Kilde

Til nr. 1

Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig havnaturfond, og der er derfor ingen regler i gældende lovgivning om Havnaturfonden. Som nye bestemmelser foreslås indsat § 38 og § 38 a i lov om beskyttelse af havmiljøet i et nyt kapitel 11 a med titlen "Havnaturfonden".

(Til § 38)

Det foreslås i § 38, stk. 1, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden som et sekretariat i Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Det foreslåede indebærer, at miljøministeren bliver forpligtet til at etablere Havnaturfonden som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet. Det forudsættes, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden ved at bestemme, at Havnaturfonden skal oprettes med et sekretariat for fonden i Miljøstyrelsen. Havnaturfonden bliver således efter forslaget en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Fondens arbejdsområde vil efter forslaget være reguleret af de regler, der foreslås samt regler fastsat i medfør af de foreslåede regler. Da fonden foreslås etableret som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og dermed som en del af den statslige forvaltning, vil fonden herudover være omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Endelig vil fonden, som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet, være underlagt miljøministerens sædvanlige instruktions-, tilsyns- og kontrolbeføjelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Havnaturfonden gennem sine aktiviteter har til formål at bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i det danske havareal.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det foreslåede formål for Havnaturfonden vil afgrænse rammerne for de hensyn, som lovligt kan og skal tages ved administrationen af de foreslåede regler om Havnaturfonden.

Det foreslås i stk. 3, at Havnaturfonden kan gennemføre eller yde tilskud til de aktiviteter, der fremgår af de foreslåede numre 1-4.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at Havnaturfonden vil kunne gennemføre de former for aktiviteter, der fremgår af de foreslåede numre 1-4. Gennemførelse af de aktiviteter, der er omfattet af det foreslåede stk. 3 forudsætter, at der afsættes midler på finansloven målrettet gennemførelse af aktiviteterne. I det omfang der ikke afsættes midler på finansloven til Havnaturfondens aktiviteter, kan Havnaturfonden efter forslaget ikke gennemføre aktiviteterne omtalt i stk. 3.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , nr. 1 , at Havnaturfonden kan gennemføre naturgenopretningsprojekter i det danske havareal.

Det foreslåede indebærer, at fonden vil kunne igangsætte naturgenopretningsprojekter, f.eks. ved at genoprette stenrev, udplante ålegræs eller etablere biogene rev med henblik på at forbedre leveforholdene i området. På baggrund af de kortlægningsindsatser, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 38, nr. 3, kan fonden identificere områder, hvor der efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, kan gennemføres naturgenopretningsprojekter, ved at tilvejebringe viden om genopretningsbehovet i det danske havareal.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , nr. 2 , at Havnaturfonden kan indsamle ny viden og systematisere eksisterende viden om naturgenopretning og sameksistens mellem natur og udbygning af vedvarende energi på havet.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden vil kunne indsamle ny viden og systematisere eksisterende viden, herunder gennemgange af eksisterende litteratur eller konkrete projekter ved vedvarende energianlæg på havet, med henblik på at indsamle, systematisere og udarbejde ny viden om sameksistens mellem natur og udbygning af vedvarende energi på havet i relation til fondens formål, jf. det foreslåede stk. 2. Begrebet sameksistens dækker i denne henseende over initiativer, hvor forskellige aktiviteter i relation til produktion af vedvarende energi og hensyn til havmiljøet foretages på samme areal med begrænset negativ indvirkning på hinanden.

Det foreslåede indebærer endvidere, at Havnaturfonden vil kunne gennemføre forskning i relation til fondens formål, f.eks. forskning i virkemidler til naturgenopretning og nye metoder til kortlægning af havet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , nr. 3 , at Havnaturfonden kan udføre kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden vil kunne gennemføre en kortlægning af hele eller dele af det danske havareal, herunder både traditionel kortlægning via skib eller med nyere teknologi som kortlægning via laser fra fly.

Med begrebet kortlægning menes, at fonden kan indsamle viden om et givet havareal og på den baggrund vurdere, om havområdet er i en god økologisk tilstand og hvis ikke, hvad der skal til for, at havområdet kommer i en god økologisk tilstand.

Kortlægningen efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, skal bidrage til at klarlægge genopretningsbehovet i de dele af det danske havareal, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt. Kortlægningen vil også kunne foretages med henblik på at bidrage til projekter med naturtiltag ved havvindmølleparker og andre anlæg til vedvarende energi.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 , nr. 4 , at Havnaturfonden kan deltage i udviklingen af en digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.

Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige myndigheder vil kunne udvikle og udbygge den digitale infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, inklusive geodata og metoceandata, samt et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser. Udviklingen af den digitale infrastruktur baserer sig primært på systemer og metoder, der allerede er i brug og er konsensus omkring. Udviklingen vil foregå ved moduludvikling, hvor der vil ske løbende fremdrift med fastsatte delmål. Den digitale infrastruktur og værktøjet til gennemførelse af økosystemanalyser er delvist forankret i Styrelsen for Grøn Arealomlægning. Styrelsen vurderer, at den digitale infrastruktur vil have en overskuelig kompleksitet, og at udviklingen kan tilpasses økonomi og tidsplan løbende. Værktøjet til økosystemanalyser er i den indledende foranalysefase, og projektet vil løbende blive evalueret og ambitionerne vil blive tilpasset den tilhørende økonomi, så der kan etableres en basal udgave af værktøjet, som er tilstrækkelig til at kunne anvendes.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at miljøministeren udvælger naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1, hvor det vurderes som sandsynligt, at projekterne vil være omkostningseffektive og vil have en positiv og langvarig effekt for havnaturen.

Det foreslåede indebærer, at fonden vil anvende sine midler til de konkrete naturgenopretningsprojekter, hvor det vurderes, at den forventede natureffekt står mål med omkostningerne, og hvor det kan sandsynliggøres, at der kan opnås en langvarig, og helst vedvarende, effekt. Efter den foreslåede bestemmelse vil Havnaturfondens sekretariat gennemføre den konkrete vurdering af projekterne. Det forudsættes, at Havnaturfondens sekretariat i forbindelse med vurderingen af projekter vil høre det rådgivende udvalg. Havnaturfondens sekretariat vil ligeledes, efter høring af det rådgivende udvalg, vurdere, hvordan Havnaturfondens midler skal fordeles mellem tilskudsprojekter og Havnaturfondens egne projekter. Efter den foreslåede bestemmelse kan langvarig effekt sandsynliggøres gennem relevante forundersøgelser, der sikrer, at de konkrete indsatser udføres ved f.eks. at etablere stenrev på en stabil bund samt ved at lave genopretningsindsatser i områder med høj kolonisering af flerårige arter, det vil sige arter, der lever i flere år, høj diversitet m.v.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at miljøministeren kan iværksætte evaluering af effekten af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede indebærer, at miljøministeren vil kunne iværksætte evaluering af de naturgenopretningsindsatser, som Havnaturfonden beslutter at anvende midler til. Det kan f.eks. være ved brug af feltbaseret monitering af kolonisering af arter, artsrigdom, diversitet med videre. Der skal som udgangspunkt effektevalueres efter et projekts afslutning, medmindre det konkret vurderes umuligt eller uhensigtsmæssigt. Dette vil f.eks. være, hvis Havnaturfondens sekretariat vurderer, at udgifterne til effektevaluering vil blive uforholdsmæssigt store i forhold til udgifterne til den reelle naturgenopretning. Havnaturfondens sekretariat vil vurdere, hvor lang tid efter et projekts afslutning det mest hensigtsmæssigt giver mening at evaluere.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 6, at miljøministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af og tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om udvælgelse og gennemførelse af projekter samt om indsamling og videregivelse af viden.

Det foreslåede indebærer, at ministeren vil fastsætte regler om anvendelsen af de midler til fonden, der er afsat på finansloven, herunder til at gennemføre naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede indebærer herunder, at ministeren vil fastsætte regler om tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3. Den foreslåede bestemmelse skal forstås i sammenhæng med tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025, der tillige indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren fastsætter regler om tilskudsordninger.

(Til § 38 a)

Det foreslås i § 38 a, stk. 1 , at miljøministeren nedsætter et uafhængigt udvalg, som skal rådgive Havnaturfonden om dens aktiviteter.

Den foreslåede § 38 a, stk. 1, indebærer, at miljøministeren vil skulle nedsætte et rådgivende udvalg vedrørende Havnaturfondens aktiviteter, som en selvstændig forvaltningsmyndighed, der er uafhængig af miljøministeren. Udvalget vil efter den foreslåede bestemmelse blive betjent af et sekretariat i Havnaturfonden i Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Det rådgivende udvalg vil skulle rådgive miljøministeren og Havnaturfonden. Det rådgivende udvalg vil ikke kunne træffe beslutninger om Havnaturfondens arbejde. Det foreslåede indebærer desuden, at fonden både kan rådgive ministeren, hvis fonden gennemfører sine egne projekter f.eks. gennem offentlige udbud, og hvis fonden giver tilskud til, at offentlige myndigheder eller private organisationer kan gennemføre naturgenopretningsprojekter efter regler, som miljøministeren forventes at fastsætte med hjemmel i tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025, jf. ovenfor pkt. 2.2.2.

Det foreslås i § 38 a, stk. 2, at miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren vil skulle gennemføre en forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, inden miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg. Efter forhandlingen udpeger miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse medlemmerne af udvalget. Det forudsættes, at miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse ved udpegningen af det rådgivende udvalg vil skulle sikre, at udvalget repræsenteres af relevante aktører, der kan rådgive fonden om dens aktiviteter i relation til fondens formål, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger, interesse- og erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående naturbeskyttelse, havmiljø, klima, bæredygtig grøn omstilling, biodiversitet samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt til disse former for interessevaretagelse.

For at fonden kan gennemføre sine aktiviteter, vil det således kræve, at de aktører, som ministeren udpeger til det rådgivende udvalg efter det foreslåede stk. 2, er indstillet på at indgå i et samarbejde med fonden. De nævnte aktører fra forskellige sektorer og vidensområder vil efter den foreslåede bestemmelse skulle rådgive ministeren om fondens aktiviteter ud fra forskellige faglige perspektiver, således at ministeren kan agere på det bedst mulige grundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, med senere ændringer (ligebehandlingsloven), således at miljøministeren ved udpegningen bør tilsikre en ligelig kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.

Ansatte i ministerier og styrelser forventes ikke at blive udpeget til udvalget. Repræsentanter fra offentligt udpegede råd og udvalg, som ikke er ansatte i ministerier og styrelser, vil kunne udpeges. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og ansatte i kommuner eller regioner vil også kunne udpeges.

Det forudsættes, at hvervet som medlem af udvalget efter forslaget er ulønnet.

Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning af rejseomkostninger for medlemmerne af det rådgivende udvalg forventes at kunne afholdes af fondens midler efter statens regler herfor.

Det foreslås i § 38 a, stk. 3, at miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.

Det foreslåede indebærer, at miljøministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden, hvor det rådgivende udvalgs rolle, arbejdsgang, arbejdsdeling, protokoller med videre afgrænses.

Det foreslåede indebærer desuden, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, hvorledes det rådgivende udvalg kan rådgive miljøministeren om aktiviteter i relation til Havnaturfonden, bl.a. placering og udformning af nye genopretnings- og kortlægningsindsatser og om samarbejde med private og offentlige aktører fra erhvervslivet, velgørende fonde og andre relevante organisationer.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, hvordan det rådgivende udvalg skal indgå i miljøministerens beslutningsproces om udvælgelse af Havnaturfondens indsatser. Dette forventes at skulle ske, dels ved at udvalget kommer med egne anbefalinger til Havnaturfondens initiativer, dels ved at afgive bemærkninger til Havnaturfondens forslag til initiativer. Konkret forventes der fastsat regler i medfør af det foreslåede stk. 3 om, at det rådgivende udvalgs arbejde følger en proces, hvor det rådgivende udvalg indledningsvist vil udarbejde anbefalinger til fokusområder, indsatser og mulighederne for ekstern finansiering til Havnaturfondens projekter. Det forventes, at ministeren med hjemmel i det foreslåede stk. 3 fastsætter regler om, at sekretariatet efter høring af det rådgivende udvalg skal udarbejde et oplæg med forslag til nye konkrete indsatser, der kan igangsættes. Det forventes videre, at miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om, at det rådgivende udvalg efterfølgende vil afgive bemærkninger til sekretariatets forslag, før sekretariatet vil præsentere et revideret forslag til indsatser til miljøministeren.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 14, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning (herefter havplanloven), må statslige og kommunale myndigheder bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.

Den gældende § 14, stk. 1, giver kun mulighed for dispensation fra havplanen i de tilfælde, der er nævnt i lovens §§ 15 og 16.

Da der med lovforslaget indføres en ny dispensationsmulighed i § 16 a, foreslås det, at henvisningen i § 14, stk. 1, ændres til også at omfatte den foreslåede § 16 a.

Ændringen er således en konsekvens af den foreslåede § 16 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 2

Havplanloven fastsætter rammerne for gennemførelsen af en planlægning af de danske havområder, jf. lovens § 1, stk. 1. Af bemærkningerne til § 1, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 19, fremgår, at havplanlægningen forudsættes at være helhedsorienteret. Det vil sige, at der i planlægningen skal foretages en afvejning af de forskellige - eventuelt modstridende – interesser på tværs af sektorer og interesser. Et væsentligt mål med planlægningen er således at fremme sameksistensen mellem forskellige relevante aktiviteter og anvendelser og bl.a. herved begrænse omfanget af konflikter på havet og skabe større investeringssikkerhed for de udvalgte sektorer.

Et af formålene med havplanen er således at sikre en helhedsorienteret, langsigtet planlægning for det samlede danske havareal, herunder at bidrage til en bæredygtig udvikling af de sektorer, der er nævnt i lovens § 5, stk. 2. Disse erhvervssektorer er generelt kendetegnet ved, at for disse sektorer udarbejdes sektorplaner med henblik på at kunne foretage relativt langsigtede og målrettede investeringer. Havplanlægningen for de i § 5 nævnte sektorer og interesser sigter derfor også generelt mod en mere langsigtet planlægning med en 20- eller 30-årig horisont, med henblik på at kunne imødekomme udviklingsbehovene hos de maritime erhverv og hensynet til miljøet, jf. lovbemærkningerne til § 5, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 23.

Det følger af havplanlovens § 6, nr. 2, at der ved gennemførelse af havplanlægningen efter § 5 skal tages hensyn til relevante eksisterende og fremtidige aktiviteter og anvendelser og deres indvirkning på miljøet og naturressourcerne.

Erhvervsministeren er i henhold til lovens § 9 tillagt planlægningskompetencen for havplanen. Dette gøres ved bekendtgørelse om Danmarks havplan.

Erhvervsministeren udsteder således havplanen, og havplanen revideres og ajourføres mindst hvert 10. år, jf. § 10, stk. 2, 2. pkt. Erhvervsministeren kan inden for den 10-årige planperiode fastsætte regler om ændring af havplanen efter lovens § 11, der foreskriver, hvordan en sådan ændring foretages.

Havplanlovens § 14, stk. 1, fastsætter regler om havplanens retsvirkninger, hvorefter der i udgangspunktet ikke må meddeles tilladelse m.v., til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller er i strid med et forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 131 som fremsat, side 27, er det den pågældende ressortmyndighed, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal meddeles tilladelse eller ej, og som er ansvarlig for, at tilladelsen ikke strider mod havplanen.

Energiklagenævnet har den 6. maj 2024 hjemvist i alt 20 sager, hvor Energistyrelsen har givet afslag på forundersøgelsestilladelser efter åben dør-ordningen. Energiklagenævnet henviser i hjemvisningerne bl.a. til, at havplanlovens § 14, stk. 1, ikke kan forstås således, at der kun kan ansøges om forundersøgelsestilladelser til arealer, der allerede er udlagt til udviklingszoner for vedvarende energi i havplanen, men at det i givet fald konkret må vurderes, om et sådant projekt kan indebære, at der skal fremsættes et forslag til en ændring af havplanen eller en ny havplan.

Det er klagenævnets opfattelse, at der ved vurderingen af de planmæssige forhold, burde være foretaget en konkret vurdering af, om der var grundlag for at foretage en ændring af den eksisterende havplan eller foretage en justering af det ansøgte område.

Der er med Energiklagenævnets afgørelser opstået tvivl om, hvorvidt myndigheder har pligt til at overveje, om der er grundlag for at foretage ændringer af havplanen i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilladelse til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen.

Det er vurderingen, at det ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag havplanloven, at havplanen skal overvejes ændret på baggrund af enkeltsagsadministrationen. Udgangspunktet efter loven er netop en langsigtet og helhedsorienteret planlægning, som ikke nødvendigvis skal kunne påvirkes på enkeltsagsniveau.

Det vurderes, at der på baggrund af de trufne afgørelser er behov for en ændring af loven, der skal sikre, at havplanen fastholdes som overordnet og helhedsorienteret styringsværktøj, der ikke skal ændres på ad hoc-basis for enkeltprojekter.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 14, stk. 1, for at tydeliggøre, at statslige og kommunale myndigheder skal afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen.

Det vil således blive tydeliggjort, at både den sektormyndighed, som der ansøges om tilladelser til anlæg eller arealanvendelse hos, og erhvervsministeren, som administrerer havplanen, vil skulle afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen. Ændringen vil også tydeliggøre, at der ikke er pligt for myndighederne til at overveje eller foretage en ændring på baggrund af enkeltansøgninger, der afslås. Dette gælder uanset begrundelsen for afslaget, ligesom det gælder uanset, om der meddeles helt eller delvis afslag på ansøgningen.

Formålet er at sikre, at havplanen forbliver et helhedsorienteret og langsigtet styringsværktøj, der ikke bliver ændret på ad hoc-basis som følge af enkeltansøgninger hos de offentlige myndigheder, hvis afgørelser skal udstedes i overensstemmelse med den gældende havplan eller et offentliggjort udkast til samme.

Ændringen vil således medføre, at statslige og kommunale myndigheder – som det oprindelig har været intentionen – vil skulle afslå planer eller tilladelser m.v., som er i strid med havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af havplanen, der er offentliggjorte, medmindre der er tale om et tilfælde efter § 15, § 16 eller § 16 a. Dette gælder igangværende som nye sager.

Bestemmelsen udelukker ikke, at erhvervsministeren kan foretage en ændring af havplanen, jf. lovens § 11, hvis helt særlige forhold såsom væsentlige samfundsmæssige forhold eller betydelige økonomiske hensyn tilsiger det. Ændringerne skal i givet fald basere sig på en helhedsvurdering, hvor alle relevante forhold inddrages, og skal gennemføres på en måde, der ikke skader den langsigtede planlægning for de berørte sektorer og interesser.

Til nr. 3

Det fremgår af § 14, stk. 2, at retsvirkningen af forslag til havplan og ændring af havplanen efter stk. 1 bortfalder, hvis erhvervsministeren beslutter, at forslaget ikke skal gennemføres, dog senest 2 år efter afslutningen af den offentlige høring.

Det er i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslået at indsætte et 2. pkt. til § 14 om offentlige myndigheders ret og pligt til at afslå en ansøgning om tilladelse til anlæg eller arealanvendelse, der er i strid med havplanen.

Som en konsekvens heraf foreslås i § 14, stk. 2, indsat, at henvisningen til stk. 1 begrænses til 1. punktum, da stk. 2 kun vedrører retsvirkningen af forslag til havplan og ændring af havplanen, og ikke forslaget til det nye 2. pkt. i stk. 1.

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 4

Efter havplanlovens § 14, stk. 1, må statslige og kommunale myndigheder bortset fra de i § 15 og § 16 nævnte tilfælde ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller i strid med et forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.

Efter § 15 i loven er det muligt at give tilladelse eller vedtage en plan i strid med havplanlægningen, hvis planen eller tilladelsen skal sikre opfyldelse af EU-retlige eller internationale forpligtelser, og det ikke kan afvente ændring af havplanen. Dette skal ske efter forhandling med erhvervsministeren med sigte på at sikre en ensartet anvendelse af undtagelsesmuligheden.

§ 16 sikrer, at havplanen ikke er til hinder for, at der kan træffes foranstaltninger m.v. efter lov om sikkerhed til søs i situationer, hvor det er nødvendigt og uopsætteligt af hensyn til sejladssikkerheden, forebyggelse af fare og forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen m.v. De pågældende foranstaltninger m.v. omfatter bl.a. påbud, forbud og etablering af afmærkning. Øvrige berørte ministre oplyses om disse foranstaltninger, når disse fraviger havplanen, forslag til havplan eller ændringer heraf, der er offentliggjort.

I andre tilfælde kan anlæg og arealanvendelser, der er i strid med havplanen, kun gennemføres, hvis der tilvejebringes en ny havplan, forslag til havplan eller ændring af havplanen, som muliggør dette.

Midlertidige arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test vil således ikke i alle tilfælde kunne realiseres. I de fleste tilfælde vil der være tale om, at disse arealanvendelser ønskes i områder, som ikke er udlagt hertil.

Det er vurderingen, at tilladelse til disse arealanvendelser, når de understøtter den grønne omstilling, ikke bør afvente processen med udstedelse af en ny havplan, forslag til havplan eller ændring af havplanen, bl.a. på grund af deres midlertidige varighed. Selvom tilladelse til arealanvendelsen skulle være i overensstemmelse med et forslag til ændring af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren, vil det kunne være i strid med havplanen, hvorfor sektormyndigheden vil skulle afvente udstedelsen af ændringen, før der kan gives tilladelse. Dette kan være en tidsmæssig langvarig proces, der vil kunne forsinke eller i værste fald hindre forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger.

Det foreslås derfor at indsætte en ny § 16 a , hvorefter erhvervsministeren på baggrund af anmodning fra en statslig myndighed kan dispensere fra bestemmelser i havplanen, forslag til havplan og ændring af havplanen til arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test, som er tidbegrænset til maksimalt 4 år. Arealanvendelserne skal have til formål at understøtte og fremskynde mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

Den foreslåede ændring giver erhvervsministeren mulighed for på baggrund af en anmodning fra en sektormyndighed på visse betingelser at meddele en midlertidig dispensation fra havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen med henblik på at smidiggøre processen for arealanvendelse med henblik på forskning, udvikling eller test.

Med forskning, udvikling eller test menes anvendelser af arealet, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer, eller der har som mål at opnå ny viden til gavn for flere eller med det formål at udvikle nye eller væsentlig forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser. Med forskning, udvikling og test menes endvidere, at der er tale om arealanvendelser, der endnu ikke er på kommercielt niveau.

Det kan f.eks. være grundforskning, der indebærer eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hovedsagelig med henblik på erhvervelse af ny viden om de grundlæggende årsager til fænomener og observerbare forhold uden direkte kommerciel anvendelse for øje.

Hvad der konkret udgør arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger vil afhænge af sektorlovgivningen. Det kan tænkes, at det ikke i alle tilfælde vil være defineret i sektorlovgivningen. I så tilfælde er det vurderingen, at det vil fremgå af praksis og/eller vejledning eller bekendtgørelse på sektormyndighedens område. Det er således sektormyndigheden, der skal foretage vurderingen af, om arealanvendelsen opfylder kriterierne for at blive betragtet som forskning, udvikling eller test.

Som eksempler på arealanvendelser m.v., der vil blive omfattet af den forslåede § 16 a, kan nævnes arealanvendelse til test af vedvarende energianlæg på havet, med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter og processer, som er omfattet af § 22 a i lov om vedvarende energi.

Bestemmelsen har til formål at muliggøre, at arealer kan udnyttes i en tidsbegrænset periode. Der bør uanset tidsbegrænsningen udvises tilbageholdenhed med anvendelsen af dispensationsadgangen, idet der er tale om en undtagelse til lovens almindelige regel om, at omfattende ændringer kun kan foretages ved tilvejebringelse af ny havplan eller ændring heraf, og den heraf følgende inddragelse af offentligheden.

Hvis den ønskede anvendelse har en længerevarende karakter, og varigheden forventes at være mere end 4 år, kan der ikke meddeles dispensation fra havplanen.

Det er således et kriterie, at sådanne dispensationer tidsbegrænses til maksimalt 4 år, hvilket vil fremgå som vilkår i en dispensation. De 4 år indbefatter enhver sagsbehandling, der måtte ligge hos sektormyndigheden ifm. arealanvendelsen samt forberedelse og evt. oprydning af arealet, således at anlæg m.v. er fjernet ved dispensationsperiodens udløb, og der er sket fuld dekommissionering.

Derudover er det et kriterie, at arealanvendelsen tilsigter at understøtte og fremskynde mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

Det er sektormyndigheden, som vil skulle kunne dokumentere, at arealanvendelsen har til hensigt at støtte mål inden for klima, vedvarende energi, natur, miljø og biodiversitet.

Det er desuden et kriterie, at arealet ikke forventes at skulle anvendes til det eller de formål, som det i havplanen eventuelt er udlagt til. Såfremt området er udlagt som udviklingszone eller særlig anvendelseszone til et andet formål eller konkret projekt, vil sektormyndigheden i forbindelse med anmodningen skulle dokumentere, at der forinden er sket samråd med den relevante minister, jf. bekendtgørelse om Danmarks havplan, hvorefter der, hvis et område tillige er udlagt til andre formål eller konkrete projekter, kun kan meddeles tilladelse m.v. eller vedtages planer efter samråd med ressortministeren for det formål eller projekt, som området også er udlagt til.

Det kan desuden tænkes at andre myndigheder også har reelle ønsker om at anvende arealet, hvilket kræver at der bl.a. bliver foretaget en myndighedshøring i forbindelse med en anmodning om dispensation, jf. nærmere neden for. Efter § 4 i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj 2017, skal Forsvaret kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage myndighedsopgaver. På baggrund heraf meddeles dispensation efter tilsagn fra forsvarsministeren for områder, der benyttes af Forsvaret, eller som ligger inden for Line-of-Sight af Forsvarets kyst- eller luftvarslingsradarer.

Der er tale om en generel dispensation til anvendelse af området. Det vil dog også fremgå som et vilkår i dispensationen, at sektormyndigheden i sin enkeltsagsadministration på baggrund af dispensationen ikke kan meddele tilladelse til anlæg eller arealanvendelser, der ikke vil kunne fjernes eller på anden måde vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af området jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Dispensationen kan således ikke anvendes til at give tilladelse til at opstille testprojekter med et omfang, der vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Anlæg eller arealanvendelser, der vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af området, jf. miljølovgivningen, skal dermed placeres i zoner udlagt til formålet i havplanen.

Det påhviler endvidere sektormyndighederne som tilladelsesmyndighed at overholde øvrig gældende lovgivning og at vurdere, om forpligtelser, der følger af EU-retten, herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne) og vandrammedirektivet, overholdes. Tilsvarende skal sektormyndighederne som tilladelsesmyndighed overholde havstrategiens miljømål og indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder.

Der vil kunne søges om dispensation inden for alle typer zoner i havplanen.

Dispensationsadgangen vil være møntet på alle de typer af sektorer og interesser, hvortil der er udlagt udviklingszoner i havplanen, herunder forskning- og udviklingsaktiviteter inden for vedvarende energi, havbrug, skaldyrsopdræt m.v.

Det vil være den relevante sektormyndighed, der ønsker at udnytte et areal, som ikke i havplanen er udlagt til formålet, der vil skulle anmode om dispensation til at fravige havplanen til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger. Sektormyndigheden er dog ikke forpligtet til at søge om dispensation fra havplanen, ændring af havplanen eller forslag til havplan. Sektormyndigheden bør derfor foretage en indledende vurdering af, om der bør søges om dispensation.

Sektormyndigheden vil i forbindelse med anmodningen således skulle redegøre for, hvorfor havplanen, forslag til havplan eller ændring af havplanen bør fraviges ved dispensation.

Sektormyndigheden har tillige en forpligtelse til at sikre, at der ikke reserveres havområder i større geografisk udstrækning og længere tidsmæssig varighed end nødvendigt i henhold til de formål, som ligger bag anmodningen om dispensation.

Det vil være op til erhvervsministeren at vurdere, om der for det konkrete areal skal meddeles dispensation. Erhvervsministeren foretager sin vurdering ud fra en afvejning af de hensyn, der ligger bag arealudlægget, og sektormyndighedens anmodning om midlertidig dispensation.

Ved vurdering af om midlertidig dispensation skal meddeles, vil erhvervsministeren lægge vægt på, at sektormyndigheden har foretaget afvejningen af hensynet med planlægningen i havplanen for det konkrete område over for hensynet til muligheden for at kunne tillade arealanvendelse til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger. Med henblik herpå vil erhvervsministeren foretage en høring af de øvrige berørte ministre, som havplanen er vedtaget i samråd med, ligesom der vil blive foretaget en høring af andre relevante offentlige myndigheder samt i særlige tilfælde en offentlig høring. Som udgangspunkt afdækkes relevante interesser ifm. den myndighedshøring, som sektormyndigheden foretager. Erhvervsministeren kan dog i særlige tilfælde, hvor der er forudgående kendskab til konkrete og væsentlige interesser i området, foretage en offentlig høring. Med konkrete og væsentlige interesser forstås en konkret aktivitet, som vil blive berørt i væsentlig grad, hvis der gives dispensation til, at området anvendes til forskning, udvikling eller test med henblik på grønne løsninger. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er forudgående kendskab til væsentlige rekreative aktiviteter, som ikke vil kunne finde sted i andre tilsvarende områder.

Erhvervsministeren vil også tage stilling til, om dispensationen er forenelig med de overordnede mål og hensyn med havplanen, herunder som de fremgår i havplanloven og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning.

Erhvervsministeren vil således bl.a. vurdere, om dispensation vil tage hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst på havet under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf. lovens § 5, stk. 1.

Der vil ikke kunne gives dispensationer, der strider mod forpligtelser, der følger af EU-retten, herunder forpligtelser der følger af EU's naturdirektiver (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne), vandrammedirektivet samt havstrategiens miljømål og indsatsprogram, herunder udpegningen af havstrategiområder.

Erhvervsministeren vil ikke foretage en vurdering af eventuelle konkrete ansøgninger om tilladelse til anvendelse af området. Denne sagsbehandling er fortsat henlagt sektormyndigheden.

Dispensationen er en fravigelse af havplanens arealudlæg og ikke af de overordnede mål og hensyn med havplanen.

Det vil være muligt at forlænge en dispensation, således at perioden for den samlede dispensation fra den første dispensation meddeles til perioden for eventuelle forlængelser udløber og arealet er opryddet maksimalt udgør 4 år. Der vil i tilfælde af forlængelse af dispensationen blive foretaget en fornyet myndighedshøring og i særlige tilfælde offentlig høring. Der vil desuden blive foretaget en fornyet vurdering af anmodningen om forlængelse. Såfremt sektormyndigheden vurderer, at området er særligt egnet til mere varigt at fremskynde arealanvendelse på sektormyndighedens område og derfor skal kunne anvendes i mere end 4 år, bør sektormyndigheden overveje, om området i stedet bør udpeges til formålet i forbindelse med en ændring af havplanen.

En dispensation vil fravige havplanen og evt. efterfølgende forslag til havplan eller ændringer af havplanen. Udlæg i området vil derfor skulle respektere dispensationen under dens varighed. Det øvrige, oprindelige plangrundlag gælder stadig.

Dispensationen fra havplanen udstedes af en statslig myndighed, dvs. erhvervsministeren, til en anden myndighed, dvs. sektormyndigheden. Dispensationen omhandler alene den overordnede mulighed for at anvende det pågældende areal til midlertidig forskning, udvikling eller test. Dispensationen giver sektormyndigheden mulighed for f.eks. at meddele tilladelse til konkrete forsknings-, udviklings- eller testaktiviteter eller projekter, forudsat at betingelserne i sektormyndighedens egen lovgivning er opfyldt. Dispensationen fra havplanen medfører således ikke i sig selv en rettighed for virksomheder eller sektorer. Rettigheden opstår først, hvis sektormyndigheden meddeler tilladelse til det ansøgte, og det påhviler sektormyndigheden som den myndighed, der meddeler tilladelse til det ansøgte, at vurdere, om EU’s statsstøtteregler overholdes.

Det vil således være sektormyndighederne, der træffer afgørelse om tilladelse til anlæg eller arealanvendelser, efter at dispensationen er meddelt. Sektormyndighedens afgørelse vil kunne påklages efter klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen er meddelt i henhold til.

Dispensationer vil fremgå af havplan.dk.

Arealanvendelser, der har en videregående karakter, f.eks. hvis det ikke har den fornødne midlertidige karakter, enten fordi det tidsmæssigt er længerevarende eller fordi det vil efterlade en væsentlig miljøpåvirkning af området jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), må afvente tilvejebringelsen af en ny plan eller forslag til ændring af plan, hvor de vil indgå i helhedsvurderingen af planlægningen med henblik på, om de skal indgå i en ny plan eller forslag til ændring af plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.4.

Til nr. 5 og 6

Efter § 14 i lov om maritim fysisk planlægning er der tilknyttet midlertidige retsvirkninger til havplanen, forslag til havplan og ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren, således at statslige og kommunale myndigheder i udgangspunktet ikke må meddele tilladelser eller vedtage planer (sektorplaner), der er i strid med disse.

Efter § 22, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning, kan spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse om meddelelse af tilladelse eller endelig vedtagelse af en plan er i strid med havplanen eller forslag til havplan, jf. § 14, påklages efter klagebestemmelserne i den lovgivning, som tilladelsen eller planen er meddelt henholdsvis vedtaget i henhold til.

I det omfang lovgivningen alene giver adgang til at klage over tilsidesættelse af procedureregler, vil det desuagtet være muligt at klage over, at en tilladelse er givet eller en plan er vedtaget i strid med havplanen, jf. stk. 2.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 22, jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 131 som fremsat, side 30, at det forudsættes, at den myndighed, der har meddelt en tilladelse m.v. i strid med havplanen eller forslag til havplan, påser, at forholdet lovliggøres efter bestemmelserne i den lov, som indeholder hjemlen til den pågældende afgørelse.

Med lovforslagets § 2, nr. 4, foreslås, at erhvervsministeren kan dispensere fra bestemmelser i havplanen, forslag til havplanen eller ændringer af havplanen til anlæg eller arealanvendelser med henblik på forskning, udvikling eller test, hvis dispensationen tidsbegrænses til maksimalt 4 år.

Med forslaget vil der midlertidig kunne fraviges fra havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen.

Idet der er tale om en fravigelse af havplanen, forslag til havplan eller ændringer af havplanen, vil det i tilfælde af, at der er meddelt dispensation ikke være relevant at påse, om tilladelsen er i overensstemmelse med disse. Det vil i disse tilfælde være relevant at påse, om en tilladelse er i overensstemmelse med en dispensation, der er meddelt af erhvervsministeren efter § 16 a.

Da der er tilknyttet midlertidige retsvirkninger til havplanen, forslag til havplan og ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren, bør det desuden kunne påklages, om en tilladelse er i strid med alle disse.

Det foreslås på den baggrund tilføjet, at § 22, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning også omfatter ændringer af havplanen og en dispensation, der er meddelt af erhvervsministeren efter § 16 a.

I forlængelse heraf foreslås det tilføjet i § 22, stk. 2, at i det omfang den i stk. 1 omhandlede lovgivning alene giver adgang til at klage over tilsidesættelse af procedureregler, vil det desuagtet være muligt at klage over, at en tilladelse er givet i strid med ændring af havplanen, forslag til havplan eller en dispensation, der er meddelt af erhvervsministeren efter § 16 a.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2025.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet de relevante hovedlove heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.