskaber, brancheorganisationer m.v. er en del foreningens bestyrelse, såfremt de deltagende vandselskaber vælger det. Kravet om uafhængighed vil ligeledes ikke være til hinder for, at foreningerne f.eks. vil kunne vælge at lade sig betjene af et sekretariatet, som er organisatorisk placeret i et vandselskab, en brancheforening eller en anden juridisk person. Sekretariatet vil kunne varetage den daglige drift, herunder f.eks. udarbejdelse af oplæg og indstillinger til foreningens bestyrelse, men sekretariatet vil ikke kunne have selvstændige beslutningskompetencer. Formålet er at sikre uafhængighed i forhold til andre parter, herunder andre foreninger, inkl. brancheforeninger, virksomheder og offentlige myndigheder, således at det er de vandselskaber, som er medlemmer af foreningerne, som træffer beslutninger om foreningen.

Det følger af forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 3, at foreningen skal optage alle vandselskaber, der ønsker medlemskab.

Forslaget vil indebære, at foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, stk. 1, vil være åbne for alle vandselskaber, der ønsker at deltage, men det vil være frivilligt for vandselskaberne, om de ønsker at deltage. Medlemskab i foreningerne vil derfor f.eks. ikke kunne gøres betinget af vandselskabets størrelse, medlemskab af en brancheorganisation, geografisk placering, m.v. Kravet om, at foreningen vil skulle optage alle vandselskaber, der ønsker medlemskab, er ikke til hinder for, at foreningen vælger at fastsætte regler i deres vedtægter om f.eks., at det kun er vandselskaber, der indbetaler til foreningen, der vil kunne søge om midler, eller at foreningerne vil kunne fastsætte en minimumsbetaling, der fastsættes ud fra objektive kriterier, f.eks. et beløb pr. m3 afregnet vand, eller at bidragsyderne frivilligt vil kunne vælge at indbetale et højere beløb.

Det følger af forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 4 , at Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at foreninger oprettet i medfør af stk. 1, ikke udbetaler midler til projekter i strid med formålet i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at foreningen ikke udbetaler midler til projekter i strid med formålet i den foreslåede § 21, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 7, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for foreninger, der oprettes efter stk. 1, og regler om tilsyn. Som anført nedenfor til stk. 7, 1. pkt., forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren i første omgang vil fastsætte regler om, at det skal fremgå af foreningens vedtægter, at der alene kan ydes støtte til projekter, som har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. I forlængelse heraf, som anført nedenfor til stk. 7, 2. pkt., forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at vedtægterne skal indsendes til Forsyningssekretariatet, og at der vil blive fastsat regler om, at Forsyningssekretariatet skal påse, om det fremgår af vedtægterne, at der alene kan ydes støtte til projekter, som har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, og på baggrund heraf træffe afgørelse om, hvorvidt vedtægterne på dette punkt er i overensstemmelse med reglerne. Formålet med bestemmelsen er, at kommunerne kan orientere sig i den liste, som det forventes, at Forsyningssekretariatet vil offentliggøre, jf. bemærkningerne til § 21, stk. 7, 2. pkt. nedenfor, i forbindelse med kommunernes godkendelse af vandselskabernes takster, og vandselskaberne kan efter kommunens godkendelse opkræve takstmidler og indbetale midler til foreningen, jf. spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1, og vandforsyningslovens § 53, stk. 1.

Det følger af den gældende spildevandsbetalingslovs § 3, stk. 1, og den gældende vandforsyningslovs § 53, stk. 1, at kommunerne, som led i deres almindelige takstgodkendelse, fører tilsyn med, at vandselskaberne overholder hvile i sig selv-princippet. Som følge af lovforslaget vil kommunen skulle føre tilsyn med, at vandselskaberne ikke indbetaler takstmidler til foreninger, der ikke opfylder betingelserne i vandsektorlovens § 21, samt regler udstedt i medfør heraf. Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 21, stk. 4, vil ikke indebære en ændring af det kommunale tilsyn med vandselskabernes anvendelse af takstmidler, idet Forsyningssekretariatets tilsyn vil være rettet mod foreningerne og ikke vandselskaberne.

Det følger af forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 5 , at Forsyningssekretariatet kan pålægge foreninger oprettet i medfør af stk. 1 at stoppe udbetaling af midler i strid med formålet i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsyningssekretariatet vil kunne pålægge foreninger at stoppe udbetaling af midler til projekter, der er i strid med formålet i stk. 1. Som anført nedenfor til stk. 7, forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om bl.a. revision af foreningens regnskab. Såfremt revisionen af foreningernes regnskab giver anledning til mistanke om, at der udbetales midler i strid med formålet i stk. 1, eller såfremt revisor finder, at regnskabet giver anledning til at påtale foreningens administrationsomkostninger, forventes det fastsat, at foreningen vil skulle meddele Forsyningssekretariatet det. Forsyningssekretariatet vil herefter kunne indlede dialog med foreningen om, hvorvidt midlerne er udbetalt i strid med formålet i stk. 1. Forsyningssekretariatet bør først meddele et påbud efter dialog med foreningen om, hvorvidt midlerne er udbetalt i strid med formålet i stk. 1. Hvis der er udbetalt midler i strid med formålet i stk. 1, vil Forsyningssekretariatet med den foreslåede bestemmelse kunne pålægge foreningerne at stoppe med at udbetale midler i strid med formålet i stk. 1. Såfremt foreningen ikke efterkommer Forsyningssekretariatets påbud om at stoppe udbetaling af midler i strid formålet i stk. 1, vil foreningen, som følge af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 3, nr. 11, kunne pålægges bøde.

Det følger af forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 6, at Forsyningssekretariatet kan pålægge foreninger oprettet i medfør af stk. 1 at nedbringe administrationsomkostningerne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at foreningerne vil kunne anvende midler på de omkostninger, der er nødvendige for f.eks. administrationen af ind- og udbetalinger, ansøgningsprocedurer, herunder tilsagnsbreve, formidling af projekter, kontrol af projekter, regnskabsaflæggelse m.v. Som anført nedenfor til stk. 7, forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om bl.a. revision af foreningens regnskab. Såfremt revisionen af foreningernes regnskab giver anledning til mistanke om, at der udbetales midler i strid med formålet i stk. 1, eller såfremt revisor finder, at regnskabet giver anledning til at påtale foreningens administrationsomkostninger, forventes det fastsat, at foreningen vil skulle meddele Forsyningssekretariatet det. Forsyningssekretariatet vil herefter kunne indlede dialog med foreningen om, hvorvidt foreningens administrationsomkostninger kan begrundes sagligt.

Forsyningssekretariatet bør først meddele et påbud efter dialog med foreningen om, hvorvidt de administrative omkostninger sagligt kan begrundes. De administrative omkostninger vil kunne variere mellem årerne, og kan f.eks. afhænge af, hvor stor foreningen er, hvor mange ansøgninger foreningen får, geografisk placering m.v. Hvis de administrative omkostninger ikke sagligt kan begrundes, vil Forsyningssekretariatet med den foreslåede bestemmelse kunne pålægge foreningerne at nedbringe omkostningerne, herunder at nedbringe enkelte omkostninger, såfremt disse omkostninger har givet anledning til bemærkning fra revisor. Såfremt foreningen ikke efterkommer Forsyningssekretariatets påbud om at nedbringe administrationsomkostningerne, vil foreningen, som følge af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 3, nr. 11, kunne pålægges bøde.

Det følger af forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 7 , 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for foreninger, der oprettes efter stk. 1, herunder om krav til, at det skal fremgå af foreningens vedtægter, at der alene kan ydes støtte til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, om at foreningen skal udarbejde uddelingsvilkår, om fagligt vurderingspanel, om regnskab og revision, om tilbagebetaling af midler og om offentliggørelse af oversigt over projekter og projektresultater.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om, at det skal fremgå af foreningens vedtægter, at der alene kan ydes støtte til projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, hvorefter Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at foreninger oprettet i medfør af stk. 1, ikke udbetaler midler til projekter i strid med formålet i stk. 1. I forlængelse heraf, som anført nedenfor til stk. 7, 2. pkt., forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at vedtægterne skal indsendes til Forsyningssekretariatet, og at der vil blive fastsat regler om, at Forsyningssekretariatet skal påse, om det fremgår af vedtægterne, at der alene kan ydes støtte til projekter, som har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, og på baggrund heraf træffe afgørelse om, hvorvidt vedtægterne på dette punkt er i overensstemmelse med reglerne.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om, at foreningen skal udarbejde uddelingsvilkår. Det forventes, at der i første omgang vil blive fastsat regler om, at foreningerne skal udarbejde vilkår for uddeling af midler til projekter inden for rammerne af loven og regler udstedt i medfør heraf.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om et fagligt vurderingspanel. Det forventes, at der i første omgang vil blive fastsat regler om, at foreningerne skal nedsætte et uafhængigt fagligt panel til at vurdere projektansøgningerne, samt træffe endelige beslutninger om uddelingen af midlerne inden for foreningernes vedtægter.

Forslaget vil desuden indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om regnskab og revision. Det forventes, at der for nærværende vil blive fastsat regler om, at foreningerne skal tydeliggøre administrationsomkostningerne i deres regnskaber, samt at foreningerne skal offentliggøre deres regnskaber med henblik på at skabe gennemsigtighed, herunder for de indbetalende vandselskaber.

Det forventes, at der f.eks. vil blive fastsat regler om, at foreningerne skal have deres regnskab revisorpåtegnet, samt at foreningen skal indsende regnskaberne til Forsyningssekretariatet, såfremt revisor finder, at foreningernes regnskab giver anledning til mistanke om, at der udbetales midler i strid med formålet i stk. 1, eller såfremt revisor finder, at regnskabet giver anledning til at påtale foreningens administrationsomkostninger. Det forventes, at Forsyningssekretariatet vil udarbejde en vejledende revisionsinstruks herom.

Derudover forventes det, at der f.eks. vil blive fastsat regler om, at foreningen forud for tildeling af midler skal sikre sig, at de kan kræve revisorpåtegning af projektregnskaber, samt at foreningen påser revisorpåtegningen af projektregnskaberne.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om, at foreningerne forud for tildeling af midler skal sikre sig, at de kan kræve tilbagebetaling af midler. Det forventes, at der i første omgang vil blive fastsat regler om, at foreningerne kan kræve hel eller delvis tilbagebetaling af allerede udbetalte midler, såfremt uddelingsvilkårene ikke overholdes. Det er foreningerne selv, der fører tilsyn med, at de projekter, som tildeles midler, anvender dem i overensstemmelse med vilkårene for tildelingen og formålet i vandsektorlovens § 21, stk. 1.

Det følger af vandsektorlovens § 21, stk. 1, at der alene kan uddeles midler til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Det følger ligeledes af bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen ovenfor, at det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at foreningen skal udarbejde vilkårene for uddelingen, således at dette sker i overensstemmelse med loven. Opfyldelsen af formålet er en af betingelserne for modtagelse af midler. Foreningerne vil selv skulle føre tilsyn med, at projekterne, som tildeles midler, anvender dem i overensstemmelse med vilkårene for tildelingen og formålet i vandsektorlovens § 21, stk. 1. Hvis der ved efterfølgende revision af støttemodtagernes projektregnskab bliver konstateret, at midlerne ikke bliver brugt i overensstemmelse med formålet eller uddelingsvilkårene i øvrigt, vil foreningen kunne kræve hel eller delvis tilbagebetaling af midlerne.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle fastsætte regler om offentliggørelse af oversigt over projekter og projektresultater. Det forventes, at der i første omgang vil blive fastsat regler om, at foreningerne vil skulle offentliggøre en oversigt over de projekter, der modtager midler fra foreningerne, samt de overordnede resultater fra projekterne. Det er ikke til hinder for, at foreningerne f.eks. fastsætter regler om, at det kun er medlemmerne, der kan få adgang til detaljerede resultater, erfaringsudvikling m.v. om projekter.

Det følger af forslaget til vandsektorlovens § 21, stk. 7 , 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn efter stk. 4.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn med foreninger oprettet i medfør af vandforsyningslovens § 21, stk. 1. Det forventes, at der for nærværende vil blive fastsat regler om, hvordan Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at foreningerne kun uddeler midler til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i første omgang vil fastsætte regler om, at foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, skal indsende deres vedtægter til Forsyningssekretariatet efter oprettelse foreningen med henblik på, at Forsyningssekretariatet skal påse, om det fremgår af vedtægterne, at der alene kan ydes støtte til projekter, som har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, og på baggrund heraf træffe afgørelse om, hvorvidt vedtægterne på dette punkt er i overensstemmelse med reglerne.

Forsyningssekretariatets afgørelse vil, i medfør af vandsektorlovens § 26, stk. 2, kunne påklages til Konkurrenceankenævnet.

Der vil udelukkende kunne indbetales takstmidler til foreninger, der opfylder betingelserne i den foreslåede § 21 i vandsektorloven, samt regler udstedt i medfør heraf. Det forventes, at Forsyningssekretariatet vil offentliggøre oplysninger om foreninger, hvor det fremgår af vedtægterne, at der alene kan ydes støtte til projekter, som har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at Forsyningssekretariatet kan udarbejde en vejledende revisionsinstruks. Revisor skal påse størrelsen af administrationsomkostningerne i foreningerne. Revisor skal derudover påse, at projekterne alene anvender midlerne i overensstemmelse med formål i vandsektorlovens § 21, stk. 1. Foreningen vil skulle meddele Forsyningssekretariatet, hvis revisionen af foreningen giver anledning til at påtale foreningens administrationsomkostninger. Forsyningssekretariatet vil herefter kunne indlede dialog med foreningen om, hvorvidt foreningens administrationsomkostninger kan begrundes sagligt, og om hvorvidt der er udbetalt midler til projekter, som ikke er i overensstemmelse med formålet i vandsektorlovens § 21, stk. 1. Forsyningssekretariatet bør først meddele et påbud om at nedbringe administrationsomkostninger efter dialog med foreningen om, hvorvidt de administrative omkostninger sagligt kan begrundes. De administrative omkostninger vil kunne variere mellem årene, og kan f.eks. afhænge af, hvor stor foreningen er, hvor mange ansøgninger foreningen får, geografisk placering, m.v. Hvis de administrative omkostninger ikke sagligt kan begrundes, vil Forsyningssekretariatet med den foreslåede bestemmelse kunne pålægge foreningerne at nedbringe omkostningerne, herunder at nedbringe enkelte omkostninger, såfremt disse omkostninger har givet anledning til bemærkning fra revisor.

Såfremt foreningen ikke efterkommer Forsyningssekretariatets påbud om at nedbringe administrationsomkostningerne eller om at stoppe udbetaling af støtte i strid med formålet i den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 21, stk. 1, vil foreningen, som følge af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 3, nr. 11, kunne pålægges bøde.

Det forventes derudover, at der for nærværende vil blive fastsat regler om, at foreningerne skal meddele Forsyningssekretariatet, hvis de afvikles. Formålet hermed er, at Forsyningssekretariatet ved, at de ikke længere skal føre tilsyn med den pågældende forening.

Efterhånden som der opnås erfaring med foreningerne og tilsynet hermed, vil bemyndigelsen også kunne anvendes til at tilpasse reglerne. Tilsvarende vil bemyndigelsen kunne anvendes til at tilpasse reglerne i forbindelse med opfølgning på den politiske aftale om ny økonomisk regulering af vandsektoren fra 2018.

Til nr. 8

VTU blev med lov nr. 469 af 12. juni 2009 oprettet med hjemmel i vandsektorlovens §§ 21 og 22 med henblik på at fremme forskning og udvikling i den danske vandsektor. Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet, herunder også energieffektivitet. Fondens fokus er på områder, som kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner m.v.) vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder også energieffektivitet.

De gældende bestemmelser i vandsektorlovens § 22 vedrører VTU’s bestyrelse, herunder bestyrelsessammensætning m.m.

Det er frivilligt for det enkelte vandselskab om, og i hvilket omfang, vandselskabet opkræver midler til indbetaling til VTU.

I 2015 blev der indgået politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om, at VTU ikke skulle videreføres i regi af vandsektorloven, men at vandselskaberne fremover skulle have mulighed for at indbetale takstmidler til en fond inden for fondslovens almindelige rammer, som har til formål, at vandteknologi fremmes, udvikles og demonstreres.

Der er ikke siden 2015 blevet indbetalt midler til VTU. VTU’s bestyrelse besluttede ligeledes i 2015, at der ikke skulle udbydes flere ansøgningsrunder. Pr. 31. december 2015 blev sekretariatet lukket, og VTU oprettede en administrationsaftale med DANVA, som herefter har varetaget opgaver i forbindelse med de resterende igangværende projekter. Alle projekter i VTU er afsluttet med udgangen af 2018.

VTU har ikke siden 2018 haft aktiviteter, men skal ifølge vandsektorlovens § 21, stk. 6, aflægge regnskab årligt. Der er pr. den 31. december 2019 ca. 2,8 mio. kr. tilbage i VTU.

Det følger af vandsektorlovens § 22, stk. 5, at i tilfælde af, at VTU opløses, træffer fondens bestyrelse efter godkendelse af klima-, energi- og forsyningsministeren beslutning om anvendelse af en eventuel overskydende formue. Det er hensigten, at de overskydende midler i VTU, som den 31. december 2019 udgjorde ca. 2,8 mio. kr. efter bestyrelsens beslutning, og klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse, vil blive overført til MUDP, hvor midlerne behandles i overensstemmelse med EU´s statsstøtteregler. De overførte midler øremærkes vandsektoren og vandteknologi.

Som en konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 8, at vandsektorlovens § 22 ophæves.

Det forventes, at VTU’s bestyrelse træffer beslutning om, at VTU opløses, når midlerne er overført til MUDP, hvilket forventes at ske primo 2021. Dette er baggrunden for, at det med lovforslagets § 6, stk. 4, forslås, at de hidtil gældende regler om VTU i vandsektorlovens kapitel 7 finder anvendelse, indtil VTU’s bestyrelse har truffet beslutning om og opløst VTU, og indtil overskydende midler er overført fra VTU.

Til nr. 9

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 30 sanktioneres overtrædelse af lovens centrale bestemmelser med bødestraf.

Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af to nye numre i vandsektorlovens § 30, stk. 1, foreslås det, at »eller« udgår af vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 9 .

Der er således tale om en mindre konsekvensrettelse som følge af lovforslaget § 3, nr. 11.

Til nr. 10

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 30 sanktioneres overtrædelse af lovens centrale bestemmelser med bødestraf.

Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af to nye numre i vandsektorlovens § 30, stk. 1, foreslås det, at der indsættes et komma og et »eller« i slutningen af vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 10.

Der er således tale om en mindre konsekvensrettelse som følge af lovforslaget § 3, nr. 11.

Til nr. 11

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 30 sanktioneres overtrædelse af lovens centrale bestemmelser med bødestraf. Der kan pålægges bødestraf for at undlade at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet om, at et vandselskab opfylder betingelserne for at være omfattet af lovens § 2, stk. 1, for at undlade at indberette oplysninger til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet, for at undlade straks at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, hvis vandselskabet ikke længere opfylder betingelserne for at være forbrugerejet på grund af ændringer i ejerforholdene, og for at undlade at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet. Der kan endvidere pålægges bødestraf for at opkræve betaling fra forbrugerne i strid med den fastsatte økonomiske ramme og for at udøve vand- eller spildevandsaktiviteter i strid med lovens § 15, hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af vandsektorloven, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Der kan også pålægges bødestraf for at overtræde reglerne om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed og krav om regnskabsmæssig adskillelse, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19.

Det foreslås indsat i vandsektorlovens § 30, nr. 11 , at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme Forsyningssekretariatets påbud, jf. § 21, stk. 5 eller 6.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 21, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, vil indebære, at forsyningssekretariatet vil kunne pålægge foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, stk. 1, at nedbringe deres administrative omkostninger, såfremt foreningen ikke sagligt kan begrunde brugen af administrative omkostninger. Såfremt foreningerne ikke efterkommer påbuddet, vil foreningerne kunne blive pålagt en bøde.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at foreningerne alene bruger midler på de omkostninger, der er nødvendige for f.eks. administrationen af ind- og udbetalinger, ansøgningsprocedure, herunder tilsagnsbrev, formidling af projekter, kontrol af projekter, regnskabsaflæggelse m.v., således at vandselskabernes midler i størst muligt omfang går til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 21, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, vil indebære, at forsyningssekretariatet vil kunne pålægge foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, stk. 1, at stoppe udbetaling i strid med formålet i vandsektorlovens § 21, stk. 1.

Den foreslåede strafbestemmelse har til formål at sikre, at der ikke udbetales midler til projekter i strid med formålet i vandsektorlovens § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 7. Manglende overholdelse af formålet vil indebære, at vandselskaberne kan omfordele midler i strid med hvile i sig selv-princippet. Derfor foreslås det, at såfremt der udbetales midler i strid med formålet i vandsektorlovens § 21, stk. 1, vil foreningen kunne blive pålagt en bøde. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre overholdelse af hvile i sig selv-princippet, og at foreningerne kun udbetaler midler til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Både fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelser af vandsektorloven, herunder vandsektorlovens § 30, nr. 11. Strafansvaret for de juridiske personer er udtrykkeligt fastsat i vandsektorlovens § 30, stk. 3, og straffelovens § 26, stk. 1. Ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person.

Det gælder især, når den juridiske persons lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men også hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale.