Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.) § 2

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 32, stk. 1, 1. pkt., i miljøbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, fastlægges.

Efter den gældende § 32, stk. 4, 1. pkt., kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om spildevandsplanens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedurer herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven, jf. bestemmelsens 3. pkt.

Bemyndigelsen i den gældende § 32, stk. 4, er udmøntet ved spildevandsbekendtgørelsen, der bl.a. indeholder nærmere regler om spildevandsplanens indhold og procedurer for behandling af forslag til og vedtagelse af spildevandsplanen, jf. nærmere pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 32 tilføjes et nyt stk. 5 , hvorefter Miljøministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i planlægningen skal fastsættes af kommunalbestyrelsen til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau, hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger kommunalbestyrelsen skal lægge til grund ved fastsættelse af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, at kommunalbestyrelsen i planlægningen efter stk. 1 kan pålægge spildevandsforsyningsselskaberne at fastsætte et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i henhold til regler fastsat i medfør af denne bestemmelse og § 32 b, stk. 6, og at lægge specifikke forudsætninger til grund for den samfundsøkonomiske analyse, og om offentliggørelse af kortlægningerne, dataene, beregningerne og vurderingerne, som kommunalbestyrelsen har lagt til grund for fastsættelse af serviceniveauer.

Da de foreslåede regler vil få betydning for den økonomiske regulering og for Forsyningssekretariatets kontrol hermed, som henhører under henholdsvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Erhvervsministeriets ressortområder, foreslås det, at reglerne skal udstedes efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til udstedelse af en bekendtgørelse, der vil forpligte kommunalbestyrelsen til at anvende bestemte samfundsøkonomiske kriterier ved fastsættelse af serviceniveauer for spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af tag- og overfladevand, som skal være forpligtende for selskaberne, jf. den under nr. 2 foreslåede ændring af § 32 b, om spildevandsforsyningsselskabernes forsyningspligt.

I medfør af den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 1 og nr. 2 , kan miljøministeren efter forhandling med klima- energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren fastsætte regler om, at serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i planlægningen efter stk. 1 skal fastsættes af kommunalbestyrelsen til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau og om hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger kommunalbestyrelsen skal lægge til grund ved fastsættelse af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau.

Ved »serviceniveau« forstås en angivelse af, hvor ofte vand fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spildevand må forekomme på terræn i mængder, der forvolder skade.

Et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand fastsættes som den gentagelsesperiode, som spildevandsforsyningsselskaber skal sikre tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere ved udskiftning eller etablering af nye spildevandsanlæg. Spildevandsforsyningsselskaberne skal således dimensionere deres anlæg sådan, at der ikke må forventes at forekomme skader som følge af regnvand på terræn ved regnhændelser i et omfang, der er lig med eller mindre end dette niveau. Regnvand på terræn skal i denne forbindelse forstås som regn- og spildevand, der under normale omstændigheder ville være afledt via spildevandsanlæg, og omfatter derimod ikke vand på terræn som følge af oversvømmelser fra kyst eller vandløb og søer eller terrænnært grundvand.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 32, stk. 5, fastsættes nye regler, hvorefter et serviceniveau over et vist minimumsniveau, som forventes fastsat svarende til det, der fremgår i Spildevandskomitéens Skrift 27, jf. nedenfor, vil skulle fastsættes på baggrund af en samfundsøkonomisk analyse med henblik på at sikre, at serviceniveauet bliver samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

Det er således hensigten at fastsætte, at kommunalbestyrelsen i et givent område kan fastsætte i spildevandsplanen, at der skal sikres kapacitet til at håndtere op til en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder svarende til den anbefaling, der findes i Spildevandskomitéens Skrift 27, (branchens anbefalinger til afløbssystemers funktion under regn), uden at der skal gennemføres samfundsøkonomiske beregninger, der viser, at dette niveau er hensigtsmæssigt. Dette er det ovennævnte minimumsniveau, som alle spildevandssystemer bør opfylde af hensyn til sundhedsrisikoen ved kontakt med spildevand, når spildevandsanlæggets kapacitet overskrides.

Det er også hensigten ved den første udmøntning af bemyndigelsen at fastsætte, at hvis et projekt bidrager til at opfylde flere kommunale eller statslige mål, skal selskabet følge reglerne om samfundsøkonomi, hvis hovedformålet med projektet er at klimatilpasse i forhold til vand på terræn, og bidrag til efterfølgelsen af øvrige mål må anses for at være en afledt effekt. En situation, hvor flere mål forfølges kunne eksempelvis være, hvis et projekt både bidrager til efterlevelse af et øget serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, samtidig med at det bidrager til opfyldelse af et mål om reduktion af overløb. Der vil i den forbindelse skulle redegøres for, hvad der er hovedformålet med projektet, hvis der søges om tillæg til indtægtsrammen efter reglerne om andre mål til et projekt, som også har en positiv effekt i forhold til vand på terræn, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 2.

Hvis hovedformålet med et projekt er klimatilpasning, og spildevandsforsyningsselskabet hæver serviceniveauet over en 5-års regnhændelse for fælleskloakerede områder eller en 10-års regnhændelse for separatkloakerede områder, er det hensigten, at kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed skal gælde.

Hvis hovedformålet ikke er klimatilpasning, er det derimod ikke hensigten, at der skal gælde krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, uanset eventuelle afledte effekter på serviceniveauet. I praksis vil mange typer af projekter kunne medføre forøgelse af serviceniveauet i et mere eller mindre afgrænset opland som afledt effekt. Om den nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Hvis selskabet laver klimatilpasning, vil det have mulighed for at lave løsninger, som er dyrere end nødvendigt, hvis det kan dokumentere, at det samtidig medfører, at der kan realiseres andre mål billigere, således at dets opgaver samlet set løses billigst muligt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. På den vis kan f.eks. reduktion af overløb tænkes ind i klimatilpasning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 1 og 2, vil blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter et serviceniveau ud over en 5-års regnhændelse i seperat kloakeret områder og en 10-års regnhændelse i fælles kloakeret områder vil skulle fatsættes på baggrund af en samfundsøkonomisk analyse, såfremt det skal være bindende for spildevandsforsyningsselskabet. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om, hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger kommunalbestyrelsen skal lægge til grund ved fastsættelse af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau.

Den samfundsøkonomiske analyse vil have til formål at vurdere fordelene ved at klimasikre et område op til et givent serviceniveau (i form af sparede skadesomkostninger) over for omkostningerne forbundet med klimasikringen. I den samfundsøkonomiske beregning sammenstilles de potentielle skadesomkostninger ved forventede fremtidige nedbørshændelser med vand på terræn således med omkostningerne ved at klimatilpasse op til et givent serviceniveau i området.

Det er hensigten at fastsætte, at serviceniveauerne skal fastsættes for geografisk afgrænsede områder, som defineres af kommunen i spildevandsplanen. Kommunen vil i spildevandsplanen skulle begrunde den valgte opdeling.

Det er endvidere hensigten at fastsætte, at inddelingen af oplande til beregning af serviceniveauer som udgangspunkt skal ske baseret på hydrologiske vandskel og eventuelt kloakopland.

Hvis den hydrologiske oplandsafgrænsning skærer igennem et sammenhængende anvendelsesområde (bolig- eller industriområde), er det hensigten ved den første udmøntning at fastsætte, at kommunen vil kunne vælge at indregne en mindre del af det sammenhængende anvendelsesområde i den oplandsafgrænsning, hvortil størstedelen af det sammenhængende bolig-/industriområde henhører. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om, hvor stor en del af et sammenhængende anvendelsesområde, der kan regnes med i et tilstødende hydrologisk opland. Et eksempel kunne være, at såfremt et hydrologisk opland skærer igennem et sammenhængende boligområde, så kan den mindste del af det sammenhængende boligområde regnes med i det tilstødende opland under forudsætning af, at det ikke udgør mere end 25 pct. af det pågældende boligområde.

Det er desuden hensigten at fastsætte, at der inden for et sammenhængende hydrologisk opland kan udtages områder til separate samfundsøkonomiske beregninger, hvis det er begrundet med, at der i det sammenhængende anvendelsesområde er stor forskel på skadesværdier. I så fald kan det pågældende område udtages med henblik på separate samfundsøkonomiske beregninger for dette anvendelsesområde. Konsekvensen vil være, at den samfundsøkonomiske nettogevinst øges ved, at det udtagne delområde klimatilpasses til et højere/lavere sikringsniveau og det omkringliggende område det modsatte.

Ved første udmøntning af hjemlen er det hensigten at fastsætte, at den samfundsøkonomiske beregning vil skulle foregå i en række trin som beskrevet i det følgende:

1. Udarbejdelse (eller opdatering) af oversvømmelseskort og værdikort.

2. Udarbejdelse af risikokort.

3. Beregning af de forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostninger, uden at der gennemføres klimatilpasning (dvs. status quo-scenarie).

4. Opgørelse af omkostninger ved forskellige mulige løsningstiltag og tilhørende serviceniveauer. Herefter beregnes trin 1-3 igen, denne gang med de valgte løsningstiltag.

5. Opgørelse af gevinsten (sparede skadesomkostninger) for de forskellige kombinationer af løsningsmodeller og serviceniveauer, der er regnet på.

6. Beregning af nettonutidsværdien af gevinsten for de forskellige kombinationer af serviceniveauer og løsninger, der er regnet på.

Som første trin skal der udarbejdes (eller opdateres) et oversvømmelseskort, der viser sandsynligheden for oversvømmelse med udbredelse og dybde ved forskellige regnhændelser, som forventes med varierende hyppighed, f.eks. 5-års, 20-års eller 100-års regnhændelser. Der laves oversvømmelseskort for varierende regnhændelser, således at det samlede risikobillede kan beregnes. Ud over oversvømmelsesudbredelser og -dybder medtages eventuelle andre hydrauliske fænomener inden for spildevandsforsyningsselskabets ansvarsområde, som bidrager til skader fra f.eks. strømmende vand på overfladen.

I byområder med kloaksystemer vil lavningsanalyser normalt ikke være tilstrækkelige til at få overblik over områder, der kan være udsat for oversvømmelser ved kraftigt nedbør. I forhold til disse områder vil der typisk være behov for en hydrodynamisk modellering af, hvor der kan ske oversvømmelser som følge af overbelastning af kloaksystemet, og hvor vandet ikke kan komme hurtigt nok væk. Der vil i den forbindelse fortsat skulle skelnes mellem, om ansvaret for vandhåndteringen ligger hos selskabet eller en anden part, f.eks. grundejer eller vejejer. Der kan arbejdes med forskellige modelværktøjer til at fastlægge kloaksystemets evne til at håndtere ekstrem nedbør. En hydrodynamisk model kan kombinere oplysninger om afløbssystemet med strømningen på terræn og eventuelt med vandløb og hav. På den baggrund er det muligt at identificere, hvor oversvømmelseshændelser vil opstå og angive deres omfang og sandsynlighed. Kommunen kan anmode spildevandsforsyningsselskaberne om at udarbejde dette oversvømmelseskort. Dette var en mulighed ved udarbejdelsen af klimatilpasningplanerne i 2013 og foreslås igen at blive en mulighed i forbindelse med fastlæggelse af samfundsøkonomisk hensigtsmæssige serviceniveauer i spildevandsplanen. Nærmere retningslinjer herfor forventes fastsat i den udmøntende bekendtgørelse.

Ud over oversvømmelseskort er det hensigten at fastsætte i den udmøntende bekendtgørelse, at der skal udarbejdes et værdikort, der viser de forskellige værdier (bygninger, veje etc.), og hvor disse befinder sig, samt hvor stor en omkostning (skade), der vil være forbundet med, at den enkelte værdi oversvømmes. Det vil kun være skader på markedsomsatte værdier, der medtages i værdikortet, jf. nedenfor. Prissætningen af de enkelte værdier kan være baseret på oplysninger fra forskellige kilder som f.eks. forsikringsdata for oversvømmede bygninger og data fra Trafikstyrelsen/Finansministeriet for forsinkelser i trafikken.

Det er hensigten, at det alene vil være direkte og indirekte skader på markedsomsatte værdier, der kan indgå i de samfundsøkonomiske beregninger. Skader på markedsomsatte værdier vil omfatte fysiske skader på bl.a. bygninger, infrastruktur, køretøjer og udgifter til evakuering og oprydning (direkte skader) samt bl.a. udgifter ved forstyrrelse af transport, forretning, produktion og udgifter til genhusning (indirekte skader).

Direkte og indirekte skader eller gevinster relateret til ikke-markedsomsatte værdier forventes derimod ikke at kunne indgå i værdikortlægningen, bl.a fordi de er svære at værdisætte og vil give usikre resultater, jf. nærmere lovforslagets almimdelige bemærkninger se pkt. 3.2.3. Skader på ikke-markedsomsatte værdier omfatter f.eks. dødsfald, sygdom, tab af affektionsværdi, kulturværdi osv. skader på naturområder (direkte) og f.eks. stress, forstyrrelse af samfundsfunktion, reduceret tillid til det offentlige system stigende eller reducerede boligværdier m.v. (indirekte).

De samfundsøkonomiske gevinster eller omkostninger ved specifikke løsningstiltag, som f.eks. direkte eller indirekte CO2-reduktion, kvælstofoptag eller -udledning, nedsat eller øget miljøbelastning, vil heller ikke indgå i de samfundsøkonomiske beregninger med henblik på fastsættelse af serviceniveau.

Direkte markedsomsatte skadesomkostninger på bygninger og inventar opgøres ofte ved at tage udgangspunkt i forsikringsdata, som bl.a. vil indeholde oplysninger om, hvor meget borgerne i et område har fået udbetalt i forsikring i forbindelse med oversvømmelseshændelser eller lignende relevante skadestal. Det vil være tilladt at anvende forsikringsdata eller andre konkrete data vedrørende skader på bygninger og inventar ved opgørelsen af de direkte markedsomsatte skader på bygninger og inventar i en kommune. Det er imidlertid hensigten at fastsætte, at der – i hvert fald for boligområder – ved opgørelsen skal anlægges en gennemsnitsbetragtning for hele kommunen for områder af samme type. Det vil således ikke være tilladt at differentiere på baggrund af konkrete data om skader på bygninger og inventar inden for mindre geografiske områder i kommunen. Baggrunden er, at en sådan anvendelse af data vil betyde, at der over vandtaksten vil kunne finansieres klimatilpasning til et højere serviceniveau i velhavende kvarterer end i mindre velhavende kvarterer. Det vurderes ikke at være rimeligt, da der ofte ikke vil være nogen større forskel på vandforbruget og dermed den samlede spildevandsregning på tværs af velfærdsgrupper.

Uanset om fastsættelsen af serviceniveauet foretages af kommunen eller selskabet, er det hensigten at fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal beslutte, om der skal tages udgangspunkt i data vedrørende skader på bygninger og inventar for kommunen eller de statslige standardværdier, jf. nedenfor. Hvis der i en kommune med højere værdier på ejendomme m.v. end landsgennemsnittet anvendes konkrete data på kommune-niveau, vil det alt andet lige føre til, at det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige serviceniveau vil blive fastsat højere, end hvis de statslige standardværdier anvendes. Det modsatte vil være tilfældet i kommuner, hvor værdierne er lavere end standardværdierne. Det bør derfor være kommunalbestyrelsen og ikke spildevandsforsyningsselskabet, der træffer dette valg.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker, at der anvendes lokale tal for kommunen, vil de skadesværdier, som fremgår af de statslige standardværdier for projekt- og skadesomkostninger, jf. nedenfor, skulle anvendes.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes nærmere regler om afgrænsningen af markedsomsatte skadesomkostninger, og om rammerne for anvendelse af lokale skadesdata, herunder i forhold til, hvad der kan anses for at være områder af samme type, jf. ovenfor.

Som andet trin kombineres oversvømmelseskortet og værdikortet. Resultatet viser, hvor store skadesomkostningerne forventes at være ved forskellige regnhændelser (f.eks. i form af et risikokort). I den forbindelse ses dels på de skader, som værdikortlægningen har vist, men også på hvornår disse skader udløses som følge af en oversvømmelse. I praksis vil en bygning ikke nødvendigvis blive anset for oversvømmet, hvis der blot står vand på terræn, idet det efter omstændighederne kan være muligt at håndtere 5 eller 10 cm vand, uden at det giver anledning til skader på grund af sokkelhøjden på huset.

På trin tre beregnes, hvor store de forventede gennemsnitlige årlige skadesomkostninger vil være, hvis der ikke foretages klimatilpasningstiltag inden for det pågældende område. Da store regnhændelser medfører større skader, men også er mindre sandsynlige, vægtes alle skadesomkostninger ved en regnhændelse i forhold til sandsynligheden. Dette giver det samlede risikobillede i et område for et givent år, hvilket udtrykkes ved »den forventede årlige omkostning«. Dette udtryk, der på engelsk betegnes »expected annual damage (EAD)«, er den foretrukne måde at beskrive risikoen ved oversvømmelsen i denne type beregninger.

Som fjerde trin opgøres omkostningerne ved mindst to løsningstiltag og mindst to tilhørende serviceniveauer for hvert løsningstiltag, som kan reducere risikoen for oversvømmelser/skader forårsaget heraf i større eller mindre omfang. Effekten af klimatilpasningen måles ved reduktionen i den forventede årlige omkostning som følge af en given klimatilpasningsløsning.

For at beregne løsningsomkostninger skal der vælges forskellige klimatilpasningstiltag. Som eksempler på klimatilpasningstiltag kan bl.a. nævnes underjordiske løsninger med større kloakrør m.v., løsninger, hvor vandet afledes over jorden, eller en kombination heraf. Jo større område, der regnes på, jo mindre konkret vil løsningsscenariet typisk være. Et løsningsscenarie kan bestå af flere fysisk adskilte delelementer, der tilsammen udgør den samlede klimatilpasningsløsning. Samfundsøkonomiberegningen (og dermed fastsættelsen af serviceniveau) vil tage udgangspunkt i den samlede løsning, men resultatet vil ikke være bindende for selskabets valg af de konkrete projekter, der efterfølgende skal udføres til opnåelse af det valgte serviceniveau.

Det bemærkes, at kravene vedrørende selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet, som stilles i medfør af den foreslåede økonomiske regulering i spildevandsbetalingsloven og vandsektorloven, relaterer sig til de konkrete løsninger (og delløsninger), der udføres af selskabet. Der kan dog være tilfælde, hvor samfundsøkonomiberegningen udføres for et lille område, hvor der allerede foreligger et konkret løsningsprojekt, og hvor resultatet af samfundsøkonomiberegningen samtidig vil kunne bruges af selskabet til at dokumentere, at projektet udgør en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning.

Det er hensigten at fastsætte, at der skal foretages samfundsøkonomiberegning for flere forskellige løsningstiltag, der så vidt muligt repræsenterer forskellige løsningstyper eller kombinationer heraf, f.eks. underjordiske løsninger med større kloakrør m.v. og løsninger, hvor vandet afledes over jorden. For hvert af disse løsningstiltag skal der beregnes netto gevinster for flere serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand, dvs. f.eks. en 25-års regnhændelse og en 50-års regnhændelse. Løsningstiltag og serviceniveauer skal vælges, så de er egnede til at belyse, hvilket serviceniveau der er det samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige. F.eks. er det ikke tilstrækkeligt alene at foretage beregninger af den samfundsøkonomiske effekt ved at klimatilpasse til en 20-års regnhændelse og en 21-års regnhændelse, ligesom traditionelle løsninger sjældent vil være relevante at se på for høje serviceniveauer (typisk 20 år eller derover). Det er hensigten at stille krav om inddragelse af flere løsningstiltag eller serviceniveauer jo større områder eller forventede samlede omkostninger til klimatilpasning i et område, der er tale om.

Formålet med kravet vil være at understøtte, at serviceniveauet i området fastlægges på et oplyst grundlag om det samfundsøkonomiske overskud ved flere forskellige serviceniveauer og klimatilpasningsscenarier med henblik på at understøtte, at den klimatilpasning, der finansieres over vandregningen, er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.

Hvis det er kommunen og ikke spildevandsforsyningsselskabet, jf. nedenfor, der fastlægger serviceniveauet i spildevandsplanen, er det hensigten at fastsætte krav om, at løsningsscenarier og -omkostninger skal fastlægges i samarbejde med selskabet for at sikre, at disse er så retvisende som muligt.

Som femte trin opgøres gevinsten (sparede skadesomkostninger) ved klimatilpasning på de forskellige serviceniveauer, der er foretaget beregninger for. I den forbindelse udføres trin 1 til 3 igen med klimatilpasningstiltag indarbejdet i den hydrauliske model. Herved beregnes de forventede skadesomkostninger på de forskellige serviceniveauer, der er foretaget beregninger for under trin 4. Herefter kan de sparede skadesomkostninger ved hvert serviceniveau opgøres ved at sammenligne med de forventede skadesomkostninger, hvis der ikke klimatilpasses.

På sjette trin beregnes nettonutidsværdien for de forskellige serviceniveauer og serviceniveauet vælges. Dette sker ved at opgøre forskellen mellem gevinsten ved de forskellige serviceniveauer (sparede skadesomkostninger, jf. trin 5) og omkostningerne ved de forskellige løsningtiltag og serviceniveauer (trin 4), og nettonutidsværdien heraf beregnes for de forskellige kombinationer af serviceniveauer og løsningstiltag, der indgår i analysen. Man kan herefter sammenligne de forskellige beregninger og finde det serviceniveau, som giver den største nettogevinst (positiv nettonutidsværdi).

Det er hensigten at fastsætte regler om, at det serviceniveau, der skal klimatilpasses til, skal fastsættes på baggrund af de samfundsøkonomiske beregninger.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at der kun kan fastlægges et serviceniveau ud over en 5-års regnhændelse for separatkloakerede og en 10-års regnhændelse for fælleskloakerede områder, hvis serviceniveauet i beregningerne har udvist positiv samfundsøkonomi (nettogevinst). Serviceniveauet vil som udgangspunkt skulle fastsættes til det niveau, der på baggrund af beregningerne udviser den største samfundsøkonomiske nettogevinst ud fra de gennemførte beregninger.

Det er hensigten at fastsætte, at der i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. ovenfor under trin 1-6, skal indgå en følsomhedsberegning. Ved følsomhedsberegning forstås, at en eller flere parametre i de samfundsøkonomiske beregninger vil skulle ændres med henblik på at fastslå ændringens betydning for det samfundsøkonomiske resultat. Som eksempel kan nævnes, at der i de samfundsøkonomiske beregninger af en given klimatilpasningsindsats vil skulle foretages beregninger med udgangspunkt i forskellige fremtidige nedbørsmængder. Formålet med at foretage følsomhedsberegninger vil være at belyse de usikkerheder, der er forbundet med de samfundsøkonomiske beregninger.

Resultatet af følsomhedsberegningerne vil som udgangspunkt ikke ændre på, hvilket serviceniveau der skal fastsættes. Følsomhedsberegningerne kan dog være af betydning for den endelige beslutning om serviceniveauet i tilfælde, hvor beregningen af et eller flere klimatilpasningsscenarier udviser små forskelle i det samfundsøkonomiske resultat, og der vil i disse tilfælde kunne være grund til at inddrage usikkerhederne ved det endelige valg af serviceniveau.

Det er på den baggrund hensigten at fastsætte, at der kan vælges et andet serviceniveau, som inden for et nærmere fastsat spænd har udvist en mindre samfundsøkonomisk nettogevinst, når visse nærmere fastsatte kriterier er opfyldt. De kriterier, der skal være opfyldt, kan f.eks. vedrøre resultatet af følsomhedsberegningerne. Spændet i nettogevinst kan f.eks. fastsættes til 5 pct. med mulighed for at gå op til 10 pct., hvis det pågældende serviceniveau indebærer lavere omkostninger end de omkostninger, der er forbundet med serviceniveauet med den højeste nettogevinst.

Det er endvidere hensigten at fastsætte, at kravet om positiv samfundsøkonomi kan fraviges for visse oversvømmelsestruede strækninger på kommunale adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner i kloakerede områder.

Kritiske sundhedsfunktioner forventes i denne sammenhæng at blive afgrænset snævert til at omfatte funktioner, hvor der er fare for tab af liv ved oversvømmelse. Med afgrænsningen sigtes bl.a. til, at redningskøretøjer skal kunne nå frem til en hovedindgang til hospitaler.

Serviceniveauet for de afgrænsede kritiske adgangsveje vil skulle fremgå af spildevandsplanen. Det skal endvidere fremgå og dokumenteres, hvilke af de kritiske vejstrækninger, der er i fare for oversvømmelse i en grad, som gør vejen ufarbar, samt redegøres for nødvendigheden af det fastsatte serviceniveau for disse strækninger.

Udpegning og fastsættelse af serviceniveau for de oversvømmelsestruede strækninger på de kritiske adgangsveje vil skulle ske ved inddragelse af de relevante fagmyndigheder.

Hvis der ikke er fundet et serviceniveau, som giver en positiv nettogevinst, er det hensigten at fastsætte, at serviceniveauet højst kan fastsættes til en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder. Andre parter, herunder kommunen eller grundejere, vil dog kunne finansiere et højere serviceniveau, hvis spildevandsforsyningsselskabet vil indgå aftale herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 4

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes nærmere krav til de enkelte trin i den samfundsøkonomiske analyse. Det er endvidere hensigten at justere og eventuelt udbygge kravene løbende på baggrund af de erfaringer, der opnås med ordningen.

Det er også hensigten, at miljøministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren fastlægger en række standardværdier for projekt- og skadesomkostninger. Det er hensigten at fastsætte, at disse skal anvendes i beregningerne, hvis kommunen eller selskabet ikke har mere retvisende data. Hvis mere retvisende data er tilgængelige, er det hensigten at fastsætte, at disse skal anvendes. Det er dog hensigten, at der – i hvert fald for boligområder – ikke skal kunne anvendes data for skader på ejendomme og inventar på et mere detaljeret niveau end kommuneniveau, jf. ovenfor.

Det følger af den gældende bestemmelse i spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder m.v., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor. Kommunerne er således forpligtet til at ajourføre spildevandsplanerne, og dermed også til at genberegne serviceniveauer, hvis forudsætningerne for fastsættelsen af serviceniveauet ændrer sig. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis bebyggelsen i området grundlæggende ændres, så der må forventes meget ændrede skadesomkostninger i området. Det kan f.eks. også skyldes, at det løsningsscenarie, som ligger til grund for fastsættelsen af serviceniveauet, viser sig ikke at kunne realiseres, eller at ville blive markant dyrere end forudsat. I sådanne tilfælde må selskabet anmode kommunen om at revidere planen, eller, hvis serviceniveauet er fastlagt af selskabet, selv revidere dette. Det er hensigten at fastsætte nærmere bestemmelser om dette i bekendtgørelsen om fastsættelse af serviceniveauer m.v. for håndtering af tag- og overfladevand, således at spildevandsforsyningsselskaberne ikke vil være bundet af et serviceniveau, der ikke er fastsat i overensstemmelse med reglerne herom, og det dermed ikke skal opfyldes af spildevandsforsyningsselskaberne, jf. § 32 b, stk. 2, 2. pkt.

Hvis områdeafgrænsninger senere ændres, skal der, hvis serviceniveauet ændres for blot en del af det berørte område, foretages en ny samlet samfundsøkonomiberegning for hele det pågældende område. Det skal begrundes, hvorfor der har været et ønske om at ændre områdeafgrænsningerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 5, nr. 3, indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i stedet for at fastsætte serviceniveauet i spildevandsplanen kan pålægge spildevandsforsyningsselskaberne at fastlægge serviceniveauet under anvendelse af regler fastsat i medfør af denne bestemmelse og § 32 b, stk. 6, og at lægge specifikke forudsætninger til grund. I disse tilfælde skrives ind i spildevandsplanen, at spildevandsforsyningsselskabet skal fastlægge serviceniveauet under anvendelse af den statslige metode. Spildevandsforsyningsselskabet vil herefter være forpligtet til at fastsætte et serviceniveau, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Det er hensigten i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 6 i miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskaberne ved fastsættelse af serviceniveau med enkelte undtagelser skal følge de samme regler, som gælder for kommunerne, og herunder skal anvende de samme seks trin som beskrevet ovenfor, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at det, også selv om serviceniveauerne skal fastlægges af spildevandsforsyningsselskabet, er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal tages udgangspunkt i konkrete skadedata for bygninger og inventar for kommunen eller de statsligt fastsatte værdier, og udpeger adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner, jf. ovenfor.

Det er endvidere hensigten i medfør af den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 4, at fastsætte, at kommunerne skal offentliggøre de beregninger, inklusive følsomhedsanalyser, der har ligget til grund for det fastsatte serviceniveau i et område, både når spildevandsplanen sendes i høring, og når den endelige spildevandsplan offentliggøres.

Det er hensigten i medfør af den foreslåede § 32 b, stk. 6, i miljøbeskyttelsesloven, at fastsætte et lignende krav til spildevandsforsyningsselskabet, såfremt det er selskabet, der skal fastsætte serviceniveauet i henhold til spildevandsplanen, jf. bemærkningerne til nr. 3 og til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 32 b, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, ikke må anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1.

Spildevandsforsyningsselskaberne er således forpligtede til at leve op til et kommunalt fastsat serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen, når selskaberne udskifter eksisterende eller anlægger nye spildevandsanlæg. Et serviceniveau angiver, hvor ofte vand må forekomme på terræn i skadevoldende mængder fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spildevand.

Det foreslås, at der i § 32 b, stk. 2, indsættes et nyt 2. og 3. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt. er et spildevandsforsyningsselskab alene forpligtet til at følge et i spildevandsplanen fastsat krav om serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, hvis det er fastsat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5. Efter det foreslåede 3. pkt. er det selskaberne, der skal fastsætte serviceniveauer under anvendelse af regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 32 b, stk. 6, og § 32, stk. 5, hvis det er bestemt i spildevandsplanen, eller hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen under anvendelse af regler fastsat i medfør af § 32, stk. 5.

Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at spildevandsforsyningsselskaberne som udgangspunkt vil skulle leve op til de fastsatte serviceniveauer, når de udskifter eksisterende anlæg eller anlægger nye, og der er på dette punkt tale om videreførelse af gældende regler.

Den foreslåede bestemmelse medfører imidlertid som noget nyt, at serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen ikke vil være bindende for spildevandsforsyningsselskabet, hvis reglerne i bekendtgørelsen om fastsættelse af serviceniveau m.v., der forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 32, stk. 5, ikke er fulgt af kommunalbestyrelsen ved udarbejdelsen af planen.

Reglerne i bekendtgørelsen om fastsættelse af serviceniveau m.v. vil gælde både i allerede kloakerede områder og områder, der er planlagt kloakeret.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler i den økonomiske regulering, jf. pkt. 3.1.3 og 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 2, hvorefter det vil være en betingelse for, at spildevandsforsyningsselskaberne må afholde omkostninger til klimatilpasningsprojekter og kan få tillæg hertil, at serviceniveauet er fastsat i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herom i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Det foreslåede 3. pkt. skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvorved der tilvejebringes hjemmel i den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 3, til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen i stedet for at angive serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen kan vælge at skrive ind i spildevandsplanen, at spildevandsforsyningsselskabet skal beregne samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau efter den statslige metode for de enkelte områder, hvor de skal klimatilpasse. Dvs., at niveauet for klimatilpasning ikke fremgår direkte af spildevandsplanen, men skal fastlægges lokalt i forbindelse med, at selskaberne klimatilpasser i de respektive områder. For nærmere om de to metoder kommunen kan anvende henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 32, stk. 5, nr. 3 og 4).

Det foreslåede 3. pkt. regulerer endvidere den situation, at kommunalbestyrelsen (endnu) ikke har revideret spildevandsplanen efter de nye regler for det pågældende område, eller ikke har genberegnet serviceniveauet, selv om der er sket væsentlige ændringer i forudsætningerne. I dette tilfælde foreslås det ligeledes, at spildevandsforsyningsselskabet skal fastlægge serviceniveauet i henhold til reglerne om samfundsøkonomi.

Om den foreslåede overgangsordning for igangværende projekter henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.8., til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 2, og til lovforslagets § 6, stk. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 32 b, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven), er forpligtet til at forsyne ejendomme i selskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32.

Efter den gældende § 32 b, stk. 5, kan miljøministeren fastsætte regler om forsyningspligt, herunder omfang og tidsfrist.

Fastsættelse af serviceniveauer for håndtering af tag- og overfladevand er ikke nærmere reguleret i gældende ret.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 32 b, som bemyndiger miljøministeren til efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren at fastsætte regler om, at serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand efter stk. 2, 3. pkt., skal fastsættes af spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven til et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau, at spildevandsforsyningsselskaberne skal lægge specifikke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger til grund ved fastsættelse af det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, og at spildevandsforsyningsselskaber skal offentliggøre de serviceniveauer, de har fastsat i medfør af stk. 2, 3. pkt., og de kortlægninger, beregninger og vurderinger, der ligger til grund for serviceniveauerne, på deres hjemmeside.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastsætte regler for spildevandsforsyningsselskabernes udarbejdelse af serviceniveauer, der er identiske med de regler, der forventes fastsat for kommunen, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 2. Det er dog hensigten at fastsætte, at spildevandsforsyningsselskaberne ikke skal kunne vælge at bruge lokale data for skader på bygninger og inventar, medmindre kommunen har bestemt det, eller fravige kravet om samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau for adgangsveje til kritiske sundhedsfunktioner, medmindre kommunalbestyrelsen har udpeget dem i spildevandsplanen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Endelig er det hensigten at fastsætte regler om, at spildevandsforsyningsselskabet skal offentliggøre de fastsatte serviceniveauer tillige med de kortlægninger, beregninger og vurderinger, der ligger til grund, på deres hjemmeside.

Det er hermed hensigten med bestemmelsen at sikre offentligheden og brugerne den samme indsigt, som hvis serviceniveauet var fastsat af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.